Æble crumble
Er det ikke tid til en æble crumble her på bloggen? Jeg blev ret overrasket over, at jeg ikke har blogget om det før, for jeg har lavet denne æbledessert en del gange de sidste 10-15 år. Og i en del varianter. Jeg putter ofte …
Nye sjove madoplevelser
Er det ikke tid til en æble crumble her på bloggen? Jeg blev ret overrasket over, at jeg ikke har blogget om det før, for jeg har lavet denne æbledessert en del gange de sidste 10-15 år. Og i en del varianter. Jeg putter ofte …
Disse grovbirkes har stået på min to-do-liste i laaang tid, men nu fik jeg endelig tid til at bage dem. Og de var heldigvis værd at vente på! Jeg så dem oprindeligt hos Tante Sød, men jeg justerede lidt på sammensætningen og brugte fuldkornshvedemel i …
Der var hjemmelavede bao-boller på menuen denne weekend i anledning af månedens bao-benspænd. Du kan købe bao-boller hos asiatiske supermarkeder, men jeg blev selvfølgelig nødt til at bage dem selv.
Er det svært at lave bao-boller selv? Det synes jeg egentlig ikke efter at have prøvet det. Det tager naturligvis lidt tid, da der er to hævninger undervejs, inden bollerne skal dampes. Og så bruger man traditionelt set en bambusdamper, men sådan en havde jeg på lager (sjovt som man får samlet sig en del køkken-gadgets, når man blogger om mad … ).
Har du ikke en bambusdamper, har jeg hørt fra Klidmoster, at man også kan tilberede dem i mikrobølgeovn, og jeg har læst, at man også kan dampe dem ved at sætte et stort fad kogende vand i bunden af en varm ovn. De to metoder har jeg dog ikke selv prøvet – endnu!
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Love & Lemons (elsker det navn!), men brugte frisk gær i stedet for tørgær, undlod natron og avokadoolie (?!) samt justerede på nogle af mængderne. Nåja, og så valgte jeg at lave en mini-udgave af bao-bollerne, fordi jeg tænkte, at de er være oplagte at servere som forret på et tidspunkt. Eller måske som appetizer sammen med velkomstdrinken?
10-12 almindelige eller ca. 18 små bao-boller
25 g gær
1½ dl håndvarmt vand
1 tsk salt
1 spsk rørsukker
1 tsk bagepulver
4 dl hvedemel
Derudover:
rapsolie
Rør gæren ud i vandet sammen med rørsukker. Rør derefter bagepulver, salt og hvedemel i og sørg for at ælte dejen i fem til ti minutter, indtil du har en letfugtig og smidig dej. Læg den i en skål, der dækkes med et rent viskestykke og sættes til hævning i en times tid.
Rul dejen ud på et meldrysset bord og brug en cirkeludstikker på 6-7 cm til at stikke bao-boller ud. Jeg brugte en på ca. 4 cm til disse miniudgaver. Pensl dem med lidt olie og fold dem sammen med oliesiden indad. Læg dem på en bageplade eller lignende, som du også har penslet med lidt olie, og læg derefter et viskestykke over dem. Lad dem efterhæve en times tid.
Tag en stor wok eller andet, du kan placere bambusdamperen på. Hæld vand i wokken, så det er 2-3 cm dybt, og placér nogle af dine bao-boller i damperen – sørg for, at der er lidt afstand mellem dem. Sæt låget på bambusdamperen og sæt den over vandet, når det koger. Lad dem dampe i 10-12 minutter, inden du forsigtigt tager dem af. Pas på – dampen er meget varm! Fortsæt dampningen bollerne, indtil alle er tilberedt.
Hjemmelavede bao-boller kan enten spises med det samme eller du kan vælge at afkøle dem og derefter lægge dem i en lufttæt boks, som du sætter i køleskabet. Her kan de holde sig i 4-5 dage. Du kan også putte dem i fryseren, når de er kølet af. Så har du en hurtig løsning i baghånden en dag, hvor madlavningen gerne må gå ekstra hurtig.
