Tag: sirup

Frisk agurkeis

Frisk agurkeis

En frisk agurkeis er en glimrende ‘mundrenser’, som du kan servere, når du forkæler dine gæster med flere retters mad. Her vil en smule agurkeis mellem to retter være med til at fjerne smagsindtrykkene fra den forrige ret og gøre munden og gøre den klar 

Hjemmelavede bastognekiks

Hjemmelavede bastognekiks

Jeg starter månedens mad-på-farten-benspænd med en lille lækker sød sag – hjemmelavede bastognekiks. De kan bruges som en lille belønning på lange traveture i skoven, til den energihungrende om eftermiddagen eller blot som tilbehør til en god kop te eller kaffe. Jeg faldt over en 

Peanut-müslibarer

Peanut-müslibarer

Jeg havde planlagt at lave müslibarer i forbindelse med mit frø- og kerner-benspænd, hvorefter jeg selvfølgelig fik lavet disse peanut-müslibarer uden de frø, jeg havde tænkt mig at bruge! Hehe. Men de smager nu ganske fint alligevel.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Cookie + Kate, men justerede på flere af målene, udelod chokolade og kanel samt erstattede honning med mørk sirup. Jeg brugte vaniljepulver, men jeg tror, jeg vil udelade det en anden gang.

Peanut-müslibar med havregryn

6 müslibarer

1 dl peanutbutter – gerne crunchy
½ dl honning eller mørk sirup
lidt salt
evt. ½ tsk vaniljepulver
2 dl havregryn
1 dl hasselnødder, hakkede

Sørg for, at peanutbutteren har stuetemperatur, inden du går i gang. Rør peanutbutter, honning, salt og evt. vanilje sammen. Tilsæt derefter havregryn og hasselnødder og rør eller ælt det godt sammen, indtil det bliver en letklæbrig masse, der hænger sammen. Pres massen ned i en firkantet form i den bredde og tykkelse, som du ønsker dine peanut-müslibarer. Stil formen på køl i et par timer, inden du skærer müslibarerne ud. De kan blive lidt skrøbelige, når de når stuetemperatur, så sørg for at pakke dem ind i film, hvis du skal have dem med på farten – eller lave deluxe-udgaven, hvor du smører bunden af hver af dine peanut-müslibarer med lidt smeltet chokolade. Når den størkner, vil den holde på müslibarernes form.

Note: Disse peanut-müslibarer er superlette at lave og smager skønt. Jeg kan godt lide, at de ikke indeholder en masse unødige ingredienser og ikke er for slikagtige (selvom de selvfølgelig har noget sødme fra honning/sirup).

Sprødt rugknækbrød med øl

Sprødt rugknækbrød med øl

Mit frø og kerner benspænd er selvfølgelig en god undskyldning for blandt andet at bage knækbrød, så her i weekenden bagte jeg nogle lækre, sprøde rugknækbrød. Jeg fandt inspiration i en opskrift fra Brødet, som jeg har haft liggende i flere år. Jeg udskiftede dog 

Shy Lady – granatæbledrink med vodka og lime

Shy Lady – granatæbledrink med vodka og lime

Yesyes, så kommer der endnu en drink i forbindelse med grape- og lime-benspændet. Her er vi ovre i en letsyrlig og ret frisk granatæbledrink med lime og vodka. Jeg udsatte den for vores gæst, som jeg også serverede lammekølle med hvidløgskål for, og han var 

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at lave en dessert eller to med mit lime- og grape-benspænd, så i weekenden kreerede jeg denne grape-fromage.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på citronfromage, men brugte selvfølgelig grapefrugt i stedet, og så pyntede jeg min grape-fromage med et lag grapegelé.

Grape-fromage

2 personer

2 pink grapefrugter

Fromage:
1 æggeblomme
Ca. 35 g rørsukker
1 blad husblas
1 spsk grapefrugtsaft
1 dl fløde
½ tsk vaniljepulver

Grapegelé:
1 blad husblas
1 spsk sirup
1 dl grapefrugtsaft

Læg husblas til fromagen i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Skær toppen af de to grapefrugter og skær forsigtigt frugtkødet fri af skallen med en lille skarp kniv. Fjern så meget af frugtkødet som muligt – brug evt. også fingre eller en spiseske – men pas på, at du ikke får prikket hul i skallen. Sørg for at gemme al frugtsaften og frugtkødet – du skal bruge ca. 1 dl grapefrugtsaft til grapegeléen.

