Recent Posts

Misoglaseret aubergine

Misoglaseret aubergine

Jeg var nødt til at prøve misoglaseret aubergine i forbindelse med månedens japanske benspænd. Jeg afholder mig ellers normalt fra at købe sommergrøntsager på denne årstid. Men denne ret – som hedder nasu dengaku originalt – var simpelthen for spændende til, at jeg kunne lade …

Miso katsu

Miso katsu

Jeg fik lyst til at lave miso katsu, da jeg kom i tanke om, at vi havde et par svinekoteletter på lager. Miso katsu er en specialitet fra Nagoya og består af paneret svinekotelet kombineret med en lækker misosauce. Retten minder derfor en del om …

Oyakodon

Oyakodon

Denne oyakodon er et godt eksempel på, hvorfor japansk mad er velegnet til de travle hverdagsaftener. Det japanske køkken indeholder nemlig en del retter, der er hurtige at lave. Personligt er jeg vild med at lave en simpel ramen, men denne kyllingeret skulle dog også testes her i weekenden, da vi havde gæster.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på oyakodon fra Sudachi, men brugte lidt mindre kyllingekød. Jeg syntes, at løgene gav rigelig med sødme, så jeg har også undladt sukker i denne version. Det kan du dog smage til med, hvis du gerne vil have lidt mere sødme i saucen.

Oyakodon

4 personer

300 g kyllingekød, skåret i tern
½ tsk salt
2 spsk hvedemel
olie til stegning
3 mellemstore løg, skåret i tynde både
2 dl dashi
1 dl mirin
4-5 spsk soyasauce
6 æg, stuetemperatur
evt. salt og sukker til tilsmagning

Tilbehør:
kogte ris

Pynt:
½-1 plade tørret tang, skåret i tynde strimler
evt. lidt fintsnittede forårsløg

Vend kyllingekødet i salt og hvedemel. Varm en god sjat olie op i en dyb pande og brun kødet, til det er gyldent på begge sider. Tag det af panden. Hæld lidt mere olie på panden og svits løgene kort ved mediumvarme, inden du tilsætter dashi og mirin. Læg låg på panden og lad det simre, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt det stegte kyllingekød og rør soyasauce i. Smag eventuelt til med salt og sukker.

Del æggene i en skål med hvider og en skål med blommer. Pisk begge ting let i hver sin skål. Fordel æggehviderne ud over retten og læg låget tilbage på panden. Lad det simre i nogle minutter, indtil hviderne er gennemkogt. Fordel nu æggeblommerne over, læg låget tilbage på panden og giv det et minut eller to. Efter japansk tradition må æggeblommerne godt være lidt flydende.

Drys tang over din oyakodon og servér den sammen med kogte ris.

Note: Oyakodon er en mild ret. Dashi-smagen kan være lidt speciel, hvis man ikke er vant til det japanske køkken, så du kan eventuelt blot lave retten med hønsebouillon første gang, at du prøver den.

Furikake

Furikake

Furikake er en japansk krydderiblanding, som man topper risene med. Sammensætningen kan variere en del fra region til region men består som minimum af sesamfrø, noritang, salt og sukker. Nogle steder tilføjer man katsoubushi, chili eller misopulver, andre steder forskellige slags grøntsager. Jeg valgte at …

Restaurant Mota

Restaurant Mota

Der er kommet flere Michelin-restauranter i provinsen de senere år, og en af dem er Restaurant MOTA ved Nykøbing Sjælland. Den havde vi en særdeles god anledning til at besøge i sidste måned, da vi havde bryllupsdag. Restaurant MOTA fokuserer ikke blot på lokale, bæredygtige …

Yaki udon

Yaki udon

Jeg laver japansk mad i denne måned, og første ret er yaki udon – en japansk nudelret, som findes i mange varianter. Jeg har set udgaver med svinekød, rejer eller kylling, men man kan også sagtens lave en helt vegetarisk udgave, så det gjorde jeg.

Man kommer selvfølgelig ikke uden om at bruge tykke udon nudler i denne ret, ligesom retten vendes i en soyabaseret sauce. Der vil ofte indgå løg, svampe, gulerødder og kål i yaki udon, men du kan sagtens variere det. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Cookerru, men droppede kålen (meget ulig mig), brugte ekstra svampe, tilføjede den sidste peberfrugt fra lageret samt øgede mængden af sauce i retten.

Yaki udon

2 personer

2 pakker friske udon nudler
olie til stegning
1 mellemstort løg, skåret i tynde både
1 stort fed hvidløg, finthakket
250 g svampe, skåret i tern
1 mellemstor gulerod, skåret i tynde stænger
1 peberfrugt, skåret i strimler
½ tsk chiliflager
3 spsk soyasauce
3 spsk østerssauce
1 spsk mirin
1 spsk mørk farin

Pynt:
1-2 tsk sesamfrø – gerne ristede for ekstra smag
1 forårsløg, skåret i skiver

Sørg for, at alle råvarer er klar, inden du begynder madlavningen – dvs. at alle grøntsager er rensede og skåret til. Selve tilberedningen går nemlig rimelig hurtigt. Læg nudlerne i koldt vand.

