Tag: hvidløg

Oksekødspie med gulerødder

Oksekødspie med gulerødder

Månedens første benspændsret bliver oksekødspie – eller måske nærmere oksekødspies, for jeg valgte at lave en mini-udgave. Du kan servere oksekødspie for fire personer, hvis det er som forret, eller hvis du serverer meget tilbehør til, eller du kan servere den for to personer sammen …

Creamed corn og kraftig bønnemos

Creamed corn og kraftig bønnemos

Det er alt for længe siden, at vi sidst har fået texansk mad, så det udsatte vi sidste uges gæster for! Billedet yder ikke maden retfærdighed, for den smagte langt bedre, end den så ud, og eftersom vi havde yndlingsnevøerne inkl. forældre på besøg, så …

Kinesisk peberret

Kinesisk peberret

Det er blevet køligere udenfor, og så er det altid en god idé at lave mad, der varmer! Det gjorde jeg tidligere på ugen, da jeg lavede denne kinesiske peberret. Jeg har set denne peberret i mange forskellige udgaver, og den laves ofte med grøn peberfrugt og forårsløg. Jeg valgte dog at bruge nogle røde snackpebre, som var en rest fra en Aarstiderne-kasse, jeg købte for nylig, og så brugte jeg rødløg i stedet for forårsløg.

En peberret afhænger selvfølgelig meget af hvilken peber, du bruger. Jeg vil som udgangspunkt foreslå friskkværnet sort peber. Selv brugte jeg dog en pebermix, jeg købte for et stykke tid siden i Irma, og som jeg er ret begejstret for. Det er et mix af flere forskellige slags pebre, der er groftkværnet og derefter blandet. En dejlig kraftig sag med masser af smag. Men som sagt – friskkværnet sort peber kan også sagtens bruges. Du kan evt. starte med at putte mindre peber i, end jeg har angivet*, første gang du laver retten. Så kan du altid tilsætte mere peber i slutningen af tilberedningen, når du har en fornemmelse af, hvor stærk retten bliver – og om det er stærkt nok til dig.

Kinesisk peberret

lille ret til to personer

300 g oksekød skåret i stykker på ca. 2 x 3 cm
1½ spsk soyasauce
1½ spsk sherryeddike
rapsolie
2½ tsk sort peber*
3 fed hvidløg, finthakkede
2 tsk friskhakket ingefær
2 tsk østerssauce
1 løg, skåret i tern
1 rødløg, skåret i tynde både
1-1½ rød peberfrugt eller 2 store snackpebre – skåret i strimler

Hæld oksekødet i en skål og rør det godt sammen med soyasauce, sherryeddike og en smule salt. Stil kødet i køleskabet i ½-1 time. Hæld en god sjat olie i en wok og varm den på. Lad kødet dryppe af, inden du svitser det i olien sammen med peber. Tag kødet op og tilsæt i stedet det hvide løg, ingefær og hvidløg til wokken. Steg det i et halvt minut, inden du tilsætter østerssauce og ketchup. Rør rundt i det i et halvt minuts tid, inden du hælder kødet tilbage i wokken og vender det grundigt i saucen. Lad det varme igennem et minuts tid, inden du hælder det over i en skål.

Hæld lidt mere rapsolie i wokken, inden du tilsætter peberfrugtsstrimlerne og rødløget. Svits det i et par minutter og tilsæt så oksekødet. Tilsæt den væde, som kødet blev marineret i, og lad din peberret simre i nogle minutter. Smag til med salt og evt. mere peber, hvis du vil have en meget stærk ret.

Note: God kraftig peberret med masser af smag. Den luner godt, men det afhænger selvfølgelig en del af hvilken peber, du har brugt. Portionen er ikke voldsomt stor, så det kan godt være, du skal spise nogle nudler eller ris til, eller du kan bruge retten som en del af en flere retters menu. Vi var ikke voldsomt sultne den dag, så vi supplerede blot med lidt osteanretning bagefter.

Provencalsk lammeryg

Provencalsk lammeryg

Jeg laver en del retter med lam i disse uger, for jeg er i gang med at rydde ud i fryseren og er stødt på de sidste udskæringer af det lam, vi købte i foråret. Det betød, at jeg sidste weekend fandt to små stykker …

Sprængt lammekølle

Sprængt lammekølle

I weekenden eksperimenterede jeg med sprængt lammekølle. Det er ret oplagt at sprænge kød i forbindelse med månedens salt og peber-benspænd, for du skal nemlig bruge en saltlage, når du vil lave sprængt lammekølle. Jeg surfede lidt på nettet for at få inspiration, men blev …

Tamales med svinekød

Tamales med svinekød

tamales, majsmel, majsblade, svinekød, koteletter. hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, smør, majsmelTamales er mexicansk fastfood på samme måde som bagels er det i New York. Tamales er små ‘madpakker’, dvs. små måltider pakket ind i majsblade eller bananblade, og de findes både som søde serveringer (der kan spises som morgenmad eller måske ligefrem som dessert) og som kødfyldte serveringer, der fungerer som et hurtigt måltid mad.

