Tag: rørsukker

Rabarbermuffins med lakridscreme

Rabarbermuffins med lakridscreme

Her til aften bagte jeg disse rabarbermuffins, som gemalen får med på arbejde i morgen (dog ikke de to på billedet – de blev spist som dessert for lidt siden). Jeg har nemlig leget med både rabarber og asparges – dog ikke i samme ret 

Rabarbersnack

Rabarbersnack

En af mine kolleger introducerede mig for nylig til denne rabarbersnack – en enkel lille hapser, der består af rabarber skåret i tynde strimler, dypper i sukkervand og derefter bagt i ovnen, indtil det er tørret. Superlet at lave. I min udgave af rabarbersnack lavede 

Grapesorbet

Grapesorbet

Da jeg lavede grapedrink tidligere på ugen, havde jeg pludselig en halvtom karton grapejuice. Jeg er ikke voldsom god til at drikke grapejuice ‘rent’, så for at det skulle gå lidt hurtigere med at få brugt den sidste grapejuice, valgte jeg at lave denne grapesorbet.

Grapesorbet  – ja sorbet i det hele taget – er vanvittigt let at lave, hvis du har en ismaskine. Jeg har efterhånden eksperimenteret en del på det område, og i bund og grund har du blot brug for noget frisk frugt eller saft, sukkersirup samt æggehvide. Du kan godt lave sorbet uden en ismaskine, men jeg vil kraftigt anbefale dig at bruge en, for det gør konsistensen så meget bedre.

Grapesorbet

3 dl iskold grapejuice
2 dl iskold sukkersirup – se fremgangsmåde
1 æggehvide

Pisk grapejuice, sukkersirup og æggehvide sammen. Hæld det i en ismaskine og kør det, indtil det bliver en silkeblød sorbet. Spis den med det samme eller put den i fryseren.

Note: Denne grapesorbet er dejlig frisk. Den har en tydelig grapesmag og dermed også letbitre toner fra grapefrugten, men den har også en fin kombination af syrlighed og sødme. Jeg vil anbefale en kugle grapesorbet en varm sommerdag, hvor du har brug for noget læskende, og den kunne også være interessant at kombinere med en fyldig flødeis.

Grapedrink: Pinsesol

Grapedrink: Pinsesol

Vejret har været fantastisk i dag! Jeg har både nået en masse huslige pligter, fjernet ukrudt i haven og daset på et tæppe med en god bog i hånden. Det dejlige solskin inspirerede også til en solskinsdrink aka denne grapedrink, som jeg i anledning af 

Fragilitéroulade – isudgave

Fragilitéroulade – isudgave

Da vi havde gæster i lørdags, fik de ikke blot roulade til forret i form af en olivenroulade – de fik søreme også roulade til dessert! Jeg havde besluttet mig for at lave fragilitéroulade – en dessert, som jeg har hørt flere bande over, og 

Elgsteg med søde løg

Elgsteg med søde løg

Denne udgave af elgsteg får dig måske til at tænke på efterår eller vinter, men med det balstyriske vejr, vi havde i går, så passede det fint som gæstemad, da jeg havde besøg af The Boyz.

Jeg købte denne elgsteg sammen med noget andet vildtkød i efteråret via en af mine venner, men da det er en forholdsvis stor udskæring (vildtkød mætter ret godt), så har jeg lige skulle finde den rigtige anledning til at tilberede den – og den kom i går!

Det var første gang, jeg eksperimenterede med elgsteg – jeg har prøvet at lave elggryde med mindre kødstykker, men jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre ved en hel steg. Elgkød er vildtkød, og vildtkød er lidt mere sart mht. tilberedning, da det er fedtfattigt og kan have flere år på bagen. Jeg besluttede mig for at tilberede min elgsteg i en stegeso og kiggede derefter på en række hjemmesider for at se hvilken kernetemperatur, jeg skulle gå efter. Her var der vild uenighed – jeg tror, jeg så forslag lige fra 55 grader og op til 76 grader! Så der var jo nærmest frit slag. Jeg endte med at gå efter 70 grader. Kødet blev fint, men kunne sagtens have fået mindre, så jeg vil foreslå dig at gå efter 60 grader. Det vil jeg i hvert fald gøre næste gang. Derudover overvejer jeg at sænke temperaturen – f.eks. til 130 grader – næste gang jeg tilbereder elgsteg.

Elgsteg med søde løg

6-7 personer

1½ kg elgsteg
smør til stegning
4 store løg, skåret i tynde både
1 flaske mediumkraftig rødvin
3 spsk rosmarin
salt og peber
1 dl rørsukker

Læg elgstegen i en dyb skål og hæld så meget rødvin over, at stegen er dækket. Stil din elgsteg i køleskabet natten over. Tag kødet ud af køleskabet en halv time før, at du skal bruge det. Dub det tørt med lidt køkkenrulle og brun kødet på begge sider i en god klat smør på en stor stegepande. Læg din elgsteg i en stegeso/römertopf og giv det lidt salt og peber. Put en klat smør mere på panden. Steg løgene bløde sammen med rosmarinen. Hæld rødvinsmarinaden + den ekstra rødvin ud over kødet og tilsæt derefter de stegte løg. Stil din stegeso/römertopf i ovnen ved 130-150 grader, stil et stegetermometer i kødet og gå efter en kernetemperatur på 60 grader.

