Tag: lime

Blækspruttesalat med mynte og koriander

Blækspruttesalat med mynte og koriander

Jeg er ret pjattet med skaldyr og i særdeleshed blæksprutter, så da vi var på ferie i Frankrig, udnyttede jeg muligheden for at lave denne blækspruttesalat. Blæksprutter er nemlig ikke så lette at få fat på i Danmark, medmindre du har en sød fiskehandler i 

Melon-is med mynte

Melon-is med mynte

Mynte er superoplagt at bruge, når du vil lave friske sommerretter, så jeg fyrede et ordentlig skud mynte i denne melon-is. Jeg serverede isen i sidste uge, da temperaturerne kom et godt stykke over 30 grader på vores ferie i Frankrig. Der røg et par 

Agua Fresca – frisk agurkedrik

Agua Fresca – frisk agurkedrik

I disse lune sommerdage er det godt med noget koldt til ganen, og her kan jeg anbefale et glas Agua Fresca med agurker – et sjovt eksperiment, jeg prøvede i sidste uge. Agua Fresca er en frisk og sødmefuld drik fra Mexico, hvor man ofte laver den med frugt eller agurker, og jeg valgte den sidste version. Agurkedrikken passer desuden rigtig godt til månedens mynte- og koriander-benspænd, eftersom der er godt med mynte i!

Jeg skelede lidt til en opskrift på Agua Fresca hos Simply Recipes, men justerede målene undervejs og skruede blandt andet ned for sukkermængden.

Agua Fresca – agurkedrik

ca. 4 personer

2 store agurker
1 dl limesaft (saft fra 5-6 saftige lime)
80 g rørsukker
1 bundt frisk mynte
3½ dl vand
isterninger
evt. citronskiver til pynt

Skyl agurkerne og skær dem i skiver. Put dem i en beholder sammen med limesaft, rørsukker, 2½ dl vand samt bladene fra et bundt mynte (husk også at skylle mynten). Blend det til en ensartet masse og si derefter agurkedrikken gennem en fintmasket si. Rør den sidste dl vand i.

Du kan nyde din Agua Fresca som læskende eftermiddagsdrik, men du kan også gøre som jeg og servere den lige inden aftensmaden. Hæld i så fald agurkedrikken i høje smalle glas sammen med en masse isterninger og pynt evt. glassene med citronskiver.

Note: Agua Fresca er ikke bare en smuk sommerdrik men også en forfriskende og lidt sødmefuld drik. Du kan sagtens ‘opgradere’ den ved at hælde alkohol i. Jeg forestiller mig, at den også vil være ret lækker med gin i.

Sake-drink – White Mountain

Sake-drink – White Mountain

Denne sake-drink serverede jeg for vores gæster i lørdags. Vi havde nemlig besøg af et par modige og eventyrlystne gæster, der var friske på at prøve en række japanske retter, som jeg ikke nåede at lave under mit japanske benspænd i maj. I forbindelse med 

Koriander-mojito

Koriander-mojito

Jeg starter månedens benspænd med en drink – nærmere bestemt en koriander-mojito. Nu tilberedes mojito normalt med mynte, men jeg havde lyst til at twiste drinken, og da koriander er den ene af de to krydderurter, jeg vil lege med denne måned, så var det 

Frozen Gin & Tonic

Frozen Gin & Tonic

Det varme vejr er en glimrende undskyldning for at afprøve friske, læskende drikke, og det gjorde jeg så her i weekenden, hvor jeg nød en Frozen Gin & Tonic på terrassen.

Inspirationen har jeg fra Twinfood, men jeg valgte dog at justere lidt samt tilføjede agurkesaft, da jeg synes, at agurkesmagen passer overraskende godt sammen med en G&T.

Frozen Gin & Tonic

2-3 personer

1 dl gin
2½ dl tonicvand
saften fra en agurk
saften fra to limefrugter
2 tsk sirup

Ved servering:
Lidt ekstra gin, tonic samt tynde skiver af lime

Riv agurken på et rivejern og hæld saften over i en skål. Pres den revne agurk over skålen. Agurkestrimlerne kan du bruge i en tzatziki. Rør agurkesaften sammen med gin, tonic og limesaft. Hæld det i en plastbeholder og stil den i fryseren natten over.

Tag plastbeholderen ud af fryseren og brug en gaffel til at kradse isen til tynde flager. Fordel isflagerne i 2-3 glas og hæld en sjat gin og tonic over hver. Stik et sugerør i din Frozen Gin & Tonic og pynt den med en skive lime. Nyd den i solen!

Note: Frozen Gin & Tonic holder max! En forfriskende og dejlig slush ice-drink for voksne. Tjek også Frozen Negroni og Frozen Piña Colada.

Hyldebærdrink med gin

Hyldebærdrink med gin

Mit stop-spild-af-mad-benspænd blev også brugt som undskyldning inspiration til denne hyldebærdrink, som jeg lavede i går. I løbet af sommeren og efteråret hamstrer jeg nemlig bær i stor stil og gemmer dem i fryseren, så de kan bruges til at minde solen og varmen på 

Ginger Beer Margarita

Ginger Beer Margarita

Årets sidste opskrift her på bloggen bliver denne Ginger Beer Margarita, som jeg lavede i går. Så kunne jeg samtidig også skåle lidt med Klidmoster og Johan på Twitter 😉 Det slog mig nemlig for nylig, at månedens kanel- og ingefærbenspænd var en glimrende undskyldning 

Limekage med mandler

Limekage med mandler

Da vi var til fødselsdagsreception i går, medbragte vi ikke kun brombærmuffins – vi havde også denne limekage med mandler med under armen. Jojo, selvfølgelig skulle der være en kage med nødder i, når nu jeg har nødde-benspænd.

Inspirationen til denne limekage har jeg fra Anne au Chocolat. Jeg udskiftede dog hasselnødder med mandler samt lavede en glasur i stedet for den sirup, der er i den oprindelige udgave.

Limekage med mandler

en stor bradepande

500 g smør, blødt
4½ dl rørsukker
8 æg
500 g hvedemel
300 g hakket hvid chokolade, jeg anbefaler Ivoire eller Opalys fra Valrhona
200 g mandler, hakkede
revet skal af 4 øko limefrugter

Pisk smør og sukker sammen i en skål, indtil du får en blød, cremet masse. Pisk æggene i et ad gangen og tilsæt derefter melet. Rør det grundigt, inden du tilsætter hvid chokolade, nødder og revet limeskal. Smør en stor bradepande, inden du fordeler dejen i den. Bag kagen ved 175 grader i 35-40 minutter.

Lad din limekage køle helt af, inden du smører glasur på. Jeg lavede en ret syrlig glasur bestående af saften fra to limefrugter, 4 dl flormelis samt 1 tsk blødt smør (smørret er med til at få glasuren til at stivne). Da den var jævnt fordelt ud over kagen, sluttede jeg af med at drysse lidt grønt pyntesukker på.

Note: Der er masser af syrlighed og sødme i denne limekage. Smagen er kraftig, så sørg for at skære små stykker… (så kan man også spise flere… hehehe!). Hvis du vil have mindre syrlighed, så udskift limesaften i glasuren med vand.

Fersken-margarita med ingefær

Fersken-margarita med ingefær

Som du måske har bemærket, har jeg primært serveret øl sammen med de texanske retter den sidste måneds tid (udover vand og/eller sodavand). I Texas er man nemlig ret glade for øl, og det har ærgret mig lidt, for jeg havde også sat næsen op