Sesamrejer? Jeps, jeg fandt nemlig en halv pose store rejer i fryseren den anden dag, da jeg ledte efter nye stop-spild-af-mad-projekter til madlavningen. Jeg undgik store rejer gennem en årrække, da en del af dem, der er blevet solgt i supermarkederne, efter sigende blev opdrættet …
Nu skal man generelt holde sig fra at fryse fisk ned, men disse tomatsild er nu baseret på sild, jeg fandt frem af fryseren. Det er ellers synd at fryse fisk ned, for det kan godt gå ud over fiskens smag og struktur, og man …
Da jeg annoncerede mit stop-spild-af-mad-benspænd, nævnte jeg blandt andet, at jeg havde nogle bønner og linser, der skulle udryddes. Dem nåede jeg til i weekenden, hvor jeg brugte hvide bønner i denne lammesuppe.
Jeg elsker at bruge bønner i madlavningen, men det kræver jo lidt planlægning, eftersom tørrede bønner ofte skal ligge i blød i vand i op mod et døgn, inden de skal koge 30-45 minutter. Ikke super smart til travle dage. Men hvis du har mod på lidt planlægning, så kan du bruge et lille trick – nemlig at hælde en hel pose tørrede bønner i en stor skål, hælde koldt vand over og lad dem trække i et døgn. Hæld så vandet fra og hæld de udblødte bønner over i en frostpose og læg dem i fryseren. Næste gang, du så vil bruge bønner i madlavningen, skal du blot tage den mængde op, du vil bruge, og derefter koge dem. Det gør det noget lettere at inkorporere bønner i madlavningen…
Nå, men bønner var ikke det eneste, jeg fandt frem fra gemmerne. Jeg fandt nemlig også en smule lammekød, der var tilbage fra sidste år, hvor vi købte et helt lam (dog parteret). Der var to stykker lammebryst tilbage, og de kunne jo meget passende bruges i en lammesuppe. Stykkerne var meget små – havde de været større, ville jeg have brugt dem til denne opskrift på røgede lammeribben – men i dette tilfælde, hvor knoglerne fyldte mere end kødet, egnede lammebrystet sig glimrende til en lammesuppe i stedet.
Lammesuppe med bønner
2 personer
500 g lammebryst
1 løg, skåret i tynde både
smør til stegning
1 tsk timian
7 dl vand
200 g udblødte men ukogte hvide bønner
salt og peber
2 fed hvidløg
samt evt. lidt frisk timian til at drysse på suppen til sidst
Fjern evt. fedt fra lammebrystet. Smelt smør i en gryde og steg løg og timian ved middelvarme, til løgene er bløde. Tag løgene op, smelt lidt mere smør i gryden og brun kødet. Hæld derefter løg og vand i, læg låg på og lad retten simre i 45 minutter. Tag kødet op og hæld i stedet bønnerne i. Lad det småkoge i yderligere 45 minutter – denne gang uden låg. Mens bønnerne koger, lader du lammebrystet køle lidt af, inden du piller kødet af benene og skære det i mundrette stykker.
Når bønnerne er kogt møre, blender du grydens indhold. Sæt gryden tilbage på komfuret og lad din lammesuppe simre videre ved lav varme. Steg kødstykkerne på en pande sammen med hvidløg. Smag din lammesuppe til med salt og peber og fordel derefter suppen i to skåle. Fordel kødet i skålene og top din lammesuppe med lidt frisk timian.
Note: God fyldig lammesuppe, hvor der er noget at tygge på. Det er en mættende og meget vinteragtig suppe, hvor bønnerne giver en god fylde til retten.
Da jeg lavede krondyr nakkefilet for nylig, var der kød til overs, da vi havde spist aftensmad. Det blev selvfølgelig gemt i køleskabet og indgik derefter i to restemåltider – krondyr-sandwich samt biksemad med krondyr. Krondyr-biksemad er sådan set bare en klassisk omgang biksemad, hvor …
Første ret i månedens stop-spild-af-mad-benspænd var krondyr nakkefilet, som jeg fandt i fryseren. Den var for stor til to personer, men det gør jo ikke noget, for så er der rester, og dem kan man spise de følgende dage. Jeg brugte resterne af nakkefileten til …
Denne kødpie serverede jeg tidligere på ugen, da jeg havde gæster lige efter arbejde. Mit benspænd med hakket kød er jo perfekt, når der skal laves mad til mange mennesker på én gang, og i dette tilfælde kunne jeg lave maden dagen før, så den blot skulle varmes, da jeg kom hjem fra arbejde. Pien er let at lave og fylder en hel bradepande, så du skal ikke bakse med flere tærtefade.
Jeg brugte hakket kalv og flæsk i denne kødpie, men du kan selvfølgelig også bruge andre former for hakket kød, ligesom du også sagtens kan putte flere grøntsager i din pie.
Stor kødpie med krydderier
7-8 personer
Tærtedej: 2½ dl fuldkornshvedemel 4 dl hvedemel 200 g smør lidt salt 1 æg ca. ½ dl vand
Fyld: 600 g hakket kalv og flæsk 1 stort løg, hakket 3 fed hvidløg, hakket 250 g champignons, hakkede 3 dl okse- eller svinebouillon 1 tsk stærk cayennepeber 1 tsk stærk chili 2 tsk timian 500 g hytteost salt og peber
1 pisket æg til pensling
Start med tærtedejen. Rør melet sammen med lidt salt. Skær smørret i små stykker og smuldr dem ud i melblandingen. Tilsæt æg og vand og ælt derefter dejen sammen. Sæt den i køleskabet en halv times tid.
