Tag: hvidvin

Langtidsstegt kalveculotte med æblesauce, kantareller og glaserede løg, chokoladesoufflé med pistacieis

Langtidsstegt kalveculotte med æblesauce, kantareller og glaserede løg, chokoladesoufflé med pistacieis

I går havde vi gæster det meste af dagen. Frokosten når jeg først at blogge om i morgen, men aftenmåltidet får I her. Jeg vil gerne eksperimentere mere med langtidsstegning, så i går var en oplagt mulighed for at lege med en kalveculotte, som jeg 

Jordnøddesuppe

Jordnøddesuppe

Jeg serverde jordnøddesuppe i onsdags, hvor jeg havde vegetarvennen på besøg. Da vi var på Bornholm i weekenden, fik jeg købt en kogebog, ‘De bedste opskrifter fra Sydafrika’, som Kvickly har på tilbud i denne uge. Jeg har meget få opskrifter fra det område, så 

Kyllingefileter med basilikum og flødeost

Kyllingefileter med basilikum og flødeost

I søndags havde vi gæster om eftermiddagen, og vi fik hygget os med en omgang brætspil. Det betød også, at aftensmaden skulle være let og hurtig samt noget, der var let at gå til og fra. Ud fra de kriterier lavede jeg fyldte kyllingefileter i italian style med frisk pasta til og en græskinspireret salat. Nejnej, jeg trænger ikke til en ferie sydpå… overhovedet…

Kyllingefileter med basilikum og flødeost
6 personerkyllingefileter med fyld, kyllingefileter, kylling, flødeost, basilikum, skinke, hvidvin, fløde, rosmarin

6 kyllingefileter
1 pakke flødeost
1 håndfuld frisk basilikum
lidt salt
6 stykker lufttørret skinke
1-1½ dl hvidvin
2½ dl fløde
1 tsk rosmarin

Skær et dybt snit i kyllingefileterne, så der kommer en lomme i kødet. Hak basilikum godt og bland den i flødeosten sammen med lidt salt. Smør en god klat i hver kyllingelomme – men ikke for meget, da den stadig skal kunne lukkes. Vikl et stykke lufttørret skinke omkring hver kyllingefilet og sæt det evt. fast med en tandstik eller to. Læg kyllingefileterne i et fad og overhæld dem med hvidvin og fløde. Drys lidt rosmarin over og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i omkring en halv time.

Græskinspireret salat

– blandet salat
– hakkede oliven
– blød feta
– peberfrugt i tern
– avokado i tern
– hakkede rødløg
– god olivenolie
– citronsaft

Note: Retten er ret hurtig og let at lave. I princippet kan du lave kyllingefileterne klar lidt tidligere på dagen og have dem stående overdækket i køleskabet, så du blot skal lægge dem i fad og tilføje væde og krydderi, inden de steger. Og så smagte det tilmed ganske godt.

Ærtesuppe, stegt flæsk med persillesovs og sesambrød

Ærtesuppe, stegt flæsk med persillesovs og sesambrød

Så er det tid til en ærtesuppe samt en ret, jeg har glædet mig til at lave i laaang tid. Og inden nogen tror, at det er noget vildt og superavanceret, så må jeg desværre lægge en dæmper på det – det var nemlig noget 

Svampe-bacon risotto

Svampe-bacon risotto

I går aftes fik jeg prøvet at lave risotto for første gang. Jeg har mange gange tænkt på at prøve det, men det blev først til noget, da jeg i weekenden så en opskrift på svampe-bacon risotto på Kokkekniven og tænkte, at de råvarer havde 

Hvid gløgg og julekage

Hvid gløgg og julekage

Vi havde også gæster i dag, så jeg ville lave hvid gløgg og julekage – I ved, den slags med godt med syltede frugter og lignende guf. Da jeg var til frisør for et par uger siden, så jeg en opskrift på hvid gløgg, som jeg ville forsøge at efterligne, og efter lidt eksperimenteren blev resultatet ganske godt.

Kageopskriften fandt jeg inspiration til i ‘Jul’, som jeg efterhånden har nævnt en del gange her på bloggen. Jeg havde ikke alle ingredienser ift. den originale opskrift, men så må man jo improvisere.

