Recent Posts

Cà ri gà – vietnamesisk karrykylling

Cà ri gà – vietnamesisk karrykylling

Nu har jeg blogget en del om vietnamesiske retter sprængfyldt med friske grøntsager, men nu er det tid til en af de mere fyldige retter – nemlig vietnamesisk karrykylling. En cremet og pænt syndig kyllingeret, som mætter godt. Jeg skelede til en opskrift på karrykylling …

Stegt fisk med spelt og citronsmør

Stegt fisk med spelt og citronsmør

Halløjsa – så kom der stegt fisk på tallerkenen igen! Denne hverdagsret blev pimpet op med tallerkensmækkere – både bladene og en enkelt blomst, for maden må jo også gerne være præsentabel, selvom det ‘bare’ er en almindelig hverdagsaften 🙂 Stegt fisk med tallerkensmækkere og …

YO Burger

YO Burger

YO Burger, restaurant, restauranter i København, madanmeldelse, restaurantanmeldelseDer er kommet mange nye burgerbarer i København gennem de sidste par år – heriblandt YO Burger, som jeg besøgte for nylig sammen med HomeMadeHeaven. For et par måneder siden testede vi Jagger, så vi var spændte på, om YO Burger kunne levere en lige så solid præsentation.

Menukortet hos YO Burger er utrakort. Der er fem forskellige burgere – en almindelig med oksekød, ost, salat, tomater og dressing, en med bacon oveni, en med avokado oveni, en med både bacon og avokado oveni samt en vegetarudgave, hvor kødet er udskiftet med en portobello svamp. Burgerne serveres også som menuer, hvor du får fritter og sodavand til. Så ja – ikke det vilde udvalg, men til gengæld er prisen så også i den lave ende i forhold til gourmet-burgerstederne. Den almindelige burger koster 69 kr, og en menu koster 89 kr.

Jeg synes, det er fedt, der allerede fra start var en del grøntsager i burgeren, men jeg kunne ikke stå for muligheden for at toppe burgeren med avokado, så jeg tog en avokado-burger-menu, hvor jeg valgte trøffelmayo til.

YO Burger, restaurant, restauranter i København, madanmeldelse, restaurantanmeldelseOg hvordan var burgeren så? Rigtig god faktisk! Dejlig saftig og med masser af smag. Se også det fine lyserøde kød herover – bøffen var stegt helt perfekt! En rigtig god burgeroplevelse.

Til gengæld var fritterne ikke værd at skrive hjem om. Tynde, tørre og lidt for lige-fra-supermarkedet-agtige. Mayoen var sådan set udmærket, men smagte mere af hvidløg end af trøffel.

YO Burger er ikke lige et sted, hvor man hænger ud i lang tid. Der er enkelte borde, man kan sidde ved, men ellers er det mere nærliggende at putte maden i en pose og suse ud af døren igen, hvilket mange også gjorde. Lige den dag regnede det dog i stride strømme, så vi nød maden i burgerbaren.

Burgeren kan jeg godt anbefale – men fritterne kan jeg godt undvære. Fem stjerner herfra til Yo Burger.

Grøn papayasalat

Grøn papayasalat

En grøn papayasalat stod på min liste over retter, jeg ville nå i løbet af mit vietnamesiske benspænd, så for nylig kiggede jeg forbi det asiatiske supermarked i byen for at købe en grøn papaya. Det er lidt svære at skaffe her i Danmark – …

Hasselnøddeis med karamelliserede nødder

Hasselnøddeis med karamelliserede nødder

Det er ved at være et stykke tid siden, men jeg forkælede faktisk nogle gæster med en dejlig hasselnøddeis tilbage i maj måned. Det var de samme gæster, der blev udsat for mild fiskerilette, honningglaserede revelsben samt fyldte snackpebre. Inspirationen hentede jeg hos Louises Madblog. …

Bún Thịt Nướng – svin med nudler

Bún Thịt Nướng – svin med nudler

I sidste uge forkælede vi vores gæster med Bún Thịt Nướng – eller svin med nudler som vi også kan kalde retten. Det er en vietnamesisk ret med masser af smag, og så går den ligesom det meste andet vietnamesiske mad rigtig godt sammen med lys øl. Vi nød blandt andet en lys Grimbergen til og en mild IPA fra Brewdog.

Jeg hentede inspiration fra en opskrift fra The Culinary Chronicles, men justerede dog en række af målene samt udelod agurk og salat.

Bún Thịt Nướng – grillet svin med nudler

4 personer

Marineret svinekød:
400 g nakkekoteletter
2 fed hvidløg, pressede
1 stort forårsløg, finthakket
2 stykker citrongræs i vand, finthakkede
3 spsk frisk koriander, hakket
1 spsk rørsukker
1 spsk honning
1 spsk fiskesauce
friskkværnet peber

Letsyltede gulerødder:
3 mellemstore gulerødder
ca. 2 dl risvinseddike
1 tsk rørsukker

Forårsløgsolie:
½ dl kokosolie
2 forårsløg, finthakkede

Chilisauce:
1 dl fiskesauce
1 dl rørsukker
1 dl limesaft
1 tsk sambal oelek
evt. lidt vand

Derudover:
300-400 g vermicelli nudler
1 bakke bønnespirer
1 dl frisk koriander
1 dl saltede peanuts, groft hakkede

Hæld honning, fiskesauce, soyasauce og sukker i en skål og rør det godt sammen. Tilsæt derefter hvidløg, forårsløg, citrongræs, koriander og lidt peber. Pisk det sammen. Skær koteletterne i mundrette stykker og vend dem i marinaden. Sæt skålen i køleskabet en halv time.

