Tag: citroner

Svupsakker fra Falster

Svupsakker fra Falster

Jeg indrømmer gerne, at jeg faldt fuldstændig for navnet på denne spise – svupsakker. Jamen man bliver jo bare i godt humør af det navn! Det er lidt i stil med snysk og knepkager, som også er en del af denne måneds egnsret-benspænd. Svupsakker stammer 

Blondie med hindbær – hvid chokoladekage

Blondie med hindbær – hvid chokoladekage

Denne blondie var en del af dessertbordet, da vi havde gæster sidste weekend. Her sluttede måltidet nemlig af med et udvalg af oste, knækbrød, chokolade, mjødsyltede figner, stikkelsbærsyltetøj, portvin og selvfølgelig også denne blondie. En blondie er en hvid udgave af en brownie – dvs. 

To sommerlige hindbærdrinks

To sommerlige hindbærdrinks

I weekenden havde vi gæster på besøg, og dem udsatte jeg for to forskellige slags hindbærdrinks som velkomstdrinks! Nu er det jo bare om at få brugt alle de nyplukkede hindbær fra egen have, så jeg tænkte, jeg ville bruge dem i et par smukke hindbærdrinks.

Den første, jeg lavede, var inspireret af en opskrift fra the bar. Jeg syntes dog, den trængte til mere sødme, så jeg ændrede lidt i blandingsforholdene samt erstattede sirup med flormelis.

Raspberry Collins

1 drink

8 hindbær
6 dl vodka
2 cl citronsaft
1-2 tsk flormelis
danskvand
isterninger

Hæld hindbærrene i en drinkshaker og mas dem grundigt med en et stumpt redskab eller evt. en spiseske. Hæld en håndfuld isterninger i shakeren sammen med citronsaft, vodka og flormelis og ryst drinken godt i 10 sekunder. Hæld drinken over i et højt glas fyldt med isterninger og hæld dernæst lidt danskvand over. Rør lidt rundt og servér drinken med det samme – evt. med et par friske hindbær i som pynt.

Note: Jeg foreslår, at du starter med at bruge 1 tsk flormelis og derefter smager dig frem til, om der skal mere flormelis. Mængden afhænger meget af, hvor søde eller syrlige dine hindbær er, og jeg fik brugt nogle, der havde lidt syrlighed. Men ellers en smuk og dejlig hindbærdrink, hvor du selv kan justere, hvor sød eller syrlig den skal være. Får du gjort den lidt for sød, kan du altid tilføje lidt ekstra citronsaft.

Den anden hindbærdrink var inspireret af en opskrift, jeg fandt på Serious Eats, der havde et fint udvalg af hindbærdrinks. Jeg udskiftede siruppen med flormelis men holdt mig ellers til samme blandingsforhold.

hindbærdrink, drink, hindbær, rom, citroner, flormelis, ingefærøl

My Sharona

1 drink

8 hindbær
4 cl hvid rom
2 cl citronsaft
1 tsk flormelis
6 cl ingefærøl
isterninger

Hæld hindbærrene i en drinkshaker og mas dem grundigt med en et stumpt redskab eller evt. en spiseske. Hæld en håndfuld isterninger i shakeren sammen med citronsaft, rom og flormelis og ryst drinken godt i 10 sekunder. Hæld hindbærdrinken over i et højt glas fyldt med isterninger og hæld dernæst ingefærøllen over. Rør lidt rundt og servér drinken med det samme – evt. med et par friske hindbær i som pynt.

Note: I denne hindbærdrink får hindbærrene lige et lille snert af både citronsaft og ingefærøl, hvilket den frisk og letsyrlig på samme tid.

De flotte hindbærdrinks fik i øvrigt følgeskab af nogle hapsere bestående af fluteskiver, der var stegt i smør på den ene side og derefter smurt med andepaté. De blev pyntet med salvieblade (der kort var stegt i smør) samt friske hindbær. En passende hapser der matchede de farverige hindbærdrinks ganske godt.

Rabarberhapsere med creme fraiche og mynte

Rabarberhapsere med creme fraiche og mynte

I sidste uge havde vi svigerforældrene på besøg, og her serverede jeg disse rabarberhapsere, inden vi gik i gang med at bage pizzaer på grillen. Jeg tænkte, at de små rabarberhapsere ville passe fint ind i mit snack-benspænd, selvom det måske er lige på grænsen, 

Svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce

Svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce

Månedens første benspændsret – mad inspireret af musik – er svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce. Her er det saucen, der er omdrejningspunktet for retten, for denne Jack Daniel’s-sauce er inspireret af… Guns N’ Roses! Jeg hørte ofte Guns N’ Roses som teenager, for jeg voksede op 

Bananvafler – med eller uden sukker

Bananvafler – med eller uden sukker

Jeg har eksperimenteret lidt med bananvafler, da jeg tænkte, at det kunne være en sjov morgenmadsservering. Jeg lavede en version uden sukker, men du kan sagtens tilføje lidt, hvis du vil have lidt sødere bananvafler.

