Tag: løg

Currywurst

Currywurst

Når nu der hverken er festivaler eller Oktoberfest i år, så kan du da bare lave din egen currywurst! Denne tyske pølseret bliver jeg naturligvis nødt til at lave i forbindelse med mit tyske benspænd. Jeg synes, der kan virkelig stor forskel på currywurst, og …

Polenta med tomatsauce

Polenta med tomatsauce

Har du prøvet at lave en cremet polenta? Det kan laves på mange forskellige måder – på vand, mælk eller bouillon, med groft eller fintkornet polentamel/majsmel og med ost eller krydderier i. Jeg havde dog lyst til at lave en helt simpel udgave og kombinerede …

Cannelloni – svampefyldte pastarør

Cannelloni – svampefyldte pastarør

Cannelloni er store, brede pastarør, du kan fylde med alskens gode sager og bage i ovnen. De kan være svære at finde herhjemme (jeg tror dog, at nogle af de store supermarkeder har dem), men kan købes i specialbutikker. Jeg havde nogle liggende, der trængte til at blive brugt, så de røg med i projekt ryd-ud-i-lageret.

Jeg har tidligere lavet en klassisk udgave cannelloni, men denne gang lavede jeg en udgave med svampe.

Cannelloni – svampefyldte pastarør

2 personer

8-10 pastarør
250-300 g champignons, rensede og finthakkede
1 lille løg, finthakket
smør til stegning
2 dl fløde
salt og peber
2-3 dl hvidvin
2 spsk finthakket basilikum (havde noget på frost)
50 g cheddar, fintrevet

Du kan evt. lægge dine pastarør i blød i vand, inden du går i gang med at stege svampene. På den måde undgår du lettere, at kanterne på dine pastarør bliver sprøde i ovnen. Personligt ville jeg gerne have det, så jeg lagde dem ikke i blød, men det er helt op til dig.

Smelt en stor klat smør på en pande og steg løg og svampe ved mediumvarme. Når de bliver bløde, tilsætter du fløde og lader det simre, indtil det er en god, cremet masse. Smag det til med salt og peber.

Fyld dine pastarør med svampestuvningen. Du kan gøre det – tålmodigt – med en lille ske, men du kan også lade stuvningen køle lidt af, inden du hælder det over en sprøjtepose og fylder pastarørene på den måde. Læg de fyldte pastarør i et ildfast fad. Rør hvidvin og basilikum sammen og hæld det over pastarørene. Drys ost over og sæt fadet i ovnen ved 180 grader i 20-25 grader, indtil retten er gylden.

Servér dine svampefyldte pastarør med en god salat – i dette tilfælde en kålsalat.

Note: Dette er rigtig comfort food og et godt eksempel på, at du ikke behøver kød hver dag. Pasta, svampe og fløde er ALTID en vinderkombination, og med en (kål-)salat til bliver måltidet knapt så kalorietungt.

Pulled Pizza Bread

Pulled Pizza Bread

Pulled Pizza Bread må simpelthen være en amerikansk opfindelse, for de kan om nogen finde ud af at lave syndig lækker comfort food! Det er et brød, der er lagt sammen af en lang række flade dejstykker, der er toppet med tomatsauce, ost og eventuelt …

Chili-lasagne

Chili-lasagne

Det er alt, alt for længe siden, at vi har fået lasagne, så da jeg fandt et glas chilipasta i vikturalierummet, så besluttede jeg, at jeg ville lave chili-lasagne! Det er en småfunky sammenblanding af chili con carne og lasagne, og den tricky del er …

Nyretapper med majskompot

Nyretapper med majskompot

Nyretapper er – trods navnet – en rigtig lækker spise. Det er oplagt at tro, at det har noget med nyrer at gøre (hvilket de færreste danskere sandsynligvis finder appetitvækkende), men det er en okse-udskæring, som sidder ved siden af nyrerne. Udskæringen går også tit under sit franske navn – onglets – på restauranter her i Danmark, fordi det danske navn godt kan få folk til at fravælge retten.

Jeg er godt i gang med at rydde ud i fryseren, og her faldt jeg over en pakke nyretapper, jeg købte på tilbud for et par måneder siden. Derudover havde jeg en masse gode sager i køleskab og fryser, så det eneste nyindkøbte, der kom i retten, var creme fraiche.

Nyretapper med majskompot

2 personer

300-400 g nyretapper
salt og peber
smør og rapsolie til stegning

Majskompot:
3 mellemstore søde kartofler, skrællede og skåret i små tern
2 tsk sød paprika
smør til stegning
2 dl frosne majs
1 dl frosne perleløg
8-10 syltede tomater (kan erstattes af cocktailtomater fra dåse)
salt og peber

Tag nyretapperne ud af indpakningen og fjern eventuelle sener. Lad det hvile, mens du går i gang med majskompotten.

