Tag: mælk

Mocha Latte – kaffe for begyndere

Mocha Latte – kaffe for begyndere

I sidste uge lokkede jeg HomemadeHeaven med på Espresso House, for i anledning af månedens kaffe-benspænd måtte jeg hellere prøve et eller andet kaffe-agtigt… (hvis du er kaffe-ekspert, vil du muligvis mene, at så er der et sted, der er bedre, men nu er jeg 

Frappé – græsk iskaffe

Frappé – græsk iskaffe

Den græske iskaffe, frappé, passer jo fortrinligt ind i mit kaffebenspænd – også selvom det måske er mest oplagt at kaste sig over de varme drikke på denne årstid. Jeg stødte på frappé, da jeg researchede til mit græske benspænd sidste år, men her fik 

Vatrushka – russisk kvarkkage

Vatrushka – russisk kvarkkage

Da jeg for nylig eksperimenterede med hjemmelavet kvark, fandt jeg en række opskrifter på russiske retter, hvor der indgår kvark. En af dem var på en kvarkkage, vatrushka, der er en form for blød bolle med en hulning, hvor man putter fyld i. Lidt i stil med en dansk spandauer. Jeg tror også, du kan lave denne type kage med ricotta, hvis du ikke har mod på at lave kvark selv (det er ellers meget let!) eller kan finde det i supermarkederne. Meeen så er det jo ikke en kvarkkage 😉

Jeg fandt inspiration hos Cooking Melangery men lavede en række mindre justeringer.

Kvarkkage

8-10 stk.

Kagedej:
500 g hvedemel
25 g gær
2 spsk rørsukker
2½ dl håndvarm mælk
100 g smeltet smør
½ tsk salt
1 pisket æg

Kagefyld:
175 g kvark
2 spsk creme fraiche
1 tsk vaniljepulver
2 spsk rørsukker
1 æg

Tilbehør:
Honning

Hæld den lunkne mælk i en skål sammen med sukker og gær. Rør det godt. Rør derefter halvdelen af melet samt saltet i og tilsæt dernæst det smeltede smør. Rør det sammen og tilsæt derefter resten af melet. Ælt det sammen til en smidig og fugtig dej. Dæk skålen med dejen med et fugtigt viskestykke og lad det hæve til dobbelt størrelse – det tager ca. en times tid.

Pisk ingredienserne til kagefyldet sammen, indtil det er cremet og ensartet.

Vip dejen ud på bordet og form 8-10 lige store boller. Jeg formede 6 stk, og så bliver de lige lovlig store. Tryk bollerne let ud på en bagepapirbeklædt bageplade og dæk dem med viskestykket. Lad dem efterhæve i 20 minutter. Fjern viskestykket og pres bunden af et drikkeglas ned i midten af hver bolle, så der kommer en hulning. Fyld hver hulning med kvarkblandingen. Pensl forsigtigt kagerne på siderne med det piskede æg.

Bag dem i ovnen ved 175 grader i 25-30 minutter. Vip en kvarkkage over på en kagetallerken, hæld lidt honning over og servér kagen lun.

Note: Vatrushka er en hyggelig og mild kvarkkage. Da der er smør i dejen, er den bedst samme dag, den er bagt, men du kan dog også varme den kort i mikroovnen på andendagen. Jeg kunne godt finde på at putte lidt flere krydderier, hvis jeg laver den anden gang, for jeg er mest til mad med masser af smag, men er du til milde og rare serveringer, er denne kvarkkage et fint valg.

Kotletki – russiske kyllingekrebinetter

Kotletki – russiske kyllingekrebinetter

I weekenden eksperimenterede jeg selvfølgelig med flere russiske retter i anledning af det russiske benspænd, og her nåede jeg blandt andet at stege kotletki, som er en slags kyllingekrebinetter. Jeg har set en del forskellige opskrifter på de russiske kyllingekrebinetter – det er lidt ligesom 

Hjemmelavet kvark

Hjemmelavet kvark

Da jeg var barn, brugte min mor ind imellem kvark i madlavningen. I dag er det næsten umuligt at finde kvark i supermarkederne, så da jeg faldt over en opskrift på hjemmelavet kvark på Beyond Borscht, fik jeg lyst til at prøve det. Kvark bruges 

Hjemmelavet nougatis

Hjemmelavet nougatis

Det er efterhånden længe siden, jeg har lavet is – til gemalens store fortrydelse – så for nylig eksperimenterede jeg med hjemmelavet nougatis. Jeg gik ud fra Maja Vases opskrift, men justerede lidt undervejs. Jeg syntes, mængden af mandelkrokant var lige i overkanten, så den har jeg også skruet ned for i nedenstående opskrift.

Nougatis

6-7 personer

Mandelkrokant:
75 g mandler
150 g sukker
1 spsk vand
½ tsk knivspids salt

Flødeis:
3 dl fløde
3 dl letmælk
200 g rørsukker
100 g mandelkrokant

Fordel mandlerne på en bagepapirbeklædt bageplade og rist dem i ovnen ved 200 grader i 5-10 minutter. Lad dem køle lidt af, og hak dem i mindre stykker. Smelt sukkeret til karamel i en lille gryde – hold godt øje med det, så det ikke bliver for mørkt og kraftigt i smagen. Tag gryden af varmen og rør hurtigt salt og mandler i. Spred dernæst massen ud på et stykke bagepapir med et skærebræt under. Karamelmassen er meget varm, så pas på, at du ikke får det på hænderne.

