Tag: ketchup

Krydret koreansk svinekødsret

Krydret koreansk svinekødsret

Da jeg lavede kimchi for nylig, fandt jeg også på en koreansk svinekødsret, vi kunne spise til. Jeg fulgte ikke en bestemt opskrift men skelede dog til ingredienserne i en koreansk marinade, som jeg så hos Crazy Korean Cooking. Krydret koreansk svinekødsret 2 personer 350-400 

Tømmermændsburger – vinterversion

Tømmermændsburger – vinterversion

En tømmermændsburger er en genial opfindelse – også selvom du ikke har tømmermænd! I sidste uge var gemalen til julefrokost, og han havde derfor spurgt, om jeg ville sørge for noget morgenmad dagen efter. Jeg tænkte, han nok fiskede efter lun morgenmad – gerne med 

Karē – japansk karryret

Karē – japansk karryret

En af de mange ting, der overraskede mig, da jeg besøgte Japan for en række år siden, var hvor populære karryretter var! Karry er ellers ikke et krydderi, jeg forbinder med det japanske køkken, men ikke desto mindre stødte vi konstant på take-away-steder med fokus på tunge karryretter. Ikke overraskende er det briterne, der introducerede japanerne for karry tilbage i 1800-tallet, hvor krydderiet blev bragt med fra Indien. Det var dog først i anden halvdel af 1900-tallet, at den japanske karryret for alvor blev populær i hele Japan.

Jeg hentede inspiration til min udgave af en japansk karryret ved at kigge hos Japanese Cooking 101. Jeg valgte dog at bruge svinekød i stedet for oksekød i retten, ligesom jeg skruede ekstra op for smagen i saucen. Jeg syntes dog ikke, at kødet var specielt vigtigt for retten, så du kan sagtens undlade det og lave en vegetarudgave af denne ret i stedet.

Karē – japansk karryret

4 personer

250 g svinekød, skåret i tern
2 løg, skåret i tern
2 gulerødder, skåret i små tern
2 store kartofler, skåret i små tern
olie til stegning
8 dl vand
2 spsk ketchup
2 spsk Worchestersauce
1 spsk mørk sirup
2 spsk soya
1 spsk god karry
evt. lidt salt

Start med at hælde olie i en gryde og brun kødet i det. Tag kødet op og hæld dernæst en god sjat olie i gryden. Tilsæt karry og løg og svits det ved mediumvarme. Tilsæt evt. lidt mere olie, hvis olien opsuger al karryen. Steg det i ca. fem minutter under jævnlig omrøring og tilsæt derefter gulerødder og kartofler. Rør godt rundt og tilsæt så kødet samt vand. Når det begynder at koge, skruer du lidt ned for varmen og lægger låg på gryden. Lad det simre videre i 45 minutter.

Rør ketchup, Worchestersauce, sirup og soya i. Lad det simre videre i 10-15 minutter og smag så til med salt.

En japansk karryret skal naturligvis serveres med kogte ris eller evt. kogte nudler.

Note: En japansk karryret er faktisk ikke så ringe endda! Til en anden gang overvejer jeg at skære grøntsagerne i endnu mindre stykker samt tage en tredjedel af dem fra, når de er kogt møre, og blende dem, så de kan røres i saucen og dermed gøre karrysaucen endnu mere tyk og cremet.

Tonkatsu – paneret svinekotelet

Tonkatsu – paneret svinekotelet

Tonkatsu er en japansk ret, der består af en paneret svinekotelet, der serveres sammen med tonkatsusauce og kålstrimler. Faktisk kan man støde på overraskende mange friturestegte retter i det japanske køkken – eller i hvert fald overraskende i forhold til, at jeg ellers altid har 

Svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce

Svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce

Månedens første benspændsret – mad inspireret af musik – er svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce. Her er det saucen, der er omdrejningspunktet for retten, for denne Jack Daniel’s-sauce er inspireret af… Guns N’ Roses! Jeg hørte ofte Guns N’ Roses som teenager, for jeg voksede op 

Efterårsudgave af svensk pølseret

Efterårsudgave af svensk pølseret

Nu begynder kulden for alvor at bide – især om morgenen – og derfor er det en god idé at lave stærk mad, der får blodet til at rulle lidt hurtigere i årerne! I går lavede jeg denne efterårsudgave af svensk pølseret, og det blev en ret stærk sag, da jeg for det første generelt bruger en ret stærk cayennepeber og for det andet tog hul på en ny bøtte (der dermed var lidt mere frisk og stærk end den cayennebøtte, jeg har brugt gennem de sidste par måneder).

Styrken af denne pølseret afhænger selvfølgelig af hvilken slags cayennepeber, du bruger – og hvor gavmildt du doserer. Jeg plejer at bruge en cayennepeber fra Urtekram, og den er faktisk så kraftig, at jeg ofte bruger den som erstatning for chili. Hvis du bruger andre typer caynnepeber til denne pølseret, så sørg for at smage dig frem, for så kan du sikkert godt bruge mere caynnepeber, end jeg har angivet herunder.