Da jeg havde mexicansk benspænd, havde jeg planer om at lave tamales, men jeg nåede det ikke. Da jeg så havde texansk benspænd sidste år, mente jeg, at det var en glimrende anledning, men atter en gang nåede jeg det ikke – primært fordi jeg ikke kunne skaffe de specielle majsblade samt majsmel, man skal bruge til tamales.

Jeg tænkte ‘alle gode gange tre’, for når nu jeg valgte at have majs og græskar som benspænd i september, så var der ingen vej udenom – nu skulle der altså laves tamales! Og det blev der så – selvom den var en smule mere omstændigt, end jeg først troede.

majsmel, majsbladeFørste skridt var at købe nogle tørrede majsblade (jeg har flere gange overvejet selv at tørre majsblade fra almindelige danske majskolber, men jeg er bange for, at de er lige lovlig små) samt en særlig form for majsmel, der hedder masa harina. Det er i øvrigt også den form for majsmel, du bør bruge, hvis du bager tortillas. Begge ting kan dog være svære at skaffe i Danmark, så jeg bestilte dem hos Cool Chile Co., hvor jeg plejer at købe tørrede chilier.

Jeg byggede mine tamales løseligt på et par opskrifter, jeg så i ‘Tacos, tortas and tamales’, men justerede en del undervejs.

koteletter. svinekød, hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, tamalesJeg besluttede mig for at lave tamales med svinekød. Da jeg kun skulle lave tamales til to personer, nøjedes jeg med to økologiske nakkekoteletter, men skal du lave til flere, vil jeg foreslå, at du langtidssteger en nakkefilet eller en svineskank.

Start med at lægge 12-16 majsblade i blød i varmt vand.

Svinekødsfyld:
2 koteletter
3 fed hvidløg
et lille løg, hakket
1 tsk oregano
½ tsk timian
2 tsk salt
1 dl vand

Alt undtagen koteletter blendes til en ensartet masse. Læg koteletterne i et lille smørsmurt ildfast fad (der lige præcis er stort nok til at indeholde koteletterne) og fordel den krydrede sauce over. Læg et stykke stanniol over og sæt fadet i ovnen ved 150 grader en times tid. Tjek om kødet er mørt som smør og let kan rives fra hinanden. Hvis ikke, så giv det 15-30 minutter mere.

koteletter. svinekød, hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, tamalesDa koteletterne var færdige, lod jeg dem hvile i fadet, mens jeg lavede den majsgrød, der også skulle bruges som fyld i mine tamales. Jeg tog udgangspunkt i en basis-opskrift. Der bør bruges svinefedt i majsgrøden, men da det er svært at skaffe i Danmark uden for julesæsonen, så valgte jeg at bruge smør i stedet.

Majsgrød:
3½ dl masa harina
50 g smør
1 tsk salt
1 tsk timian
4 dl vand

Smelt smørret i en kasserolle og rør derefter mel, salt, timian og vand i. Rør det godt sammen og lad det derefter simre i 5-10 minutter ved lav varme. Rør i det med jævne mellemrum. Majsgrøden skal være lind men ikke flydende. Hvis den bliver for kompakt, tilsætter du blot lidt mere vand.

tamales, majsmel, majsblade, svinekød, koteletter. hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, smør, majsmelNu skal der laves tamales. De kan fyldes på forskellige måder. Jeg valgte at bruge den metode, hvor man breder et majsblad ud og derefter smører majsbrød på den øverste del af den ene halvdel. Derefter lagde jeg lidt af svinekødsfyldet ovenpå og rullede den sammen på den lange led. Den smalle ende blev foldet ind under (se øverste billede i blogindlægget). Da de alle var samlet, blev de stillet på højkant i en gryde, hvori der var en si på bunden og en smule vand. Derefter blev mine tamales dampet i 45-50 minutter under låg (jeg hældte mere vand i undervejs).

Jeg serverede mine tamales sammen med lidt habanerosauce.

