Linse-hummus og grøntsagstårn

linse-hummus, hummus, humus, linise-humus, sorte linser, olivenolie, tahin, hvidløg, citronerI går havde jeg besøg af en lille flok venner – herunder også Vegetarvennen, hvilket selvfølgelig betød, at jeg lavede en masse dejlige vegetarretter! Til frokost fik vi blandt andet denne linse-hummus lavet på sorte linser. Måske ikke den mest fotogene ret, men ikke desto mindre en dejlig variant af den klassiske hummus.

Jeg lavede min linse-hummus på sorte linser, men du kan selvfølgelig også lave den på røde eller grønne linser.

Linse-hummus

150 g sorte linser
1½ spsk tahin
1½ dl olivenolie
2 fed hvidløg
saften fra en citron
salt og peber

Kog de sorte linser, indtil de er møre. Gem et par tsk til at pynte din linse-hummus med, når den er færdig. Blend resten af de kogte linser med tahin, olivenolie og hvidløg. Smag til med citronsaft, salt og peber. Vil du gerne have en mere lind linse-hummus, kan du tilsætte lidt vand. Drys lidt kogte sorte linser over din linse-hummus lige inden servering (det kan udelades, hvis du har glemt at tage linser fra).

Note: En mild og cremet linse-hummus, der er god som tilbehør til grøntsager eller som fyld i et madbrød.Jeg foretrækker en ret lind hummus, men kan du bedre lide, når hummus er mere kompakt og ‘smørbar’, så brug lidt mindre olivenolie i denne linse-hummus.

Jeg serverede min linse-hummus sammen med en række andre vegetarretter – blandt andet denne stabel stegte squash- og aubergineskiver, der var toppet med en rest kogte sorte linser samt friske basilikumblade.

squash, aubergine, basilikum

Kalveragout med pasta

kalveragout, ragout, oksekødsragout, oksekød, pasta, tomatsauce, tomater, løg, basilikum, hvidløg, rødvinIndtil nu har jeg lavet al pasta selv i forbindelse med månedens pasta-benspænd, men sidste weekend valgte jeg at lave en ret, hvor jeg skulle bruge ‘skålformet’ pasta, og da jeg ikke har en superavanceret pastamaskine, så måtte jeg i supermarkedet for at købe ind. Det blev til disse gnocchi sardi, som jeg fandt i Irma, og de blev kombineret med en langtidssimret kalveragout.

Men hvorfor var det vigtigt, at pastaen var skålformet? Se, pasta er ikke bare mad for italienerne – det er nærmest en religion. Som udefrakommende kan det godt virke som en anelse skørt, når italienerne i dybeste alvor fortæller, at man ikke bare kan bruge de forskellige pastatyper, som man lyster. Der er ganske enkelt pastaretter, de nægter at servere, hvis ikke de har præcis den pasta, der hører sig til!

Men der er noget om det, for pastaens størrelse, udformning og struktur kan bestemt påvirke oplevelsen af retten. Til min kalveragout havde jeg brug for en pastatype, der kunne opsamle noget af den dejlige tomatsauce, og her var disse skålformede pasta-gnocchi ganske glimrende. Jeg tror dog, at en skålformet pasta, der var lidt mere ‘åben’, ville have været endnu bedre.

Det kan i øvrigt være, jeg skriver lidt mere om forskellige pastatyper i slutningen af mit pasta-benspænd.

Kalveragout med pasta
2 personer

300 g skært oksekød
1 løg, skåret i tynde både
olivenolie
1 spsk basilikum
1 dåse flåede tomater
3 fed hvidløg, hakkede
1½ dl rødvin
smag til med salt, peber og balsamicoeddike

Tilbehør:
‘skålformet’ pasta – for eksempel disse gnocchi-skaller
friskrevet parmesan
friske basilikumblade

Hæld lidt olivenolie i en gryde og svits løgbådene og hvidløgene i et minuts tid. Tilsæt kødet og brun det godt, inden du tilsætter tørret basilikum, tomater og rødvin. Læg låg på gryden og lad din kalveragout simre videre i ca. 2½ time ved svag varme. Rør i den et par gange undervejs og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis den er ved at tørre ud.

Kog pastaen – sørg for, at den stadig har lidt bid, når du hælder vandet fra og overhælder pastaen kort med lunkent vand (ellers fortsætter pastaen med at ‘koge indvendig’ og risikerer at blive blød og splattet).

