Tag: chokolade

Jordbær-cheesecake

Jordbær-cheesecake

Den ene af mine to yndlingsnevøer har fødselsdag i dag (hurra!), og han skulle derfor fejres behørigt. Jeg havde tilbudt at tage et par kager med, og jeg valgte at tage to jordbærkager med – denne jordbær-cheesecake samt en meget børnevenlig fødselsdagskage med jordbærmousse og 

Citronflødeboller

Citronflødeboller

Da jeg havde chokolade-benspænd, lavede jeg lakridsflødeboller, og det viste sig at være så let, at jeg med det samme besluttede, at jeg snart skulle eksperimentere med flødeboller igen. Det er jo også en oplagt benspændsopgave her i april, hvor temaet er æg & kylling. 

Sådan laver du fyldte chokolader

Sådan laver du fyldte chokolader

Har du prøvet at lave fyldte chokolader? Det er ikke særlig svært, selvom det involvere at temperere chokolade – men det kræver en god chokoladeform, kvalitetschokolade, et termometer, en dejskraber og lidt tålmodighed.

Vi starter med formen. Man kan købe mange forskellige slags, men den bedste udgave er efter min mening dem, der er lavet af meget hård plast og kan købes i specialbutikker såsom Kunst & Køkkentøj. De er lette at arbejde med og giver som regel en pænere og glattere overflade på chokoladerne.

Start med at pudse hulningerne i formen med et lille stykke køkkenrulle, så hulningerne er helt glatte. Vil du gerne pynte chokoladestykkerne med lidt guld- eller sølvstøv, kan du med fordel pensle det direkte ned i hulningerne nu.

 

Find en god chokolade frem – og gerne en, hvor kakaoprocenten ligger på 60-65%. Hvis du bruger en meget mørk chokolade, bliver det en ret voldsom smagsoplevelse (synes jeg). Jeg foretrækker at bruge Valrhona Caraïbe 66%, når jeg laver fyldte chokolader. Ovenstående portion fik jeg venligst doneret af Chokolade Compagniet.

Hak 250 g chokolade groft og hæld dem i en skål. Hak derefter 50 g chokolade meget fint og hæld det i en anden skål.

Nu skal du i gang med at temperere chokoladen.Tag den store portion chokolade og smelt det forsigtigt over et vandbad. Tag skålen med chokolade op af vandbadet, find et termometer frem og mål temperaturen på den smeltede chokolade. Rør halvdelen af den finthakkede chokolade i den smeltede chokolade, indtil den finthakkede chokolade er helt smeltet, og mål derefter chokoladetemperaturen igen. Du skal ramme en temperatur på 31-32 grader for at få et godt knæk og en blank overflade på de fyldte chokolader. Er den smeltede chokolade stadig for varm, kan du røre lidt mere af den finthakkede chokolade i.

Når chokoladen kommer ned på 31-32 grader, hælder du den i chokoladeformen. Sørg for at alle hullerne er fyldt godt op og slå derefter chokoladeformen ned i bordet flere gange. På den måde kommer eventuelle luftbobler op til overfladen. Hæld den overskydende chokolade tilbage i skålen, skrab den flade overflade af formen med en dejskraber og stil chokoladeformen i køleskabet i 10-15 minutter.

Mens chokoladen stivner i køleskabet, finder du fyldet til chokoladerne frem. Du kan sagtens lave dit eget fyld, men du kan også gøre det lidt lettere for dig selv og gøre som jeg – bruge en af ovenstående løsninger. Hasselnøddepralinéen har jeg fået fra Secret Kitchen, den hvide chokolade med lakrids fra Sorgenfri Specialiteter samt kirsebærmarmeladen fra Selleberg.

Tag chokoladeformen ud af køleskabet og fordel fyldet i formens hulninger. Tør kanten rundt om hver hulning med et stykke viskestykke.

