Tag: gær

Saftig peberfrugtsrulle

Saftig peberfrugtsrulle

Sidste weekend bagte jeg en peberfrugtsrulle, for det var en glimrende undskyldning til at bruge de peberfrugter, jeg havde købt billigt, fordi de nærmede sig sidste salgsdato. Jeg tænkte, det kunne være sjovt at lave et madbrød, der i bund og grund var en slags …

Søde koreanske pandekager

Søde koreanske pandekager

Du skal prøve søde koreanske pandekager! De smager helt fantastisk, så det er ikke så overraskende, at det er en af de mest populære serveringer hos de koreanske gadekøkkener. Og alene det gør jo, at jeg er forpligtet til at lave dem i forbindelse med …

Trefarvede boller

Trefarvede boller

I anledning af tricolore-benspændet denne måned har jeg naturligvis også bagt trefarvede boller. Jeg fik ideen, da jeg kom til at tænke på det trefarvede fletbrød, jeg bagte for nogle år siden. Denne gang skulle bagværket dog have et andet udtryk og nogle andre smagsnuancer.

Trefarvede boller

ca. 14 store boller

3 dl tykmælk
5 dl vand
25 g gær
1 spsk salt
1 dl tomatkoncentrat
200 g frosne ærter
½ dl vand
½ dl frisk basilikum
ca. 18-19 dl hvedemel
1 æggehvide, pisket
ekstra mel til formning af boller

Start med at bringe en gryde vand i kog. Hæld de frosne ærter i og giv dem et minut eller to, inden du hælder vandet fra – bortset fra ca. en halv dl. Blend ærterne til mos, hæld basilikummen i og blend lidt ekstra.

Rør tykmælk og vand sammen i en skål, inden du rører gæren ud i det. Tilsæt salt og rør godt. Hæld 1 dl væske over i en mindre skål og rør tomatkoncentratet ud i det. Tilsæt derefter mel lidt efter lidt, indtil du kan samle og ælte det til dej. Dæk skålen med et fugtigt klæde og stil det til side.

Hæld 3 dl væske over i en anden skål og tilsæt mel lidt efter lidt, indtil du kan samle og ælte det til en dej. Dæk også denne skål med et fugtigt klæde og stil skålen til side.

Rør de blendede ærter ud i væsken fra den allerførste skål. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, indtil du kan samle og ælte dejen. Dæk skålen med et fugtigt klæde og stil den til side. Vent 1-1½ time, indtil dejen i alle tre skåle er hævet.

Drys godt med mel på køkkenbordet og vip så tomatdejen ud. Form små kugler på ca. en hel valnøds størrelse af dejen. Sæt fem af dem på en bagepapirbeklædt bageplade med god afstand imellem dem. Rul tynde pølser af den hvide dej. Sno lidt af den hvide dej om en af de røde dejkugler, så den hvide dej lige akkurat rækker hele vejen rundt om kuglen. Du kan eventuelt gnide den røde dejkugle med lidt vand inden, hvis du er bange for, at de to slags dej ikke vil klæbe sammen. Fortsæt med at vikle hvid dej om de øvrige røde dejkugler.

Rul til sidst tynde pølser af den lysegrønne dej. Vikl den grønne dej omkring den hvide dej, så der kommer endnu en ring på den rød-hvide bolle. Fortsæt processen på de øvrige boller.

Til slut skal du gerne have ca. 14 trefarvede boller, der er røde i midten, har en lys ring omkring det røde centrum samt en lysegrøn yderring. Tryk bollerne flade og pensl dem med æggehvide, inden du bager dem i 18-20 minutter ved 200 grader.

Note: De trefarvede boller er festlige at se på – især når man skærer dem over og kan se de forskellige farver endnu tydeligere. Den grønne farve var afdæmpet, men det havde jeg godt på fornemmelsen. Her kan du vælge enten at bruge endnu flere ærter eller evt. bruge hakket spinat i stedet, der har en dybere farve.

Skumfiduspizza

Skumfiduspizza

Jeg er nået til allersidste ret i pizza-benspændet, og det er naturligvis… en skumfiduspizza! For ja, det er jo lidt oplagt at lave en dessertpizza med skumfiduser, når nu jeg bager pizzaerne på grillen! Og den overraskede faktisk positivt! Virkelig simpel servering, men den kombination …

Hjemmelavet salatpizza

Hjemmelavet salatpizza

Nå… hvad siger du til hjemmelavet salatpizza? Denne lidt særprægede servering er en pizza, der virkelig kan dele vandene, for det er ikke lige, hvad folk normalt forbinder med klassiske italienske pizzaer. Men – den kan ind imellem godt fåes i en fornuftig udgave, selvom …

Stegepandepizza

Stegepandepizza

En af grundene til, at jeg valgte pizza-benspændet i denne måned, er denne stegepandepizza. Det er en ret pudsig servering, jeg faldt over på Taste of Home sidste år. Men da den ikke er så coronavenlig, så er det først nu, jeg fik prøvet den.

