Fyldte snackpebre, solbærsmoothie
Nu fik jeg endelig tid til at prøve at lave fyldte snackpebre! Det er en ret, jeg flere gange har tænkt på at prøve, for jeg synes, de er så dekorative, og så er det jo en god måde at bruge flere grøntsager i madlavningen.
I går nulrede vi rundt herhjemme og fik ordnet nogle praktiske ting. Jeg ville gerne have nået mere, men min bevidsthed var temmelig glad for at holde ferie, så der blev også tid til computerspil og ikke mindst serie-kigning – vi fik set tredje sæson af Battlestar Galactica færdig og sikke en afslutning! Nu er spørgsmålet, om vi snarest muligt skal kaste os over fjerde og sidste sæson, eller om vi skal vente lidt – det er jo den sidste sæson, og det bliver helt mærkeligt at afslutte den…
Fyldte snackpebre
4 personer
250 g hakket oksekød
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
madolie
en dåse tomatkoncentrat
1 tsk paprika
1 tsk timian
½ tsk salt
4 snackpebre
lidt revet ost
Svits løget og hvidløgene i lidt olie og tilsæt oksekødet. Steg det igennem og tilsæt så krydderierne samt tomatkoncentratet og en sjat vand. Lad det stå og boble, mens du skærer toppen af snackpebrene og renser dem for kerner – husk at gemme toppen! Put kødsaucen forsigtigt i hver snackpeber med en ske og sæt toppen på igen med tandstikkere.
Læg snackpebrene i et fad, smør dem med lidt madolie, og sæt dem i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Drys osten på efter 10-15 minutter.
Note: Jeg lavede denne mængde kødsauce, men skulle kun bruge til to snackpebre – resten af kødsaucen bliver gemt til aftensmaden i morgen. Det er en god og enkel måde at mindske kødforbruget på, uden at man føler, at der mangler noget. Retten blev serveret med ris og en grøn salat bestående af strimlede salatblade, agurketern, lidt finthakket frisk koriander, lidt olivenolie og citronsaft.
Solbærsmoothie
2 glas
2½ dl kærnemælk med citron og rørsukker
2 dl frosne solbær
1 lille banan
3 tsk sukker
Alle ingredienser blendes.
Note: Normalt bruger jeg så lidt sukker som muligt, men både solbær og kærnemælk er ret syrlige, så der var brug for lidt sødme til smoothien. Selvom jeg tilføjede sukker, var den stadig ikke specielt sød, men det var nu en ganske fin variant alligevel – smoothies behøver ikke at være søde hver eneste gang.
Fyldte snackpebre er en af mine favoritter, det dejlig nemt og bagt peberfrugt smager super godt:)
Jeg kan godt li at min smoothie er en smule syrlig, så måske den her er noget for mig:)
Hvor skægt! Vi smed både snackpebre og frugt til smoothies i indkøbskurven igår.. Dejligt med lidt ideer.. De fyldte pebre må prøves en af dagene 🙂 MetteSofie
Synes altid det er tomt, når man afslutter en serie…
Vi har set Star Trek Genrations… Der efter så vi Star Trek Voyager..
Er begyndt på Star Trek Deep Space 9, men den kan vi ikke rigtig lide…
Så… vi er serie løs hihihi
Bret Easton Ellis….. Var det ikke ham der skrev American psycho ??
Uhhh det var virkelig en bog der fik hårende til at rejse sig på mig -ss-
Du må endelig fortælle hvordan denne bog er 🙂
Tro det eller ej … I går hjembragte jeg en smoothie-“koge”bog. Du har virkelig haft indflydelse på smoothie-fronten. Så mon ikke jeg snart skal kaste mig ud i det;o)
Og hvor er jeg bare sulte. Kunne godt fortærre sådan en peberfrugt – NU!
