Tag: chili

Koftas med squash

Koftas med squash

Jeg stegte koftas med squash den anden dag, da gemalen og jeg skulle have et enkelt aftensmåltid. Der skulle jo være plads til lidt jordbær senere på aftenen … Du kender muligvis koftas på spyd, men jeg er også stødt på en indisk variant lavet 

Daal med spinat

Daal med spinat

Jeg har lavet daal med spinat, for en af fordelene ved den klassiske indiske ret er, at man kan variere den utrolig meget. Og den er nærmest ikke til at komme uden om, nu hvor jeg har indisk mad som tema. Jeg har tidligere lavet 

Pakora med svampe

Pakora med svampe

Pakora med svampe er blot én ud af de mange pakora-varianter, du kan lave. Pakora er en indisk ret, hvor du vender grøntsager i en dej lavet på kikærtemel, inden du friterer dem. Jeg ser oftest retten lavet på løg, men du kan også bruge andre grøntsager, så jeg fik lyst til at lave pakora med svampe.

Jeg har tidligere blogget om løg-varianten, så jeg tog udgangspunkt i denne opskrift. Løg blev udskiftet med svampe, og jeg undlod hvedemelet og brugte kun kikærtemel. Derudover udelod jeg hvidløg denne gang.

Pakora med svampe

2-3 personer

200 g små eller mellemstore svampe

Dej:
1 dl kikærtemel
½ tsk stødt koriander
½ tsk gurkemeje
½ tsk chilipulver
½ tsk garam masala
½ tsk salt
ca. 1 dl vand
0,5-0,7 l rapsolie

Skær foden af svampene og skyl dem. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Rør kikærtemel sammen med krydderierne. Tilsæt halvdelen af vandet og rør mere i. Du skal have en relativ tyktflydende dej.

Hæld olie i en lille kasserolle og varm det op. Du kan teste, om det har nået den rette temperatur, ved at stikke den ikke-svovlklædte ende af en tændstik i olien. Bobler det omkring træet, er olien klar. Vend 3-4 svampe i dejen, så de er helt dækkede og løft dem op hver især med en gaffel, så overskydende dej kan dryppe af. Læg dem i olien og steg dem i et par minutter, indtil de er ret gyldne. Tag dem op med en hulsi og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Steg de øvrige svampe på samme måde.

Har du dej til overs, kan du prøve at vende andre grøntsager i det og stege dem på samme måde. Jeg prøvede med et par aubergineskiver, og det blev helt vildt godt!

Pakora med svampe kan serveres som appetizer, forret eller som en del af en hovedret – gerne med en semistærk eller syrlig dressing til.

pakora med aubergine, aubergine pakora, aubergine, indbagt aubergine, friteret aubergine, friturestegte auberginer, kikærtemel, garam masala, chili, gurkemeje, koriander

Lam i spinat

Lam i spinat

Lam i spinat er en af de retter, jeg oftest har bestilt, når vi har spist på indiske restauranter. Derfor skulle jeg naturligvis lave det i forbindelse med mit indiske benspænd i denne måned. Jeg lavede retten for nylig, da vi havde gæster, og de 

Fish curry

Fish curry

Det er tid til en fish curry fra den indiske delstat Kerala. Staten ligger i den sydvestlige del af Indien, hvis retter er knapt så kendte i Danmark. Derfor er det jo ret oplagt, at jeg kigger nærmere på retter herfra i forbindelse med mit 

Lamme karahi

Lamme karahi

Lamme karahi er en forholdsvis enkel indisk lammestuvning og selvfølgelig en ret, jeg skulle lave i forbindelse med mit indiske benspænd denne måned. Der er knapt så mange forskellige krydderier i denne ret, ligesom der heller ikke indgår løg. Til gengæld får simretiden virkelig retten til at smelte på tungen!

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen “Dhaba Walla” men skruede lidt op for mængden af nogle af krydderierne og brugte kun frisk koriander som pynt. Jeg har også skruet ned for mængden af vand i forhold til, hvad jeg brugte, for jeg syntes, at retten ellers bliver lidt for vandet.

