September: Efterårs-vegetar

Jeg har tidligere skrevet om at være sommer-vegetar (på deltid), men hvad med efteråret? Årstiden, hvor rodfrugter, kål og græskar for alvor gør sit indtog. Råvarer, der ofte kræver lidt mere tilberedning (og flere af dem kræver også at blive skrællet før brug).
Vi har skåret meget ned for kødet gennem de seneste ti år, og selvom vi ikke er fuldtidsvegetarer, så spiser vi oftere vegetarmad end retter med højt kødindhold. Derfor opfatter jeg heller ikke månedens benspænd som særlig svært. Det mest udfordrende bliver nok at finde på nye retter, jeg ikke allerede har prøvet. Meeen sådan har det jo været de senere år og er en helt naturlig udvikling, når nu bloggen er over 17 år gammel 🙂
Så … hvad skal jeg mon finde på …
Billedet er i øvrigt fra opskriften på græskartærte med gedeost.
God ide til denne måned, hvor der er fuld af frugt og grønt
Ja, vi er pt ved at drukne i blommer, så det kommer der nok et par retter med. Den første dog med kylling, så den hører ikke til benspændet 🙂