Svensk pølseret i efterårsudgave

ca. 3 personer

4 pølser – jeg brugte svinekødspølser, men oksekødspølser fungerer også fint
1 hokkaido græskar
et lille knoldselleri (ca. 500 g inden skrælning)
3 store gulerødder
½ dl olivenolie
4 dl creme fraiche 18%
1 tsk caynnepeber – måske mere hvis du bruger en mild udgave
2-3 spsk ketchup
salt og peber

Halvér græskarret og skrab kernerne ud. Gem dem, hvis du gerne vil eksperimentere med at lave ristede græskarkerner. Skær hokkaido græskarret i tern på ca. 2 x 2 cm. Du behøver ikke at skrælle græskarret. Skræl knoldselleriet og skær det i tern på størrelse med eller mindre end græskarstykkerne. Skrub gulerødderne og skær dem i tilsvarende stykker. Hæld græskar, knoldselleri og gulerødder i en frostpose sammen med lidt olivenolie, luk posen og ryst den godt. Hæld grøntsagsblandingen på en bagepapirbeklædt bageplade og drys lidt salt og peber over. Bag dem i 40-45 minutter ved 200 grader, indtil alle grøntsagerne er møre. Gulerødderne må dog godt have lidt bid. Tag bagepladen ud og lad grøntsagerne køle af, indtil de er håndvarme.

Steg imens pølserne og lad også dem køle lidt af. Rør creme fraiche, cayennepeber og ketchup sammen. Smag til med salt og peber – og evt. mere cayennepeber. Skær pølserne i mindre stykker og vend dem i en skål sammen med grøntsagerne og dressingen. Spis din pølseret, som den er, eller kombinér den med en grøn salat.

Note: Som sagt blev min udgave af denne pølseret ret hidsig pga. den aggressive cayennepeber, så i ovenstående opskrift har jeg noteret lidt mindre cayennepeber, end jeg oprindeligt brugte til min pølseret. Den stærke cayennepeber passer godt sammen med det søde græskar, og denne pølseret er i det hele taget en herlig efterårsret, som fungerer fint som frokost eller som aftensmad.

Kinesisk peberret

Kinesisk peberret

Det er blevet køligere udenfor, og så er det altid en god idé at lave mad, der varmer! Det gjorde jeg tidligere på ugen, da jeg lavede denne kinesiske peberret. Jeg har set denne peberret i mange forskellige udgaver, og den laves ofte med grøn 

Tex-mex partysnack med tortillachips

Tex-mex partysnack med tortillachips

Nu må jeg ikke glemme at bruge majs, som også er en del af månedens benspænd, så de kommende dage vil der komme en række retter med majs. Jeg starter med denne snack med tortillachips, som jeg lavede i går. Skal jeg være helt ærlig, 

Fried pickles – friturestegte syltede agurker

Fried pickles – friturestegte syltede agurker

Syntes du, at de friturestegte avokadoer var en sær opfindelse? Well, det er ingenting i forhold til fried pickles aka friturestegte syltede agurker!

Da jeg researchede på denne måneds benspænd, texansk mad, læste jeg en del om friturestegt mad, da dette er ret populært i sydstaterne. Texas er ikke specielt kendt for det, men selvfølgelig har de også deres andel af retter, der er tilberedt i ‘ønskebrønden’, og jeg er stødt på de særeste ting, man kan friturestege, da jeg læste om sydstatsmad. En af de retter, jeg virkelig undrede mig over, var fried pickles. En amerikansk bekendt sagde dog, at det smager godt, og så måtte jeg naturligvis prøve det. De kom derfor på bordet her til aften, da vi havde gæster. Jeg lavede en ret lille portion fried pickles, da der også var både drink, hovedret og dessert, så du kan evt. overveje at lave en større portion, hvis du vil prøve at lave det.

Inspirationen til disse fried pickles har jeg fra bloggen Texas Road House at Home, men jeg justerede lidt på mængderne samt ændrede på dippen, der følger med agurkerne.

Fried pickles & dip

2-4 personer

16 skiveskårne syltede agurker (de rillede fra Beavais er gode)
0,75 dl hvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk salt
½ tsk sukker
½ tsk cayennepeber

rapsolie til stegning

Dip:
1 spsk god mayonnaise – helst Hellmann’s
½ spsk Heinz ketchup
1 tsk æblecidereddike
½-1 tsk chilipulver fra supermarkedet
salt
evt. friskrevet peberrod

Lad agurkeskiverne dryppe af. Bland hvedemel, bagepulver, salt, sukker og caynnepeber og vend derefter agurkeskiverne i melblandingen. Sørg for, at skiverne er helt dækkede. Varm rapsolien op i en lille kasserolle. Tjek om den er varm nok ved at stikke den ene ende af en tændstik (den uden svovl) ned i olien. Hvis der straks kommer små bobler omkring tændstikken, så er olien klar. Steg 4-5 agurkeskiver ad gangen og tag dem op af kasserollen, så snart de bliver gyldne. Læg de fried pickles til afdrypning på køkkenrulle.

Rør ingredienserne til dippen sammen. Smag til med ekstra chilipulver, eddike og salt.

Note: Denne snack overraskede positivt. Gæsterne kunne godt lide de fried pickles, og jeg synes egentlig, at kombinationen af det syltede, den fede friture og den cremede dip fungerede fint sammen. Det er ikke noget, man skal spise meget af – det er det simpelthen for tungt og kalorieholdigt til – men fried pickles vil være godt som en skør appetizer eller sjovt indslag til festen.

fried pickles, friturestegte syltede agurker, syltede agurker, hvedemel, cayennepeber, bagepulver, rapsolie, mayonnaise, chilipulver, chili, ketchup, snack
Texas BBQ Ribs

Texas BBQ Ribs

Intet Texas-benspænd uden ribs – masser af Texas BBQ Ribs! Og nej, jeg tænker ikke på de små røde bær men på saftige spareribs friske fra grillen! I Texas er grillen et højt skattet redskab i madlavningen, og texanerne er især glade for mad, der