Restaurant Bord 13 i Malmø

restaurant Bord 13, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

I december var gemalen og jeg en tur i Malmø for at besøge de svenske julemarkeder, og her spiste vi på restaurant Bord 13 om aftenen. Bord 13 skulle være blandt Malmøs bedste restauranter men dog stadig have et fornuftigt prisniveau, så det passede fint som afslutning på en dag, hvor vi havde travet byen tynd.

Vi bestilte menuen, som restauranten havde sammensat, og jeg valgte den tilhørende vinmenu. Gemalen sagde til tjeneren, at eftersom han skulle køre, ville han nøjes med en enkelt øl, og her opdagede vi så en forskel på danske og svenske restauranter. Tjeneren oplyste nemlig høfligt, at ifølge svensk lovgivning må han ikke udskænke alkohol til en gæst, når han ved, at gæsten skal køre bil senere på aftenen (uagtet at der var adskillelige timer til, at vi skulle køre). Men det var helt fint – så var udfordringen blot at finde noget uden alkohol, og her var udvalget ret ringe hos Bord 13. Tjeneren foreslog en hyldeblomstsaft til gemalen, som svarede, at han var bange for, at det ville være for sødt til hans smag. Tjeneren mente dog, at den fint ville gå an, men da gemalen fik den, viste det sig at være en ret sød sag. Da tjeneren senere spurgte til, hvad vi syntes om drikkevarerne, svarede gemalen ærligt, at den var for sød til hans smag. Tjeneren trak blot på skulderen og spurgte hverken til, om han så skulle finde noget andet til gemalen eller beklagede, at han havde fejlvurderet smagen.

Nå, men nu var det jo mest på grund af maden, at vi var der, så hvad fik vi så? Første ret var en lille men fyldig ret bestående af porre med brunet smør, ristede hasselnødder samt krydderurter. En simpel men alligevel tilpas kompleks ret med masser af smag og en god fylde.

Den næste ret var i en helt anden boldgade. Den bestod af laks med rygeost, rugbrødskrummer samt lakserogn og var dermed en mere frisk ret, der dog fik masser af smag fra rygeosten og rugbrødet. Det var sjovt at smage en ret, der på sin vis også havde en vis fedme – bare på en helt anden måde end den foregående ret.

Så var det tid til lidt kuvertbrød. Der var – lidt overraskende – intet knækbrød i brødkurven, hvilket der ellers har været de andre gange, vi har spist på svenske restauranter, men til gengæld var der lidt ost sammen med smørret! For en osteelsker som jeg er det heeelt i orden!

I den tredje ret var grøntsagerne atter i fokus. Den bestod af et pocheret æg, der var kombineret med findelt blomkål samt frisk kørvel. Ægget var perfekt tilberedt og fik smagsmæssigt et diskret modspil fra den milde men friske blomkål, så retten ikke fik en alt for fed smag.

Den fjerde ret blev serveret kort tid efter, og her begyndte vi for alvor at mærke, at de fyldige retter blev serveret med lige lovlig kort tid imellem. Denne ret bestod af stegt andebryst med grillet endivie. En meget enkel men også ret mættende servering.

Det var dog først den femte ret, der var den egentlige hovedret. Den bestod af et stort stykke lam, der blev serveret med græskarpuré, hakkede kastanjer samt gremolata. En virkelig lækker ret med saft og kraft, men som jeg ikke helt følte, at jeg fik nydt nok, da vi allerede havde fået fire ret fyldige retter på kort tid.

Så kom vi til aftenens første dessert. Den bestod af syltede (?) kvæder, der blev serveret sammen med timianis og mandelcrumble. En frisk og anderledes kombination og heldigvis en lille portion, for vi var som sagt ret mætte på dette tidspunkt – også selvom der var en pause mellem de salte og de søde retter.

Den allersidste ret var supersimpel – nemlig en mediumfast ost med bærsirup og knækbrød til. Fin måde at slutte måltidet af på, selvom jeg nu er vant til, at osten bliver serveret før den søde dessert. Men nu kan jeg godt lide ost, så det gjorde mig ikke noget.