Hvor mange bao-boller skal du servere per person? Det kommer selvfølgelig an på størrelsen af bao-bollerne, samt om de udgør hovedmåltidet, eller om du serverer andre retter. Jeg vil foreslå, at du du serverer 3-4 per person, hvis det er hovedmåltidet – og 1-2 bao-boller, hvis det er som forret.
Note: Hjemmelavede bao-boller smager skønt og kan fyldes med mange forskellige ting. Første fyld-variant kommer i morgen.

Denne stikkelsbærkage med marcipan kom på bordet sidste weekend, hvor vi havde gæster på besøg. Det er jo snart sæson for friske stikkelsbær igen, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte få brugt de sidste i fryseren. Jeg havde grønne stikkelsbær på lager, men kan …
Jeg fik lyst til at bage disse pinjesmåkager som værtindegave i går. De indeholder ganske få ingredienser og er hurtige at bage – især efter jeg simplificerede fremgangsmåden. Og så holder de sig friske i 1-2 uger i en lufttæt kagedåse – hvis man da …
Denne påskeroulade er desserten til dagens påskefrokost. Jeg kunne naturligvis ikke dy mig og skruede godt op for pastelfarverne, da jeg skulle udtænke kagens udseende. Og så skulle der godt med små søde chokoladeæg på!
Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på citronroulade, men brugte farver i både dej og fyld, ligesom jeg ændrede lidt på fyldet. Her blev mascarpone udskiftet med flødeost, og jeg ændrede på blandingsforholdet mellem flødeosten og fløden.
8-10 personer
Rouladedej:
3 æg
150 g lys rørsukker
rød frugtfarve eller fondantfarve
1½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
Fyld:
300 g flødeost
gul frugtfarve eller fondantfarve
2 dl fløde
fintrevet skal samt saft fra 2 mellemstore øko-citroner
2 tsk vaniljesukker
2 dl flormelis
Pynt:
små chokoladeæg
150 g flødeost
½ dl fløde
et par dråber grøn fondantfarve
1-2 spsk flormelis
Pisk æg og rørsukker lyst og luftigt og pisk dernæst farven i. Rør mel ogbagepulver sammen i en anden skål og bland det i æggemassen under piskning. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for at holde et par cm afstand til pladens kanter. Bag dejen ved 210 grader i 10-12 minutter. Hold godt øje med dejen, så den ikke bliver for mørk. Lad rouladedejen køle af et øjeblik, inden du vender dejen ud på et sukkerstrøet stykke bagepapir og dækker det med et fugtigt viskestykke. Vær endelig ikke nærig med sukkeret – det sørger for, at rouladedejen ikke hænger fast i bagepapiret. Lad rouladedejen køle helt af, inden du forsigtigt trækker det øverste bagepapir af.
Hæld alle ingredienserne til fyldet i en skål og pisk det sammen med en elpisker, indtil det samler sig til en blød og forholdsvis fast creme. Fordel cremen ud over rouladedejen og rul derefter forsigtigt din påskeroulade sammen. Jeg kan anbefale, at du bruger bagepapiret som hjælp til at rulle rouladen, for det skal gøres ret forsigtigt. Tryk nænsomt rouladen, så citroncremen fordeler sig jævnt. Pak rouladen ind i husholdningsfilm og stil den i køleskabet i nogle timer – evt. til dagen efter – så den kan sætte sig.
Tag din påskeroulade ud af køleskabet. Tryk den eventuelt lidt på plads, hvis du ikke er helt tilfreds med formen. Skær det yderste af enderne af. Rør en creme bestående af flødeost, fløde, fondantfarve og flormelis og smør cremen på kagen. Pynt med chokoladeæg. Jeg dryssede desuden lidt grønne sukkerflager ud over kagen og fadet.
