Piskeriset på Eventyr

Gemalen og jeg har gennem flere år talt om at besøge Falsled Kro på Fyn, for vi har hørt så meget godt om stedet. Vi har dog vægret os mht. prisen, som hurtigt ryger op i adskillelige tusinde kroner per person. Det skyldes blandt andet, at Falsled Kro ligger ret afsides, så det mest nærliggende er at overnatte på kroen efter endt spisning, og det er ikke billigt.

Men men – det kan også gøres for færre penge. Det fandt vi ud af, da gemalen gav mig en middag hos Falsled Kro i julegave. For det første behøver man ikke partout at overnatte på kroen – der findes et udmærket lille hostel 100 meter derfra, så der overnattede vi (gør du det samme, så husk ørepropper – der er ret lydt). Og for det andet tog vi den næststørste menu på seks retter, som kostede lidt over 1000 kr person. Det er en ganske rimelig pris for mad af den standard, når man sammenligner med de københavnske restauranter på samme niveau.

Men tilbage til selve spiseoplevelsen. Da vi ankom til Falsled Kro, blev vi vist hen i en hyggelig opholdsstue, hvor vi skulle vente en kort stund. Vi blev spurgt, om vi ville have lidt at drikke, og vi valgte begge en gin & tonic. En rimelig dyr sag – mener den kostede omkring 135 kr – men udmærket. Til drinken fulgte et par obligatoriske snacks:

En creme rørt på rygeost og toppet med fintrevet parmesan samt to tynde og meget sprøde maltstænger.

… og luftige chips drysset med tomatpulver. Begge var fine små snacks, som vi nød, og så snart de var fortæret, blev vi vist hen til vores bord.

Ved bordet fortsatte strømmen af små appetizers. Tre små serveringer blev sat foran os. Den første var et æggebæger med en lun krydderurtecreme, hvor der på bunden skjulte sig et stykke stegt andekød og et marineret vagtelæg. Lækker lille anretning, som forsvandt som dug for solen!

Den anden var disse fine små sager, der bestod af røget laks, der var toppet med karse og lagt i små sprøde dejskåle. Meget enkel men også ganske fin.

Den sidste var disse små pudseløjerlige tingester, der bestod af stivnet tomatkompot serveret mellem to små kikseagtige flager.

Nu kom der også kage kuvertbrød på bordet. De mørke maltbrød havde både set smør og honning, så de smagte nærmest som dessert (og det gør bestemt ikke noget!), mens de aflange brød ‘kun’ havde set smør. 

… og apropos smør var der også to slags – en traditionel udgave og så den marmorerede med malt i. Begge var yderst velsmagende.

Nu kunne selve middagen begynde. Vores første ret var stenbiderrogn serveret på et lage af tyndt skåret selleri og lidt andet grønt, kærnemælkscreme samt tørret, pulveriseret oliven. Ved siden af lå en af årets første asparges. En rigtig dejlig servering, der smagte af forår. De friske salte rogn blev heldigvis ikke overdøvet af de andre råvarer men smeltede sammen til en herlig balanceret smagsoplevelse. Mmm!

Den første vin i glasset var Cantayano Verdejo 2015 fra Issac Cantalapiedra. Her fik vi allerede en idé om, at dette ville blive en aften, hvor vinene ville overraske positivt, for denne her var virkelig dejlig. En skøn hvidvin som havde en skøn balance mellem syre og sødme med et snert af æble og lidt nøddeagtig fedme. Ganske interessant vin.

Vi blev i havtemaet, for næste ret betod af pighvar og østers, der var serveret med spæde spinatblade, små fine løg samt en sauce lavet på Vin Jaune. Igen en mild ret, hvor de øvrige råvarer ikke overdøvede den milde fisk men supplerede med både friskhed og fedme.

Til denne ret fik vi Puligny-Montrachet 2010 fra Francois Carillon. En letgylden vin som overraskede ved at have en forholdsvis blomstret smag. En let vin med en tilpas sødme. 

Ved den tredje ret bevægede vi os over i en lidt anden boldgade. Her blev små stykker af vagtel serveret i en kraftig suppe sammen med morkler, hestebønner, jernurt og stikkelsbær. Her var en god dybde i smagen – mørk og fyldig, så den passede til vildtkødet. Stikkelsbærrene var med til at pifte retten op, så den også fik lidt syre. Det var måske mere en efterårsret, men det kunne vi godt tilgive dem for, når nu den smagte så godt.

