Måned: oktober 2021

Grillet lammeculotte

Grillet lammeculotte

Vi fik grillet lammeculotte for nylig, for selvom efteråret ind imellem viser tænder, så er grillen ikke gemt bort. Lammekød skal ikke have så lang tid på en grill, så det er helt perfekt, nu hvor mørket falder på tidligere og tidligere på aftenen. Jeg 

Restaurant Komfur

Restaurant Komfur

Jeg fortsætter stimen af restaurantanmeldelser fra det jyske, hvor jeg i sidste måned spiste på Restaurant Komfur sammen med nogle kolleger. Restauranten har ikke alene fået rigtig god omtale – det er også et spisested, hvor man kan vælge forskellige retter, selvom man kommer mere 

Lyonnaise kartofler

Lyonnaise kartofler

I sidste måned prøvede jeg Lyonnaise salat, og i denne måned er turen kommet Lyonnaise kartofler! Begge retter er selvfølgelig opkaldt efter den franske by Lyon, der ligger i den østlige del af landet. Lyonnaise kartofler består – udover de helt oplagte kartofler – også af løg og smør og kan godt sammenlignes med de danske brasekartofler. Den franske udgave toppes ofte med hakket persille.

Lyonnaise kartofler

4 personer

800 g mediumstore faste kartofler
2 mellemstore løg, skåret i tynde ringe
ca. 50 g smør
salt og peber
1 dl friskhakket persille

Smelt halvdelen af smørret i en stor, dyb pande. Hæld løgringene i sammen med en tsk salt og steg dem ved lav varme i 15-20 minutter, indtil de bliver bløde og letgyldne. Mens de steger, skræller du kartoflerne og skærer dem i tynde skiver. Bring en stor gryde vand i kog og kog kartoffelskiverne i 2-3 minutter. Hæld vandet fra.

Tag løgringene af panden og smelt resten af smørret på panden. Hæld kartoflerne i og steg dem ved lav varme (dog gerne lidt højere end løgene) i 15-20 minutter, indtil de begynder at blive gyldne og sprøde. Vend løgene i kartoflerne og smag til med salt og peber. Slut af med at drysse persille over og servér dine Lyonnaise kartofler med det samme.

Note: Det er en simpel men velsmagende ret. Lyonnaise kartofler kan selvfølgelig serveres som tilbehør til mange forskellige retter – og ikke kun de franske 🙂

Restaurant Vækst

Restaurant Vækst

De seneste måneder har vi primært spist ude i forbindelse med ferier i det jyske, men i sidste måned nåede jeg dog forbi Cofocos Restaurant Vækst sammen med en flok venner. Restaurant Vækst ligger i det centrale København og fokuserer på det nordiske køkken og 

Laktosefri kage uden hvedemel

Laktosefri kage uden hvedemel

For et par uger siden havde vi besøg af HomemadeHeaven + kæreste, og der serverede jeg denne laktosefri kage som dessert, da hun desværre ikke kan tåle laktose. Jeg besluttede mig for at bruge min kastanjekage som udgangspunkt. En ret saftig og lækker kage, hvor 

Lammeragout

Lammeragout

Jeg kunne ikke stå for denne lammeragout, som jeg faldt over i forbindelse med researchen til mit franske benspænd. På fransk hedder den navarin printanier og er en forårsret, men jeg har snydt lidt og undladt majroer og bladselleri (sidstnævnte fordi det er en af de få råvarer, jeg ikke kan lide) samt brugt frosne ærter og bønner. Og det er faktisk slet ikke så tosset med sådan en ret, der smager lidt af sommer, nu hvor efterårskulden så småt indfinder sig.

Den oprindelige opskrift stammer fra kogebogen ‘Fransk simremad’.

Lammeragout

6-8 personer

800 g lammekød, skåret i tern
smør eller olie til at stege i
1 tsk rørsukker
3 fed hvidløg med skal
2 tsk timian
10-12 blommetomater
2 spsk hvedemel
3 dl hvidvin
5 dl lammebouillon eller grøntsagsbouillon
200 g små kartofler, skrællede
5 gulerødder, skrællede og skåret i mindre stykker
200-300 g små ærter
200 g grønne bønner
2 dl perleløg
salt og peber

Hæld fedtstof i en gryde og brun kødet i det. Drys sukker over og lad det simre i nogle minutter, så sukkeret smelter. Tilsæt hvidløg, timian og tomater. Drys mel over og rør godt rundt, inden du hælder vin og bouillon over. Fjern eventuelt skum fra overfladen og lad så retten simre ved lav varme i en times tid. Tilsæt så kartofler og gulerødder og lad det simre videre i 15 minutter. Hæld til sidst ærter, bønner og perleløg i og lad retten simre i nogle minutter uden låg, indtil grøntsagerne er møre. Smag til med salt og peber.

