Som du måske har bemærket, at jeg lavet en del retter med lammekød på det sidste. Det skyldes, at jeg er ved at rydde ud i vores fryser, og her er jeg faldet over flere ‘skæve’ udskæringer såsom lammeryg, lammehjerte og nu også lammehals. Nåja …
Jeg laver en del retter med lam i disse uger, for jeg er i gang med at rydde ud i fryseren og er stødt på de sidste udskæringer af det lam, vi købte i foråret. Det betød, at jeg sidste weekend fandt to små stykker …
I weekenden eksperimenterede jeg med sprængt lammekølle. Det er ret oplagt at sprænge kød i forbindelse med månedens salt og peber-benspænd, for du skal nemlig bruge en saltlage, når du vil lave sprængt lammekølle.
Jeg surfede lidt på nettet for at få inspiration, men blev nærmest blot mere forvirret, for der var ret stor forskel på, hvor mild/kraftig en saltlage, folk brugte til at lave sprængt lammekølle. Jeg endte derfor med at freestyle.
Lammekølle er ikke den letteste kødudskæring at sprænge, for tykkelsen af kødet varierer en del. Kødet på det smalleste sted af benet blev da også en kende for salt, så i nedenstående opskrift har jeg skruet lidt ned for saltmængden i forhold til den saltlage, jeg lavede.
Sprængt lammekølle
5-6 personer
1 lille lammekølle 4 hvidløg, flækkede peber
Saltlage: 1 l vand 1 dl salt ½ dl rørsukker 1 tsk sort peber 2 tsk timian 3 kviste frisk oregano (eller 1 tsk tørret) 1 løg, skåret i både 1 lille gulerod, skrubbet og skåret i skiver
Hæld alle ingredienserne til saltlagen i en gryde og varm det op, til det koger. Lad det simre i 10 minutter og lad så lagen køle helt af. Læg lammekøllen i en lang pose og hæld saltlagen ned i posen. Sørg for at lukke posen grundigt og put den så ned i en anden pose, som du også lukker godt. Put lammekøllen i køleskabet i to døgn.
Tag lammekøllen ud af køleskabet en time inden, at den skal på grillen eller i ovnen. Hæld lagen fra og skyl lammekøllen. Gnid kødet med sort peber. Stik dybe lommer i lammekøllen med en smal kniv og prop hvidløgsstykkerne ned i. Læg lammekøllen på grillen ved indirekte varme ved 120 grader (eller i ovnen ved samme temperatur) og stik samtidig et stegetermometer i den tykkeste del af lammekøllen. Der går 1-1½ time, inden lammekøllen når op på 61-62 grader. Herefter skal den tages af grillen (eller ud af ovnen).
Sådan ser en grillet, sprængt lammekølle ud!
Lad kødet hvile et kvarters tid, inden du skærer den ud.
Jeg serverede sprængt lammekølle med en salat bestående af squashstrimler, små tomater, hakket rødløg, fintsnittet spidskål og olivenolie – samt en mild sennepsdressing. Vi fik også en dejlig rødvin til – en Châteauneuf du Pape, som jeg havde hørt ville egne sig godt til grillet lammekød, og det passede heldigvis.
Note: Sprængt lammekølle er yderst delikat. Sprængningen gør lammekødet ekstra mørt, og det betyder samtidig, at du ikke behøver at salte kødet på andre tidspunkter af tilberedningen (faktisk bør du også holde lidt igen med saltningen i tilbehøret – bare for en sikkerheds skyld).
Tamales er mexicansk fastfood på samme måde som bagels er det i New York. Tamales er små ‘madpakker’, dvs. små måltider pakket ind i majsblade eller bananblade, og de findes både som søde serveringer (der kan spises som morgenmad eller måske ligefrem som dessert) og …
Da jeg så en opskrift på græskarpizza hos Madbanditten, var jeg helt solgt. Det var små nuttede pizzaer lavet på butternut squash, rosmarin og feta og dermed oplagt at prøve til mit græskar- og majs-benspænd. Hendes udgave var en vegetarudgave, men jeg havde lyst til …
I fredags lavede jeg åben svampeburger til gemalen og jeg. Det er en burger, hvor den øverste del af bollen mangler, så man rigtig kan se al fyldet (og ikke skal tygge sig igennem lige så meget brød). Der var to gode grunde til, at vi skulle have svampeburger den dag. Dels havde vi stadig nogle svampe tilbage efter vores svampeudflugt fra weekenden før, og dels havde vi lige købt friskhakket oksekød fra Bondegaarden – en lokal landmand, der sælger friskslagtet oksekød. Jeg er ikke så meget til traditioner, men der er dog én, som vi altid holder i hævd, og det er, at den dag, hvor vi henter det friskhakkede oksekød, der skal der hjemmelavede burgere på bordet!