Smelt smør på en pande og steg kartoffelternene i det i et par minutter. Rør paprikaen i. Tilsæt majs og perleløg og lad det simre videre i 10 minutter. Tilsæt tomaterne.

Mens majskompotten simrer videre, hælder du rapsolie på en pande og varmer det op. Krydr dine nyretapper med salt og peber og steg dem først 3-4 minutter på den ene side. Tilsæt en klat smør og steg derefter kødet på den anden side i 3-4 minutter. Tag kødet af panden.

Smag din majskompot til med salt og peber og servér den sammen med kødet.

Note: Nyretapper er en skøn udskæring – mørt og saftigt kød – og så kan det ind imellem også findes til en god pris. Du kan servere det med mange forskellige slags tilbehør. Den jeg valgte var ret utraditionel men smagte ikke desto mindre dejligt sammen med kødet.

Kålsuppe med røget flæsk

Kålsuppe med røget flæsk

Så er jeg nået til den sidste vikingemads-opskrift, det blev til i denne omgang. Det blev til en kålsuppe lavet på blandt andet røget flæsk, hvilket gør, at denne har en relativ kraftig smag. Den kan tilberedes over bål eller på et komfur, hvis du …

Vikingegryde

Vikingegryde

I vikingetiden blev en del retter tilberedt i gryde over bål, så jeg har selvfølgelig lavet en stor portion vikingegryde – dog på komfuret, for weekendvejret har ikke budt på særlig godt bålvejr i denne måned. Suk. Nå, men så er det godt, at man …

Filodejsrulle med svinekød

Filodejsrulle med svinekød

Jeg så en filodejsrulle på BBC Good Food, da jeg ledte efter spændende retter til mit pølse-benspænd, som jeg ikke kunne stå for. Her blev farsen lavet på nogle ret bløde pølser, men det kunne jeg ikke skaffe på det tidspunkt, så jeg brugte wienerpølser i stedet. Smagen blev rigtig god, men jeg syntes, at den ’smulrede’ for meget, eftersom de hakkede wienerpølser havde svært ved at udgøre en rigtig fars. Jeg eksperimenterede derfor videre og lavede senere en ny version, hvor jeg brugte hakket svinekød blandet med wienerpølse. Fyldet bliver stadig lidt løst, så hvis du ønsker en ret kompakt filodejsrulle, så lad eventuelt være med at stege svinekødet først men rør det sammen med de øvrige ingredienser (når de er blevet brunet). Så skal den muligvis have længere tid i ovnen – tjek om det er færdigt ved at bruge stegetermometer.

Filodejsrulle med svinekød

Ca. 4 personer

400 g hakket svinekød
Ca. 150 g wienerpølse
1 løg, finthakket
Smør til stegning
1 æble, skåret i små tern
2 æg
1½ spsk friske salvieblade, finthakkede
Salt og peber
3 store ark filodej
rapsolie

Smelt smør i en gryde og svits derefter løg og salvie ved mediumvarme, indtil løget begynder at tage farve. Tilsæt svinekødet og brun det. Tilsæt dernæst pølse og æble og lad det stege et par minutter.

Mens fyldet steger færdigt, lægger du et stykke filodej på bordet med den korteste ende tættest på dig selv. Pensl det forsigtigt med olie. Læg derefter et andet stykke filodej oven på men forskudt ca. 6 cm til højre. Pensl det med lidt olie. Læg det sidste stykke filodej oven på – igen forskudt ca. 6 cm – og pensl det med olie. Nu skulle du gerne have et næsten kvadratisk stykke filodej.

Smag fyldet til med salt og peber og spred det ud over filodejen – sørg for at der er ca. 8 cm til kanten hele vejen rundt. Fold den ende af dejen, der er tættest på dig, ind over fyldet. Fold derefter begge sider af dejen ind over fyldet og rul nu forsigtigt dejen tættest fra dig ind over resten af fyldet, så du får en roulade. Sørg for at lægge din filodejsrulle på en bagepapirbeklædt bageplade, så dejlukningen vender ned mod pladen. Pensl rullen med lidt olie og bag den ved 175 grader i en halv times tid. Lad den gerne hvile i 10-15 minutter efter endt bagning – så er det lidt lettere at skære ud.

Denne filodejsrulle smager godt sammen med en kålsalat og en hvidløgscreme lavet på creme fraiche, friskpresset hvidløg samt salt og peber.

Note: Svinekød (især den lidt røgede smag fra wienerpølser) går godt sammen med æble og salvie. Hvis du stiller rullen i køleskabet, fordi du først vil servere den næste dag, er den mere fast i det og endnu lettere at skære.

Lammekød i blommer

Lammekød i blommer

Jeg har en del blommer i fryseren efter en flot høst her i efteråret, så jeg blev glad, da en kollega gav mig en opskrift på lammekød i blommer. Så kunne jeg samtidig også få brugt noget lammekød, jeg købte af en anden kollega tilbage …