Recent Posts

Sød kartoffel i wok

Sød kartoffel i wok

Jeg fandt en ret med sød kartoffel i wok i sidste uge, som jeg selvfølgelig blev nødt til at lave i forbindelse med mit wok-benspænd. Jeg er nemlig ikke stødt på wokretter før, som indeholder søde kartofler. Det var samtidig en fin anledning til at …

Maj: Wokretter

Maj: Wokretter

Det er tid til wokretter her i maj! Forårs- og sommergrøntsager er ofte fremragende til lynstegning, så det er et godt tidspunkt at finde wokken frem. Det er da også et køkkenredskab, jeg ind imellem glemmer, at vi har (hvilket er imponerende, når nu den …

Kartoffelreder

Kartoffelreder

Kartoffelreder er en sjov og lidt anderledes måde at servere kartofler på. Du kan bruge dem som tilbehør eller som basen for en forret – det er helt op til dig og din fantasi.

Jeg faldt over en kort video på YouTube, hvor der blev stegt kartoffelreder, og det gav mig lyst til at lave noget tilsvarende. Jeg komponerede en udgave med æg, som bliver toppet med grillet laks fra dåse – så kunne retten nemlig også blive afslutningen på dåse-benspændet i april.

Den grillede færøske laks på dåse købte jeg i Torvehallerne, men jeg har set produktet i flere webshops.

Kartoffelreder

3 stk.

3 mellemstore kartofler
3 æg
½ tsk chiliflager eller cayennepeber
2 forårsløg, meget finthakkede
salt og peber
olie til stegning

Derudover:
1 dåse grillet laks
hakket purløg til pynt

Skræl kartoflerne og riv dem på et groft rivejern. Skyl de revne kartofler, så stivelsen vaskes ud, og dræn så kartoflerne. Rør forårsløg og chili eller cayennepeber i. Del æggene, så du opbevarer æggeblommerne enkeltvis. Rør 1-2 æggehvider i kartoflerne sammen med lidt salt og peber.

Hæld godt med olie på en pande og form 2-3 kartoffelreder (afhængig af pandens størrelse), hvor du sørger for at lave en fordybning i midten.

Læg derefter forsigtigt en æggeblomme i hver fordybning og steg dine kartoffelreder, indtil de bliver gyldne i kanten. Vend dem derefter med en paletkniv og lad dem stege et minuts tid, indtil de er blevet gyldne på alle sider.

Anret dine kartoffelreder på tallerkner. Top dem med grillet laks (eller hvad du nu har lyst til) og slut af med lidt friskhakket purløg. Servér dem med det samme.

Varianter: Du kan sagtens tilføje flere/andre smagsgivere til dine kartoffelreder. Prøv for eksempel timian eller rosmarin i stedet for chili, ligesom du sagtens kan røre friskhakket purløg eller andre krydderurter i. Du kan også udskifte æggeblommen med andre ingredienser. Jeg lavede også en udgave med lidt finthakket frisk tomat.

Note: Jeg elsker, at man kan variere disse kartoffelreder så meget! Det kan være, at jeg skal lave en ovn-variant på et tidspunkt, hvor man først steger bunden på kartoffelrederne og derefter bager dem med fyld, så de holder formen endnu pænere.

Karamelliserede søde kartofler

Karamelliserede søde kartofler

Disse karamelliserede søde kartofler er en filippinsk snack, som jeg længe har haft lyst til at prøve. Faktisk har ideen stået på min inspirationsliste i flere år efterhånden, så nu var det altså på tide at få den lavet. Retten hedder camote cue og er …

Hvidløgssuppe med muslinger

Hvidløgssuppe med muslinger

Jeg har holdt en lille pause fra månedens dåse-benspænd, men nu er jeg tilbage med en hvidløgssuppe med muslinger. Og muslingerne er naturligvis fra dåse. Jeg fandt nemlig danske hjertemuslinger på dåse, og det lød spændende. Efter lidt grublen valgte jeg at kombinere dem med …

Fisk i tomat-lime sauce

Fisk i tomat-lime sauce

Jeg serverede fisk i tomat-lime sauce tidligere på ugen, for jeg havde endelig taget mig sammen til at bestille lidt forskelligt varer fra fiskehandleren igen!

Jeg havde set den lækre tomat-lime sauce i en opskrift på mexicansk fiskeret hos Taste. Serverer du saucen til en stegt fisk, er det lettest, hvis du bruger en fast hvid fisk. Jeg havde dog fundet et godt tilbud på mørksej, som er lidt ‘løsere i kødet’, så der skal man være ret forsigtig, når man steger den. Du kan selvfølgelig også vælge at tilberede fisken i ovnen (så skal den have 15-20 minutter ved 180 grader – afhængig af hvor tyk den er).

