Tag: smør

Matcha Green Tea Cheesecake

Matcha Green Tea Cheesecake

En af de retter, jeg desværre ikke nåede under mit japanske benspænd, var Matcha Green Tea Cheesecake. Det er en cheesecake, der er smagt til med grøn te, og det er selvfølgelig så anderledes (og skørt), at jeg blev nødt til at prøve det. Det 

Hindbærkage med flødeostecreme

Hindbærkage med flødeostecreme

Nu tænker du måske, at billedet herover da ikke viser en hindbærkage – men det gør det! Jeg brugte nemlig en hindbærkage som lagene i en fødselsdagslagkage til mindstenevøen, der fyldte år tidligere på ugen. Det er selvsamme guttermand, der tidligere har fået en minions-kage 

Jordbærtrifli

Jordbærtrifli

Jeg fik lyst til at eksperimentere med en jordbærdessert, da vi havde besøg i sidste uge, og det blev til denne jordbærtrifli. Trifli kan laves med alle typer bær og består typisk af flere lag af bær, flødeskum og knuste makroner. Jeg er dog ikke særlig vild med makroner, så jeg foretrækker at erstatte det med sukkerristede havregryn eller knuste småkager.

Jordbærtrifli

3 personer

400-450 g dejlige danske jordbær
3-6 spsk jordbærsirup
1½ dl havregryn
½ dl mandler, hakkede
25 g smør
½ dl rørsukker
3 dl fløde
1 tsk vaniljepulver eller kornene fra 1 vaniljestang
evt. lidt frisk mynte

Smelt smørret på en pande og bland havregryn og mandler på panden. Steg det et par minutter, inden du tilsætter sukker. Rør jævnligt i blandingen, indtil sukkeret smelter, og havregrynsblandingen bliver mørkere. Tag panden af komfuret og lad det køle af.

Skyl jordbærrene, fjern blomstertoppene og skær jordbærrene i mindre stykker. Nu er det tid til at anrette din jordbærtrifli. Læg et lag jordbærstykker i hvert glas og hæld lidt jordbærsirup over. Pisk fløden med vanilje til blødt skum og fordel 2-3 spsk i hvert glas. Hæld ristede havregryn over og læg derefter endnu et lag jordbærstykker. Fordel resten af flødeskummet i glassene og dernæst lidt havregryn (får du ikke brugt hele havregrynsblandingen, kan du bruge det som müsli til morgenyoghurten). Pynt din jordbærtrifli med et mynteblad og et lille jordbær.

Note: Mmmm! Jordbærtrifli er helt sikkert en dejlig jordbærdessert, som jeg godt kan anbefale. Kombinationen af de søde jordbær, den bløde flødeskum og de knasende havregryn er rigtig lækker.

jordbærtrifli, jordbærdessert, jordbær, havregryn, rørsukker, smør, mandler, fløde, vanilje, jordbærsirup
Kogte artiskokker med citronsmør

Kogte artiskokker med citronsmør

Første snack i månedens benspænd er kogte artiskokker. De kan serveres som en sund eftermiddagssnack men kan også bruges som appetizer, forret eller som en del af en buffet. Jeg forbinder kogte artiskokker med ferie i Frankrig, for det var netop på en ferie, jeg 

Rabarber-wienerstang med marcipan

Rabarber-wienerstang med marcipan

Er det ikke længe siden, jeg har blogget om kage? Så er det jo meget heldigt, at gemalen skulle bruge en kage i mandags, for det gav mig en undskyldning for at bage denne rabarber-wienerstang. Det er jo perfekt, nu hvor haven bugner af rabarber, 

Chokoladeslikkepind med peber og pop candy

Chokoladeslikkepind med peber og pop candy

Ideen til denne chokoladeslikkepind opstod under mit mad-inspireret-af-musik-benspænd i april måned. Desværre nåede jeg ikke at lave den i sidste måned, men sådan en fjollet idé skal ikke gå til spilde, så nu får I den – kun 1½ uge forsinket!

Min chokoladeslikkepind – som nærmere er en chokoladetrøffel på pind – er inspireret af 90’ernes tyggegummipop. I dette tilfælde blev det Daze, der i den grad leverede lettilgængelig, dansevenlig fjollepop.

Og hvad bruger man til en slikkepind, der er inspireret af fjollepop? Pop candy selvfølgelig! Pop candy er en form for små sukkerklumper, der ‘popper’/’eksploderer’ i munden, når du spiser dem. De kan ofte købes i bland-selv-slik-butikker.

Min chokoladeslikkepind er kraftigt inspireret af min opskrift på lavendeltrøfler. Jeg har dog tilladt mig at pifte trøffelmassen op med et skud knust rød peber, så det både ‘popper’ i munden, når man sutter på pop candy-overtrækket, samt når man bider i chokoladekuglen. Vil du servere slikkepinden for et barn, vil jeg anbefale dig at udelade peberet.

Chokoladeslikkepind med peber og pop candy

6-8 stk.

100 g god lys chokolade, hakket – jeg brugte Valhrona
½ dl fløde
10 g smør
1 tsk røde peberkorn, knust
et lille knips salt

Pynt:
pop candy
lidt farvet sukker

Varm fløden langsomt sammen med chokolade og smør – det må ikke koge. Så snart ingredienserne er så bløde, at de kan røres sammen til en homogen masse, tages kasserollen af komfuret. Rør knust peber samt salt i og stil chokolademassen i køleskabet i mindst fire timer.

Form den faste chokolademasse til kugler og sæt dem på træpinde. Rør pop candy og farvet sukker sammen og dyp slikkepindene i det.