Smelt den chokolade, du havde til overs fra første fyldning af chokoladeformen. Det er ikke nær så vigtigt, at du temperere chokoladen denne gang – bare sørg for at smelte den forsigtigt.

Fordel chokoladen ud over hele chokoladeformen og slå atter formen med i bordet flere gange, så eventuelle luftbobler stiger op til chokoladens overflade. Når du har gjort det flere gange, skraber du chokoladeformens overflade med en dejskraber og stiller derefter formen i køleskabet, indtil chokoladen er helt størknet – mindst et kvarter.

Slå chokoladeformen (med chokoladesiden nedad) hårdt ned i køkkenbordet, så chokoladerne løsner sig. Smag med det samme på de gode sager!

Nogle af chokoladerne vil sandsynligvis have ‘fødder’ (dvs. en tynd kant i bunden), men den kan du blot knække af.

Chokoladerne kan selvfølgelig varieres i det uendelige – kun fantasien sætter grænser!

Intervalstegt rådyrkølle med chokoladesauce

Intervalstegt rådyrkølle med chokoladesauce

Vidste du, at vildtkød og mørk letbitter chokolade faktisk går godt til hinanden? I lørdags udsatte jeg vores gæster for lidt af hvert – blandt andet en blomkålssuppe med kokosmælk samt lakridsflødeboller – og hovedretten denne dag var intervalstegt rådyrkølle, hvor jeg serverede en mørk 

Lette lakridsflødeboller

Lette lakridsflødeboller

Jeg elsker flødeboller, men jeg er blevet ret kræsen på det punkt de senere år – især efter at jeg opdagede Summerbirds lækre flødeboller med marcipanbund og spændende fyld. Det var derfor oplagt, at det skulle være et af projekterne i denne måneds chokolade-benspænd, for 

Chokoladesmør

Chokoladesmør

Jeg har lavet to forskellige slags chokoladesmør i løbet af denne uge. Den ene er ekstrem simpel og en hurtig løsning. Her tager du nemlig en 100 g plade af din yndlingschokolade – i mit tilfælde en 55% chokolade fra Chocolate & Love med karamel og havsalt – hakker chokoladen og hælder den i en tykbundet kasserolle sammen med 30-35 g smør. Varm det forsigtigt op, indtil chokolade og smør er smeltet, rør godt rundt og sæt det i køleskabet i 20-30 minutter. Derefter er dit chokoladesmør klar til at blive smurt på en friskbagt bolle – eller hvad du nu foretrækker. Denne version bliver dog hård, når den står i længere tid i køleskabet, så det er primært en løsning til, når det skal gå hurtigt.

Den anden version af chokoladesmør er blødere og kan anbefales, hvis du har planer om, at det skal holde til flere dage. Du skal bruge:

  • 150 g chokolade – gerne 100 g mørk chokolade og 50 g mælkechokolade. Jeg kombinerede to af mine favoritter, nemlig 100 g 80% mørk chokolade og 50 g 55% chokolade med karamel og havsalt – begge fra Chocolate & Love, som jeg fik chokoladepladerne af.
  • 1½ dl fløde
  • 1 spsk smør
  • et lille knips salt (hvis du ikke bruger en chokolade med salt i, som jeg gjorde)

Smelt smørret forsigtigt i en gryde sammen med de øvrige ingredienser. Rør godt rundt. Når det er smeltet og rørt til en jævn masse, hælder du chokoladen på et skoldet glas og sætter det i køleskabet. Denne portion chokoladesmør kan holde sig i 10-14 dage – hvis du da ikke æder det inden 😉

chokoladesmør, pålæg, chokolade, mørk chokolade, mælkechokolade, fløde, smør
Andebrystsalat med chokolade

Andebrystsalat med chokolade

Jeg har eksperimenteret lidt med at bruge chokolade i det salte køkken, og forleden fik jeg lyst til at kombinere and og chokolade i en andebrystsalat. Det fede andekød havde brug for noget modspil, så jeg valgte en mørk og letbitter chokolade på 82%. Samtidig 