Lamme karahi

3-4 personer

500 g lammekød, skåret i mundrette stykker
rapsolie til stegning
1 spsk skrællet og hakket frisk ingefær
3 fed hvidløg, pressede
1 spsk sød paprika
1 spsk spidskommen
1 spsk stødt koriander
1 tsk chili
4 grønne kardemommekapsler
1½ dåse flåede og hakkede tomater
1 dl vand
salt og peber

Derudover:
frisk koriander til pynt

Hæld olie i en stor gryde og brun lammekødet i det. Rør hvidløg og ingefær i og steg i yderligere et par minutter. Tilsæt krydderierne (kardemommekapslerne kan du putte i en krydderi-si eller i en lille tepose, så de er lettere at fjerne inden servering). Rør godt rundt og steg det i et par minutter, så krydderierne bliver varmet godt op. Tilsæt tomater og vand og læg låg på gryden. Lad din lamme karahi simre en times tid. Kig til retten undervejs – hvis den er ved at koge tør, så tilsæt lidt mere vand.

Tag låget af gryden og giv retten yderligere ti minutter, så den har mulighed for at koge lidt ind. Smag til med salt og peber.

Lamme karahi kan spises sammen med kogte ris og/eller friskbagt naan og forskellige grøntsagsretter. Prøv for eksempel brinjil eller indisk salat.

Note: Lamme karahi er en mild ret og derfor en oplagt gæsteret. Du kan selvfølgelig tilsætte mere chili, hvis du ønsker en stærkere udgave, men du kan også blot servere nogle stærke chutneyer ved siden af.

Sød mangochutney

Sød mangochutney

Der kom sød mangochutney på bordet sammen med en masse andre indiske retter, da gemalen havde kolleger på besøg i sidste uge. I går skrev jeg om den indiske aubergineret, og nu er turen kommet til en sød mangochutney, som jeg eksperimenterede mig frem til. 

Brinjil – indisk aubergineret

Brinjil – indisk aubergineret

Her er en indisk aubergineret, som du bør prøve denne sommer! Brinjil er bagte aubergineskiver i en krydret tomatsauce. Den kendes også som baingan visse steder i Indien, hvor man moser de bagte auberginer undervejs i processen. Jeg faldt over retten i kogebogen ‘Dhaba Walla’, 

Indisk toast

Indisk toast

Jeg kendte ikke til indisk toast, før jeg begyndte at researche til månedens indiske benspænd. Men den krydrede toast er en populær street food i Indien og derfor naturligvis en ret, jeg skal prøve i denne måned. Retten går i øvrigt ofte under navnet Bombay Toast og findes i mange versioner. Det er dog næsten altid et stykke toastbrød, der er dyppet i en krydret æggeblanding og derefter stegt, til den er gylden og sprød.

Det er vigtigt at bruge toast af god kvalitet – og det kan være svært at finde (synes jeg). Du kan selvfølgelig selv bage toastbrød, men ellers prøv at finde noget toastbrød, der er frisk og saftigt.

Indisk toast

2 personer

2 stykker toastbrød
2 æg
½ dl mælk
2 spsk finthakket rødløg
1 tsk finthakket frisk chili
2 dl friskrevet cheddar
salt
smør til stegning
lidt frisk koriander, hakket

Pisk æg og mælk sammen og rør derefter løg, chili, ost (tag to spsk ost fra inden) og lidt salt i. Smelt et par spsk smør på en stor pande. Dyp de to stykker toastbrød i æggeblandingen og steg dem nogle minutter på den ene side, indtil de bliver gyldne. Vend dem om og steg dem yderligere et par minutter. Hæld resten af æggeblandingen over, drys med koriander og vend de to toastbrød. Steg dem, indtil æggemassen er stivnet. Drys det sidste revne ost over og pynt med lidt koriander.

Indisk toast serveres varm – enten alene eller sammen med et spejlæg.

Note: Dette er en aldeles glimrende mellemret – men smørstegt brød er jo altid skønt. Jeg serverede den til frokost sammen med et par andre småretter. Vil du have en lidt mere europæisk version, kan du overveje at servere den sammen med en grøn salat.

Er du på udkig efter andre gode toastretter, så prøv den portugisiske Francesinha, en Croque Monsieur eller en asiatisk rejetoast.

Ekuri – indisk æggeret

Ekuri – indisk æggeret

Ekuri er en indisk æggeret, der minder meget om røræg. Og så er det også en ret, jeg ikke kendte til, før jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd. Du kan selvfølgelig servere den som morgenmad – gerne med lunt brød til – men