Til en åben svampeburger skal du bruge:
– 2 gode fuldkornsboller – f.eks. disse boller
– friskhakket oksekød – jeg brugte omkring 300 g til to oksekødsbøffer
– 2-4 tsk stærk sennep – jeg brugte en bornholmsk sennep med peberrod
– et par salatblade
– tynde løgringe
Samt en svampestuvning lavet på
– 150 g svampe (jeg anbefaler rørhatte, Karl Johan svampe eller evt. champignons)
– en god klat smør
– 1 dl fløde
– frisk timian
– salt og peber
– lidt citronsaft
From og steg to oksekødsbøffer af det hakkede oksekød. Flæk bollerne og smør de nederste halvdele med et godt lag sennep. Læg salatblade på og placér derefter en bøf på hver bolle. Læg et lag løgringe på hver bøf.
Skær svampene i mindre stykker og steg dem møre i smør på en pande ved mediumvarme. Tilsæt fløde og timian og lad det simre, indtil stuvningen bliver mere kompakt. Smag til med salt, peber og citronsaft. Fordel svampestuvningen over hver bøf og pynt din svampeburger med lidt frisk timian.
Note: En god, saftig og syndig svampeburger, som får en fed og fyldig smag fra svampestuvningen men også et frisk pift fra løgringene og senneppen. Er du mere til lukkede burgere (eller er lidt mere sulten, end vi var), så smækker du selvfølgelig blot overdelen til bollen oven på din svampeburger.
Jeg fortsætter stimen af indlæg med hjemmelavet pasta med denne kaninret, hvor en kaninstuvning blev serveret sammen med hjemmelavet pappardelle – en lækker servering, der straks høstede ros hos gemalen. Inspirationen til denne kaninret hentede jeg i ‘Jamies Kogebog’, der også inspirerede mig til at …
Jeg forbinder egentlig mest aspargessuppe med suppe lavet på hvide asparges, men man kan jo sagtens lave aspargessuppe på grønne asparges, så det gjorde jeg i dag. Jeg kombinerede nogle fine små grønne asparges, jeg købte i Torvehallerne i går, med nogle mediumstore asparges, jeg …
Her til aften fik jeg lyst til at lave roulade igen, hvilket jo er meget passende, nu hvor det er månedens benspænd. Det blev til denne smukke gulerodsroulade, som rigtig livede op på tallerkenen. Jeg skelede lidt til min opskrift på kartoffelroulade, men justerede lidt på rouladedejen (hvor jeg selvfølgelig brugte gulerødder i stedet for kartofler), og så lavede jeg en spinatcreme med flødeost.
Gulerodsroulade med spinatfyld
tilbehør til 4-5 personer eller forret til 8-10 personer
450 g revne gulerødder 2 æg ½ dl fløde 1 spsk timian salt og peber
Spinatfyld: 200 g friske spinatblade 200 g flødeost en øko-citron salt og peber
Pisk æg, fløde og timian sammen og vend det i de revne gulerødder. Rør lidt salt og peber i og fordel gulerodsmassen ud på bagepapirsbeklædt bageplade, hvor den skal fylde ca. trefjerdedele af pladen (form det, så du får en skarp kant på alle fire led). Sørg for, at gulerodsmassen har en jævn tykkelse på ½-1 cm og tryk den let sammen. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Mens rouladedejen bager, laver du spinatfyldet. Giv spinatbladene en kort tur i kogende vand – de skal blot lige klaske sammen. Lad dem dryppe af og derefter køle helt af.
Når rouladedejen er bagt, tager du bagepladen ud af ovnen og lader dejen køle af, indtil den er håndvarm. Derefter vender du den om på et stykke bagepapir, så den glatte flade vender opad.
Hak spinaten og rør den sammen med flødeost. Smag til med salt, peber samt saft og fintrevet skal fra en øko-citron. Fordel spinatfyldet ud over rouladedejen og rul forsigtigt din gulerodsroulade sammen. Den bliver lettere at skære, hvis du stiller den i køleskabet i en times tid, men du kan sagtens skære din gulerodsroulade i skiver med det samme, hvis du er lidt forsigtig.
Servér din gulerodsroulade som tilbehør til en kraftigt krydret ret eller som en del af en forret – f.eks. sammen med skaldyr.
Note: Denne gulerodsroulade har en fin sødme fra de bagte gulerødder og en vis fedme fra flødeosten, så det er vigtigt, at du smager spinatfyldet til med citron, så gulerødderne og flødeosten får lidt modspil. Af samme grund tror jeg også, at denne gulerodsroulade vil være god som tilbehør til kraftigt krydrede retter – for eksempel en spicy Texas-steak – hvor den milde flødeost kan mildne smagen lidt.
Som bekendt er månedens benspænd roulader, og jeg har lovet at blogge en række madroulader. Tidligere på ugen lavede jeg shawarma-roulade, og for et par dage siden stod det på svamperoulade. Jeg tog udgangspunkt i en kartoffelroulade, jeg lavede for nogle år siden og skiftede …