I dag havde jeg besøg af min faste rollespilsgruppe. Rollespil blev det nu ikke til, da vi valgte at spille noget brætspil, og det passede mig nu ganske fint, eftersom vi i går var til 30 års fødselsdag til langt ud på natten. Jeg havde …
I går havde jeg særlige planer for aftensmaden, hvor jeg havde fundet flere spændende opskrifter frem. Forretten havde jeg set i et Spise med Price-program, og da jeg så, at retten indeholdt champagne, så måtte jeg lave den, for det var helt bestemt en skæg …
Aaah… det er nu meget hyggeligt med regn- og tordenvejr på sådan en feriemorgen. Havde jeg ikke fået masser af sol både under vores rejse og i ugen op til, ville jeg sikkert have en anden holdning nu, men jeg syntes nu, at det var perfekt vejr til at trisse lidt omkring i lejligheden. Så kan man for eksempel lave en hjemmerørt æggesalat til frokosten…
Hjemmerørt æggesalat
2 personer
4 kogte æg
4 spsk creme fraiche 9%
2 tsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
2-3 tsk karry
½ tsk salt
Creme fraiche, mayonnaise, karry og salt røres sammen. Æggene hakkes og blandes i dressingen. Servér din æggesalat sammen med rugbrød og evt. lidt grøntsager eller fisk.
Om lidt vil jeg smække en improviseret brøddej sammen og så ellers hygge mig med lidt computerspil og nok også et par praktiske ting, inden jeg får gæst på besøg i aften 🙂
Jeg bagte denne syndige rabarberkage i dag, som jeg medbragte, da jeg skulle mødes med rollespilsgruppen. Her er de dejlige rabarber kombineret med et karamellag – en lidt usædvanlig men ikke desto mindre skøn kombination. Rabarberkage med karamel 8-12 stykker 400 g rabarber 100 g …
I går aftes grillede vi hos et par venner. Vi havde fået besked på at tage en god salat med, så vi parerede selvfølgelig ordre! Udover salat valgte jeg at medbringe tzatziki samt en blåskimmelostecreme, som jeg opfandt i skyndingen og tænkte, at den nok …
Jeg havde fundet en and på tilbud, da vi handlede i forgårs, så den skulle i ovnen i dag, da vi fik gæster til aften. Jeg plejer kun at stege and juleaften, så jeg tænkte, det var en god mulighed for at være lidt kreativ, så den blev tilberedt lidt anderledes end normalt og derefter kombineret med baconsvøbte asaparges, rösti og cognac-madagaskarpeber-sauce. Bortset fra opskriften på saucen, som jeg har fra www.opskrifter.dk, så er alle retter hjemmekomponerede.
Baconsvøbte aspargesog pestocreme
4 personer
20 grønne asparges 8 lange stykker bacon 250 g creme fraiche 6% 2 tsk god basilikumpesto
Aspargesene vaskes, og de nederste to cm fjernes. Halvér aspargesene, del dem op, så der bliver fem stykker i hvert bundt, og vikl et stykke bacon om hver. Steg de baconsvøbte asparges på en pande og sørg for, at alle sider får farve. Servér dem med en dressing bestående af creme fraiche og pesto.
And med timian og honning
5 personer
3400 g hel and 2 æbler 2 spsk honning 3 tsk timian rigeligt med salt
Anden rengøres, posen med indmad fjernes og evt. fedtlommer i kanten af åbningen skæres væk. Anden gnides grundigt med salt. Æblerne vaskes og skæres i tern, og de vendes i honning, 2 tsk timian og lidt salt. Blandingen proppes ind i anden, og åbningen lukkes med kødnåle eller tandstikkere. Strø lidt timian på anden.
Tænd ovnen og stil den på 200 grader. Put en bradepande med vand nederst i ovnen og sæt risten i nederste rille. Læg anden på risten med ryggen opad. Steg de 15-20 minutter på denne side, sænk temperaturen til 160 grader og vend anden, så brystet vender opad. Steg anden i 3-3½ time og sørg for min. hver halve time at hælde noget af væsken fra bradepanden ud over anden, så den ikke bliver tør.
Rösti
5 personer
7 store kartofler 2 æg 1 spsk olie 3 spsk revet parmesan salt olie til stegning
Kartoflerne skrælles og rives på den grove side af et rivejern. Æg, olie, parmesan og salt blandes i. Olie opvarmes på en pande, og blandingen lægges som klatter på panden.
Varm en pande op til medium varme og steg skalotteløg i olien. Når de er blevet bløde, tilsættes den tørrede peber. Flambér med cognac. Tilsæt hvidvin og timian og kog ind til 2/3 af den oprindelige mængde. Tilsæt fløden og lad det koge 3 min.
Note: Anden blev rigtig lækker – og fik i øvrigt en fin snert af honning og timian, fordi saften fra fyldet dryppede ned i bradepanden, hvor jeg ind imellem tog væske fra og hældte ud over anden. Røsti-fætrene blev også fine, og de baconsvøbte asparges var som sædvanlig ret populære. Saucen var jeg til gengæld ikke så tilfreds med. Vi kunne ikke skaffe grønne peberkorn, så vi havde købt en blanding af peberkorn på glas, og selvom jeg kun brugte to-tredjedel af den mængde peberkorn, der skulle i retten, så blev den lige lovlig… pebret! Men det var nu meget skægt at prøve at flambere – det har jeg ikke prøvet før!
Jeg havde fundet en opskrift på grøntsagsmoussaka frem, som jeg ville udsætte min vegetarven for i dag, men desværre meldte hun fra få timer inden, så jeg skyndte mig at invitere et vennepar, der bor tæt på mig, og de kunne heldigvis godt komme og …
I går rørte jeg dejen sammen til nogle sandwichboller, som dagens gæster skulle forkæles med til frokost. Jeg lå ikke lige inde med en god opskrift på dette, og da jeg endelig fandt én på Politiken, som jeg fandt interessant – fandt jeg ud af, …