Lammeragout kan spises, som den er, men du kan også vælge at servere noget godt, friskbagt brød til.

Note: Mm, det er altså en dejlig ret! Den har et strejf af sommersmag og er ikke så tung som de klassiske simreretter, der ellers indfinder sig på dette tidspunkt – såsom Boeuf Bourguignon.

Hvad får du i bloggens nyhedsbrev?

Hvad får du i bloggens nyhedsbrev?

Vidste du, at bloggen har et nyhedsbrev? Det udsendes ca. to gange om måneden, og du kan tilmelde dig her på siden. I nyhedsbrevet skriver jeg lidt om, hvad jeg går og pusler med, og så får du links til de seneste opskrifter, der er 

Restaurant Domestic i Aarhus

Restaurant Domestic i Aarhus

Så er det endelig blevet tid til sommerferiens sidste hængeparti – nemlig vores besøg hos Restaurant Domestic i Aarhus. Det var et besøg, vi havde set frem til, da restauranten har fået utrolig flotte anmeldelser og tilmed en Michelin-stjerne for nogle år siden. Jeg prøvede 

Palmiers – smørkager

Palmiers – smørkager

Du kender muligvis palmiers som en købe-småkage, men vidste du, hvor lette de er at lave selv? Jeg har jo lovet lidt flere søde sager i forbindelse med mit franske benspænd, og her må jeg selvfølgelig bage disse fine franske småkager.

Da jeg kiggede efter en opskrift på palmiers, opdagede jeg, at de typisk laves på en mere kompakt udgave af butterdej i stil med den smørdej, som jeg brugte til tarte tatin. Så jeg brugte selvfølgelig den opskrift som base og tilføjede noget ekstra rørsukker til at vende dem i.

Palmiers

(fik ikke talt, men tror jeg fik ca. 30 småkager)

Dej:
3½ dl hvedemel
1 spsk rørsukker
et lille knips salt
120 g koldt smør
2 spsk creme fraiche
en smule salt

ca. 1½-2 dl rørsukker til at vende dem i.

Rør mel, salt og sukker sammen i en skål. Skær smørret i små stykker og put dem i melet. Gnid dem ud i melet og tilsæt til sidst creme fraiche, så du kan samle dejen. Læg den i køleskabet en halv times tid. Rul den derefter ud i et rektangel på et lidt meldrysset bord. Drys 1 dl rørsukker ud på en anden del af køkkenbordet. Løft forsigtigt dejen og læg den oven på sukkeret. Tryk den let ned i sukkeret og drys resten af sukkeret oven på dejen. Brug en lineal til at finde og markere midten på den brede side af rektanglet. Rul nu først den venstre side ind mod midten – stop et par cm før. Rul dernæst den højre side ind mod midten og stop et par cm før. Tryk de to sider let mod hinanden og læg rullen på et stykke bagepapir, inden du giver den ca. 20 minutter i køleskabet.

Skær nu rullen i skiver og vend de små palmiers på bordet med rørsukker, inden du lægger dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter, indtil de er gyldne. OBS – hvis dejen er hård, kan den let knække i midten, når du former småkagerne, så dejen skal ikke ligge i køleskabet for længe.

Lad dem køle helt af, inden du lægger dem i en lufttæt kagedåse.

Note: Uha, disse palmiers er stærkt vanedannende. Jeg er ellers ikke typen, der snacker småkager, men disse var svære at holde fingrene fra. Heldigvis var gemalen og vores gæst også ret glade for dem, så de forsvandt hurtigt 😉

palmiers, småkage, fransk, kage, smør, hvedemel, creme fraiche, rørsukker
Fransk linseret – vegetarret

Fransk linseret – vegetarret

Det franske køkken indeholder naturligvis også en del vegetarretter, og her faldt jeg over en fransk linseret, som lød ret lækker. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Champagne Tastes. Jeg udelod bladselleri (som er en af de få råvarer, jeg ikke kan fordrage) og