Sidst men ikke mindst fik vi and med kartofler, sovs, Taffel kartoffelchips og en frisk og frugtet rødkålssalat. Vi havde så travlt med at hygge, at jeg glemte at tage et billede under spisningen (!), men jeg tog efterfølgende et af rødkålssalaten, som er min yndlingsmåde at få rødkål på her i december.

Hvid gløgg

5-6 personer

4 dl koncentreret hyldeblomstsaft
8 kardemommefrø
5 kanelstænger
1 spsk ingefær i tynde skiver
3 spsk hele nelliker
skallen fra en ½ økologisk appelsin
10 dl hvidvin
2 spsk rørsukker

Fyld:
2 dl rosiner
1 dl tørrede tranebær
1½ dl hakkede, smuttede mandler
½ dl hakkede pekannødder

Varm alt op undtagen hvidvinen og fyldet. Lige inden, det begynder at koge, tager du gryden af varmen. Lad det trække et par timer, inden du sier krydderierne fra. Tilsæt vin og varm det op – det skal ikke koge. Bland bær og nødder og tilsæt det. Lad det trække et minut eller to, inden du serverer det.

Note: Jeg kunne huske, at der skulle hyldeblomstsaft i den oprindelige opskrift, men ikke om det var koncentreret eller ej, så jeg startede med at bruge to dl koncentreret saft og fire dl vand. Da vinen kom i, kunne jeg dog godt smage, at det blev for surt, så der tilsatte jeg to dl koncentreret saft samt to spsk rørsukker, og så blev den rigtig god. Det er under alle omstændigheder en god idé at smage den til lige inden serveringen, for det er ret forskelligt, hvor sød/sur folk vil have en gløgg. Hvid gløgg er et klart hit her i huset, hvor gemalen synes, at rødvinsgløgg godt kan blive for voldsom, så denne gløgg kommer bestemt på bordet igen.

julekage, smør, muscovadosukker, kage, dessert, rørsukker, æg, hvedemel, bagepulver, ingefær, mandler, rosiner, ingefær, kardemomme, kanel, muskatnød, flormelis, appelsiner

Julekage med krydderier og tørrede frugter

8-10 personer

250 g smør
100 g muscovadosukker
150 g rørsukker
3 æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
7 spsk tørret ingefær, hakket
1 dl hakket, syltet appelsinskal
1 dl hele, smuttede mandler
1 dl rosiner
1 spsk stødt ingefær
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt kanel
lidt revet muskatnød

Flormelis
Appelsinsaft

Lad smørret stå på køkkenbordet en halv times tid, så det ikke er køleskabskoldt, når du skal bruge det. Pisk det samme med muscovado- og rørsukker, til det er hvidt og cremet. Hak de tørrede frugter og bland dem med en spsk. af melet, så det ikke klistrer sammen til én klump. Pisk æggene i dejen ét ad gangen. Bland melet med de andre tørre ingredienser og pisk det ind i dejen. Vend derefter frugtstykkerne i. Fordel dejen i en form, der er grundigt smurt med smør, og bag den i ovnen ved 160 grader – hvor længe den skal have afhænger af formen, men min fik ca. en time. Du kan teste det ved at stikke en tør træpind (grillpind) i kagen, og hænger der ikke dej ved, når du trækker den ud igen, er kagen klar.

Pak den ind i film og opbevar den et køligt sted – dog helst ikke så koldt som køleskabet. Når du skal servere den, laver du en glasur af flormelis og appelsinsaft, som du hælder ud over kagen. Drys evt. lidt pynt oven på.

Note: Mmm – en rigtig skøn kage med masser af krydderier og gods i! Selv gemalen, der normalt forsværger kage med rosiner i, kunne lide den!

Syltede pigeonæbler og syltede limefrugter

Syltede pigeonæbler og syltede limefrugter

Hele eftermiddagen er gået med sjov i køkkenet. Jeg har syltet, bagt til i morgen, og der blev sandelig også lavet aftensmad. De sidste to ting blogger jeg dog først om søndag – nu vil jeg lige skrive om syltningen, inden jeg smutter i seng. 

