Nye sjove madoplevelser
På vores tur til det jyske for et stykke tid siden nåede vi også forbi LINDELY Vingård, der ligger nord for Kolding. I øvrigt ikke så langt fra Skærsøgaard, som vi havde besøgt dagen inden. LINDELY Vingård råder i dag over 6 hektar med ca. …
Da vi var i Kolding for et stykke tid siden, spiste vi på Den Hvide Hest om aftenen. Inden vores tur til det jyske havde jeg spurgt Johan om hvilke restauranter, han kunne anbefale i Kolding, og her dukkede ‘hesten’ op som en af de …
Det er æblesæson, så jeg har kastet mig ud i at lave en upside down æblekage. Kan man have for mange opskrifter på æblekage? Absolut ikke, så her er endnu en god en til samlingen! Og så ikke et ord om, at den minder lidt om tarte tatin med æbler …
Som navnet antyder laver man en upside down æblekage i ‘omvendt rækkefølge’ – dvs. toppen først. Det betyder ganske enkelt, at du dækker bunden af din bageform med den frugt, der skal være øverst på kagen, og så fordeler du dejen ud over frugten. Når kagen så bager, så bliver bunden bagt flot gylden, mens frugten gennembages i bunden. Og da kagebunden dækker over frugten, så holder den samtidig på fugtigheden, så du får en ekstra saftig kage! Virkelig smart.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg havde set i et gammelt Hjemmet-blad, men lavede nogle justeringer i forhold til sammensætningen.
4-5 personer
2 mellemstore æbler
smør til smøre formen
2 mellemstore æbler
2 spsk rørsukker
½ spsk kanel
80 g blødt smør
80 g mørk farin
2 æg
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
et lille knips salt
1½-2 dl hvedemel
Tag en lille springform på ca. 20 cm i diameter og læg et stykke bagepapir i bunden. Smør siderne med blødt smør. Skræl æblerne og fjern kernehusene. Skær derefter æblerne i både og fordel dem ud over formens bund. Rør kanel og sukker sammen og drys det ud over æblerne.
Pisk smør og farin sammen til en ensartet masse, inden du pisker æggene i. Tilsæt hvedemel (først 1½ dl) samt bagepulver, vaniljesukker og salt og pisk det grundigt sammen. Tilsæt eventuelt lidt mere mel – dejen skal dog fortsat være ret blød.
Fordel dejen ud over æblerne og stil kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter.
Tag din upside down æblekage ud og lad den køle af, indtil den er håndvarm. Servér den som den er eller sammen med lidt creme fraiche eller flødeskum.
Note: Upside down æblekage holder som sagt på fugtigheden, så det er en dejlig saftig kage. Og ret let at lave. Den kan sagtens holde sig frisk i to-tre dage, hvis du da ikke får den spist med det samme …
Jeg er ved at nærme mig slutningen på det provencalske benspænd, og en af de sidste retter bliver den franske simreret, daube. Det er simremad baseret på oksekød, så det er faktisk en ret, jeg ikke kunne lave i løbet af juli. 1. august 2022 …
Skærsøgaard Vin er blandt Danmarks ældste og største vingårde. De første vinstokke blev plantet tæt på Kolding i 1999, og vingården råder nu over 30.000 vinstokke. I 2018 gjorde Skærsøgaard sig ekstra bemærket, da det lykkedes dem at få godkendt Danmarks første vinområde – DONS …
I slutningen af min sommerferie spiste jeg frokost på Den Blå Bistro i Kolding, da gemalen og jeg var på udflugt til det jyske sammen med vores vinvenner fra Tusen Vin. Første pitstop var bistroen, for vi skulle lige have lidt at spise, inden vi skulle besøge en vingård (som jeg naturligvis fortæller mere om i morgen).
Den Blå Bistro har et bredt men fristende udvalg af frokostretter, så der er lidt til enhver smag. Prismæssigt ligger de pt. mellem 145 og 275 kroner for en (velvoksen) frokostret. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have moules frites, og da vi skulle smage vin lidt senere, så holdt jeg mig til en alkoholfri øl.
Mens vi ventede på maden, kom der lidt velbagt kuvertbrød på bordet. Det viste sig at være en god idé, for der var en del ventetid, selvom restauranten langt fra var fyldt.
Så kom der endelig mad på bordet! Muslingerne var fint tilberedt og med en acceptabel mængde af uåbnede skaller. Saucen var ikke voldsomt interessant, men til gengæld var fritterne de bedste, jeg længe har fået. Sprøde og saftige – lige som de skal være.
Vi besluttede os for at slutte måltidet af med cappuccino og lidt sødt til kaffen. Det viste sig dog at være at dårligt valg – først og fremmest fordi ventetiden her var endnu længere. Da vi endelig fik vores kaffe, gik der så lang tid uden, at de bestilte petit fours kom, at vi til sidst måtte kalde på tjeneren, som beklagede den lange ventetid.
