Tag: benspænd 05-2026

Tomat-cocktail med rejer

Tomat-cocktail med rejer

Tomat-cocktail er ikke en drink! I hvert fald ikke i dette tilfælde. Det er til gengæld den sidste benspændsret i forbindelse med maj-benspændet. Den festlige forret fandt jeg nemlig i en af Lademanns-kogebøgerne, og med lidt enkelte justeringer blev det en let forret til en 

Zucchinisalat

Zucchinisalat

Denne lune zucchinisalat er en del af månedens benspænd, da jeg faldt over den i kogebogen ‘Grønsager’. Det er en ret simpel servering (og måske lidt kedelig i forhold til nogle af de ret spøjse retter, der også er i kogebøgerne), men den er virkelig 

Ungarsk bønneret

Ungarsk bønneret

Vi fik ungarsk bønneret tidligere på ugen, da jeg skulle lave noget rimelig simpel hverdagsmad og samtidig ville prøve en ret, der passede til månedens benspænd.

Jeg har brugt frosne bønner i retten, men du kan selvfølgelig også bruge friske. Så er kogetiden blot lidt længere. Der indgik også skinke i den oprindelige ret, men det undlod jeg og brugte i stedet lidt mere bacon, så det passede med den pakke, jeg havde købt.

Ungarsk bønneret

2-3 personer

300 g frosne grønne bønner
100 g bacon, skåret i små tern
½ løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 dl friskhakket persille
olie til at smøre fadet
1½ dl creme fraiche 18%
1 dl fintreven hård ost
1 æg
1 tsk sød paprika
salt og peber

Fyld vand i en stor gryde og bring det i kog. Hæld bønnerne i, bring vandet i kog igen og lad bønnerne koge et par minutter. Tag derefter gryden af varmen og hæld vandet fra.

Steg baconen på en tør pande. Når stegningen er ca. halvvejs, tilsætter du hakket løg og hvidløg, der steger med, indtil bacon og løg er tilpas stegte. Vend den hakkede persille i og giv det et halvt minut mere.

Smør et mellemstort ildfast fad med lidt olie. Fordel først bønner og så bacon i fadet.

Rør creme fraiche, æg, paprika, halvdelen af osten samt salt og peber sammen. Spred det ud over retten og slut af med at drysse resten af osten over.

Ungarsk bønneret skal have 20-25 minutter i ovnen ved 200 grader.

Servér retten varm sammen med groft hvedebrød.

Note: Det er en glimrende ret, som du enten kan spise som frokost- eller hovedret eller servere som tilbehør til et andet måltid. Jeg kunne godt finde på at blande lidt kogte hvide eller røde bønner i en anden gang, hvis jeg serverer den som hovedmåltid, så retten har flere fibre og proteiner og mætter mere.


Abrikosbudding

Abrikosbudding

Denne abrikosbudding serverede jeg som dessert i sidste uge, da vi havde svigermor på besøg. Det blev afslutningen på menuen, der også bød på hvide asparges i fad og Aubergine Languedoc, så det var virkelig en menu, hvor jeg fik prøvet mange benspændsretter! Ideen til 

Aubergine Languedoc

Aubergine Languedoc

Aubergine Languedoc er en fransk aubergineret, der indeholder bacon. Det er altså ikke en vegetarret, men du kan – efter min mening – lave en vegetarisk udgave, hvis du tilføjer lidt røget salt til retten. Bare for at tilføre den lidt af den smag, du 

Hvide asparges i fad

Hvide asparges i fad

Hvide asparges i fad er en simpel og ret oplagt forret her om foråret, og så er det også en del af mit benspænd. Retten stammer nemlig fra ‘Grønsager’-kogebogen i den gamle Lademanns-kogebogserie, som jeg henter inspiration fra i denne måned.

I den oprindelige opskrift indgik der sukker i kogevandet, men det undlod jeg. Til gengæld skruede jeg lidt op for ostemængden samt brugte pankorasp i stedet for almindelige rasp.

Hvide asparges i fad

forret til 2-3 personer

et bundt hvide asparges
2-3 dl vand
½ spsk smør
½ tsk salt
lidt smør til at pensle fad

Gratinering:
et lille løg, hakket
smør til stegning
1 dl fintreven hård ost
½ dl rasp eller pankorasp
1-2 spsk koldt smør

Skræl de hvide asparges og knæk ‘foden’ af dem. Put dem i en lille gryde eller kasserolle sammen med vand, smør og salt og kog dem, indtil de er møre.

Find et lille ildfast fad frem og pensl det med lidt smeltet smør. Hæld vandet fra de hvide asparges og læg dem i det ildfaste fad.

Smelt smør på en pande og steg løgternene i et par minutter ved mediumvarme, indtil de er klare og gennemstegte. Spred dem på den nederste halvdel af de hvide asparges og drys derefter revet ost over. Slut af med at drysse rasp samt ultratynde skiver koldt smør over grøntsagerne, inden du sætter det i ovnen ved 220 grader i 15-20 minutter, indtil retten har fået et letgyldent skær.

Servér de hvide asparges sammen med lidt brød og et godt glas hvidvin.

Note: Hvide asparges i fad er let at lave, selv hvis du får mange gæster. Du slipper også for at portionsanrette, da du blot stiller fadet samt en kurv brød på bordet, og så kan folk selv tage den mængde, de har lyst til.


Agurkegryde

Agurkegryde

Denne agurkegryde er min første ret i forbindelse med månedens benspænd, hvor jeg prøver retter fra det gamle madleksikon fra Lademanns, der var meget populære i 70’erne. Jeg fandt retten i ‘Grønsager’-bogen, som er delt op efter de enkelte grøntsager, så alle opskrifter med agurk