Skær gulerødderne i tændstiktynde stykker og læg dem i en skål. Hæld risvinseddike og sukker over og kram det let med fingrene. Stil det til side.

Skær forårsløgene i tynde ringe og hæld dem i en lille kasserolle sammen med olien. Varm det langsomt op – det skal ikke koge – i 2-3 minutter og tag så kasserollen af komfuret.

Hæld ingredienserne til chilisaucen i en lille kande og rør det sammen, indtil rørsukkeret er opløst.

Tag svinekødet ud – det skal stå ca. 10 minutter ved stuetemperatur, inden du smider det på en varm pande. Mens du venter på, at kødet er klart til stegning, kan du meget passende putte nudlerne i en stor skål og hælde kogende vand over. Lad dem trække i nogle minutter, indtil de er bløde og lækre.

Steg svinekødet i få minutter og vend det grundigt, indtil det er stegt på alle sider.

Når du skal anrette svin med nudler, lægger du først nudler i bunden af en bred skål. Fordel derefter bønnespirer, gulerødder og svinekød ud over nudlerne. Dryp kødet med forårsløgsolien og drys hakkede peanuts og frisk koriander over retten. Servér svin med nudler sammen med chilisaucen.

Note: Uha, den smagte godt! Svin med nudler er en ret med masser af smag – chilisaucen giver både styrke og syrlighed, mens grøntsagerne har et godt, sprødt bid. Kombineret med det letsødlige svinekød og de salte peanuts er det virkelig en lækkerbisken af en ret 🙂

Café Knarr i Roskilde

Café Knarr i Roskilde

For et par uger siden lokkede jeg gemalen med på Café Knarr her i Roskilde. Café Knarr ligger ved Vikingeskibsmuseet, men du kan sagtens besøge cafeen uden at være museumsgæst (det troede jeg i lang tid, at man skulle, så det er den primære grund …

Swimming pool – kokosdrink med blå likør

Swimming pool – kokosdrink med blå likør

Jeg lavede en Swimming Pool – dvs. en kokosdrink med blå likør – som dessert den dag, hvor vi serverede både pho og rejesalat for vores gæster. Det er en ret festlig drink – ikke mindst på grund af den blå farve – og så …

Vietnamesisk rejesalat

Vietnamesisk rejesalat

Da vi havde gæster i sidste uge, serverede vi pho med kylling til forret og derefter denne vietnamesiske rejesalat. Jeg kender desværre ikke det vietnamesiske navn for denne rejesalat, men jeg kiggede på forskellige engelske og amerikanske opskrifthjemmesider og freestylede ud fra disse.

Vietnamesisk rejesalat

4 personer

ca. 200 g store rejer – blandt andet Føtex og Irma sælger MSC-mærkede rejer
½ dl olivenolie
2 fed hvidløg, pressede
salt og peber

Dressing:
½ dl limesaft
½ dl fiskesauce
2 spsk risvinseddike
1 spsk rørsukker
1 rød mediumstærk chili, finthakket

Derudover:
100 g tynde risnudler (vermicelli nudler)
3 mellemstore gulerødder, skåret i tændstiktynde stykker
1 agurk, skåret i tændstiktynde stykker
100 g bønnespirer
½ dl frisk mynte
½ dl frisk koriander
1 dl saltede peanuts, grofthakkede

Pil rejerne og fjern forsigtigt den lille sorte streng i hver reje. Hæld rejerne i en skål med olivenolie, hvidløg samt salt og peber og rør godt rundt, så rejerne er dækket af marinaden. Lad dem stå i 10 minutter. Rør imens ingredienserne til dressingen sammen i en anden skål.

Læg nudlerne i en dyb skål og hæld kogende vand over. Lad dem trække i nogle minutter.

Hæld lidt olie på en pande og varm den op. Tilsæt rejerne – inkl. krydderier og olie – og steg dem, indtil de tager farve.

Hæld vandet fra nudlerne og fordel dem i fire skåle. Fordel gulerødder, agurk og bønnespirer i de fire skåle sammen med dressingen. Vend indholdet af hver skål med fingrene og fordel dernæst rejerne over hver skål med. Drys til sidst mynte, koriander og peanuts over og servér din rejesalat med det samme.

Note: Denne rejesalat er et godt eksempel på, hvad det vietnamesiske køkken kan. Masser af grøntsager og en frisk og krydret smag kombineret med gode nudler og saftige rejer. En rejesalat jeg helt sikkert skal have igen! Man serverer ofte øl til vietnamesisk mad, men denne ret fungerer også godt sammen med en let sødmefuld hvidvin.

Pho med kylling – vietnamesisk kyllingesuppe

Pho med kylling – vietnamesisk kyllingesuppe

I denne måned skal jeg som sagt lave vietnamesisk mad, og den første ret, der kom på bordet, var pho med kylling. Pho er en vietnamesisk suppe, som kan laves på mange forskellige måder. Den laves typisk med oksekød, men jeg har også set en …