Fisk i tomat-lime sauce

2 personer

ca. 300 g lys fisk
rapsolie til stegning
ca. 3 dl tomat passata
1-2 tsk stærk chili – enten pulver eller sauce
saften fra en frisk, stor lime
1-2 spsk hakket frisk koriander
salt og peber

Varm olien op på en stor pande og steg fiskestykkerne et par minutter på hver side ved mediumvarme, indtil den er lige akkurat er gennemstegt. Husk, at du også kan tilberede fisken i ovnen, hvis du er mere tryg ved det. Læg fiskestykkerne på to tallerkner.

Mens fisken steger (eller bliver bagt i ovnen) hælder du tomat passato og chili i en kasserolle. Varm det op. Lad det simrer et par minutter, inden du tilsætter limesaft og koriander. Rør rundt og smag til med salt og peber.

Fordel din tomat-lime sauce ud over fisken og pynt med lidt frisk koriander. Servér din fiskeret sammen med en frisk salat, kogte grøntsager og/eller kogte ris. Eller brød. Hvad du nu har lyst til.

Note: Jeg elsker den syrlige, friske smag, som limesaften giver til denne tomatsauce. Og nu er jeg heldigvis en af dem, der godt kan spise koriander, som også er med til at give saucen et frisk pift. Jeg brugte en ret stærk chilisauce til denne ret, men det er helt op til dig, om du vil have en stærk eller en mere afdæmpet chilismag. Så husk endelig at smage til undervejs, når du tilsætter chilien.

Pinjesmåkager

Pinjesmåkager

Jeg fik lyst til at bage disse pinjesmåkager som værtindegave i går. De indeholder ganske få ingredienser og er hurtige at bage – især efter jeg simplificerede fremgangsmåden. Og så holder de sig friske i 1-2 uger i en lufttæt kagedåse – hvis man da …

Passionscocktail

Passionscocktail

Jeg fik lyst til sommerstemning i glasset, da jeg skulle mixe en drink, og det blev til denne passionscocktail. Jeg havde nemlig købt en liter passionsfrugtjuice for et stykke tid med den bagtanke, at den kunne være sjov at bruge i en drink på et …

Wokret med and

Wokret med and

Jeg tog hul på en dåse konfiterede andelår i sidste uge, og nu har jeg brugt de to sidste til en wokret med and. De første to andelår brugte jeg som bekendt på pasta med and.

Mit benspænd med luksus-dåsemad har den fordel, at man kan lave ganske lækre retter på ret kort tid, fordi en af ingredienserne – i dette tilfælde andelår – er tilberedt på forhånd og blot skal varmes igennem. Og så er wokmad i mine øjne en oplagt hverdagsret – også selvom det er alt for sjældent, at vi har fået det de seneste år.

Wokret med and

2 personer

2 konfiterede andelår, pillet i små stykker
lidt olie til stegning – for eksempel sesamolie eller rapsolie
et stort løg, skåret i både
2 tsk grøn eller rød karrypasta
½-1 dl vand
1 dl flåede, hakkede tomater
1-2 spsk sambal oelek
2 tsk østerssauce
2 snackpebre, skåret i stænger (kan udskiftes med rød peberfrugt)
ca. 120 g tynde risnudler (150 g hvis du er meget sulten)
evt. salt og peber

Sæt en stor gryde vand over (til nudlerne). Herefter går du i gang med selve wokretten og hælder så nudlerne i vandet, når det koger. Tjek på pakken hvor længe, de skal koge, inden de er møre.

Hæld olie i wokken og svits løgbådene i et minuts tid. Tilsæt derefter karrypasta og vand og rør godt rundt. Lad det simre et halvt minuts tid, inden du rører andestykkerne i. Giv dem et par minutter – husk at røre undervejs – og tilsæt så tomater, sambal oelek og østerssauce. Varm det godt igennem, inden du rører snackpebre i. Det skal kun lige have et minut eller to, inden du vender de kogte nudler i wokretten. Nu skal du blot smage til med salt og peber – hvis der er brug for det.

Wokret med and serverer du med frisk koriander (hvis du kan lide det) til at give et ekstra pift til smagen – og gerne også lidt saltede peanuts.

Note: En dejlig fyldig wokret, hvor der er skruet godt op for krydderierne. Du behøver ikke at lave den så stærk som jeg gjorde (½-1 spsk sambal oelek vil være fint), men jeg syntes, det klædte det fede andekød ganske godt.

Pasta med and og tomatsauce

Pasta med and og tomatsauce

Jeg fik lyst til at lave pasta med and efter at have købt en stor dåse confiterede andelår. De kan købes i visse store supermarkeder (jeg fandt denne her i en Føtex Food), og ellers skal man i specialforretninger. Indkøbet skete selvfølgelig i forbindelse med …