De søde sager kom da til sidst – men først da kaffen var drukket – og de var ærlig talt ikke ventetiden værd. En lidt anonym smag og klæg konsistens.
Det virkede lidt som om, at der manglede bemanding både til servering og i køkkenet. Hovedretten var som sagt aldeles fremragende, men der var al for lang ventetid, og de afsluttende petit fours var ikke synderlig interessante. Det er synd, at det i høj grad er den manglende betjening, der trækker ned, for tjeneren var såmænd ganske sød – men han skulle helt klart have haft mindst en kollega mere til at betjene kunderne.
Jeg ender på tre stjerner med pil op til Den Blå Bistro – men håber faktisk på at komme forbi igen en dag, hvor der forhåbentlig er flere folk på arbejde.
Grillede sardiner er en af de retter, jeg har set frem til at lave i forbindelse med mit Provence-benspænd. Nu er friske sardiner ikke lige noget, man støder på i supermarkedet, så det skulle times med et smut forbi fiskehandleren. Og med det lidt ustadige …
Hvis du sidder og tænker “hvad i alverden er ginmarinerede agurkereder!?”, så er det såmænd blot forretten fra i fredags, hvor vi holdt en lille ginsmagning sammen med et vennepar. Og så er det jo vigtigt at bruge gin i madlavningen. Disse agurkereder er inspireret …
Vores sidste aften i Stockholm blev brugt på Restaurant Kagges, som har fået Bib Gourmand-benævnelsen i Michelin-guiden. Og da den svenske krone som bekendt er ret lav for tiden, så får man virkelig meget for pengene.
Restaurant Kagges har et a la carte kort, men også en fireretters menu, som stod til ca. 380 danske kroner. Man kan vælge en matchende vinmenu til 280 danske kroner, og selvom det var fristende, så havde vi tænkt os selv at sammensætte en menu, så vi valgte hver især lidt forskellige retter.
Jeg havde set mig varm på en svensk sour beer, som var både funky og lækker.
Og inden selve maden fik vi en lille hapser samt et fladt kuvertbrød, der lå på et stykke hult træ med smør!
Første ret var røget spidskål, der blev serveret med syrnet fløde, lakserogn, brunet smør samt tørret lavendel. Måske ikke den smukkeste ret men en gennemtænkt smagskombination, hvor de enkelte elementer komplimenterede hinanden rigtig godt.
Den næste ret var smagsmæssigt i en helt anden retning. Her var tynde skiver rødfisk lagt i en lage sammen med gulerodsstykker, gule beder, ærter samt løvstikke. En frisk men dog også smagsmæssigt lidt underspillet ret.
Jeg blev i det fiskede hjørne (!) og fik også røget makrel med courgetter, salat og en mild creme med urteolie. Tilbehøret var skønt, men fisken kunne godt have haft mere smag. Det var lige lovlig anonymt i forhold til grøntsagerne.
Det var også omkring dette tidspunkt, at jeg fik lyst til at prøve restaurantens eneste svenske vin – tilmed en orange vin. Desværre var den tilsat så megen frugtsaft efterfølgende, at den hverken havde balance eller nogen synderlig interessant smag.
Aftenens sidste salte ret var med kød, for her havde jeg valgt tatar med friske løg, saltet og tørret æggeblomme, hasselnødder og karse. Præsentationen var igen meget rustik, men heldigvis var smagen langt bedre.
Vi sluttede af med en efterårs-inspireret osteanretning med blå ost, sirup, valnødder og skovsyre. Måske lidt tidligt for sæsonen men trods alt en spændende og anderledes anretning af ost. Og så går blåskimmelost bare godt sammen med sirup og valnødder!
Restaurant Kagges har en ret uformel stil, og selvom maden generelt var vellavet, så bliver der ikke gjort meget ud af anretningen, for det skulle være hurtig og ligetil bistromad.
Vi sad ved baren og kunne følge med i kokkenes arbejde, hvilket var ganske hyggeligt. Det er dog også et effektivt sted – det er ikke lige en restaurant, hvor du bliver hængende, og det er da også ret oplagt at gå videre for at besøge en af de mange barer i nærheden. Betjeningen var udmærket men ikke helt så nærværende, som stedet ellers indbyder til.
Jeg ender på fire stjerner til Restaurant Kagges.
Jeg kan ikke have et Provence-benspænd uden tapenade. Sådan er det bare. Tapenade er en skøn, grov creme lavet på oliven, kapers og ansjoser. I hvert fald den helt traditionelle tapenade. Mange laver den dog uden ansjoser i dag, da den så også kan nydes …