Hæld olie i en stor pande eller endnu bedre – i en wok. Tilsæt løg og hvidløg og svits det et minuts tid. Tilsæt svampe, gulerod og peberfrugt og steg det i nogle minutter, indtil grøntsagerne begynder at blive bløde. Tilsæt chili, soya, østerssauce, mirin og farin og rør godt rundt. Skil nudlerne ad i vandet og hæld dernæst vandet fra. Lad nudlerne dryppe lidt af, inden du vender dem i grøntsagerne. Lad det stege et par minutter under omrøring, så du får dækket nudlerne helt af saucen.

Fordel din yaki udon i to skåle og pynt med sesamfrø og finthakkede forårsløg.

Note: Yaki udon er hurtig at lave og derfor en genial ret at bikse sammen en travl hverdagsaften. Den luner også godt (jeg synes ikke, at vores chili plejer at være så kraftig, men…), og det er helt sikkert en ret, jeg gerne laver igen.

November: Mere japansk

November: Mere japansk

Det er tid til at vende tilbage til et gammelt benspænd – nemlig japansk mad. Her i november vil jeg atter prøve retter fra en af de madkulturer, jeg holder mest af. Det er også ved at være nogle år siden, at jeg havde det …

Bistro Lupa

Bistro Lupa

Bistro Lupa ligger ikke så langt fra Østre Gasværk, og det var utrolig belejligt for nylig, hvor vi skulle finde et spisested inden en teaterforestilling. Lupa er samtidig en restaurant, jeg længe har villet prøve, da maden ikke blot er vegetarisk men også med fokus …

Flagermuskager

Flagermuskager

Så er der flagermuskager i anledning af Halloween! Ja, vanen tro blev jeg nødt til at bage nogle Halloween-småkager, og hvis jeg ikke er alt for søvnig i morgen tidlig, så tager jeg dem med til kollegerne. De skal jo også vide, at det er Halloween …

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på spøgelses-småkager men udskiftede citronskal med kakaopulver samt skruede op for lakridspulveret. Jeg overvejede at putte sort farve i dejen men besluttede, at jeg hellere ville have en mørkebrun som bundfarve og så pynte med sort glasur. Hvis du synes, at det bliver lige lovlig megen glasur, så kan du nøjes med blot at tegne et oprids af kanten – se foto nederst i indlægget.

Flagermuskager

28-30 flagermuskager

100 g blødt smør
1 dl lyst rørsukker
1 æg
ca. 4 dl hvedemel
1 spsk kakaopulver
lidt fondantfarve – enten mørkebrun eller sort
1½ tsk lakridspulver – jeg bruger den fra Johan Bülow
lidt salt

Pynt:
½ pakke flormelis (eller mindre)
½-1 tsk blødt smør
lidt vand

Rør smør og sukker sammen og tilsæt så æg, fondantfarve, kakaopulver, lakridspulver og salt. Rør melet i lidt ad gangen og form det til en kugle. Dæk den med film og læg den i køleskabet i ca. 1½ time.

Ælt dejen lidt på et meldrysset bord og rul dejen ud. Udstik figurer af dejen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 180 grader i ca. 12 minutter, indtil overfladen er fast.

Lad dine flagermuskager afkøle helt, inden du pynter dem.

Rør en meget kompakt og sej glasur af flormelis, lidt smør samt lidt vand og brug det til at tegne kanten rundt langs flagermusene med en lille sprøjtepose. Bland derefter en glasur, der er lidt mere letflydende (ikke meget – den skal stadig kunne stivne rimelig let) og brug enten en sprøjtepose eller en teske til forsigtigt at fylde flagermusene ud med glasur. Du kan vælge at tegne videre på dem med en anden farve og for eksempel tegne øjne eller spidse hjørnetænder, men jeg syntes ikke, at der var plads på de små flagermusehoveder.

Note: Dette er en dejlig sprød småkage, og så ser det jo (u)hyggeligt ud med flagermus! De har en mild smag af lakrids. Når glasuren er hærdet, kan du opbevare kagerne i en kagedåse, så de ikke bliver bløde.

Silberbauer Bistro

Silberbauer Bistro

Silberbauer Bistro har længe stået på min ’ønskeliste’ over restauranter, jeg gerne vil besøge, og for nogle uger siden kunne jeg heldigvis lokke en ven til at prøve stedet sammen med mig. Restauranttypen er dog lidt udfordrende for en som mig, der elsker planlægning – …