Chokolademousse lavet på vand

Chokolademousse lavet på vand

Kan du lave chokolademousse uden fløde? Jep. Dette er faktisk chokolademousse lavet på vand og chokolade! Siden jeg så dette meget enkle eksperiment hos Chocolat har jeg ønsket at prøve det efter – og det er let. Den største udfordring er ikke at piske moussen 

Snickers-kage

Snickers-kage

snickers-kage, snickerskage, peanutkage, chokoladekage, kage, dessert, smør, chokolade, mørk chokolade, mælkechokolade, rørsukker, hvedemel, fløde, peanuts, bagepulver, æg, sirup, kakaopulver, vaniljesukker, chokoladeganache, karamelForrige weekend fandt jeg den perfekte undskyldning for at bage denne dejlige – men også temmelig kalorietunge – Snickers-kage. Vores naboer var nemlig så søde at tage et stort læs haveaffald med for os til forbrændingen, og som tak bagte jeg denne kage og var ovre med et fad til dem.

Denne Snickers-kage gik sin sejrsgang i blogland for 1-2 år siden, og jeg mener, at det var Foodfanatic, der startede trenden. Siden har jeg set en række versioner, og det var Signes Mads Snickers-kage version, som jeg legede lidt videre med. Jeg skruede op for mængden af æg og brugte mindre mel for at gøre dejen mere saftig, hældte flere peanuts i samt justerede en række mindre ting.

Snickers-kage

ret mange stykker!

Bund:
200 g blødt smør
4 dl rørsukker
4 æg
3 dl hvedemel
1½ tsk bagepulver
300 g saltede peanuts

Karamel:
2 dl piskefløde
1 dl sirup
3 spsk kakaopulver
3 dl rørsukker
1 tsk vaniljesukker
75 g smør

Chokoladeganache:
250 g mørk chokolade
50 g smør

Start med at lave dejen til kagebunden. Pisk det bløde smør sammen med sukkeret, indtil det er en luftig masse. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert æg. Bland mel og bagepulver i en anden skål og hæld det så i smørblandingen. Pisk det til en ensartet masse og fordel dejen i en smørsmurt mellemstor bradepande (25×35 cm). Hæld peanuts over dejen og tryk dem lidt ned i den bløde dej. Bag kagen ved 200 grader i 20-25 minutter.

Mens kagen er i ovnen, laver du karamelmassen. Hæld alle ingredienserne i en gryde og rør det godt sammen. Lad det småkoge i 8-10 minutter på komfuret.

Prik den bagte kagebund med en tynd træpind eller en stegegaffel, så der kommer huller i kagebunden, hvor karamellen kan løbe ned. Hæld den varme karamel over kagebunden, og lad kagen køle helt af.

Ganachen laver du ved at putte smør og hakket chokolade i en gryde. Varm forsigtigt gryden op på komfuret og rør godt rundt i gryden. Så snart, at grydens indhold er smeltet, tager du gryden af varmen, rører grundigt og fordeler chokoladeganachen over kagen. Stil kagen koldt – gerne mindst 1-2 timer – så ganachen stivner, og kagen sætter sig. Skær din Snickers-kage i små stykker og servér.

Note: Advarsel – denne Snickers-kage er en pænt vanedannende! Jeg smagte et stykke af den, og kombinationen af den søde chokolade og de salte peanuts er altså en af mine favoritter. Snickers-kage er ret mættende, så husk at skære mindre stykker – den er lige på grænsen til at kunne kaldes konfekt 🙂

Stegt laks med hvid chokolade

Stegt laks med hvid chokolade

Jeg kan jo ikke have et chokoladebenspænd, uden at jeg også bruger chokoladen i det salte køkken, så det har jeg naturligvis gjort de sidste par dage. Og hvad er mere naturligt, end at kombinere hvid chokolade med fisk? … .. . Hvad? Det synes