Tag: sennep

Grillede oksekødsruller

Grillede oksekødsruller

Den danske sommer har været noget blandet vejrmæssigt, men i sidste uge fik vi da fremtryllet disse grillede oksekødsruller. Jeg besluttede mig for at lave oksekødsruller, da jeg havde surfet lidt på nettet for at hente inspiration til, hvad jeg skulle bruge det stykke okseyderlår, 

Kartoffelsalat med sennepsdressing

Kartoffelsalat med sennepsdressing

Kan du godt lide kartoffelsalat, men har lyst til at prøve noget andet end den klassiske udgave, så kan jeg anbefale denne version med sennepsdressing. Jeg serverede kartoffelsalaten i går sammen med frikadeller, og den blev lavet ud fra konceptet ‘alt godt fra haven’ (med 

Svampeburger med hytteost

Svampeburger med hytteost

Har du prøvet at lave en svampeburger? Jeg prøvede det for første gang sidste år, hvor jeg lavede en vegetarburger, hvor portobellosvampe udgjorde selve burgerbolle-delen. Det var rasende godt, så da jeg tidligere på ugen faldt over en pakke danske portobellosvampe, tænkte jeg, at det var på tide at gentage succesen.

‘Bøffen’ i min svampeburger bestod denne gang af to squashfrikadeller, men du kan også bruge andre vegetarfrikadeller – for eksempel kartoffel-frikadeller eller linsefrikadeller.

Svampeburger med hytteost

1 stk.

2 store portobellosvampe
smør til stegning
1-2 vegetarfrikadeller
2 spsk hytteost
2 tsk stærk sennep
salt og peber
1 tomat i skiver

Fjern svampestokkene. Smelt en klat smør på en pande og steg portobellosvampene på begge sider i nogle minutter. Fordel sennep og hytteost i hulningen på den ene svamp og læg derefter vegetarfrikadellen/frikadellerne oven på. Læg tomatskiver på og drys med lidt salt og peber. Læg den anden portobellosvamp på, og så er din svampeburger klar!

Jeg vil foreslå, at du enten serverer én svampeburger + tilbehør til hver person eller evt. to svampeburgere per person. Svampeburgere er ikke nær så tunge og mættende som traditionelle brødburgere.

Note: Saftig og lækker vegetarburger, som kan varieres i én uendelighed. Prøv også gerne at putte pesto i, ligesom jeg gjorde i min første version, eller hvad med lidt gorgonzola? Eller måske lidt aioli? Eller…

Kyllingesvøbte asparges

Kyllingesvøbte asparges

Kyllingesvøbte asparges – ja, det udtryk kendte du måske ikke, men det er muligvis fordi, jeg lige har fundet på det. Og nej, det er ikke en kåd kylling, der slynger sig omkring et bundt asparges men derimod et kyllingebryst, der er skåret op og 

Persille-kartoffelsalat

Persille-kartoffelsalat

Jeg bestilte for nylig en kasse danske grøntsager fra Aarstiderne, og her fandt jeg blandt andet en pose små faste kartofler samt et bundt frisk persille. Jeg fik straks den fikse idé at eksperimentere med persille-kartoffelsalat, for lad mig bare indrømme med det samme – 

Sennepssild

Sennepssild

Det har som bekendt lige været påske og dermed også påskefrokoster. Da vi var til påskefrokost med familien, medbragte jeg sildeanretninger – sennepssild og kryddersild. Sidstnævnte blogger jeg om i morgen. Sennepssild kan variere en del. Jeg valgte at lave en udgave med dild i samt nogle små kapers, der kunne give et frisk pift til den cremede sildeanretning. Eftersom der er creme fraiche i denne opskrift på sennepssild, kan de kun holde så nogle få dage i køleskabet.

Jeg skelede lidt til en opskrift på sennepssild fra Louisa Lorang, men brugte kun én type sennep, udelod honning og rødløg og skruede lidt op og ned på de resterende mængder.

