Recent Posts

Vikingegryde

Vikingegryde

I vikingetiden blev en del retter tilberedt i gryde over bål, så jeg har selvfølgelig lavet en stor portion vikingegryde – dog på komfuret, for weekendvejret har ikke budt på særlig godt bålvejr i denne måned. Suk. Nå, men så er det godt, at man …

Bytur i Roskilde

Roskilde har meget at byde på – også når det gælder gastronomi. I løbet af det sidste halve år er der kommet mange nye, spændende barer og spisesteder i Roskilde i området tæt på stationen. Vi så det som en god anledning til at prøve …

Perlebygsuppe med kylling

Perlebygsuppe med kylling

Vikingernes måltider bestod ofte af grød eller suppe, og dengang brugte man langt oftere byg og rug i madlavningen, end man gør i dag. Jeg måtte selvfølgelig lave en suppe – en perlebygsuppe helt bestemt – som blev tilføjet kyllingekød, kål og svampe. Den blev lavet på skroget af en kylling, jeg havde stegt lige inden og derefter pillet kødet af. Noget af det blev brugt som fyld i denne perlebygsuppe, mens resten af kødet blev gemt til andre retter.

Perlebygsuppe med kylling og kål

2 personer

1 skrog af en kylling
ca. 1 liter vand
4-5 enebær
1 dl perlebyg
1½-2 dl kogt kyllingekød, plukket i små bidder
2 blade spidskål
100 g svampe, rensede og skåret i mindre stykker

Put kyllingeskroget, vand, enebær og perlebyg i en kasserolle og lad det småsimre i 1-1½ time under et låg, der sidder lidt på sned. Tag kasserollen af varmen, når væden er kogt ind til halv mængde.

Pil kyllingeskroget og enebærrene op af suppen. Stil kasserollen tilbage på komfuret og put kyllingekødet i sammen med svampene. Skyl spidskålsbladene og riv dem i mindre stykker og put dem i suppen. Lad din perlebygsuppe simre i nogle minutter, indtil kålen begynder at blive blød. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis du synes, at suppen bliver for kompakt. Smag til med salt og servér den med det samme.

Note: Denne perlebygsuppe er – som det meste vikingemad – ret mild i smagen. Man brugte selvfølgelig krydderurter dengang, men havde ikke samme store udvalg som vi har i dag og heller ikke så mange krydderier med kraftig smag.

Citronsnegle

Citronsnegle

Citronsnegle… mmm… Er du fast læser af bloggen, så ved du, at jeg har et virkelig blødt punkt hvad angår citroner, så alle citronbaserede kager og desserter er selvfølgelig lige noget for mig! Jeg er dog ikke den eneste citrus lover – jeg ved, at …

Varm mjød med æble

Varm mjød med æble

Kan varm mjød være vikingeudgaven af gløgg? Det har jeg besluttet, at det kan, og jeg mener også, at jeg har set det hos et af de danske vikingecentre på et tidspunkt. Ideen er i hvert fald meget sjov. Smagen vil selvfølgelig variere noget i …

Hjemmelavet smør

Hjemmelavet smør

Hjemmelavet smør er overraskende noget, jeg ikke har prøvet før, men det måtte jeg naturligvis lave i forbindelse med mit vikinge-benspænd. Jeg skal jo have noget at smøre på de fladbrød, jeg har tænkt mig at bage en af de nærmeste dage.

Hjemmelavet smør er utrolig let at lave – det kræver blot noget fløde, en skål, en god elpisker samt lidt salt.

Du hælder fløden i skålen og derefter pisker du fløden – først til skum og derefter videre, indtil det begynder at gryne. Pisk videre (ved høj hastighed) indtil massen deler sig i smør og væde. Sidstnævnte hælder du fra (du kan eventuelt bruge det i en brøddej), og smørret vipper du op i et rent klæde og blander lidt fint salt i. Tryk det sammen, så det resterende væde trykkes ud af smørret og vupti – så har du en fast smør til at smøre på dine vikingefladbrød eller til at stege kød og grøntsager i.

Friterede sild

Friterede sild

Friterede sild er ikke noget, jeg har prøvet før, så da jeg fandt en opskrift på dette i gemmerne – vist nok fra et gammelt Spis Bedre-blad – så måtte jeg selvfølgelig lave det! Jeg justerede på nogle af mængderne, og så serverede jeg dem …

Medaljer med appelsingelé

Medaljer med appelsingelé

Disse medaljer med appelsingelé er min fortolkning af den klassiske kage, medalje, som normalt er to runde mørdejskager lagt sammen om flødeskum og vaniljecreme og derefter pyntet med glasur og rød gelé. Jeg syntes dog, det kunne være sjovt at lave en appelsin-udgave – og …

Februar: Vikingemad

Februar: Vikingemad

Rimer vintermad på vikingemad? Det håber jeg, for februar måneds benspænd bliver mad inspireret af vikingetiden, og da det til tider godt kunne være noget bastant føde, så tænkte jeg, at det ville passe godt til februar. Det kan jo være, at vi får kulde og sne i denne måned – man ved aldrig.

Men hvad spiste vikingerne så? Ifølge de fund, man har gjort, så har kosten i høj grad bestået af grød, grøntsager, fisk, brød, korn, kød, mælkeprodukter og bær. Dengang var maden selvfølgelig langt mere sæsonbetonet, end madlavningen er i dag, men der blev dog røget og saltet en del kød og fisk, så det kunne holde sig vinteren over. Mad blev tilberedt over bål, og det bliver nok her, jeg kommer til at snyde lidt, for det bliver altså ikke hver gang, at jeg hiver vores grill frem, når der skal kokkereres.

Så passer månedens benspænd i øvrigt også godt med, at jeg pt. er i gang med at brygge mjød, men mere om det senere i denne måned.

Krondyrs-hotdogs

Krondyrs-hotdogs

Disse krondyrs-hotdogs er rosinen i pølseenden – eller hvad man nu skal sige – i pølse-benspændet. Ja undskyld, jeg kunne ikke nære mig. Men altså et pølse-benspænd bliver jo nødt til at have mindst én hotdog-variant, og det blev til krondyrs-hotdogs, da jeg fandt en …