Tag: chokolade

Gammeldags honninghjerter

Gammeldags honninghjerter

Honninghjerter – eller honningkagehjerter som muligvis er det mest korrekte navn – er en af de få julekager, som altid indgår i mine juletraditioner. Hvert år køber jeg nemlig altid to honninghjerter hos bageren i løbet af julemåneden og giver det ene til min elskede 

Varm chokolade med Amaretto

Varm chokolade med Amaretto

Nu hvor temperaturen falder, er jeg glad for, at jeg valgte varme drikke som benspænd i denne måned. Det er en god og velsmagende måde at få varmen på! Gemalen er – som tidligere nævnt – ikke så begejstret for benspændet, da han sjældent drikker 

Chokoladesmåkager med karamel

Chokoladesmåkager med karamel

For et stykke tid siden introducerede en af mine kolleger mig for disse fantastiske chokoladesmåkager med karamel! Jeg spiser sjældent småkager, men disse her kunne jeg nu godt blive forfalden til, for de er pænt vanedannende! Kombinationen af mørk chokolade, karamel og salt er virkelig lækker, men det gør også, at småkagerne mætter en del, så denne portion rækker til mange… hvis du da kan holde fingrene fra kagedåsen 😉

Den oprindelige opskrift havde min kollega fundet hos The Food Club. Jeg måtte dog lave et par ændringer, da jeg ville bage småkagerne, for jeg havde ikke mørk farin, så det blev udskiftet med mørkt muscovadosukker. Mængden af sukker og smør blev skåret lidt ned, og så brugte jeg groft ølandshvedemel i stedet for speltmel.

Til disse chokoladesmåkager med karamel skal du – selvfølgelig – bruge karamel, nærmere betegnet dulce de leche. Det kan købes færdiglavet, men det er virkelig let at lave selv, så hvorfor ikke gøre det? Du skal blot bruge en dåse kondenseret mælk.

Fjern etiketten på dåsen og put den i en dyb gryde og hæld så meget vand i, at dåsen er dækket. Bring gryden i kog og læg låg på. Lad dåsen koge i gryden i tre timer. Husk at tjekke undervejs, om der er for meget vand, der fordamper. Tilsæt i så fald mere vand.

Lad dåsen køle helt af, inden du åbner den. Tadaaa – hjemmekogt dulce de leche!

chokoladesmåkager, chokoladekage, småkager, chokoladesmåkager med karamel, karamel, karamelfyld, dulce de leche, hvedemel, smør, mørk farin, muscovadosukker, kakaopulver, æg, bagepulver, ølandshvedemel, mørk chokolade, chokolade

Chokoladesmåkager med karamel

28-32 stk

200 g smør
500 g mørk muscovadosukker (kan udskiftes med mørk farin)
100 g kakaopulver
4 æg
2 tsk bagepulver
350-400 g groft ølandshvedemel
200 g god mørk chokolade – jeg brugte Caraïbe fra Valrhona
24 tsk dulce de leche

havsalt til at drysse på småkagerne

Smelt smørret i en kasserolle ved lav varme. Tag derefter kasserollen af komfuret og rør sukkeret i. Tilsæt kakaopulver og æg og rør det grundigt sammen, inden du tilsætter mel og bagepulver. Rør det grundigt sammen. Hak chokoladen groft og vend den i dejen.

Fordel dejen i klatter ud på tre bageplader, der er beklædt med bagepapir. Der kan være 12-14 på hver plade. Sørg for at gemme noget af dejen – du skal bruge den til at ‘lukke’ småkagerne, når du har fyldt dulce de leche i. Lav en lille fordybning i hver småkage – det er lettest at bruge fingrene til dette. Put en lille teskefuld dulce de lehce i hullet og luk det inde ved at putte en lille klat dej oven på og derefter glatte kagedejen. Slut af med at drysse havsalt oven på hver kage.

Bag småkagerne ved 180 grader i ca. 15 minutter. Lad dem køle helt af, inden de spises. Kan holde sig i flere dage, hvis du sørger for at putte dem i en lufttæt beholder… og gemmer den et hemmeligt sted 😉

Note: Superlækre, saftige og syndige småkager. Disse chokoladesmåkager med karamel er lige noget for mig – der er det søde og salte på samme tid. Der er virkelig gods i disse kager, så prøv eventuelt at eksperimentere med at lave dem lidt mindre. Det kan være lidt besværligt, da karamellen skal indkapsles helt af dej, men omvendt kan småkagerne let blive ret store.

Varm mælkechokolade med kaffelikør

Varm mælkechokolade med kaffelikør

Varm mælkechokolade med sprut er en herlig opfindelse! Så har jeg sagt det! Gemalen er ikke specielt begejstret for månedens varme drikke-benspænd, for han er ikke så meget til varme drikke, men jeg vidste godt, hvad jeg kunne charmere ham med – nemlig en varm 

Limekage med mandler

Limekage med mandler

Da vi var til fødselsdagsreception i går, medbragte vi ikke kun brombærmuffins – vi havde også denne limekage med mandler med under armen. Jojo, selvfølgelig skulle der være en kage med nødder i, når nu jeg har nødde-benspænd. Inspirationen til denne limekage har jeg fra 

Kopkage – chokoladekage med kaffe og nødder

Kopkage – chokoladekage med kaffe og nødder

Jeg fik afprøvet konceptet ‘kopkage i mikroovn’ ikke bare én men TO gange sidste weekend! Udover en dadelkage med karamelsauce bagte jeg også denne kopkage aka chokoladekage med kaffe og nødder, og igen fik gemalen lov til at agere testperson. Jeg havde egentlig planer om at finde en opskrift på en chokolade-kopkage, men jeg endte med at freestyle – udelukkende på mine erfaringer fra dadelkagen – og det gik heldigvis ret godt. Jeg har tilsat lidt mere kaffepulver i nedenstående opskrift i forhold til den udgave, jeg lavede, da jeg fandt ud af, at kagen godt kunne tåle lidt mere kaffesmag.