Lad mandelkrokanten køle helt af, inden du hakker det i meget små stykker. Put det i en lufttæt bøtte, inden du skal bruge det i isen.

Nu er det tid til at lave isen. Hæld mælk og sukker i en gryde og varm det langsomt op. Når sukkeret er opløst, tager du gryden af varmen og hælder mælken over i en plastbøtte. Put den i køleskab eller fryser, indtil mælken er kold. Rør fløde i mælken og kør den derefter på en ismaskine. Når isen er næsten færdig, tilsætter du mandelkrokanten og rører godt rundt. Spis din nougatis med det samme eller put den i fryseren. Hjemmelavet is er bedst den første uge efter tilberedningen.

Note: Nougatis er nu ikke så ringe endda! Jeg var som sagt lidt overvældet af den oprindelige mængde mandelkrokant, så jeg har noteret en mindre mængde i ovenstående opskrift.

nogatis, flødeis, is, dessert, mandelkrokant, rørsukker, fløde, mælk, mandler,
Fynsk brunsviger

Fynsk brunsviger

September måneds egnsret-benspænd slutter af med en fynsk klassiker – nemlig brunsviger. En kage, der består af en sødlig gærdej toppet med en solid mængde remonce lavet på mørk farin. What’s not to like? Brunsviger kan variere en del, og når du får den på 

Sildebøf med løgsovs

Sildebøf med løgsovs

Månedens egnsret-benspænd fører mig nu til Vendsyssel, hvor man spiser sildebøf med løgsovs. Sildebøf er ikke en bøf lavet på sild men såmænd ‘bare’ stegte sild. Til gengæld serveres de med brun sovs til, og det er lidt usædvanligt… i hvert fald ifølge mig 🙂 

Palak paneer – indisk spinatret med friskost

Palak paneer – indisk spinatret med friskost

I weekenden forkælede jeg gemalen med to dejlige indiske retter, hvor palak paneer var den ene. Palak paneer er en vegetarret baseret på spinat, tomater, godt med krydderier samt en hjemmelavet friskost! Og kan jeg modstå retter med ost? Niks!

Jeg skelede til en opskrift på palak paneer hos Stjerneskud, men ændrede på mængderne samt krydringen, da jeg ikke havde masala på lager. Derudover brugte jeg friske tomater.

Palak paneer

mellemstor ret til to personer

Til friskost:
7½ dl sødmælk
½ dl lagereddike

1 lille løg, fintsnittet
2 fed hvidløg, finthakket
1½ spsk friskhakket ingefær
2 små mellemstærke chilier, finthakkede
100 g tomater, hakkede
lidt kokosolie
1 spsk sød paprika
1 spsk gurkemeje
1 tsk salt
100 g frisk spinat
½-1 dl vand

Hæld mælken i en kasserolle og varm den langsomt op. Husk at røre undervejs, så mælken ikke brænder på. Når mælken begynder at koge, tager du kasserollen af komfuret. Rør lagereddiken i – lidt ad gangen – mens du rører konstant i kasserollen. Det får mælken til at skille,så der kommer små klumper af valle. Si kasserollens indhold gennem et osteklæde eller anden form for meget tyndt klæde. Jeg brugte min bomulds-saftsi. Tryk forsigtigt klædet, så det sidste væske trænger ud og tryk derefter forsigtigt valleklumpen til en ca. 1½-2 cm tyk ost. Læg den mellem to spækbrætter og sæt det i køleskabet i 3-4 timer. Skær derefter osten ud i små firkanter – ca. 1½ cm x 1½ cm.

Hæld olie i en gryde og tilsæt løg, hvidløg og ingefær. Lad det stege i ca. fem minutter – husk at røre undervejs – og tilsæt derefter paprika, gurkemeje, tomater og salt.Lad det simre under låg i ca. fem minutter og hæld så spinat og vand i gryden. Lad retten simre videre i et kvarters tid. Nu er det tid til at putte de små ostetern i retten. Lad retten koge videre i fem til ti minutter under låg. Tag til sidst låget af gryden og lad den koge i ca. fem minutter mere. Så er din palak paneer klar!

‘Servér retten sammen med kogte ris.

Note: Palak paneer er en smuk pang-gul vegetarret. Jeg skruede som sagt godt op for både paprika og gurkemeje, så de dominerer selvfølgelig også i smagen og går godt sammen med den milde spinat, de fine ostetern samt de søde tomater.

Italiensk ristærte

Italiensk ristærte

I dag tager vi tidsmaskinen tilbage til påsken i marts, hvor jeg serverede denne italienske ristærte til påskefrokosten. Jeg havde nemlig til opgave at medbringe to slags sild – sennepssild og kryddersild – til påskefrokosten sammen med en dessert. Jeg grublede lidt over, hvad desserten