Spis en chokoladeslikkepind med det samme og nyd fornemmelsen af det poppende sukker sammen med den lækre chokoladetrøffel!

Note: Denne chokoladeslikkepind er utrolig pjattet men fungerer smagsmæssigt ganske godt – ikke mindst fordi peberet giver lidt kant til den søde chokolade og popsukkeret.

Soundtrack:
‘Tamagotchi’ med Daze.

Grydestegt kalveklump med rodfrugter

Grydestegt kalveklump med rodfrugter

Selvom vejret har været liiiige til den kolde side de seneste uger, så er det jo forår, og derfor er det på tide at få udryddet de sidste vinterråvarer i fryser og forrådskammer. Derfor valgte jeg at lave grydestegt kalveklump i sidste uge, da jeg 

Flamberet kalvehjerte

Flamberet kalvehjerte

Jeg var egentlig i gang med at researche til en anden benspændsret, da jeg tidligere på ugen stødte på Rammstein-nummeret ‘Mein Herz Brennt’ og straks fik lyst til at eksperimentere med flamberet kalvehjerte! Det var dog lettere sagt end gjort – mange supermarkeder og slagtere 

Italiensk ristærte

Italiensk ristærte

italiensk ristærte, dessert, kage, tærte, desserttærteI dag tager vi tidsmaskinen tilbage til påsken i marts, hvor jeg serverede denne italienske ristærte til påskefrokosten. Jeg havde nemlig til opgave at medbringe to slags sild – sennepssild og kryddersild – til påskefrokosten sammen med en dessert. Jeg grublede lidt over, hvad desserten skulle være, men fandt så en opskrift på italiensk ristærte fra Berlingske, som jeg havde i min samling af mad-bogmærker.

Jeg justerede en række af målene og tilføjede blandt andet mere appelsin til kagen.

Italiensk ristærte

10-14 personer

Tærtedej:
125 g koldt smør
200 g hvedemel
1 tsk vaniljepulver
75 g flormelis
lille knips salt
1 æg
1-2 spsk vand

Fyld:
100 g mandler
3 øko-appelsiner
1 øko-citron
1 tsk vaniljepulver
40 g smør
200 g risottoris eller grødris
40 g rørsukker
1 dl sød marsala eller en sød hvidvin
6 dl sødmælk
en smule salt
0,75 dl fløde
2 æg

Derudover:
flormelis eller farvet sukker til at pynte med
flødeskum eller creme fraiche til servering – evt. kombineret med appelsin skåret i mindre stykker

Start med tærtebunden. Hæld mel i en skål og bland det med vaniljepulver og salt. Smuldr smørret grundigt ud i melet. Tilsæt flormelis, æg og vand og ælt det sammen til en ensartet dej. Put den i en frostpose og læg den i køleskabet i en halv times tid.

Mens dejen er i køleskabet, kan du gå i gang med fyldet. Rist mandlerne på en pande og blend dem derefter til fint mandelmel. Riv skallen fint af både appelsiner og citron. Smelt smørret ved mediumvarme i en tykbundet gryde og tilsæt derefter ris, sukker og vanilje. Når sukkeret er smeltet, tilsætter du marsala, vanilje og den revne skal af appelsiner og citron. Når risene har opsuget væden, tilsætter du 1 dl mælk. Når risene har opsuget det meste af mælken, tilsætter du endnu en dl, og sådan fortsætter du, indtil risene har optaget al mælken, og risene er møre (de skal stadig have lidt bid – ligesom ved risengrød). Du kan altid tilsætte lidt mere mælk eller vand, hvis risene ikke er helt møre, når du har brugt de 6 dl mælk. Når isblandingen er færdig, tager du gryden af komfuret. Rør mandelmelet i og lad tærtefyldet køle af.

Rul dejen ud og fordel den i en tærteform med en diameter på ca. 28 cm. Sørg for, at dejen stikker lidt ud over kanten – den vil trække sig lidt sammen under bagningen. Prik bunden af tærten med en gaffel og fordel et par håndfulde tørrede kikærter eller tørrede bønner ud over dejen. Bag tærtebunden i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter. Hæld de tørrede kikærter/bønner fra – de kan bruges til tærtebagning en anden dag.

Nu skulle tærtefyldet gerne være nogenlunde håndvarmt. Pisk æg og fløde sammen og rør det i risfyldet. Fordel fyldet ud over den forbagte tærtebund og stil ristærten ovnen. Giv den 25-30 minutter ved 180 grader.

Servér din ristærte lun eller kold – pyntet med enten flormelis eller farvet sukker og serveret sammen med creme fraiche, flødeskum og/eller friske appelsinstykker.

Note: Dejlig mild og fin ristærte. Jeg var lidt spændt på, om tærten ville føles meget kompakt på grund af risene, men jeg syntes, det fungerede fint. Det overraskede mig lidt, at smagen var så mild, for da jeg rørte fyldet sammen, var smagen langt kraftigere. Jeg har derfor også tilføjet lidt mere appelsin til ovenstående opskrift end hvad jeg selv brugte, da appelsinsmagen gerne må træde endnu tydeligere frem i denne ristærte.

italiensk ristærte, dessert, kage, tærte, desserttærte

Ostefad med grøntsager

Ostefad med grøntsager

Dette ostefad med grøntsager er ikke bare en perfekt resteret – det er også den næste benspændsret, der er inspireret af musik. Hvis du er fast læser af bloggen, så ved du, at jeg elsker ost, og derfor er ‘Ostesangen’ fra Skatteøen selvfølgelig en af