Tag: benspænd 04-2021

Bagte porrer med ost

Bagte porrer med ost

Bagte porrer med ost er en enkel og lækker ret, som du kan bruge som forret – evt. pyntet med lidt ekstra grønt – eller som tilbehør til anden ret. Jeg havde set den enkle fremgangsmåde hos Spend with Pennies, hvor der dog ikke var 

Chaffler med spinat

Chaffler med spinat

Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt så chaffler hos Madbanditten og blev ret fascineret af konceptet. Det er vafler – men uden hvedemel og til gengæld en del ost. Du kan lave dem i mange forskellige udgaver, og jeg lavede dem naturligvis i 

Spinatpasta med fløde

Spinatpasta med fløde

Har du brug for en hurtig, velsmagende ret, så er spinatpasta med fløde din ven! Den er tilmed vegetarisk, men hvis du ikke kan undvære kød, så kan denne ret også serveres som tilbehør til kød og fisk.

En af de vigtigste detaljer ved denne ret er at bruge en god pasta. Du kan selvfølgelig lave den selv, men har du ikke tid til det, så vælg en god linguine. Jeg foretrækker den fra Rummo, da den har en god mouthfeel, men har du en anden favorit, så bruger du selvfølgelig bare den.

Spinatpasta med fløde

2 personer

400 g spinat, store blade fra frost
smør til stegning
½ løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk basilikum
½ dl vand
1½ dl fløde
salt og peber
citronsaft

Derudover:
linguine pasta – gerne den fra Rummo

Sæt vand over til pasta. Drys lidt salt i vandet, når det begynder at koge, og put så pastaen i.

Smelt smør på en stor pande og svits løg, hvidløg og basilikum ved mediumvarme i et par minutter. Tilsæt spinaten sammen med lidt vand og lad det simre, indtil spinaten er blød og gennemvarm. Tilsæt fløden og lad det simre videre, indtil blandingen er cremet. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Hæld vandet fra pastaen og anret det på to tallerkner. Fordel spinatblandingen over.

Note: Spinatpasta med fløde smager skønt! Det er simpel vegetarmad, som egner sig fortrinlig til en småtravl hverdagsaften. Hvis du savner kød, kan du eventuelt drysse det friskstegt bacon eller rejer over. Jeg holdt dog retten så grøn som muligt, så den passede til mit grøn mad-benspænd.

Spinatpizza med feta

Spinatpizza med feta

Jeg bliver simpelthen nødt til at lave en grøn pizza i forbindelse med månedens grønne benspænd, og her faldt valget på spinatpizza. Af en eller anden sær grund har jeg ikke før lavet det, men det var en glimrende anledning til at finde grillen frem 

Ærtetærte

Ærtetærte

Jeg indrømmer gerne, at ærtetærte delvis opstod på grund af det fantastiske navn! Jeg sad og brainstormede ideer til mit grøn mad-benspænd og tænkte på at putte ærter i en tærte… og vupti, ideen til ærtetærte var født! Det er en meget grøn og mild 

Ærtehummus

Ærtehummus

Første benspændsret i min grøn-mad-måned er ærtehummus! Det er en frisk og meget smuk grøn udgave af den klassiske hummus. Er du bare halvt så vild med hummus, som jeg er, så vil du også kunne lide denne udgave.

Ærtehummus

200 g frosne ærter
1-2 spsk tahin
½ dl olivenolie
ca. ½ dl vand
1 fed hvidløg
evt. 1 spsk frisk dild
saft fra ½-1 økocitron
salt

Hæld ærterne i en gryde med kogende vand og giv dem et minuts tid. Hæld vandet fra og blend ærterne med tahin, olie, hvidløg, dild og spidskommen. Start med 1 spsk tahin og smag dig frem til, om du vil have en skefuld mere i. Smag til sidst til med salt og citronsaft.

Ærtehummus skal helst spises i løbet af et par dage. Du kan bruge den som tilbehør til varme retter, som smørelse i sandwiches og burgere eller som vegetarpålæg. Nåja, du kan også bruge den som dip til chips.