MissMuffin – sådan en fyldt peberfrugt er altså kræs – og så ser det tilmed pænt ud 🙂
Ugler i posen – hehe, det må være din sjette sans, der vidste, hvad jeg var ude på 😉
Det er skønt med frugt i fryseren, der kan bruges til smoothies i en hurtig vending!
Jule Mig – jeg sad så sent som i morges og kiggede på et tilbud på fem sæsoner af Star Trek (ved ikke hvilken udgave) og overvejede, om det var noget… men nu har vi allerede flere serier, der ligger og venter på os, så jeg må hellere holde mig i skindet! 😀
Men jeg kan kraftigt anbefale Battlestar, hvis I ikke allerede har set den. Heroes er også udmærket – især første sæson – men jeg er ikke kommet i gang med tredje sæson endnu, så jeg ved ikke, om den holder hele vejen.
Vibeke – det var det nemlig! Indtil videre har forfatteren lavet en overraskende drejning (som jeg burde have vidst på forhånd, men jeg havde ikke fået læst omslaget, da jeg fiskede den frem fra boghylden), og han skriver godt. Det tegner godt indtil videre 🙂
Hanne – muærhæhæh! 😉
Tror jeg vil lave nogle lidt mere quirky/udfordrende her i løbet af foråret – jeg har en tendens til at følge samme sikre mønster med lidt udsving, så det kunne være sjovt at gøre op med det.
Glæder mig til at høre om dine smoothies-erfaringer!
Uhm lækre opskrifter! Elsker computer spil – man mangler bare mere tid. Havd spiller du? Det er trist når man afslutter en serie så prøv at trække det lidt ud. KNUS og godt nytår
Tina – lige pt. spiller jeg Plants vs. Zombies og Torchlight. Skal have gjort Neverwinter Nights 2 færdig, og så venter Left 4 Dead 2 på mig. Jeg købte en række computerspil på STEAM her i juledagene, hvor de havde udsalg, og der venter mange gode oplevelser de næste måneder 🙂
Dine fyldte snackpebre lyder rigtig dejlige! Det har jeg aldrig prøvet at lave, men det vil straks gøre, da i altid har snackpebre i køleskabet. Derimod stritter nakkehårene, bare du nævner Bret Easton Ellis – jeg tænker straks American psycho 🙂
Madame – mange tak! Syntes det var sjovt at gøre det lidt anderledes, og så var det en let måde at få flere grøntsager og mindre kød i aftensmaden 🙂
Hehe – ja, den bog har han fået megen omtale på 😀
Hov, så faldt jeg sørme lige over din blog 😀 Her ser rigtig spændende ud! Især er jeg fascineret af dine mange smoothie-opskrifter, og må derfor hellere følge med fremover!
God mandag aften.
– Bitten
Mmm, det må på min to-do-liste (som efterhånden kræver at jeg bliver 250 år gammel! *lol*), fyldte grøntsager smager dejligt og så er det en god måde at få grøntsager på 🙂
Det er godt nok også lang tid siden jeg har læst Brett Easton Ellis. Jeg tror den sidste jeg læste var “glimmer” eller “glamour”, noget i den retning. Jeg har dog hørt meget godt om Lunar Park, så jeg er spændt på hvad du synes om den….
Mange hilsner
Birthe
Hej Bitten!
Det skal du være meget velkommen til 😉
Jeg har noget mere frugt i fryseren, jeg snart vil have brugt, så mon ikke jeg får blogget lidt flere smoothie-opskrifter denne måned? Det håber jeg i hvert fald selv på 🙂
NYBH – haha, sådan en liste har jeg også! 😀
Det må næsten være Glamorama, du har læst? Den har vi stående på boghylden, men ingen af os har fået læst den endnu (og jeg kan efterhånden ikke huske, hvor vi har den fra – pinligt!), men hvis Lunar Park holder, så kan det være, jeg også får læst Glamorama i overskuelig fremtid 🙂
Nemlig – “Glamorama”, pinligt at jeg ikke kunne huske det, men det var da lidt derhen ad 😉
Mange hilsner
Birthe