Mine kolleger måtte endnu en gang finde sig i at være testpersoner, da jeg fik lyst til at bage mumie-småkager tidligere på ugen. Du kan lave mumie-småkager på mange måder. Jeg valgte at bage kanel-småkager – inspiration hentet i opskrift på kanelkringler fra Maden i …
Efterårets regn og rusk giver lyst til simremad, så da jeg faldt over zharkoe – en russisk simreret – passede den både til årstid og til månedens benspænd. Du kan godt tilberede retten på kortere tid, hvis du bruger oksekød, der ikke kræver nær så …
Trænger du til lidt fornyelse til frokosten, så er det måske på tide at prøve shuba – en russisk sildesalat, som også vil fungere fint på det danske frokostbord. Den russiske sildesalat serveres som regel på en stor tallerken eller fad. Jeg har umiddelbart indtryk af, at den spises, som den er, meeen den vil nu også gøre sig godt sammen med rugbrød.
Shuba består typisk af et lag hver af følgende ingredienser: Saltede sild, kogte kartofler, kogte gulerødder, hårdkogte æg og kogte rødbeder. Mellem hvert lag smører man mayonnaise. Man kan også tilføje andre ingredienser – jeg brugte således rødløg og lidt dild. For at gøre det lidt lettere, brugte jeg marinerede sild fra glas, og så mente jeg, at det ville blive lidt for tungt med ren mayonnaise, så jeg rørte en creme på mayonnaise og creme fraiche.
Russisk sildesalat
3-4 personer
2 marinerede sild 1 rødløg, finthakket kogte kartofler svarende til sildemængden kogte gulerødder svarende til sildemængden kogte rødbeder svarende til sildemængden 4 kogte æg 3 spsk creme fraiche 2 spsk god mayonnaise – gerne Hellmann’s lidt citronsaft lidt vand salt og peber dild
Skær sildene i små stykker og læg dem på et fad, så de danner en ‘lagkagebund’. Har du lille springform eller lignende, så sæt ringen på et fad og fordel sildene i bunden af den. Drys derefter det hakkede rødløg over. Rør creme fraiche, mayonnaise og lidt citronsaft sammen. Tilsæt lidt vand, så cremen bliver lidt mere flydende, og smag til med salt og peber. Smør et tyndt lag over rødløgene. Finthak eller mos kartoflerne lidt og fordel dem over mayonnaisen. Smør lidt creme over og gentag processen med at lægge lag på lag med henholdsvis gulerødder, æg (tag et halvt æg fra)og rødbeder. Smør det sidste creme på toppen (er du ved at løbe tør, så lav lidt mere) og smuldr det halve ud over. Pynt med lidt frisk dild. Stil din sildesalat i køleskabet en times tid, så den kan samle sig. Servér den sammen med vodka, snaps eller øl – nåja og en skive rugbrød, hvis det er til det danske frokostbord.
Note: Dejlig men også meget mættende sildesalat. Jeg vil derfor anbefale, at du bruger den som en slags tilbehør til rugbrød og ikke spiser den som enkeltservering. Så er det lidt lettere at dosere, så man ikke får spist for meget 🙂
Nu vender jeg lige tilbage til det russiske benspænd, for sidste weekend havde jeg denne russiske kage, Bird’s Milk Cake, med til familiehygge. Bird’s Milk Cake stammer tilbage fra Sovjetunionens tid, hvor den blev udviklet af en gruppe konditorer. Det er en form for lagkage, …
Halloween nærmer sig, og så er det tid til at servere gebiskager! Jeg elsker Halloween og benytter vanen tro lejligheden til at lave en række fjollede og uhyggelige kager, og denne gang fik jeg lyst til at eksperimentere med disse gebiskager. Jeg så et billede …
I weekenden eksperimenterede jeg selvfølgelig med flere russiske retter i anledning af det russiske benspænd, og her nåede jeg blandt andet at stege kotletki, som er en slags kyllingekrebinetter.
Jeg har set en del forskellige opskrifter på de russiske kyllingekrebinetter – det er lidt ligesom at søge på opskrifter på danske frikadeller, for folk har hver deres metode – men der indgår oftest brød, mælk, dild og kylling (sidstnævnte er forhåbentlig ikke så overraskende…). Min version er løseligt baseret på en opskrift, jeg fandt hos Girl and the Kitchen.
Kotletki – russiske kyllingekrebinetter
ca. 6 stk.
