Lørdag var det tid til at afprøve en af retterne fra den spændende kogebog med amerikanske opskrifter. Jeg havde udvalgt en opskrift fra Midwest – Great Lakes området. Jeg havde ikke Worcestershire sauce på lager, så den erstattede jeg med lidt HP sauce samt noget …
Dette er en af de retter, jeg har glædet mig til at lave i denne måned – nemlig krydret kylling med ferskner og mandler. Retten er inspireret af en opskrift fra Nettokogebogen ‘Frugt’, men jeg korrigerede flere ting i den – blandt andet undlod jeg …
Denne gulerodskage er lavet med en gavmild mængde flødeostecreme, for den smager sindssygt godt sammen med den saftige kage. Opskriften er en gammel kending fra min barndom, som jeg gav et ekstra pift i form af citron i flødeostecremen.
Gulerodskage med cognac og flødeostecreme
200 g rørsukker
2 dl rapsolie
4 æg
275 g hvedemel
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
450 g revne gulerødder
75 g rosiner
75 g nødder
6 spsk cognac
Flødeostecreme:
200 g smør
400 g flødeost naturel
350 g flormelis
4 tsk vaniljesukker
revet skal og saft fra en økologisk citron
Sukker, olie og æg røres godt sammen. De andre ingredienser tilsættes. Bag den i en springform på ca. 25 cm eller en bradepande på ca. 25×35 cm ved 175 grader i ca. 45-55 minutter.
Dryp kagen med cognac, når den er afkølet. Rør flødeostecremen sammen og smør den på. Jeg pyntede den desuden med fintrevet chokolade og kandiserede jernurtsblade.
Note: Nu elsker jeg generelt gulerodskage, og denne her blev bestemt ikke dårligere af ekstra flødeostecreme. I den oprindelige opskrift bliver der brugt mere flormelis, men jeg synes, at den var sød nok i denne version.
Lørdag aften stod den på mexicansk-inspireret mad. Jeg tilførte ufrivilligt madlavningen et ekstra spændingsmoment, da mine halsproblemer betød, at mine smagsløg var midlertidigt ude af drift. Jeg måtte derfor have gemalen til at smage med jævne mellemrum på maden, så jeg ikke kom til at …
Jeg opdagede i dag, at jeg hellere måtte se at få brugt de par håndfulde æbler, der lå i frugtskålen, og da jeg på et tidspunkt havde set en opskrift på æblemarmelade med kanel på Politiken.dk, så mente jeg, at den skulle stå sin prøve. …
Jeg har længe tænkt på at lave müslibarer, og nu hvor jeg intensiverer min træning ved at prøve nye træningsformer, så kan jeg mærke, at det vil være godt at have noget at spise med i træningstasken, så mit blodsukker ikke falder alt for voldsomt. Mine træningstimer ligger ofte omkring frokost eller lige før aftensmaden, så kroppen er i forvejen indstillet på at få noget at spise.
Jeg er ikke specielt meget til müslibarer, men den grønne pige beskrev på et tidspunkt, hvor let det er at lave selv, så det kastede jeg mig ud i tidligere i dag, så jeg kunne have en med til boksetræningen. Metoden er den samme som til hendes müslibarer, men jeg ændrede dog en del af indholdet. Desuden har jeg også fået lavet noget jordbærsyltetøj, som jeg muligvis skal bruge i weekenden…
Müslibarer med kanel og syltet ingefær
ca. 8 stk.
85 g havregryn 40 g hasselnødder 30 g cashewnødder 15 g sesamfrø 25 g syltet ingefær kanel og vaniljesukker 115 g flydende blomsterhonning
Havregryn og hasselnødder hældes i et fad og sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter. Imens hakkes cashewnødder og den syltede ingefær til meget små stykker. Hasselnødderne gnides, så den brune skal ryger af, og de hakkes også. Alle ingredienser blandes i en skål, og massen trykkes ned i et glasfad eller en form, inden den får 8-9 minutter ved 200 grader varmluft.
Efter bagningen afkøler den i 15-20 minutter, inden den skæres ud til müslibarer.
Note: Disse müslibarer overraskede positivt. Jeg var lidt bange for, om den syltede ingefær ville være for gennemtrængende, men kanel og vaniljesukker gav et godt modspil til den, så den blev fint krydret og med lidt bid i smagen. Jeg har fået mod på at prøve at lave flere slags müslibarer på et senere tidspunkt.
Jordbærsyltetøj
2 glas
500 g friske jordbær 1 dl vand 380 g sukker ½ vaniljestang
De friske jordbær renses og skæres i mindre stykker. De hældes i en gryde sammen med vand og sukker. Vaniljestangen skæres op, kornene røres i gryden og den tømte vaniljestang ryger også i gryden. Indholdet koger, indtil sukkeret er opløst, og bærrene har afgivet saft og er bløde. Hældes på skoldede glas.
Note: En anden gang vil jeg enten undlade vandet eller lade det koge længere, for det blev en mere vandig syltetøj, end jeg er vant til. Men smagen fejlede heldigvis ikke noget.
Mæh! Jeg er rimelig mør efter en hel dag i påskefrokostens tegn. Vi sørgede for at lave en del af maden allerede i går, men jeg smuttede i køkkenet allerede ved otte-tiden i morges, og der var også nok at se til – der skulle …
I søndags fik vi årets lækreste kage – nemlig denne chokolade-cappucinokage. Nej, jeg overdriver ikke – jeg kan pt. ikke forestille mig en kage, der smager bedre, og jeg har ellers en umådelig god fantasi. Men hold da (…censur…) hvor var den lækker! Og da …
De sidste par er der også blevet eksperimenteret med drikkevarerne (og det er ikke gårsdagens cocktails, jeg hentyder til). Tidligere på ugen lavede jeg således en varm æbledrik, som jeg fandt inspiration til, da jeg bladrede i dameblade hos frisøren tidligere på ugen. I morges var det tid til at gøre kål på noget af den juice, der var til overs fra i går aftes, så der lavede jeg en æble-pære smoothie.
Varm æbledrik
2 glas
4 dl æblemost
½ dl æble aperitif
1 kanelstang
2 nelliker
2 tsk honning
2 tsk rosiner
½ æble
Æblemost, æble aperitik, kanelstang og nelliker hældes i gryde og koges op. Når væsken når kogepunktet, tager du gryden af komfuret og lader væsken stå og fundere over tilværelsen i fem minutter. Skær i mellemtiden det halve æble i både og kom dem i to glas. Hæld honning og rosiner i glassene. Når de fem minutter er gået, koges æblemosten op igen og den hældes i de to glas.
Note: Dejlig krydret drik, som luner. Vil du gerne have mere kraft i, kan du bruge en kraftigere alkohol – det er en rimelig mild drik, men den krydrede smag er skøn i denne kolde tid. Læg mærke til, at det er æblemost, du skal bruge. Juice er langt mere sukret og sødt i smagen end most er.
Æble-pære smoothie
2 glas
3 dl æblejuice
200 g frosne pærer
Ingredienserne blendes.
Note: Så kan det nærmest ikke være lettere. Mild og ret frisk smoothie, som læsker godt. Jeg tror, den vil være særdeles god på en varm sommerdag, og da vi vågnede op til solskin i morges, så var det bare med at få ladet som om, det var sommer!
I går havde gemalen fødselsdag, så jeg fik bagt både kanel-æbleboller og kringle med chokolade! Bollerne opfandt jeg selv en opskrift på, mens kringle-opskriften er fra NYBH’s dejlige blog. Jeg brugte smør i stedet for margarine i opskriften, tilføjede lidt mere marcipan i fyldet samt …