Note: Tamales er en sjov servering, men den er også meget anderledes i forhold til, hvad jeg plejer at lave, så jeg famlede mig lidt frem undervejs. Det er dog ikke sidste gang, jeg laver tamales – det skal jeg bestemt prøve igen, for der er mange spændende former for fyld, man kan putte i.

koteletter. svinekød, hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, tamales, smør, majsmel

Colache – mexicansk vegetargryde

Colache – mexicansk vegetargryde

Når solen stråler fra en blå himmel, kan jeg godt finde på at lade som om, at det er sommer. Det har der været rig mulighed for denne weekend (selvom der også har været nogle hidsige regnbyger undervejs), så jeg satte denne smukke sensommerret på …

Kleftiko – græsk simreret

Kleftiko – græsk simreret

Efteråret er snart over os, så det er jo passende, at en af de sidste græske retter, jeg lavede i august måned, var kleftiko – en græsk simreret. Kleftiko er en skøn, fyldig ret med lam, og det er en ret, der passer sig selv …

Saganaki – græsk rejeret med tomater og feta

Saganaki – græsk rejeret med tomater og feta

Jeg synes ikke, jeg kan have et græsk mad-benspænd uden også at prøve mindst én fiskeret, for grækerne spiser mange fisk og skaldyr. Desværre er en del af de græske retter svære at genskabe, eftersom mange af dem er baserede på fisk, der kan være svære – og ligefrem umulige – at få fat på herhjemme. Min græske ven kunne dog anbefale et par retter, som godt kan laves her i Danmark – blandt andet en græsk rejeret ved navn saganaki.

Da jeg læste en række opskrifter på saganaki, fandt jeg i øvrigt ud af, at betegnelsen bruges på flere retter, der er tilberedt i et lerfad. Den version, som jeg har lavet, er baseret på kæmperejer. Normalt undgår jeg at købe store rejer, da de fleste af de kæmperejer, der sælges herhjemme, kan stamme fra dambrug med et uhensigtsmæssigt forbrug af kemikalier og andet skidt. Jeg var dog så heldig at falde over nogle kæmperejer i Føtex, som var ASC-mærkede. Jeg mener, rejerne blev solgt under supermarkedets eget mærke, Vores, og da jeg undersøgte sagen nærmere, kunne jeg se, at Føtex, Netto og Bilka slet ikke sælger miljøbelastende varmtvandsrejer længere – fedt!

Nå, tilbage til den rejeret, jeg lavede. Jeg hentede inspiration hos Souvlaki for the Soul, men lavede en række ændringer – blandt andet i form af flere rejer, tomater og hvidløg. Saganaki serveres ofte som forret eller appetizer sammen med brød, men jeg øgede mængden og serverede den i stedet som hovedret sammen med en smule kogte ris.

Saganaki – græsk rejeret

2 personer som hovedret, 4-5 personer som forret

300 g kæmperejer – husk at de skal være ASC-mærkede
½ dl olivenolie
1 rødløg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakkede
1 frisk rød chili, mediumstærk
½ dl ouzo
3 store tomater, finthakkede
2 spsk bredbladet persille, hakket
salt og peber
100 g feta

Hæl olivenolien på en stor pande og svits løg, hvidløg og chili i olien ved mediumvarme. Pil skallen af rejerne men lad halen blive siddende og husk at fjerne den tynde, sorte tarm i hver reje. Smid rejerne på panden og steg dem et par minutter, så de tager farve på hver side. Hæld ouzoen over din rejeret og tilsæt derefter tomater, persille, salt og peber. Normalt tilsætter jeg først salt og peber til sidst, men i denne ret er det en god idé at tilsætte saltet på dette tidspunkt, så det får tomaterne til at ‘splatte’ mere ud.

Lad retten simre i ti minutters tid under låg. Hæld din rejeret over i et ildfast lerfad (eller glasfad – det skal ikke skille os ad) og smuldr fetaen ud over retten. Stil fadet i ovnen ved 180-200 grader, indtil fetaen smelter.

Servér din græske rejeret sammen med kogte ris eller frisk hvidt brød.

Note: Dette er en dejlig frisk, sødmefuld og tilpas krydret rejeret, der har et lille touch af ouzo og en god sødme fra tomaterne. Chilien giver styrke til retten, mens persillen tilføjer friskhed og fetaen fedme. Alt i alt en herlig græsk rejeret, du trygt kan kaste dig over. Det er i øvrigt en rimelig hurtig ret at lave – den tager omkring 30-40 minutter at lave, så den egner sig fint til en hverdagsaften.

 

saganaki, rejeret, græsk, skaldyr, tomater, rødløg, hvidløg, chili, ouzo, persille, feta, rejer
Moussaka med auberginer

Moussaka med auberginer

I dag får I opskriften på en rigtig græsk klassiker – nemlig moussaka. Ligesom den italienske lasagne kan moussaka laves på mange forskellige måder. Jeg har blandt andet set versioner med kartofler, squash og/eller oksekød, men når nu jeg har græsk tema i denne måned, …