Vend din kalveragout i pastaen og drys parmesan og basilikumblade over inden servering.

Note: Mør, enkel og velsmagende kalveragout, der næsten laver sig selv. Nu har sommeren jo været noget blandet indtil videre, så det føltes ikke særlig unaturlig at lave simremad, selvom det egentlig er noget, jeg forbinder med efterår og vinter.

Hjemmelavet jordbærsodavand

jordbærsodavand, jordbærsaft, jordbærsirup, jordbær, sommerdrik, sommerdrink, danskvand, rørsukkerHer er en enkel opskrift på en hyggelig sommerdrik – nemlig hjemmelavet jordbærsodavand. Det er helt sikkert noget, du kan score billige points på hos børnene 🙂

Du skal bruge kold jordbærsirup (lavet uden vanilje) samt danskvand (gerne en udgave, der bobler meget). Blandingsforholdene kan variere, da det kommer an på, hvor koncentreret din jordbærsirup er, og hvor kraftig/mild du vil have din jordbærsodavand. Prøv dig frem! Du kan evt. smage den til med lidt citronsaft, hvis den skal være lidt mere syrlig.

Jordbærsodavand kan selvfølgelig nydes, som den er, men du kan også bruge den som base for en lækker velkomstdrink til sommerfesten. Her blander du blot lidt alkohol i din jordbærsodavand – og evt. lidt blandede bær.

God fornøjelse – og god weekend!

Nougathorn

nougathorn, wienerbrød, kage, dessert, bagværk, hvedemel, æg, gær, mælk, nougat, marcipan, chokolade, mørk chokoladeOp til ferien skal man jo have feriekage med på arbejde… eller, det er i hvert fald velset 🙂

Jeg bagte nougathorn til mine kolleger, og kagerne vakte heldigvis lykke. Dejen til disse nougathorn indeholder en del smør, hvilket gør, at de smager absolut bedst samme dag, de er bagt. Jeg sørgede for at bage dem aftenen inden, at de skulle serveres, og de var heldigvis stadig gode. Ikke helt så saftige som aftenen før, men stadig ganske fine. Jeg overvejer dog, om ikke man kan udskifte lidt af mælken med f.eks. kærnemælk, hvis man først vil servere disse nougathorn dagen efter. Kærnemælk er nemlig med til at holde bagværk saftigt og blødt i længere tid.

Jeg fandt en opskrift på nougathorn hos Newyorkerbyheart, men ændrede lidt på dejen samt på fyldet, og så dekorerede jeg mine nougathorn med mørk chokolade i stedet for nødder og perlesukker.

Nougathorn
18 stk.

2½ dl mælk
25 g gær
75 g smør
½ tsk salt
1 spsk rørsukker
7 dl hvedemel

Fyld:
100 g nougat
105 g marcipan

Pynt:
1 æggehvide
30-40 g mørk chokolade, smeltet

Opvarm mælken ved mediumvarme i en kasserolle sammen med smør. Tag kasserollen af komfuret, så snart smørret er smeltet. Lad mælken afkøle lidt, indtil den er håndvarm. Rør gæren ud i mælken og tilsæt salt og sukker. Rør melet i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Læg den i en skål med et fugtigt viskestykke over og sæt den til hævning et lunt sted i en halv times tid.

Del dejen i tre lige store kugler og rul hver kugle ud til en cirkel. Del hver cirkel i seks lige store stykker. Læg et stykke nougat og et stykke marcipan i den brede ende af hver stykke dej. Rul dem sammen fra den brede ende og form til horn (se formen på billederne). Læg dine nougathorn på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve en halv time. Pensl dem derefter med æggehvide og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. OBS – jeg fordelte mine nougathorn på to bageplader, da jeg var bange for, at de ellers ville ligge for tæt.

Lad nougathornene køle af, inden du dekorerer dem med smeltet chokolade.

Note: Fine, bløde nougathorn med sød midte. En herlig eftermiddagshapser eller servering til kaffen.

nougathorn, wienerbrød, kage, dessert, bagværk, hvedemel, æg, gær, mælk, nougat, marcipan, chokolade, mørk chokolade

Il Senso

Il Senso, vinbar, vinbarer i København, restauranter i København, restaurant, madanmeldelse, restaurantanmeldelseTidligere på måneden var jeg på vinbar med en af mine venner – nærmere bestemt Il Senso i København. Il Senso kan byde på små kolde retter og enkelte varme retter i vinbaren, men stedet har også en restaurant, hvor man kan vælge en menu på tre til fem retter. Når jeg skriver restaurant, så er det ikke fordi, at vinbar og restaurant er fuldstændig adskilt – vi sad i den del af Il Senso, som jeg vil mene er selve vinbaren, men det skyldtes måske, at der ikke var så mange gæster den dag, så vi måtte frit vælge bord.

