I denne måned kaster jeg mig over en af de madkulturer, jeg holder mest af – nemlig vietnamesisk mad! Det er faktisk ikke et køkken, jeg selv har eksperimenteret så meget med, men jeg har nydt det mange gange på restauranter eller hos venner. Jeg …
Jeg slutter ild-benspændet af med en rigtig Sct. Valentines-ret – nemlig flamberede hjerter! Hvis du nu sidder og tænker, at “hjerter er da indmad, og er det ikke lidt… ulækkert?”, så har du ikke smagt lynstegt kalvehjerte. Det er så lækkert og mørt og kan …
Jeg skal snart afrunde maj måneds ild-benspænd, hvor det næstsidste eksperiment var snobrød på grillen! Ja, når man ikke lige har en bålplads men har lyst til snobrød, så finder man da bare grillen frem!
Snobrød kan laves på mange måder – både mht. dej og fyld – og jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig, så jeg rørte to slags dej, så jeg kunne lave tofarvede snobrød. Funky ikke sandt? (du kan naturligvis også bare holde dig til én farve – smagen er stort set den samme).
Det er helt op til dit eget temperament, om du vil bage snobrødet med en pølse i eller ej, men i denne udgave har jeg brugt pølser, og så serverede jeg ketchup og sennep ved siden af. Det kan man dog også smøre på pølsen inden, at man snor dejen omkring.
Snobrød på grillen
4 stk.
4 mellemstore pølser – jeg brugte oksekødspølser
Dej: ca. 12 g gær 2½ dl lunkent vand ½ dl fløde (du kan også bruge mælk) 2 tsk salt 2 spsk rapsolie 6 dl hvedemel 1 spsk brændt maltmel 2 dl ølandshvedemel (kan erstattes af speltmel)
Rør vand, fløde og gær sammen i en skål til en ensartet væske. Rør derefter salt, olie og 4 dl hvedemel i. Tag fire spsk dej fra i en lille skål og rør maltmelet i denne blanding. Tilsæt derefter 1 dl ølandshvedemel og ½ dl hvedemel og ælt det sammen. Tilsæt evt. lidt mere hvedemel hvis nødvendigt – det skal dog fortsat være en blød og fugtig dej. Læg et fugtigt viskestykke over den lille skål og sæt den til side. Ælt det resterende mel i den øvrige del, indtil dejen er blød og fugtig, og læg også et fugtigt viskestykke over denne skål. Lad det hæve en halv times tid.
På dette tidspunkt kan du meget passende fyre op i grillen. Husk at flammerne skal dø ud, så der er gløder tilbage, inden du begynder snobrødsbagningen.
Du kan nu lave to stk. tofarvede snobrød og to almindelige snobrød. Tag den mørke dej og del den i to lige store halvdele, som du ruller ud, så dejpølserne får ca. samme tykkelse som en almindelig hotdogpølse. Del den lyse dej i fire lige store dele og rul dem ud på tilsvarende måde. Til de tofarvede snobrød skal du bruge en dejpølse af hver farve. Stik pølsen på en lang pind eller spyd og sno så først den ene dejpølse omkring pølsen. Dejen skal ikke slutte helt tæt – der skal være mulighed for at sno den anden farve dej omkring også. Klem dejenderne godt sammen og rul snobrødet forsigtigt, så dejpølserne slutter tæt om pølsen. Nu er det tid til at lave snobrød på grillen.
… og sådan ser det ud. Meget håndholdt. Du kan dog bruge et af følgende snydetricks:
1. Sæt spyddene i klemme (virker kun hvis du har en grill med et tungt låg). Så skal du blot huske at dreje spyddene med jævne mellemrum
2. Læg dine snobrød i en foliebakke, som du sætter på en rist i grillen. De får ikke helt den samme dejlige letsprøde overflade, og det tager lidt længere tid, men så slipper du for at fumle rundt med pinde og spyd.
Note: Man kan godt bage snobrød på grillen! Det var så hyggeligt at få snobrød igen, og det fungerede fint mht. at bage dem på grillen. Man kan som sagt lave dem i mange varianter, og er du ikke til den funky tofarvede udgave med groft mel, som jeg lavede, kan du sagtens udskifte maltmel og ølandshvedemel med almindeligt hvedemel.