300 g kyllingebryster eller hakket kyllingekød
1 skive toastbrød
½ dl mælk
1 æg
salt og peber
1 spsk hvedemel
2 spsk dild
ca. 1½ dl rasp
smør eller olie til stegning
Tilbehør:
kartoffelmos
stegte svampe
dild
Smuldr brødet i en skål og hæld mælken over. Lad det stå nogle minutter, så brødet kan suge væden til sig. Finthak imens kyllingebrysterne (eller brug hakket kyllingekød). Ælt derefter brødet let med fingrene, så det bliver til mos, og rør kyllingekødet i. Tilsæt æg, hvedemel, dild samt lidt salt og peber. Ælt det til en ensartet masse.
Form nu kyllingekrebinetter af farsen og vend dem forsigtigt i rasp. Steg dem nu ved middelvarme på en pande med fedtstof.
Servér dine kotletki sammen med kartoffelmos, stegte svampe og et drys frisk dild.
Note: Det meste smager jo godt med en panering, og disse kyllingekrebinetter er ingen undtagelse. Dilden giver et lille frisk pift uden at dominere. De er bedst lune men kan også bruges som pålæg dagen efter.
Da jeg skulle bruge kærnemælk til min hjemmelavede kvark, var der lidt til overs, og det kunne meget passende ryge i en portion kærnemælksboller. Jeg bruger faktisk ofte rester af kærnemælk, yoghurt eller A38 til bagning, da de syrlige mælkeprodukter er med til at gøre …
Syrniki er russiske kvarkpandekager, og ja – det var dem, jeg i første omgang skulle bruge min hjemmelavede kvark til. Det russiske køkken rummer flere slags pandekager, hvor blinis klart er den mest kendte, men syrniki skal man bestemt ikke undervurdere – det er nogle …
Da jeg var barn, brugte min mor ind imellem kvark i madlavningen. I dag er det næsten umuligt at finde kvark i supermarkederne, så da jeg faldt over en opskrift på hjemmelavet kvark på Beyond Borscht, fik jeg lyst til at prøve det. Kvark bruges nemlig i det russiske køkken, og da det som bekendt er månedens benspænd, var det jo oplagt at lave selv.
Hjemmelavet kvark
6 dl letmælk 2 dl kærnemælk
Tag tre sylteglas, der har samme højde, og skold dem indvendig med kogende vand. Fyld derefter trefjerdedele af hvert glas med mælk. Fyld derefter den sidste fjerdedel med kærnemælk. Sørg for, at mælken ikke når helt op til kanten – der skal helst være minimum 1-2 cm.
Sæt et lille stykke husholdningsfilm over toppen af hvert glas og lad dem stå på dit køkkenbord i 1-2 døgn. Hvis du laver kvark på en varm sommerdag, så skal glassene kun stå et døgns tid, men hvis du gør som jeg og eksperimenterer med hjemmelavet kvark en kølig efterårsdag, så skal du lave glassene stå i 1½-2 døgn.
Nu skulle mælken gerne skille, så der opstår en semi-kompakt masse i toppen af glassene, mens der er en mere vandig væske i bundene af glassene – se eksempel her:
Stil nu glassene i en stor gryde. Jeg brugte en gryde, hvor der er en form for si i, så det er let at løfte glassene op bagefter. Det behøver du dog ikke at gøre. Hæld vand i gryden, indtil det når næsten op til kanten af glassene. Tænd for komfuret og varm gryden op. Vandet må IKKE koge – så snart det er tæt på det, tager du gryden af varmen. Lad nu glassene stå i det varme vand en halv times tid, så kvarken kan udvikle sig. Derefter skal du blot samle din kvark. Det gør du ved at hælde glassenes indhold gennem et osteklæde – eller i mit tilfælde gennem min saftsi. Det vigtigste er, at du forsigtigt får presset væden ud af massen, så du til sidst har en stor kugle lækker frisk kvark, som du kan bruge i madlavningen.
Stil den på køl, hvis du ikke skal bruge den med det samme.
Note: Hjemmelavet kvark er så let at lave, at det bestemt ikke er sidste gang, jeg gør det! Det skyldes selvfølgelig blandt andet, at jeg skal bruge det til flere russiske retter, så den portion, jeg lavede, er slet ikke nok, men det er altså også virkelig let.
Man kan ikke komme udenom, at det russiske køkken blandt omfatter en del supper. En af de mest kendte – udover borstj – er soljanka. Det er en syrlig suppe, og det har Rusland faktisk en del af, hvilket jeg synes er ret spændende. Soljanka …