Vil du spise i restauranten på Il Senso – dvs. have en menu – så kan du reservere bord via vinbarens hjemmeside. Du kan ikke reservere bord til selve vinbaren.

Nå, men tilbage til maden og vinen. Vi valgte begge tre retter med tilhørende vine til.

Il Senso, vinbar, vinbarer i København, restauranter i København, restaurant, madanmeldelse, restaurantanmeldelseFørste servering var denne tallerken antipasti, som vi delte. Den bestod af to slags pølse, pesto, soltørrede tomater, syltede artiskokker, peberfrugt og svampe, syltede løg, oliven samt et lille stykke tærte. Dertil var der brød. Sidstnævnte var dog ikke særlig spændende – lidt kedelig smag og lige lovlig kompakt. Men resten var ganske udmærket.

Vinen, vi drak til, var Roero Arneïs “Luét” 2013, Cascina Val del Prete. En forholdsvis mineralsk vin, der havde en frugtet men også tør smag. Den var ok, men ikke lige mig – jeg er ikke altid så vild med de mineralske vine, og denne overbeviste mig heller ikke.

Il Senso, vinbar, vinbarer i København, restauranter i København, restaurant, madanmeldelse, restaurantanmeldelseAnden servering var denne enkle pastaret – frisklavet tagliatelle med basilikum, citronskal og parmesan.Hjemmelavet pasta er per definition lækkert, og denne ret var ingen undtagelse – en velkomponeret og simpel ret, som var mild og alligevel havde lidt sødme og friskhed.

Pastaretten blev serveret sammen med en lækker rødvin, Cerasuolo di Vittoria 2012, Judeka. En siciliansk vin, hvilket jeg fandt ret interessant, da det er begrænset, hvad jeg har smagt af vine fra Sicilien. En dejlig saftig rødvin, der havde en tilpas fylde og sødme – nok til, at det passede med pastaretten, men ikke så meget, at det blev vammelt på en varm sommerdag (som det var den dag).

Il Senso, vinbar, vinbarer i København, restauranter i København, restaurant, madanmeldelse, restaurantanmeldelseVi havde valgt osteanretningen i stedet for dessert, for Il Senso fristede med et udvalg af italienske oste, og det er jo svært at sige nej til. Jeg håbede nemlig, at de ville bevæge sig lidt uden for komfortzonen (hvor restauranter ellers tit kan lide at være, når det gælder osteserveringer), og det gjorde de heldigvis. Vi fik fem slags oste – navnene fik jeg desværre ikke skrevet ned – og de blev serveret sammen med brød, honning og karamelliserede rødløg. En dejlig servering – og i øvrigt skønt at se, at de også havde eksperimenteret og valgt noget knapt så traditionelt tilbehør.

Til osteserveringen havde Il Senso valgt at servere endnu en siciliansk vin – denne gang en tør Moscato “Bluemarine” 2010, Feudi del Pisciotto. Meget spændende vin. Nogen vil måske mene, at den var lige lovlig underspillet, og min kære husbond, der godt kan lide dessertvine, ville helt sikkert mene, at den ikke var sød nok, men det gjorde mig nu ikke så meget. Bevares – jeg ville ikke have noget imod, at stedet havde valgt en lidt sødere dessertvin, men jeg syntes, at dette var et interessant valg.

Il Senso er et hyggeligt sted, og vi fik god betjening. Tjeneren gjorde meget ud af at fortælle om vinene, når han skænkede dem, og det sætter jeg pris på – det var jo en af grundene til, at vi tog på vinbar. Jeg så også, at stedet åbenbart også tilbyder picnickurve, hvor man kan bestille kurven i forvejen og derefter vælge en vin, når man ankommer for at hente kurven (sidstnævnte skal man så aflevere tilbage, når man har været på picnic). Godt koncept – hvis jeg boede i København, kunne jeg godt finde på at benytte det en lun sommeraften.

Vi havde en hyggelig aften, og jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg kunne finde på at tage forbi der igen. Il Senso får 4 stjerner med pil op.