Samlet set var det en ganske fin spiseoplevelse på Bord 13. Det var nogle gode fyldige retter, men af samme grund kunne man godt have skåret lidt ned på portionsstørrelserne, for de mættede ganske meget. Servicen var til gengæld noget svingende. Kokkene, der præsenterede retterne, var venlige og engagerede, mens den førnævnte tjener var ret tillukket og mest af alt tullede rundt i baggrunden. Derudover kom serveringerne lidt for hurtigt, hvilket også var med til at gøre, at man følte sig lidt for mæt.

Vi havde en udmørket oplevelse hos Bord 13. Ikke helt så spændende og hyggelig, som vi havde håbet, men maden var god, og vi ender derfor på fire stjerner til Bord 13. 

Restaurant Poké Poké i Malmø

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøI weekenden var vi på juletur til Malmø, og her spiste vi frokost hos Poké Poké. Her serveres der poke bowls, som er en hawaiiansk opfindelse – en slags sushisalat, hvor du kombinerer en masse friske grøntsager med fisk og dressing. Jeg prøvede selv at lave en sushi bowl tidligere i år, og det er et koncept, der tiltaler mig.

Der var tre forskellige poke bowls, der var en fast del af menuen, samt månedens ’gæste bowl’, som selvfølgelig var inspireret af julen. Vi holdt os dog til den faste menu, hvor gemalen snuppede en portion med tun, mens jeg tog med laks.

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøMens vi ventede på maden, nippede vi til vores drikkevarer, som var to forskellige slags kombucha – min med ingefær og hans med ananas og ingefær. Meget lette og forfriskende.

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøDet var nogle velvoksne portioner, Poké Poké serverede – vi var i hvert fald lidt overraskede over portionernes størrelse, men da det så lækkert ud, gjorde det jo ingenting. Og det var heldigvis lækkert – masser af smagsnuancer i den friske salat, som bestod af laks, ris, grønkål, agurk, syltede rødløg, avokado, edemamebønner samt wasabi-mayo. Måske var de lige vel gavmilde med dressingen, men omvendt smagte det jo godt, så…

Poke Poke, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøHer kommer også lige et billede af gemalens poke bowl – med ristede løg på toppen! Meget spøjst, men det smagte fint.

Betjeningen hos Poké Poké var meget venlig og positiv, og det var i det hele taget en hyggelig stemning i den lille restaurant. Jeg kan dog godt forestille mig, at der kan blive noget støjende, hvis man er der en dag, hvor der er helt fyldt op.

Alt i alt en meget positiv oplevelse og en dejlig afveksling her i julemåneden, hvor julemaden ellers ofte dominerer billedet.

Jeg ender på fem stjerner til Poké Poké og en klar anbefaling herfra.

Restaurant Mielcke & Hurtigkarl

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMielcke & Hurtigkarl er en af madanmeldernes absolutte yndlinge. Hvert år, når Michelinstjernerne uddeles, kan man være sikker på to ting – for det første at Mielcke & Hurtigkarl igen bliver forbigået, og for det andet at samtlige danske madanmeldere klager højlydt over det. Jeg har af samme grund længe ønsket at spise på restauranten, og der var en fin lejlighed til det for et stykke tid siden, da gemalen og jeg havde bryllupsdag.

Mielcke & Hurtigkarl ligger ved Frederiksberg Have i et smukt lyst lokale, hvor planter udgør en vigtig del af indretningen. Det føles meget frodigt, uden at man nødvendigvis bliver kildet af en bregne, mens man spiser.