Imens laver du fyldet til din kødpie. Svits løg, hvidløg, cayennepeber og chili ved mediumvarme, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt kødet og steg det, til det er brunt. Tilsæt champignons og bouillon og lad det simre i 10-15 minutter. Vend hytteost i, giv det et par minutter mere og smag så til med salt og peber.
Del dejen i to lige store klumper. Rul den første ud på et meldrysset bord, indtil den er stor nok til at fylde en hel bradepande. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og læg dejen ovenpå. Fordel fyldet ud over dejen – sørg for, at det ikke kommer helt ud til kanten. Der skal være ca. 3-4 cm fri kant hele vejen rundt. Fugt kanten med vand eller pisket æg. Rul den anden del af dejen ud og læg den ovenpå fyldet. Klem kanten af din kødpie sammen og pensl den med æg. Skær et par små huller i midten af pien, så den varme luft kan slippe ud under bagningen.
Stil din kødpie i ovnen ved 200 grader i 35-40 grader. Servér den sammen med en mild hvidløgscreme samt kålsalat – i dette tilfælde rød spidskål, der var krammet med basilikumpesto og vendt i kogte ris og sorte linser.
Note: Denne kødpie var let at lave, og den kan som sagt varieres en hel del. Jeg var især begejstret for hytteosten, der var med til at gøre pien saftig og samtidig sørgede for, at de stærke krydderier ikke var for dominerende.
I går havde vi gæster, og jeg besluttede mig for at udsætte dem for en af de eksperimenter, jeg havde i tankerne, da jeg valgte månedens benspænd med hakket kød – nemlig fyldt pandekagestabel! Det er et ret enkelt koncept. Bag nogle madpandekager og læg …
Når jeg ind imellem støder på danske portobellosvampe i supermarkederne, ryger der ofte en pakke i indkøbskurven, og det gjorde der også i sidste uge. Svampene skulle selvfølgelig ikke kede sig alt for længe køleskabet, så i går fik vi farserede portobellosvampe i anledning af …
Kartoffelfad er en ret simpel anretning, som du kan variere lige så meget, du lyster – og så er det i øvrigt også en oplagt mulighed for at bruge en rest kødsauce, hvis du har det på lager.
Inspirationen til dette kartoffelfad med lammekød kommer fra en mellemøstlig ret, hvis originale navn jeg desværre ikke husker. Det er en ret, hvor man blandt andet bruger en ‘7 krydderiblanding’, som er ret populær i Mellemøsten. Den varierer selvfølgelig fra husholdning til husholdning, men jeg har brugt en del af krydderierne i mit kartoffelfad. Derudover udskiftede jeg halvdelen af kartoflerne med
Jeg har brugt lammekød til dette kartoffelfad, men du kan selvfølgelig sagtens lave en version med oksekød eller svinekød, hvis du hellere vil have det.
Kartoffelfad med lammekød
3-4 personer
Kartoffelmos: 500 g skrællede kartofler 500 g skrællet og renset knoldselleri vand til kogning 2 spsk smør ½-1 dl mælk salt og peber
Kødfyld: 250-300 g hakket lammekød 1½ løg, finthakket smør til stegning 1-2 tsk timian ½ tsk knust spidskommen ½ tsk korianderfrø ½ tsk kanel 1/4 tsk ingefær 1/4 tsk muskatnød 1/4 tsk knuste nelliker salt og peber
Derudover: ca. ½ dl friskrevet parmesan
Start med at skære kartofler og knoldselleri i mindre stykker og koge dem i usaltet vand. Mens de koger, smelter du en god klat smør på en pande og svitser løgternene ved mediumvarme. Tilsæt alle krydderier undtagen salt og peber under stegningen, så krydderiernes smag og duft for alvor åbner op. Tilsæt lammekødet og svits det, til det er gennemstegt. Smag til med salt og peber.
Når kartoflerne og knoldselleriet er kogt helt mørt, hælder du vandet fra. Mos dem godt med en gaffel, inden du rører smørret i. Tilsæt mælk og pisk dem hurtigt til kartoffemos – pas på, du ikke pisker mosen for længe, så den bliver sej. Smag til med salt og peber.
Tag et mellemstort ildfast fad og fordel totredjedele af kartoffelmosen på bunden af fadet. Fordel kødfyldet oven på og slut af med resten af kartoffelmosen, der skal dække kødet. Drys friskrevet ost oven på dit kartoffelfad og sæt det i ovnen ved 200 grader. Bag det i ca. 20 minutter, indtil osten bliver gylden.
Servér dit kartoffelfad sammen med grøntsager. Jeg lavede en hurtig salat af grønkålsblade, jeg havde hakket groft og derefter overhældt med kogende vand. Jeg lod dem stå i ca. 10 minutter, inden vandet blev hældt fra, og jeg vendte grønkålen med lidt sennepsdressing og hakkede valnødder.
Note: Kartoffelfad er en let anretning, som kan varieres lige så meget, man lyster. Selvom der er ret lidt af de enkelte krydderier i, så giver det samlet set en rigtig god smag til det ellers meget milde lammekød, så det kan jeg varmt anbefale.
Jeg lavede disse oksekødsruller et par dage efter, at jeg havde lavet oksekødspie, for jeg havde tre plader butterdej til overs. Oksekødsruller er pølser lavet af oksekødsfars, der er indbagt i butterdej sammen med grøntsager i creme – eller det er det i hvert fald …