Kopkage – chokoladekage med kaffe og nødder

30 g mørk chokolade – jeg brugte Valrhona Caraïbe
2 spsk smør
1 æg
2 spsk hvedemel
½ tsk vaniljeekstrakt
1 tsk kaffepulver
8-10 nødder – jeg brugte hasselnødder, men valnødder kan også bruges
1 spsk hakket mørk chokolade

Put smør i et højt krus og zap det i 20 sekunder ved 300 W. Vent et øjeblik og zap det igen i 20 sekunder. Brug en gaffel til at smøre det bløde smør ud på koppens indvendige side. Tilsæt chokoladen og zap det ved lav varme af flere omgange. Jeg varmede det ved 300 W i 20 sekunder, rørte rundt i kruset, zappede det 20 sekunder mere og fortsatte, indtil chokoladen var smeltet.

Jeg blandede derefter de tørre ingredienser i et andet krus. Ægget blev rørt ud i chokolademassen, inden de tørre ingredienser blev rørt i.

Kruset blev sat i mikroovnen og fik 30 sekunder ved 900 W. Jeg lod min kopkage hvile et øjeblik, da den var begyndt at blive lige lovlig høj, inden den fik yderligere 10 sekunder ved 900 W. Prik i kagen med en tynd træpind for at tjekke, om den er færdig. Hvis ikke så gik den 10 sekunder mere.

… og sådan så min kopkage ud. Jeg havde en rest karamelsauce til overs fra dadelkagen, så det puttede jeg på kagetoppen sammen med lidt chokoladekugler, men den kan også sagtens spises, som den er her.

Note: Kopkage er en utrolig let og hurtig måde at lave en chokoladekage på. Jeg kunne især godt lide de små chokoladestykker, der var rørt i, for de var med til at gøre kagen blød og saftig.

kopkage, chokoladekage, chokolade, mørk chokolade, kage, dessert, kaffepulver, nødder, hasselnødder, æg, hvedemel, rørsukker, vanilje, vaniljeekstrakt, smør
Chokolademousse med valnødder og skumfiduser

Chokolademousse med valnødder og skumfiduser

Chokolademousse i mikroovnen – aka chokolademousse på skumfiduser?! Jo, det var et sjovt projekt, jeg havde gang i denne weekend, da jeg ville overraske gemalen med en dessert. Den skulle selvfølgelig passe til månedens mikroovnsbenspænd, så jeg bladrede lidt i en række mikroovns-kogebøger og faldt 

Mørk chokoladeis med peanuts

Mørk chokoladeis med peanuts

Jeg holder lige en lille pause fra Texas-benspændet for at vise en skøn, kraftig mørk chokoladeis, som jeg lavede tidligere på sommeren, da vi lavede pizzaer på grillen sammen med nevøerne og deres forældre. Udover en mørk chokoladeis kom der også jordbæris og blåbæris på 

Mælkechokoladeis

Mælkechokoladeis

Kan I klare en is-opskrift mere? Det håber jeg, for her kommer fjerde og sidste is, vi havde med til vennekomsammen sidste weekend!

Denne syndige sag af en mælkechokoladeis fandt jeg inspiration til hos Chocolat. Den oprindelige udgave er med mørk chokolade, men jeg havde lyst til at lave en mælkechokoladeis, da det er mere børnevenligt, og der var en del børn til arrangementet. Jeg kom – ved en banal regnefejl – til at putte ekstra sukker i opskriften. Smagen fejlede ikke noget, men jeg lagde mærke til, at konsistensen bliver mere karamel-agtig. Interessant. I nedenstående har jeg dog skrevet den mængde, du bør bruge.

Mælkechokoladeis

300 g god mælkechokolade – jeg brugte 200 g mælkechokolade fra Friis-Holm + 100 g fra Björnsted
2 dl fløde
2½ dl minimælk
1½-2 dl rørsukker
et lille knips salt

Hak chokoladen og hæld den i en tykbundet kasserolle sammen med fløde og sukker. Varm det langsomt op. Når chokoladen er smeltet, tager du kasserollen af komfuret og rører mælken i lidt efter lidt. Tilsæt et lille knips salt til sidst og stil derefter chokolademassen i køleskabet. Når den er kølet helt ned, kører du chokolademassen på en ismaskine. Servér din mælkechokoladeis med det samme eller frys den ned.

Note: Denne mælkechokoladeis er en superfyldig og sød is! Meget populær blandt både børn og voksne i selskabet og helt klart en is, jeg skal lave igen. Slurp!

Fødselsdagslagkage med jordbærmousse og chokolademousse

Fødselsdagslagkage med jordbærmousse og chokolademousse

Jeg fik mulighed for at lave fødselsdagslagkage til den ene af yndlingsnevøerne, der havde fødselsdag i lørdags. Udover en jordbær-cheesecake medbragte jeg også denne jordbær- og chokoladekage til fødselsdagen. Det er en lagkage med mørke lagkagebunde, som er lagt sammen med jordbærmousse og lys chokolademousse,