Tag derefter kødet ud af ovnen og lad det hvile i nogle minutter. Imens fisker du løgene op af stegesoen og dræner dem for væske. Smelt en stor klat smør på en stor stegepande og tilsæt derefter løg + rørsukker. Lad det simre i nogle minutter, indtil sukkeret er smeltet og har sødet løgene. Smag til med salt og evt. rosmarin.

elgsteg, elg, vildt, vildtkød, løg, rosmarin, rødvin, simremad, smør, rørsukker

Pæn farve indvendig – men det var kun på allertykkeste sted, at kødet havde en fin rosa farve, og jeg vil som sagt gerne have kødet lidt mere rødt…

spidskålssalat, salat, spidskål, creme fraiche, oliven, oliventapenade, valnødder, olivenolie

Min elgsteg blev som sagt serveret med søde løg. Desuden kom der selvfølgelig også en klat tyttebærgelé på tallerkenen samt denne spidskålssalat, der blandt andet var lavet på en rest oliventapenade fra den olivenroulade, jeg lavede i lørdags. Stop spild af mad, yeah! Opskriften herunder er lavet på slump.

Spidskålssalat med oliventapenade

1 spidskål, fintsnittet
2½ dl creme fraiche 18%
3 spsk oliventapenade
lidt honning
½ dl olivenolie
evt. salt og peber
citronsaft
2 håndfulde valnødder, ristet på panden

Kram spidskålen godt og læg den i en stor skål. Rør creme fraiche, oliventapenade, honning og olivenolie sammen. Smag til med salt, peber og citronsaft. Hak valnødderne og drys dem over salaten.

Note: Elgkød har en rimelig mild smag – slet ikke så kraftig som rådyr og krondyr. Du kan stadig fornemme, at det er vildtkød, og denne elgsteg fungerede derfor også rigtig godt sammen med de søde elementer (søde løg og tyttebærgelé), men det er også godt at servere noget forholdsvis mildt tilbehør til, så elgkødet kommer til sin ret.

Citronroulade

Citronroulade

En citronelsker som jeg skal selvfølgelig også lave en citronroulade, når nu jeg har roulade-benspænd i denne måned! Jeg lavede denne citronroulade samme dag som rabarberrouladen, så gemalen kunne have den med på et vennebesøg dagen efter. Citronroulade ca. 5 personer ½ portion rouladedej Citroncreme: 

Rabarberroulade

Rabarberroulade

Rabarbersæsonen er godt i gang, og det udnytter jeg selvfølgelig i månedens roulade-benspænd. I weekenden besøgte jeg nemlig en af mine venner, hvor jeg havde lovet at medbringe kage, og så lå det jo lige til højrebenet at lave en rabarberroulade! Jeg skelede lidt til 

Kalvehaler med BBQ-touch

Kalvehaler med BBQ-touch

Gemalen og jeg købte en større portion friskhakket oksekød fra en lokal landmand for nogle uger siden, og i den forbindelse snuppede vi også et par pakker kalvehaler med, nu vi alligevel var ved at fylde fryseren. Jeg tog den ene pakke op i lørdags og lavede denne BBQ-fortolkning af kalvehaler sådan for at fejre den sommerstemning, som har indfundet sig i Danmark de seneste dage.

Kalvehaler egner sig fortrinligt som simremad, da den lange tilberedningstid gør kalvehaler så møre, at kødet nærmest smelter på tungen.

Kalvehaler med BBQ-twist

ca. 3 personer

750 g kalvehaler
1 dl hvedemel
en god klat smør
1 stort løg, skåret i både
3 gulerødder, skåret i skiver
1 spsk pasilla chili (kan også erstattes af ancho chili eller en anden mild chili)
1 spsk mediumkraftig chili
1½ spsk røget paprika
1½ dl rødvin
1 dåse tomater
salt, peber og rørsukker

Vend kødet i melet og brun dem i en stor gryde med en god klat smør. Tag kalvehalerne op og svits løg, gulerødder, chili og røget paprika i gryden. Efter et par minutter tilsætter du kalvehalerne samt rødvin og tomater. Læg låg på gryden og lad dine kalvehaler simre ved lav varme i 2 timer. Rør grundigt i gryden og smag derefter til med salt, peber og rørsukker. Smag til med salt og evt. lidt mørk sirup til sidst.

kalvehaler, oksekød, kalvekød, simremad, løg, chili, tomater, rødvin, hvedemel, smør, røget paprika, gulerødder, rørsukker

Kombinér dine kalvehaler med en rodfrugtsmos. Jeg lavede en mos på lige dele kogte kartofler og kogte pastinakker, som jeg mosede med en gaffel og rørte sammen med en klat smør. Derefter skoldede jeg nogle grønkålsblade, hakkede dem og vendte dem i mosen.

Note: Jeg kan godt lide denne anderledes version af kalvehaler. Det er en fyldig, velsmagende ret som har et fint snert af bbq – især hvis du husker at søde saucen lidt til sidst. Du kan sagtens udskifte noget af chilien med en stærkere udgave, hvis du gerne vil have, den bider endnu mere, men denne version bør kunne spises af folk, som kan lide/tåle mediumkraftig mad.

Prøv også kalvehaler i rødvin eller braiserede kalvehaler.

Hjemmelavede hotdogbrød

Hjemmelavede hotdogbrød

Det er alt, alt for længe siden, at jeg har fået hjemmelavede hotdogs, og det skyldes nok, at jeg glemmer at bage hotdogbrød – og ja, de skal være hjemmebagte, for jeg er ikke særlig vild med de hotdogbrød, man kan købe i supermarkederne. Derudover