Jeg skelede lidt til den originale opskrift, men da den indeholder et par spøjse ingredienser (blandt andet mayonnaise…!), så lavede jeg min egen udgave.

Stegepandepizza

4-5 personer

dobbeltportion af denne pizzadej (der skal hæve inden brug)
50 g smeltet smør

Fyld:
1½-2 dl tomatsauce – jeg brugte passata sauce fra glas + 1 tsk oregano og 1 tsk basilikum
200 g flødeost
3 kugler frisk mozzarella
2 spsk friskreven parmesan
100 g parmaskinke

Tag en stor støbejernspande og pensl den med smeltet smør. Rul kugler af dejen – på størrelse med hele valnødder – og vend dem i resten af det smeltede smør, inden du lægger dejkuglerne langs kanten af stegepanden (i flere lag så vidt det er muligt). Lad dejen efterhæve i en halv time.

Varm ovnen op til 210 grader, inden du sætter stegepanden ind. Bag pizzakanten i 15-18 minutter, indtil den er letgylden. Mens den bager, skærer du to kugler mozzarella i små tern og rører dem sammen med flødeosten.

Tag stegepanden ud og fordel osteblandingen i midten af panden. Top den med tomatsaucen. Riv eller skær skinken i mindre stykker og læg stykkerne ovenpå, inden du skærer den sidste mozzarellakugle i tern og fordeler over skinken. Slut af med at drysse parmesan over. Pensl dejkanten med smør og stil panden tilbage i ovnen. Bag den yderligere i ca. 10 minutter.

Tag din stegepandepizza ud af ovnen og lad den køle af i 5-10 minutter, inden du serverer den for gæsterne. Så gælder det blot om at brække en brødkugle af kanten og bruge den til at scoope tomatsauce og smeltet ost op med. For god ordens skyld bør du nok også servere lidt salat til 🙂

Note: Stegepandepizza er en rigtig hyggelig og anderledes gæsteservering. Men hvornår er brød med smeltet ost og tomatsauce ikke et hit? 🙂

Hav gerne håndsprit og servietter klar, når folk skal røre ved den samme mad.

Rejepizza med feta og koriander

Rejepizza med feta og koriander

Rejepizza er normalt ikke noget, jeg bestiller, når jeg er på pizzeria, men jeg fik lyst til at eksperimentere med konceptet. Det er jo netop derfor, at jeg har pizza-benspænd i denne måned! Da rejer har en ret mild smag, besluttede jeg, at det var …

Svampepizza med rosmarin

Svampepizza med rosmarin

Jeg vender tilbage til pizza-benspændet med en skøn svampepizza, som er en ren vegetar. Og du vil ikke savne kød i denne her! Jeg kunne naturligvis ‘bare’ bruge champignons fra supermarkedet, men det kunne være spændende med en lidt mere nuanceret smag. Heldigvis havde jeg …

Squashpizza med gedeost

Squashpizza med gedeost

Så er det tid til endnu en vegetarpizza – denne gang en squashpizza med gedeost! Det er selvfølgelig en af mine eksperimenter fra pizza-benspændet denne måned.

Jeg valgte at skære squashen i ret tynde skiver og give dem en tur i salt i en halv time inden, at jeg skulle bruge dem, så de var ekstra bløde.

Squashpizza med gedeost

1 stk.

en fjerdedel af denne pizzadej

Topping:
ca. ½ mellemstor squash
1 spsk groft salt
2-3 spsk blød gedeost
lidt olivenolie
½-1 dl oliven, grotfthakkede eller skåret i skiver

Skær squashen i tynde skiver – for eksempel på et mandolinjern – og vend dem med saltet. Lad det stå en halv times tid, inden du skyller saltet af og klemmer squashskiverne forsigtigt for at få vandet ud.

Rul en klump dej ud på det meldryssede køkkenbord. Læg pizzabunden på en pizzaspade og smør gedeost på bunden. Fordel de bløde squashskiver over og slut af med lidt olivenolie samt oliven.

Bag din squashpizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød. Drys rosmarin over og servér den med det samme.

Note: Dette er en ret mild men velsmagende pizza. Den kunne være interessant at bruge som forret eller appetizer – selvfølgelig skåret i slices.

Andepizza med syltede løg

Andepizza med syltede løg

Tilbage til pizzaerne – denne gang en lidt funky andepizza! Jeg havde nogle små løg syltet i balsamico-eddike, som jeg mente ville passe godt sammen med andekød. Løgene har nemlig en mild sød smag, så det kunne være en kæk kombination. Jeg valgte en hvid …