I går besøgte vi et par kaffeglade venner, for i anledning af månedens kaffe-benspænd var vi inviteret til en kop kvalitetskaffe. Jeg medbragte en kage til kaffen, og det skulle naturligvis være en mokkatærte – en nærmest konfektagtig desserttærte, der havde set både kaffe og …
Jeg starter min kaffe-benspænd med et sikkert valg i form af noget sødt – nemlig kaffekarameller. Jeg kan godt lide kombinationen af kaffe og chokolade, og i disse kaffekarameller er der både kaffepulver, kakaopulver og fløde, så det kan jo dårligt gå galt. Jeg skelede …
I weekenden stod menuen på græskarvafler, for jeg havde et hokkaido græskar, jeg havde lyst til at lege lidt med – og så passer det jo fint til Halloween. Jeg serverede dem til frokost, men du kan sikkert godt lave en dessertversion af disse græskarvafler ved at tilføre mere sirup.
Græskarvafler
6 stk.
300 g hokkaido græskar, vasket og skåret i tern (ja, med skræl på!)
2 æg
5 spsk olivenolie eller rapsolie
2 spsk mørk sirup
1 dl fløde
1 tsk salt
½ tsk peber
1 dl hvedemel
Bag græskarternene i ovnen ved 200 grader i 35-45 minutter, indtil de er møre. Lad dem køle lidt af, inden du blender dem til en cremet masse. Lad den køle helt af. Rør derefter ingredienserne i en efter en. Varm et belgisk vaffeljern op og fordel derefter et par grydeskefulde af dejen i vaffeljernet. Luk det og lad dine græskarvafler bage i nogle minutter, indtil de er klar. Pil dem forsigtigt ud af vaffeljernet og sæt næste portion over.
Du kan selvfølgelig toppe græskarvafler med alskens lækkerier – både som vegetarret eller som kødret. Jeg valgte at lave en syndig sag med bacon, svampe og fløde.
Svampetopping til fire græskarvafler
75-100 g god bacon
200-250 g champignons
lidt smør
1 tsk timian eller rosmarin
1 dl fløde
salt og peber
citronsaft
Skær baconen i tern og steg dem ved mediumvarme på en tør pande. Rens svampene og skær dem i skiver. På dem på panden sammen med lidt smør og steg dem møre. Tilsæt timian og rosmarin og lad det stege i et minuts tid. Tilsæt fløde og lad svampetoppingen simre videre, indtil fløden er reduceret til halv mængde. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Note: Græskarvafler er en meget festlig og farvet anretning, som virkelig lyser op på tallerkenen. Det er bløde, lækre vafler, som du kan toppe med alskens gode ting, og sådan en svampe-bacon-stuvning er jo altid et hit.
Nu vender jeg lige tilbage til det russiske benspænd, for sidste weekend havde jeg denne russiske kage, Bird’s Milk Cake, med til familiehygge. Bird’s Milk Cake stammer tilbage fra Sovjetunionens tid, hvor den blev udviklet af en gruppe konditorer. Det er en form for lagkage, …
Det er efterhånden længe siden, jeg har lavet is – til gemalens store fortrydelse – så for nylig eksperimenterede jeg med hjemmelavet nougatis. Jeg gik ud fra Maja Vases opskrift, men justerede lidt undervejs. Jeg syntes, mængden af mandelkrokant var lige i overkanten, så den …
Jeg er absolut ikke færdig med Sønderjylland i forbindelse med mit egnsret-benspænd, for jeg kom søreme til at lave denne dejlige rugbrødslagkage tidligere på måneden! En rigtig saftig og dejlig lagkage fyldt med syltetøj og flødeskum.
Jeg har set en del forskellige opskrifter på rugbrødslagkage men har ikke fulgt en bestemt. Traditionelt set skal der bruges solbærsyltetøj i en rugbrødslagkage, men jeg tillod mig at bruge brombærmarmelade, for jeg var løbet tør for både solbærsyltetøj og solbær, og det nærmeste supermarked havde ingen af delene.
Rugbrødslagkage
ca. 10 personer
Lagkagebunde: 5 æg 150 g mørkt rugbrød, revet eller finthakket 150 g mørk farin 2 spsk kakaopulver 1 spsk hvedemel 1 tsk bagepulver 50 g hasselnødder, finthakket et lille knips salt smør til formen
Fyld: 3½ dl fløde 1 tsk vaniljepulver solbærsyltetøj eller brombærsyltetøj ca. 75 g mørk chokolade, hakket evt. friske bær
Del æggene i hvider og blommer, så æggehviderne er i én skål og æggeblommerne i en anden. Pisk æggeblommerne med mørk farin, indtil det bliver luftigt og skummende. Pisk derefter rugbrødskrummer, kakaopulver, hvedemel, bagepulver, salt samt hakkede nødder i. Pisk æggehviderne stive og vend dem med nænsom hånd i kagedejen. Tag en springform på ca. 24 cm i diameter og smør den grundigt i siderne (vil du lave en rugbrødslagkage med tre lag, skal du i stedet bruge en springform på 20 cm i diameter). Klip et stykke bagepapir til og læg det i bunden af formen. Hæld dejen i formen og bag den i ovnen ved 180 grader i 35-45 minutter. Stik i kagen med en tynd træpind for at tjekke, om den har fået nok. Hvis der ikke hænger kagedej ved, når du trækker pinden ud, er den færdigbagt. Tag springformen ud af ovnen og lad den køle lidt af, inden du fjerner springformens ring. Stil derefter den bagte lagkagebund på køl i et par timer, så den kan samle sig. Det gør den lettere at skære ud.