Jeg fandt i øvrigt ud af, at man godt må være lidt forsigtig, når man laver bananvafler. I hvert fald var mine vafler tæt på at skille ad, da jeg ville kigge til dem undervejs, så sørg for, at de er godt bagte, inden du løfter forsigtigt på vaffeljernet for at tjekke, om de er klar!

Bananvafler

4 vafler

2 meget modne bananer, mediumstørrelse
2 æg
1 dl hvedemel
½ tsk vanilje
1 tsk kanel
(evt. 1-2 spsk rørsukker)
revet skal fra ½ øko-citron
1 spsk rapsolie

Mos bananerne grundigt – brug evt. en blender – og pisk æggene i. Rør mel, vanilje og kanel sammen og pisk det i banandejen sammen med rapsolie og citronskal. Varm vaffeljernet op – jeg brugte et, der var formet som belgiske vafler, men du kan sagtens bruge en anden type. Fordel halvdelen af dejen ud over vaffeljernet og luk det derefter. Bag de to første bananvafler, fordel resten af dejen og bag derefter de to sidste bananvafler.

Du kan spise vaflerne, som de er, men det er nu sjovest at toppe dem med noget yoghurt, frugt eller sirup. Jeg spiste mine bananvafler med græsk yoghurt og blommekompot (lavet på tre dele blommer og én del sukker), mens gemalen spiste én bananvaffel med samme topping og én bananvaffel med mørk sirup.

Note: Nu bagte jeg som sagt vaflerne uden sukker, men du kan sagtens putte lidt sukker i dejen, hvis du vil have en sødere smag. Prøv evt. også at putte lidt kokosmel i dejen eller som topping, da banan og kokos er en dejlig kombination. Eller – hvis det skal være lidt syndigt – hæld lidt chokoladesauce ud over.

Risvaffel med rejer i rød karry

Risvaffel med rejer i rød karry

SPONSORERET INDLÆG Den 25. marts er det vaffeldag – en tradition, der sjovt nok er skabt af svenskerne. I den forbindelse spurgte Tefal, om jeg havde lyst til at være med til at fejre dagen ved at kreere sjove vafler til dagen. Nu havde jeg 

Spicy boller i karry

Spicy boller i karry

I søndags var der godt gang i gryderne i mit køkken. Jeg havde nemlig besluttet mig for at fylde fryseren med en masse hjemmelavet fastfood, så det er let at tage lidt gode sager ud af fryseren en travl hverdagsaften. Jeg spurgte på bloggens Facebookside, 

Gaffelkager med ingefær og citron

Gaffelkager med ingefær og citron

Jeg fandt en opskrift på gaffelkager på den svenske hjemmeside ICA, da jeg søgte efter julesmåkager til sidste års julesmåkage-benspænd. Nu er gaffelkager er nødvendigvis julesmåkager, men hvis du – som i dette tilfælde – putter godt med ingefær i, så bliver de lidt julede. Jeg syntes samtidig, at det var genialt, at de var krydret med ingefær, for det passer jo passer godt til månedens benspænd. I den oprindelige opskrift er der lime i. Det havde jeg ikke, så jeg brugte citron i stedet, ligesom jeg udskiftede havregrynene i opskriften med kokosmel, da jeg havde noget tilbage efter at have lavet Raffaellokugler til juleaften.

Gaffelkager

ca. 20 stk.

100 g blødt smør
0,75 dl rørsukker
1 dl kokosmel
2 dl hvedemel
2½ tsk stødt ingefær
lille knips salt
revet skal fra ½ øko-citron

Pisk smør og rørsukker til en let og cremet masse. Rør de resterende ingredienser i og form kugler, der størrelsesmæssigt ligger midt mellem hasselnødder og valnødder. Sæt dejkuglerne på en bagepapirbeklædt bageplade og tryk hver småkage let flad flad med fingrene, inden du giver hver kage et tryk med en gaffel. Bag dine gaffelkager ved 200 grader i 10-12 minutter og lad dem køle helt af, inden du sætter tænderne i dem.

Note: Disse gaffelkager har et frisk pift af ingefær og citron. Smagen er ikke lige så kraftig som de ingefærkager, jeg bloggede om tidligere på måneden, så hvis du foretrækker ingefærkager med mere afdæmpet smag, så prøv disse gaffelkager.

Ingefærshot – ingefærdrik

Ingefærshot – ingefærdrik

Det er mørkt, koldt og vådt udenfor, og det er årstiden for forkølelser og andet dårligskab. Jeg lavede derfor ingefærshot i weekenden – eller ingefærdrik om du vil. En heftig lille sag, der er sprængfyldt med ingefær. Der er mange myter omkring forebyggelse af forkølelse,