Pisk fløden til blødt skum. Pisk dernæst æggeblomme og sukker til en cremet og ensartet masse i en anden skål. . Pisk dernæst vaniljepulver i. Hæld vandet fra husblassen og smelt den forsigtigt i en mikroovn sammen med grapefrugtsaften. Rør godt rundt og pisk det derefter i æggemassen. Vend så flødeskummet i æggemassen og fordel fromagen i de to frugtskaller. Stil dem på køl i køleskabet i et par timer.

Læg husblassen i blød i ca. 10 minutter. Hæld vandet fra og varm det forsigtigt i en mikroovn sammen med sirup og grapefrugtsaft. Rør godt rundt og fordel den flydende gelé over fromagen. Lad din grape-fromage hvile yderligere et par timer i køleskabet, indtil geléen er stivnet.

Servér din grape-fromage, som den er eller evt. pyntet med en lille stilk krydderurt.

Note: En frisk, cremet og letsyrlig grape-fromage, hvor det syrlige og det søde holder hinanden skak. Dette er desserten til dig, der ikke er til meget søde desserter.

Gimlet – letsyrlig limedrink

Gimlet – letsyrlig limedrink

Gimlet er en drinkklassiker, men det var først i går, at jeg smagte den for første gang, og det er en meget stor fejl! Det er en drink, der kan laves på flere måder. Nogle foretrækker frisk limesaft, mens andre bruger Rose’s Lime. Nogle bruger 

Grapefrugtdrink – Grape That Orange!

Grapefrugtdrink – Grape That Orange!

Et benspænd med grape og lime kalder jo nærmest på drinks, så jeg mixede denne grapefrugtdrink i weekenden. Den har noget syre og lidt bitterhed men dog også et hint af sødme. Grapefrugtdrink – Grape That Orange! 1 person 8 cl grapejuice 4 cl vodka 

Æblevafler med kanel

Æblevafler med kanel

Har du planer om at forkæle dig selv og/eller dine kære her i weekenden, så kunne det for eksempel være med disse æblevafler. De kom på bordet sidste weekend, da jeg syntes, at gemalen og jeg trængte til lidt afveksling i morgenmaden.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på græskarvafler, men justerede på nogle af målene og brugte selvfølgelig æbler i stedet for græskar.

Æblevafler

Ca. 6 stk

200 g revne æbler
2 æg
5 spsk rapsolie
2 spsk mørk sirup
1 dl fløde eller sødmælk
½ tsk salt
1½ tsk kanel
1½ dl hvedemel

Pisk æg, olie, sirup og mælk sammen. Tilsæt salt, kanel og hvedemel, rør rundt og vend derefter æblerne i. Varm et belgisk vaffeljern op og fordel derefter tre til fire spsk dej ud over det. Luk det sammen og lad det bage i nogle minutter, indtil dine æblevafler bliver gyldne. Pil dem forsigtigt ud af vaffeljernet og sæt næste portion over.

Hvis du serverer dine æblevafler som morgenmad eller til brunch, vil jeg foreslå, at du topper dem med græsk yoghurt, ahornsirup, figner samt evt. hakkede nødder. Vil du i stedet servere æblevafler som dessert, vil de være gode sammen med vaniljeis eller flødeskum samt syltede figner eller friske æbletern.

Note: Dejlige letsødlige vafler, som egner sig aldeles fortrinligt til morgenmad på en skønherlig søndag. Just do it!

Frozen Negroni

Frozen Negroni

Hvis du savner lidt variation her i sommervarmen og er blevet træt af frosé og Strawberry Daiquiry, så prøv en Frozen Negroni! I modsætning til de to førstnævnte så er Frozen Negroni en ret frisk og bitter sommerdrink og kan til en vis grad sammenlignes