Note: Jeg elsker citron i desserter, så denne påskeroulade er lige noget for mig – og forhåbentlig også dig. Den er både sød og syrlig på samme tid, og så ligger den ikke tungt i maven (… medmindre man tager et stor stykke!). Jeg syntes, at der var lige lovlig meget fyld i (selvom det er med til citron), så det har jeg justeret i forhold til ovenstående opskrift. Jeg brugte selv 400 g flødeost og lidt mere fløde.
Der skal påske på bordet, så hvorfor ikke prøve disse søde italienske påskesmåkager? Jeg faldt over dem, da jeg kiggede efter inspiration til påskefrokosten den kommende weekend og fik lyst til at bage dem med det samme. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Allrecipes, …
Påsken nærmer sig, så jeg har bagt påskeboller – også kendt som Easter Hot Cross Buns. Det er nogle skønne hvedeboller med rosiner og kanel, som spises langfredag i blandt andet England, Australien, New Zealand og USA. De minder faktisk lidt om de danske fødselsdagsboller, …
Disse Buffalo Chicken Bites blev min nødløsning, da jeg indså, hvor besværligt det er at lave Buffalo Wings her i Danmark. Især hvis man gerne vil lave dem på økologisk kylling. Der er trods alt grænser for hvor mange hele kyllinger, at jeg har brug for på én gang.
Jeg skulle naturligvis bruge disse Buffalo Chicken Bites som en del af mit chili-benspænd, så jeg havde noget, jeg kunne spise sammen med de chilisaucer, jeg bruger til at øge min chili-tolerance.
Denne alternative løsning havde jeg i øvrigt set hos Southern Living, men jeg valgte at ændre lidt på sammensætningen af dejen, som kyllingestykkerne bliver dyppet i.
Husk i øvrigt, at friterede retter mætter ret meget, så selvom kødmængden måske ikke lyder så stor til to personer, så skulle der være rigeligt til to her.
2 personer
Et stort over- og underlår fra kylling
2½ dl kærnemælk
Dej:
2 æg
1 spsk semistærk chilisauce
2-2½ dl hvedemel
1 dl friskrevet hård ost – for eksempel parmesan eller Vesterhavsost
1 tsk løgpulver eller hvidløgspulver
1 tsk sød paprika
Salt og peber
½ tsk bagepulver
Derudover:
7 dl rapsolie til friturestegning
Sauce:
50 g smør
½-1 dl semistærk chilisauce
hvidvinseddike
salt
Skær kyllingen i mundrette stykker og læg dem i en skål. Vend dem i kærnemælk og 1 spsk af chilisaucen og dæk skålen til. Stil den i køleskabet i mindst en halv time – og gerne natten over.
Pisk æggene sammen i en skål. Tag en anden skål og rør resten af ingredienserne til dejen sammen.
Lad kyllingestykkerne dryppe af, inden du først vender dem i de tørre ingredienser, så i æggemassen og så i de tørre ingredienser igen. Læg dem klar på et stykke bagepapir.
Hæld olien i en lille kasserolle og varm det op. Olien er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det syder omkring træet. Læg 3-4 stykker kylling i olien og lad dem stege i 5-6 minutter, inden de er ret gyldne. Husk at vende dem undervejs. Læg dem på et par stykker køkkenrulle og steg resten af kyllingestykkerne.
Mens kyllingestykkerne steger, kan du hurtig lave saucen. Smelt smør en anden kasserolle og rør så meget chilisauce i, som du tør. Mængden og chilistyrken er helt op til dig. Der kan være behov for at smage til med salt og/eller hvidvinseddike.
Note: Jeg synes, at det her er en ret god løsning, når nu jeg ikke kastede mig ud i storindkøb af hele kyllinger. Du får stadig nogle saftige og sprøde kyllingestykker, som du kan vende i chilisauce, og så er alt jo godt.
Disse rodfrugter med chili-ostesauce er ret kalorierig tilbehør, så det er nok mest en ret til weekenden. Men til gengæld er den krydrede chili-ostesauce også så skøn, at du nærmest kan tilberede hvad som helst i den! Jeg har selvfølgelig lavet denne ret i forbindelse …