Nye sjove madoplevelser
Denne grønkålssuppe er lavet på vinterens sidste rester, for lad os se det i øjnene – foråret er over os, og snart skal vi nyde danske asparges og andet godt! Min grønkålssuppe er lavet på de sidste blade fra grønkålsstokken, et par af de sidste …
Så er det tid til en portion hjemmelavet remoulade i anledning af mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter. Jeg eksperimenterede med hjemmelavet remoulade for nogle år siden, men begik den fejl at lave mayonnaisen på olivenolie, og det fungerede ikke rigtig. Jeg vil derfor anbefale dig …
I går bloggede jeg om en lækker citrusdrik, og i dag fortæller jeg om, hvordan jeg bruger resterne fra den opskrift til at lave denne letbitre citrusmarmelade. Se, det er et rigtigt Stop-spild-af-mad-projekt!
Til denne citrusmarmelade skal du bruge de kogte skaller samt den blendede pulp fra citrusdrikken. Derudover skal du bruge 2½ dl rørsukker og 2 dl vand.
Hak de kogte citrusskaller fint og hæld dem i en gryde sammen med den blendede pulp, rørsukker og vand. Bring det i kog og lad det småsimre under låg i ca. 45 minutter. Husk at røre i det et par gange undervejs. Hvis det er ved at koge tør, tilsætter du blot lidt mere vand.
Hæld din citrusmarmelade på skoldede glas og vupti – så har du en dejlig marmelade til næste ostemad (eller hvad du nu vil bruge den til).
Note: En god og forholdsvis intens citrusmarmelade med letbitter smag. Bitterheden kan variere – det kommer an på hvor meget af den hvide hinde fra citrusfrugterne, som du vælger at bruge.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er ret glad for citroner, og da man godt kan mangle et ordentligt skud c-vitaminer her om vinteren, mente jeg, at det var på tide at lave en citrusdrik. Jeg skelede til en opskrift hos Louisa Lorang, men skar …
Det er dagen før dagen, så jeg er ved at lave det sidste juleslik – blandt andet dette frugtflæsk med appelsin. I anledning af månedens gelé-benspænd tænkte jeg, at det var oplagt at eksperimentere med denne juleklassiker. Jeg brød mig ikke om det som barn, …
Sex in the Snow er en vintercocktail, jeg legede mig frem til for nylig, da jeg kom i tanke om en cocktail, jeg havde set et billede af på et tidspunkt. Det er jo lidt synd, at cocktails primært forbindes med sommer, for vintercocktails er helt sikkert en undervurderet kategori! Jeg vil dog straks tilføje, at denne vintercocktail sagtens kan drikkes om sommeren… 😉
I opskriften skal du bruge kokoscreme. Det er IKKE det samme som kokosmælk. Det er muligt, at du kan få et fint resultat, hvis du bruger den hårde, kompakte del af kokosmælken i en dåse kokosmælk, men det tvivler jeg ærlig talt på. Nej, du skal i stedet have fat i kokoscreme. Jeg mener, at nogle af de større supermarkeder har det (især op til nytår), men ellers kan du som regel købe det i eksotiske grønthandler eller bestille det via nettet.
1 person
2 spsk kokoscreme
2 cl Malibu
2 cl vodka
1 spsk citronsaft
1-1½ dl knuste isterninger
lidt sirup
½ dl kokosmel
Hæld kokoscreme, Malibu, vodka, citronsaft og isterninger i en blender (eller i en høj beholder og brug så en stavblender). Blend drinken, så den får slush ice-konsistens. Smør kanten af et lille cocktailglas med lidt sirup. Hæld kokosmelet ud på en lille tallerken og pres den sirupsmurte glaskant mod kokosmelet, så det sætter sig fast. Hæld din vintercocktail i glasset og servér den med det samme.
Note: Mmmm… lækker kokossmag, der har et lille strejf citron. En dejlig frisk og sød vintercocktail, som ligner nyfalden sne.
Da jeg var forbi fiskehandleren for nylig, købte jeg ikke bare blåmuslinger, der efterfølgende blev dampet i øl – jeg fandt søreme også blæksprutte i køledisken! Og da jeg elsker blæksprutte, købte jeg straks et halvt kilo, som næste dag blev forvandlet til denne ret …
Hvert efterår køber jeg kvæder for at bruge dem til kvædemarmelade eller kvædebrød. I år fik jeg dog lyst til at supplere det med et nyt eksperiment – nemlig syltede kvæder. Jeg fandt en opskrift hos FamilieJournal, men skruede dog op for både æblemost og …
Kvas er en russisk drik lavet på rugbrød. Ja, du læste rigtigt! Det er en form for hjemmelavet øl på rugbrød, og det hører helt sikkert til en af de mest specielle eksperimenter under mit russiske benspænd.
Jeg faldt over en opskrift på kvas i en gammel kogebog, ‘Dinnerparty a la perestrojka’, og så moderede jeg lidt hist og her. Da det ikke længere er sæson for pebermynte, som ellers er en del af den oprindelige opskrift, brugte jeg ikke det i min udgave, men jeg tror, det vil fungere godt, så prøv det gerne, hvis du laver kvas om sommeren.
ca. 2 liter
120 g rugbrød
2 l vand
ca. 8 g gær
75 g rørsukker
skallen fra ½ økocitron
1 spsk rosiner
evt. et halvt bundt frisk pebermynte
Læg rugbrødsskiverne på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 grader i 25-35 minutter. Hold øje med dem – de skal bages igennem, så de er tørre og hårde, men de må ikke blive kulsorte. Lad brødet køle lidt af. Hæld vandet i en gryde og bring det i kog. Smuldr rugbrødet ned i vandet og kog det i fem minutter. Tag gryden af komfuret og dæk gryden med et viskestykke. Lad det trække i fire timer.
Smuldr gæren i en lille skål og hæld et par spsk af rugbrødsvandet i. Rør gæren ud i vandet. Lad det stå, mens du hælder grydens indhold gennem en sigte, så du sier rugbrødet fra. Rør gærvandet i den siede væske sammen med sukker og citronskallen – OBS: Gem to stykker citronskal (husk at pakke dem ind i husholdningsfilm og lægge dem i køleskabet, så de ikke tørrer ud). Stil rugbrødsvandet i køleskabet natten over.
Næste dag hælder du væsken igennem et viskestykke eller saftsi. Hæld den dernæst på flasker og put et stykke citronskal samt lidt rosiner i hver flaske. Lad det trække i et døgns tid i køleskabet og servér så din kvas.
Note: Jeg var meget spændt på, hvordan denne kvas blev. Jeg mener – rugbrødsøl?! Men efter et par slurke kan jeg godt se potentialet i den, selvom det altså er en ret pudsig drik. Smagsmæssigt minder den mest om en mild udgave af en kombination af øl og cola. Det lyder måske ikke så tiltalende, men drikken har lidt sødme og kulsyre som sodavand men også den maltede smag fra øl. Jeg tror som sagt også, at lidt pebermynte i den vil give et frisk pift, som vil klæde drikken.
OBS – lad ikke din kvas trække i længere tid. Jeg lod min trække i tre dage, inden jeg smagte på den. Det blev en festlig forestilling, da min kvas havde gæret så meget på det tidspunkt, at den opførte sig som en godt rystet flaske champagne! :O
Jeg er allerede godt i gang med månedens russiske benspænd, og den første ret, jeg kastede mig over, var naturligvis den russiske klassiker borstj (eller borscht som den oftest staves på engelsk). Hvis man nu skal være helt korrekt, så stammer borstj faktisk fra Ukraine …