Nu er det tid til at samle din rugbrødslagkage. Flæk lagkagebunden vandret, så du får to lige store lagkagebunde. Læg den ene på et lagkagefad og smør en gavmild mængde syltetøj ud over. Pisk fløden til skum sammen med vanilje og fordel halvdelen ud over bunden. Læg den anden lagkagebund oven på. Du kan evt. smøre mere syltetøj på, men du kan også gøre som jeg og holde dig til at fordele resten af flødeskummet ud over den. Drys godt med hakket chokolade over og pynt gerne med nogle bær. Jeg brugte friske hindbær fra haven.
Servér din rugbrødslagkage med det samme, eller – hvis du er i god tid – dagen efter, hvor den smager endnu mere fantastisk.
Note: Jeg er ikke så meget til klassiske lagkage, men denne sønderjyske rugbrødslagkage vandt mit hjerte. En saftig og lækker lagkage, der både har dybde i smagen, der holdes i skak af flødeskummet, så kagen ikke bliver for kraftig. Jeg serverede min rugbrødslagkage samme dag, jeg havde lagt den sammen, men da der var rester, fik jeg også mulighed for at smage den dagen efter, og der er den endnu bedre! Mit råd er derfor, at du sørger for at lægge din rugbrødslagkage sammen dagen inden, du vil servere den.
Rødgrød med fløde er ikke kun noget, der er komplet umuligt at udtale for udlændinge – det er også en dejlig frugtgrød, som måske stammer fra Fyn. Når jeg skriver måske, så skyldes det, at det ikke er 100% sikkert, at denne frugtgrød stammer fra …
Knepkager er en egnsret fra Sønderjylland, og jeg indrømmer blankt, at jeg var færdig af grin, da jeg stødte på dem under mit research til månedens egnsret-benspænd. Det er et navn, der i den grad kan få folk til at plirre med øjnene, men det …
Nå, men jeg medbragte ikke kun en pizzakage til nevøens fødselsdag denne gang – det blev også til en luftig appelsinlagkage… pyntet med vingummiburgere! Jeg havde også kort overvejet at udforme selve lagkagen som en burger, men droppede det.
Jeg fandt en opskrift på appelsinmousse hos Kreagrotten og modificerede den lidt, da jeg skruede op for appelsinmængden og udelod citron. Derefter bagte jeg nogle luftige lagkagebunde.
Læg husblassen i blød i koldt vand. Riv to af appelsinerne fint og gem den revne skal. Pres derefter appelsinerne. Pisk fløden sammen med vanilje, så du får vaniljeflødeskum.Rør tre fjerdedele af appelsinsaften i flødeskummet sammen med den revne appelsinskal.
Pisk æggehviderne, indtil de er næsten stive og tilsæt så sukkeret. Pisk det, indtil sukkeret er opløst. Knug husblassen fri for vand og smelt det ved lav varme – enten i mikrobølgeovn eller over vandbad. Rør lidt af flødeskummet i og vend derefter husblassen i resten af flødeskummet. Vend dernæst forsigtigt de stive æggehvider i flødeskummet.
Nu er det tid til at samle din appelsinlagkage. Find de hjemmelavede lagkagebunde frem og læg en af dem i den springform, du brugte til at bage lagkagebundene. Dryp lagkagebunden med lidt af den sidste appelsinsaft (eller evt. Cointreau, hvis du laver en voksenudgave). Fordel halvdelen af appelsinmoussen på lagkagebunden. Her kan du overveje at drysse noget hakket mørk chokolade over, da det passer godt sammen med appelsinsmagen. Læg dernæst en lagkagebund oven på. Dryp også denne bund med appelsinsaft, inden du fordeler resten af appelsinmoussen ud over. Læg så den sidste lagkagebund på toppen og stil kagen i køleskabet i minimum fire timer og gerne natten over.
Husk at tage din appelsinlagkage ud af køleskabet minimum 20 minutter inden servering, så den ikke er køleskabskold, når den serveres.
Jeg pyntede min appelsinlagkage med orange glasur og vingummi-burgere, men du kan også pynte den med hakket chokolade, da det vil smage godt sammen med den lækre appelsinmousse.
Note: Denne appelsinlagkage er overraskende let og luftig, selvom den har en imponerende højde. Det skyldes de luftige hjemmebagte lagkagebunde samt den dejlige appelsinmousse. Den havde i øvrigt en dejlig smag af appelsin – lige tilpas uden at blive parfumeret eller for kraftig, så jeg er glad for, at jeg tilføjede godt med appelsinskal.
I torsdags havde jeg besøg af Bedstevennen, og udover en indisk ret, som jeg vil blogge om i næste uge, så fik han også en minilagkage! Ok, det gjorde gemalen og jeg også. Jeg lavede tre stk. minilagkage ud fra nedenstående opskrift. Vil du lave …