Spätburgunder 2013 fra Weingut Wageck blev serveret til. Her var vi selvfølgelig over i en tungere vin, som havde en mørk og nærmest muldjordsagtig duft med friske urter og mørke bær. Jeg var lidt i tvivl om hvilke bær, den helt nøjagtig smagte af men vinen var ikke så kraftig og havde stadig en fin syrlighed.

Aftenens hovedret bestod af krogmodnet gris, og den var så mør, at den nærmest kunne skæres over med øjenvipperne! Den var penslet med trøffelmasse og blev serveret sammen med porrer, ramsløg og en syndig god sauce. En herlig ret, hvor man nærmest kunne høre englene synge, mens man spiste. Tallerkenen, den blev serveret på, var i øvrigt meget stor, så billedet snyder lidt mht. størrelsesforholdene.

Til hovedretten fik vi Brunello di Montalcino 2011 fra Cordella. En Brunello er jo næsten altid et sikkert hit (hos mig), og denne var ingen undtagelse. En rødvin med en vis fylde uden at den dog bliver lige så svulstig og vulgær som for eksempel Amarone. Den havde et lille touch af peber og en vis syre, der gik godt sammen med det fede svinekød.

Nu kom der ikke bare én men tre glas vin på bordet på samme tid! Vi var nemlig nået til Falsled Kros store ostebræt, og her fulgte der tre vine med. Vi fik ikke at vide, hvad det var men blev opfordret til at gætte, og vi fejlede totalt! Den første vin smagte fuldstændig som en portvin, mens de to næste smagte hhv. som en Sauternes og en dessertvin med hyldeblomst i. Ingen af delene var dog korrekt, men det gjorde ikke smagsoplevelsen dårligere – tværtimod var det ret interessant at høre tjeneren fortælle om, hvordan de havde fundet frem til de enkelte vine.

De tre vine var: 

Sancerre Les Chasseignes 2014 fra Domaine Fouassier, Chardonnay 2014 fra Seresin og Aureo Semi Dulce 1954 fra Terragona.

Men nu det vigtigste – det store ostebræt. Det viste sig at dække over en stor vogn fyldt med ost! Jeg ved ikke, hvor mange forskellige, de havde – mindst 30 tror jeg – og der var lidt for enhver smag. De spurgte, hvad vi var til, og jeg sagde, at jeg ikke var til kommenost og heller ikke ville have noget, der var kraftigere end Roquefort. Straks foreslog tjeneren selvfølgelig, at jeg skulle smage en mild Roquefort, de havde på lager, og derefter sammensatte han denne tallerken til mig:

En ostepalet….!

Sammen med ostene fik vi kiks og to slags brød.

Nu elsker jeg jo ost, så dette indslag tog selvfølgelig kegler hos mig. Tjeneren fortalte, at de kun havde 1-2 personer om måneden, som frabad sig ost, og det var som regel mælkeallergikere. Selv folk, der normalt ikke spiser ost, kan ikke lade være med at prøve, når nu udvalget er så stort, og de havde da også et virkelig godt udvalg.

Da vi havde spist ostene, blev vi spurgt, om vi ville have mere, og her måtte vi vifte med det hvide flag og takke nej. Der kom jo også en dessert bagefter…

Nu var der faktisk ikke plads til mere i maven, så jeg er glad for, at aftenens sidste ret var en lille sag. Den bestod af frugtflæsk lavet på forskellige citrusfrugter samt en lille mild kage og en is lavet på blandt andet birkesaft. Nåja, og en meget smuk tuille formet som en gren. Desserten fik ikke helt den opmærksomhed, den fortjente, men vi var også godt mætte på dette tidspunkt.

Til desserten blev vi forkælet med en Riesling Auslese Brauneberger Juffer-Sonnenuhr 2006. En virkelig dejlig vin, der havde sødme uden at blive hverken sirupsagtig eller smage ekstremt meget af vanilje. Til gengæld havde den noter af ananas og muligvis også noget fersken. Meget lækker og balanceret.

Betjeningen var yderst kompetent. Tjenerne kunne sagtens svare, når vi spurgte ind til nogle af retterne, men havde også et glimt i øjet, og de formåede i den grad at skabe en hyggelig stemning.

Maden hos Falsled Kro er velkomponeret, men vinene gav lige det ekstra til smagsoplevelsen. De matchede maden særdeles godt og havde samtidig så mange nuancer, at jeg sad bagefter og overvejede, om jeg skal prøve at finde nogle af dem hos vinhandlere.

Jeg er rigtig glad for, at vi endelig fik besøgt Falsled Kro. Det er ikke en billig oplevelse, men det er bestemt pengene værd. Jeg hiver de sjældne seks stjerner og sender dem i retning af sydfynske Falsled Kro.