Her er et mørkt maltrugbrød, der blev lavet på resterne af ølbrygningen, som jeg bloggede om tidligere i dag. Tilbage i april eksperimenterede jeg med at lave maltrugbrød på rester af malt fra ølbrygningen. Her fandt jeg ud af, at jeg ville lave en version, …
For et par måneder siden afslørede jeg, at gemalen og jeg har planer om at kaste os over ølbrygningen i år, og i første omgang var vi med til at brygge en øl hos en brygmester, vi kender. Det var hyggeligt men også ret let, …
Disse pudseløjerlige størrelser er såmænd bare fyldte snackpebre. De kom på grillen sammen med de honningglaserede revelsben i sidste uge. Jeg fortrød dog, at jeg dryssede revet ost over, da de kom til at se lidt sære ud – de er noget kønnere uden den revne ost, og den gør ikke noget særligt for smagen, så undlad den gerne. Så er det også lettere at se det prikkede fyld 🙂
De fyldte snackpebre er lette at lave og skal ikke have så lang tid på grillen, så de kan passende smides på kort tid inden, at kødet er stegt færdigt.
Fyldte snackpebre
5 personer
5 store snackpebre
500 g ricotta
1½-2 dl kogte sorte belugalinser (andre typer linser kan også bruges)
revet skal og saft fra ½ økocitron
2-3 fed hvidløg, pressede
½ håndfuld friske basilikumblade, hakkede
salt og peber
Skær toppen af hver snackpeber og skær dem derefter over på langs. Pil kernerne ud. Rør fyldet sammen – dvs. ricotta, linser, saft + skal fra citron, hvidløg samt basilikum. Smag til med salt og peber. Fordel fyldet i snackpebrene og smid dem på grillen ved indirekte varme. De fyldte snackpebre er klar, når pebrene er møre – pas på, at de ikke bliver sorte.
Note: Jeg synes, de fyldte snackpebre er ret funky at se på (især uden den revne ost), og så er de milde og lækre. Hvis du ønsker en kraftigere smag, skruer du selvfølgelig bare op på krydderifronten.
Mmmm… honningglaserede revelsben…! Ja, de kom på grillen og derefter på bordet, da vi havde besøg i sidste uge. Vi serverede det for de samme gæster, der også blev udsat for fiskerilette. De honningglaserede revelsben er en mildere og sødere udgave af de langtidsgrillede revelsben, …
Denne fiskerilette blev serveret som forret her i weekenden, men den kan også sagtens bruges som pålæg til frokostbordet. Det kom på bordet, da vi havde gæster på besøg, og de skulle selvfølgelig trakteres med god mad. Jeg havde spurgt inden, om der var noget, …
Jeg synes ikke, jeg kan have et flamberings-tema uden også at servere flamberet fisk, for fisk kan vi sagtens spise mere af herhjemme, så her var en glimrende anledning til at få det på bordet.
Jeg faldt over nogle rødfiske-fileter i køledisken, som kom med hjem, og så var det ellers bare at eksperimentere med Pernod. Det har nemlig en høj alkoholprocent og er derfor let at antænde, og så tænkte jeg, at det milde fiskekød ville smage godt sammen med et lille pift af Pernod.
Flamberet fisk
2 personer
2 rødfiske-fileter
salt og peber
smør til stegning
½ dl Pernod
Derudover:
1 dl beluga linser
½ fennikel
olivenolie
lidt salt
Start med at koge linserne – se vejledning på posen. Hæld vandet fra og finthak dernæst den halve fennikel. Vend linser og fennikeltern i en skål sammen med lidt olivenolie og smag til med salt.
Krydr fiskene med salt og peber. Smelt lidt smør på en ildfast pande og steg fiskene med skindsiden nedad. Giv dem nogle minutter, indtil du kan se, at den er tæt på at være gennemstegt. Vend forsigtigt fiskefileterne og steg dem et halvt minut på den anden side, inden du flytter panden væk fra emhætten og derefter hælder Pernod på panden. Sæt ild til dampene og lad det flamme op. Sluk flammerne efter nogle sekunder (hvis de ikke selv går ud), og så kan du servere flamberet fisk med linsesalat til. Savner du dyppelse, kan du lave en hurtig kold sauce ved at blande lidt creme fraiche med fintrevet citronskal og lidt dild eller timian.
Note: Det er mest for showets skyld, at man skal lave flamberet fisk, for Pernod-smagen er ret diskret. Men flot ser det ud, og rødfiske-fileter smager virkelig lækkert – også når de spises sammen med Pernod, frisk fennikel og beluga linser.
Tidligere på måneden var gemalen og jeg på restaurant Den Lille Fede sammen med hans kolleger. Den Lille Fede ligger i det centrale København, og jeg har hørt meget godt om stedet gennem årene, så det var dejligt endelig at få mulighed for at spise …