Vi valgte den store menu, og så kastede jeg mig over vinmenuen, mens gemalen prøvede stedets saftmenu.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMiddagen blev indledt med en lille skål skaldyrsbouillon med kaffir lime og thaibasilikum. En lille intens mundfuld til at varme smagsløgene op med.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste appetizer var disse yndige små serveringer. På bunden af den sprøde skal var der makrel, der var toppet med olivenoliecreme og tørrede kornblomster. En spændende hapser med en forholdsvis fed smag.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen blev fulgt af disse ‘friterede svinetrøfler’, der bestod af svinekød, der var rørt med blandt andet løvstikke og derefter friteret, inden de blev toppet med friskrevet trøffel. Igen en lille hapser med stor smag.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næstsidste appetizer var denne meget farverige servering. Den bestod af t lille stykke taskekrabbe, der var toppet med tynde gulerodsskiver i forskellige farver samt havtornssauce og tangolie. Alene synet af den gør jo en i godt humør – elsker farvespillet i retten.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg den sidste appetizer var denne diskrete østers, hvor skallen kunne spises! Det var nemlig en form for puffet flage med østers, citron og dildsne. Meget, meget fin anretning.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer kom naturligvis også kuvertbrød på bordet – nogle dejlige hjemmebagte humpler, der blev serveret sammen med kryddersmør.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu kom vi til forretterne – eller det vil sige, den næste ret var faktisk mere en appetizer. Den bestod af puffet torskeskind og så ikke ud af meget…

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… indtil man så vendte den om, og så var der nærmest ‘tegnet’ på bagsiden. Jeg mener, at der blandt andet var rørt torskerogn og æblestykker, men jeg er ikke sikker.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi blev i torsketemaet, for næste ret bestod af et stykke torsk serveret med tynde ruller af butternut squash. En mild og rar servering men en smule anonym i forhold til de øvrige, der blev serveret denne aften. 

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSå var der mere spræl over den næste ret, hvor der igen var skruet op for farveudvalget. Her var et stykke hummer kombineret med en rabarber vinaigrette, blandet grønt samt en creme, som jeg mindes bestod af blandt andet tomat og hasselnødder. God fyldig smag og skøn at se på.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste ret var nu også et imponerende syn. Her var der kalvebrisler på bunden af en skål omgivet af ponzu sauce og en creme lavet på brændte auberginer, og så var kødet toppet med rød nælde. Det var næsten som at træde ind i en regnskov, så kraftige var farverne. Smagen fejlede bestemt heller ikke noget.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste ret – eller rettere sagt mellemret – var denne lillebitte sag. Den bestod af saltede æggeblommer, der var dækket af et lag af tørret, sort trompetsvamp. En god lille mundfuld, hvor æg og svamp matchede hinanden godt.  Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var vi nået til aftenens hovedret. Det var ikke en særlig stor ret, hvilket dog ikke gjorde noget, da vi allerede havde været igennem en del retter på dette tidspunkt. Retten bestod af et stykke meget mørt lammekød, der blev serveret sammen med misosauce og en lille buket krydderurter. Der var også en lille klat creme, som vist nok var lavet på fedtegrever og nødder.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu nåede vi til osteserveringen. Her slipper mange restauranter afsted med at anrette 3-4 stykker ost på en tallerken og servere det sammen med lidt forskellige kiks/brød samt lidt sødt til. Sådan spillede klaveret heldigvis ikke hos Mielcke & Hurtigkarl. Her gik de all in, så osteretten bestod af tre ret forskellige serveringer. Først var der denne simple grønne salat med picorinoskiver. Fin men ikke så overraskende.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDernæst fulgte denne kvark-is med revet trøffel. En ret interessant ret med det kolde og letsyrlige kombineret med den fede trøffel. Spændende valg.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSidst men ikke mindst bestod osteserveringen af et stort stykke mille feuille med svensk komælksost, trøffelflager samt æblegelé. Jeg var glad for, at vi var to personer om at dele stykket, for det var rimelig heftigt – jeg tør ikke tænke på, hvor mange kalorier der var i den skive! Men smagen var helt i top – så rig på smag. Guilty pleasure når det er bedst. Vi endte med at levne lidt, for vi ville være sikre på at have appetit til desserterne.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var det tid til desserterne. Den første var dog en pudseløjerlig sag, der var lidt svær at genkende som dessert. Den bestod af en form for pistaciecreme, der var toppet med tørret artiskok! Den smagte glimrende, men det var en speciel servering.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste servering lignede til gengæld en klassisk dessert. Den bestod af mælkechokoladecreme med vild peber og en tynd karamel tuille drysset med solbærpulver. Smuk, indbydende og meget lækker.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen søde tand blev dog atter udfordret, da næste servering kom på bordet. Den bestod nemlig af små surdejsdougnuts med fyld af sourcream is. Smagen var både interessant, skøn, forvirrende og sjov på samme tid.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var vi nået til den aller-allersidste ret. Denne smukke kringle med pistacie-marcipan var toppet med macha tea og citronverbena. Alene synet af den er jo til at blive helt glad af – så flot med de knaldgrønne farver.