Koldthævede eftermiddagsboller, gratinerede champignons og bagte rødløg i baconsvøb

Koldthævede eftermiddagsboller, gratinerede champignons og bagte rødløg i baconsvøb

I dag havde jeg besøg af min faste rollespilsgruppe. Rollespil blev det nu ikke til, da vi valgte at spille noget brætspil, og det passede mig nu ganske fint, eftersom vi i går var til 30 års fødselsdag til langt ud på natten. Jeg havde 

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks samt æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks samt æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum

Tiltrængt weekend, og som jeg dog har glædet mig – den står både på besøg af venner, træning, cocktailparty – og spændende madlavning! Først- og sidstnævnte var der masser af her til aften, hvor vi havde besøg af et vennepar og deres 1-årige knægt med krudt i måsen. Han er begyndt at tale lidt og var meget glad, selvom han lige har været syg. Jeg fandt ud af, at han kan bestikkes med vindruer, og det skal helt sikkert udnyttes en anden gang… *hosthost!*

Både ærtesuppe og æblekage er fra ‘Suverænt sundt’.

Ærtesuppe med spelt og letsaltet laks

4 personer

100 g skalotteløg
50 g hel spelt, parboiled
7 dl god grøntsagsbouillon
3 dl hvidvin
400 g laksefilet uden skind
3 spsk salt
1 dl vand
500 g ærter i bælg eller 300 g frosne grønne ærter
1 håndfuld persilleblade
1 håndfuld dild- eller estragonkviste
4 citronbåde
salt og peber

Pil løgene og hak dem fint. Kog speltkernerne og de hakkede løg i bouillon og vin i 30 minutter, til kernerne er helt møre.

Skær laksen i fire stykker, vend alle sider i salt og lad stykkerne trække i ti minutter, tildækket i køleskabet. Skyl laksestykkerne og tør dem med køkkenrulle. Damp laksestykkerne i vandet i en pande eller en gryde med låg i ca. fem minutter, afhængigt af fiskens tykkelse, til den er netop gennemdampet.

Kom ærterne i suppen med spelten og kog dem ca. tre minutter. Tilsæt krydderurterne og blend suppen med en stavblender, smag til og justér evt. konsistensen. Fordel suppen i suppetallerkner og læg et laksestykke i hver tallerken. Giv citronbåde til og sørg for, at de bliver brugt.

Note: Denne ærtesuppe er en fin og mild ret. Jeg burde nok have serveret brød til, for retten mætter ikke så meget i sig selv, så jeg er glad for, at jeg også havde planlagt dessert. I øvrigt er retten let at lave og tager ca. 45 minutter at kreere.

Æblekage med chokoladetrøffel, nødde-kaffe-krokant og flødeskum
4 personer

750 g madæbler
½ tsk stødt kanel
35 g sukker
lidt vand
75 g god, mørk chokolade
2½ dl piskefløde
50 g hasselnødder
1 spsk sukker
1-2 tsk malede kaffebønner

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker, udelad kernehus m.v. Kog æblestykkerne til en jævn mos med kanel, sukker og lidt vand i ca. 20 minutter. Smag mosen til, den må gerne være lidt syrlig. Køl mosen af og fyld den i serveringsglassene.

Hak chokoladen. Varm 1 dl fløde i en gryde, kom den hakkede chokolade i og pisk til en jævn masse. Køl trøffelmassen let af og fordel den i glassene. Sæt glassene i køleskab i mindst tre timer, gerne til næste dag.

Hak nødderne groft og rist dem gyldne på en tør, hed pande. Tilsæt sukker og kaffe og vend det hurtigt sammen, til sukkeret er smeltet, lad krokanten køle af på bagepapir. Desserten kan godt lægges sammen nogle timer, før den skal serveres. Fordel nøddekrokant i glassene og top op med letpisket fløde – hvis du har en sprøjtepose, er det lettest.

Note: Jeg brugte instant kaffe samt Jivara Valrhona, som er en lysere chokolade – men ikke desto mindre passede den godt til desserten. Lækker kombination af sødmefuld æblemos, letbitter knasende nødder samt blød og cremet chokolade toppet med flødeskum. Selv gemalen, der ellers er modstander er frugtmos, kunne godt lide desserten (hæh!).

æblekage med chokolade, æbler, mørk chokolade, kage, dessert, kanel, rørsukker, fløde, hasselnødder, nødder, kaffe
Langtidssimret svampestuvning

Langtidssimret svampestuvning

I går havde vi forberedt en femretters menu. Nu plejer det at være mig, der laver mad, når vi får gæster, men efter en fantastisk restaurantoplevelse sidste weekend, var gemalen blevet så inspireret af svampesuppen, at han måtte prøve at lave noget spændende med samme