Sennepssild

1 glas marinerede sild
1½ dl creme fraiche 18%
4 tsk stærk sennep – jeg brugte dijonsennep
1 bundt dild, finthakket – gem evt. en enkelt tot til pynt
1 spsk små kapers
saften fra ½ citron
salt og peber

Rør sennepscremen sammen ved at blande creme fraiche, sennep, dild, kapers og citronsaft. Smag til med salt og peber. Sennepscremen må godt bide lidt – den får en lidt mildere og rundere smag af at stå i nogle timer. Skær sildene i mundrette stykker og vend dem i sennepscremen. Lad dine sennepssild trække i køleskabet i et par timer, inden du serverer dem sammen med kogte æg.

Note: Sennepssild er en dejlig sildeservering og et fint alternativ til karrysild, hvis du trænger til lidt variation på frokostbordet. Det er ikke nødvendigvis en stærk ret, selvom navnet ellers antyder det – men det kommer selvfølgelig an på sennepsmængden og hvilken type, du bruger. Prøv dig gerne frem, så du finder ud af, hvor stærk du gerne vil have den.

T-bone steak med sellerifritter

T-bone steak med sellerifritter

Månedens første benspændsret blev disse sellerifritter, som jeg serverede sammen med grillede T-bone steaks og sennepssauce. Jeg har ikke prøvet at friturestege knoldselleri før – kun at bage sellerifritter i ovnen – men jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve at lave en pendant 

Porregalette

Porregalette

  Da jeg valgte mad med dej-benspændet til denne måned, var det blandt andet med den bagtanke at lave en galette i løbet af måneden. Det endte med at blive en porregalette, fordi vi tilfældigvis havde nogle porrer på lager. En galette er en form 

Mini-hotdogs med soltørrede tomater og feta

Mini-hotdogs med soltørrede tomater og feta

Mini-hotdogs? Ja, jeg kan jo ikke nøjes med at lave hotdogs én gang, når jeg har mad med dej-benspænd! Jeg spiste to mini-hotdogs til frokost sidste weekend, og de mættede fint, men nu brugte jeg også hjemmelavede hotdogbrød, der mætter noget mere end dem, du kan købe i supermarkederne.

Jeg brugte brunchpølser til disse mini-hotdogs, men kan du ikke skaffe det, køber du blot almindelige pølser og skærer dem over på midten.

Mini-hotdogs

4 stk.

4 brunchpølser – jeg brugte brunchpølser fra Løgismose med oksekød, soltørrede tomater og feta
4 mini-hotdogbrød (lavet på samme dej som mine fiskehotdogs men i halv størrelse)
3-4 soltørrede tomater i olie, hakkede
3-4 spsk feta, smuldret
hakket rødløg
4 tsk sennep
lidt god mayonnaise (eller evt. bare mere sennep)
timian

Steg pølserne i lidt smør på en pande, indtil de har fået farve på begge sider. Flæk hotdogbrødene (ikke skære helt igennem) og smør indersiden af hvert brød med lidt sennep. Put en pølse i hvert hotdogbrød. De små hotdogbrød kan være lidt svære at styre, så jeg satte mine mini-hotdogs i en lille skål, så de ikke fik den fjollede idé at vælte undervejs.

Smør hver hotdog med lidt god mayonnaise eller sennep og top dem derefter med soltørrede tomater, feta og rødløg. Drys lidt timian over til sidst, og så er du klar til at spise mini-hotdogs!

Note: Ok, disse mini-hotdogs holdt max! De var saftige, sprøde og sprængfyldt med smag! Toppingen passede selvfølgelig godt til pølserne, da både feta og soltørrede tomater gik igen i begge ting, og kombineret med rødløg og timian sad den lige i skabet. Hvis du laver disse mini-hotdogs om sommeren, vil jeg i øvrigt anbefale dig at bruge frisk basilikum i stedet for timian – det tror jeg nemlig også vil være ret godt til.

Slider med kamsteg og æbler

Slider med kamsteg og æbler

Her er så tredje og sidste slider-variant – en slider med kamsteg, æbler, fennikel og sennepsdressing – der blev serveret til gemalens fødselsdag sammen med en slider med and og karrymayo samt en slider med grillet okseklump og peberrod. I princippet er dette jo en