Maden var så vellavet, spændende og nuanceret hos Mielcke & Hurtigkarl. Der var kælet for alle detaljerne, og mange af retterne var så smukke. Der var både retter, som ‘bare’ var skønne og dejlige, og så var der også retter, som lige havde fået et twist eller to, som vi ikke havde set før.

Mielcke og Hurtigkarl, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVinene var absolut i topklasse. Restaurantens sommelier forstod i den grad at sammensætte en fantastisk vinmenu til maden, og vi huskede da også at sige, at det var den bedste vinmenu, vi havde prøvet i år. Gemalens saftmenu var udmærket, men det var næsten tarveligt at sammenligne den med de andre saftmenuer, vi har prøvet i år, for her er det helt umuligt at slå Restaurant Moment. De første 2-3 glas saft var ret søde – sammenlignet med maden, de blev serveret til – og det var lidt synd, for det var saft, som havde gjort sig fortrinlig en lun sommerdag, men som ikke nødvendigvis passede så godt til retterne. 

Servicen var også virkelig god hos Mielcke & Hurtigkarl. Tjenerne var meget forskellige men alle sammen meget behagelige og dygtige, og vi følte i den grad, at vi var i gode hænder.

Mielcke & Hurtigkarl har bestemt fortjent den plads, som restauranten har i mange anmelderes hjerter. Det er en smuk restaurant med et innovativt køkken, fantastisk vinudvalg og professionel og hjertelig service. Det eneste minus ved oplevelsen var saftmenuen, som vi ikke var helt oppe at ringe over, men som dog var ganske glimrende.

Jeg ender på 6 stjerner til Mielcke & Hurtigkarl og en varm anbefaling herfra.

South Harbour Café

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFor nogle uger siden skulle vi til koncert, og her smuttede vi forbi South Harbour Café for at få et hurtigt måltid mad. Det er en hyggelig lille café, hvor maden er en spændende fusion mellem det marokkanske og danske køkken. Vi havde kigget lidt på menukortet inden og blev helt klart tiltrukket af den spændende mad med masser af grøntsager. At priserne også var yderst rimelige gjorde bestemt heller ikke noget.

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHos South Harbour Café bestiller du ved disken, hvor du også kan være med til at vælge fyldet, hvis du for eksempel bestiller en sandwich – også kaldet en m’semen. Der var også salater og nachos, men vi kunne ikke stå for sandwichene, så her bestilte vi en hver.

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg valgte en med oksekød, masser af grøntsager samt en god sjat hvidløgsdressing. En god saftig sandwich, hvor der var skruet godt op for smagen og de sprøde grøntsager. Herligt!

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi kunne selvfølgelig heller ikke stå for de hjemmelavede drikkevarer. Jeg tog en Earthquake juice, der bestod af rødbede, appelsin, lime og ingefær. En ganske god juice, hvor rødbeden dog godt kunne have været tonet en anelse ned. Gemalen kastede sig over en panggrøn smoothie, der bestod af mynte, æblejuice og lime. En frisk og funky smothie, der passede fint til maden.

south harbour café, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnGemalen var en anelse mere sulten end mig, så han bestilte et stykke cheesecake. Jeg fik dog lov til at smage, og det var en god, tæt cheesecake. Personligt er jeg til de lidt mere luftige, men den var ganske udmærket og var en fin afrunding på måltidet. Der var et bredt udvalg af kager – også flere, jeg ikke kendte- og så kunne man også vælge en række shakes, som lød ret spændende. Men dem nåede vi så ikke at prøve i denne ombæring.

Betjeningen var sød og smilende, og der var i det hele taget ganske hyggeligt hos South Harbour Café. Priserne var som sagt også ganske rimelige – vi fik spist og drukket for ca. 250 kr for to personer, og det synes jeg er en god pris for det, vi fik.

South Harbour Café ligger tæt på Sydhavn Station, så kommer du på de kanter, er det værd at kigge forbi den lille café.

Restaurant Pasfall

restaurant pasfall, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseVi kiggede forbi Odense for et par uger siden, da vi var på vej til Jylland. Her ville vi nemlig spise frokost og shoppe lidt, inden vi skulle videre vestpå, og da vi ikke kommer så tit på disse kanter, gik vi all in og nød frokosten hos Restaurant Pasfall, der hører til blandt byens dyreste restauranter. Men når nu vi sjældent kommer på disse egne og kun skulle have en frokost, så tænkte vi, at nu skulle det være. 

restaurant pasfall, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseVi lagde ud med en enkelt østers hver. Den havde lige fået et snit eller to, så den var lettere at indtage, og så lå den ellers smuk og indbydende anrettet.

restaurant pasfall, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseDer var også lidt tilbehør – en rødløgsvinaigrette & et par ultratynde stykker toast. En  meget fin anretning, hvor vi snildt kunne have nyt en eller to mere, uden at det gjorde noget. 

restaurant pasfall, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseDer var naturligvis også kuvertbrød – små boller lavet på maltmel, som smagte overraskende meget af saltstænger. Det var jeg lidt fascineret af.

restaurant pasfall, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseNu var det tid til selve frokostretten. Jeg havde bestil et stjerneskud, og jeg vidste godt, at Restaurant Pasfall nok ville lave en fortolkning af dette, hvilket denne smukke servering også er et bevis på. Den bestod af en fiskerulle samt stegte stykker rødtunge, små pillede rejer samt en fyldig hummerbisque. En lækker og elegant servering, hvor især bisquen brillerede, da den havde den helt rigtige balance, så den hverken blev for fed eller for tung.

restaurant pasfall, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseFrokostretten var ikke så stor, som stjerneskud ellers ofte er, så der var søreme også plads til dessert. Vi kunne naturligvis ikke stå for, at Restaurant Pasfall havde lavet en fortolkning af den fynske klassiker, brunsviger, så den måtte vi prøve. Den bestod af karamelbrød serveret sammen med brunsviger-is samt en is, jeg mener var lavet på fudge, karamelsauce og blåbær. Interessant fortolkning, som smagte dejligt. Jeg savnede dog lidt mere ‘brunsviger-stemning’ – det blev lidt for pænt og kontrolleret og havde ikke den overdådige (næsten vulgære) syndighed, som brunsviger ellers udstråler.

Det var en ret stille dag hos Restaurant Pasfall. Jeg ved ikke, om personalet gemte lidt på kræfterne til om aftenen, men jeg syntes, at betjeningen virkede noget reserveret og ikke helt på niveau med, hvad jeg forventede af et sted med det prisniveau (hvor vi gav 375 hver for de ovenstående retter).

Restaurant Pasfall byder på meget smukt anrettede serveringer, og jeg kan godt lide, at de fortolker på en række klassikere. Desserten var spændende nok, men jeg savnede lidt ‘brunsvigersjæl), og så savnede jeg lidt mere opmærksomhed og begejstring under serveringerne.

Vi ender på 4 stjerner med pil op.