Nye sjove madoplevelser
Restaurant Applaus bliver sidste indlæg i forbindelse med mit madanmeldelse-benspænd. Vi var nemlig i Aalborg for et par uger siden, for lige siden den fantastiske sommer, hvor vi både spiste hos Alimentum og Nam har jeg drømt om at komme tilbage til byen med de …
Aalborg Street Food var det første af de (overraskende) mange street food markeder, jeg fik besøgt i sommers. Det var nemlig slet ikke planen, at vi skulle forbi så mange af dem, men da vi var i Aalborg, så var det da helt oplagt at …
Jeg vender nu tilbage til vores sommerferie, for jeg blev så optaget af august måneds benspænd, at jeg ikke nåede at blogge om vores fantastiske oplevelse på Restaurant Alimentum.
Da jeg bookede restaurantbesøg til ferien, vidste jeg med det samme, at vi skulle prøve Alimentum i Aalborg. Det var generelt meget svært at vælge hvilke restauranter, vi skulle nå i løbet af de par dage, vi var i byen, men Alimentum var jeg aldrig i tvivl om. Det er også et populært sted, så hvis du har planer om at besøge restauranten, så husk at bestille bord i god tid i forvejen.
Restauranten har tre menuer, og vi valgte den mellemstore på 17 serveringer (inklusive vinmenu), som koster 1300 kr. Og de 17 serveringer lyder måske lidt voldsomt, men de otte første er skam små hapsere.
De små appetizers var en fryd for øjet. Først var der en yndig lille tærte med supertynd og sprød bund fyldt med med fjordrejer og toppet med tynde skiver babycourgette. Alimentum fokuserer på økologi og bæredygtighed og får mange af deres råvarer fra egen økologiske gård. De forsøger så vidt muligt at være selvforsynende og har pt. sølvmærket i økologi. Tjeneren fortalte, at de havde overvejet at gå efter guldmærket, men det ville give for mange begrænsninger i forhold til, hvad de kan bruge af råvarer, og her prioriterede de smagsoplevelsen højest.
Disse fine små doughnuts var fyldt med ost og skinke, og det er bestemt ikke en tosset måde at få en ‘skinkemad’ på! Doughnutten var virkelig lækker.
Næste appetizer var også en smule dessertagtigt, for den bestod af en rulle surdejspandekage, der var fyldt med gedefriskost og hummer samt toppet med lakserogn. Frisk og delikat.
Den næste appetizer var inspireret af det asiatiske køkken, da den bestod af friteret shiso (også kendt som kinesisk bladmynte) og blækspruttemayo. En forholdsvis mild servering trods det lidt ‘barske’ udseende.
Den mildeste appetizer var dog den med små stykker kammusling (nok råmarineret) med små stykker dild ovenpå. Så enkel at den nærmest var en ganerenser.
Der var noget mere spræl over den følgende appetizer, der bestod af de sødeste små, sprøde krabber, der selvfølgelig også indeholdt taskekrabbe.
Denne appetizer lignede næsten chokoladetrøffel – men var dog røgede kartofler, der var overtrukket med en form for creme fraiche og drysset med spiselige blomster.
…. oooog den sidste appetizer var også lidt skør, for det var små slanke gulerødder vendt i en crumble på… gulerodskage!
Nu var det tid til ‘de rigtige retter’, men først kom der naturligvis et lækkert, sprødt surdejsbrød på bordet med pisket smør til. Og så var det om ikke at spise for meget af det, for vi skulle jo stadig igennem en del retter.
Første ret var denne smukke og lidt dramatiske anretning, hvor der blev hældt væske i underskålen, så ‘røg’ bølgede omkring skålen. I selve skålen var der blæksprutte med hyldeblomst, jordbær og blomsterblade. Spændende og uventet kombination.
Næste servering var til gengæld langt mere klassisk, for den bestod af små stykker makrel, der var kombineret med tynde skiver meget smagfuldt tomat, basilikum og (oliven-)olie. Meget sommerlig og dejlig.
Vi blev i sommerhjørnet, for der skulle naturligvis også friske danske kartofler på bordet. Her var det linzerkartofler, der var vendt i en trøffelcreme og kombineret med friske urter og hasselnødder. En ret med en vis tyngde i men også et frisk pift fra urterne.
Den næste ret var en ret syndig sag, og det lagde tjeneren bestemt heller ikke skjul på. Det var havtaske, der badede i både beurre blanc og en ordentlig sjat smeltet smør – og det smagte, så englene sang. Vi nåede lige at smage på retten, inden tjeneren passerede vores bord og diskret lagde et par skeer, for det er en ret, hvor der bliver spist op – og hvor det ikke er usædvanligt, at gæsterne slikker tallerkenen! (eller i hvert fald kraftigt overvejer at gøre det).
Selve hovedretten var også med fisk men dog i en mindre uartig udgave. Den bestod af et stykke sletvar, der blev serveret sammen med en padron- og rødvinssauce.
Nu skulle vi egentlig til desserten, men vi blev spurgt, om vi ville have en ostemad?! Ja, for restaurantens osteservering er skam en ostemad, og tjeneren fremturede tilmed, at der var folk, der kom udelukkende for ostemadden! Tjo… det var vi lidt skeptiske over for, men vi syntes, det lød som en ret for os, så vi takkede ja. Den bestod af en skive sprødt surdejsbrød med masser af fintreven Thybo-ost samt honning, og det smagte naturligvis lige så lækkert, som det lyder. Fantastisk fortolkning af en ostemad!
Sidebemærkning – til denne ret fik vi vinmenuens eneste danske vin. Den var til gengæld ret lokal, for den kom fra Guldbæk Vingård, der ligger syd for Aalborg. Den besøgte vi i øvrigt dagen efter, men det kan være, der kommer et indlæg om det senere i år…
Enestem problem med osteserveringen var, at den helt overstrålede aftenens sidste ret, som jeg dårligt kan huske nu. Så vidt jeg husker bestod den af agurkeis med frossen kærnemælks ‘crumble’ til og friske urter. En ret mild servering.
Vi takkede ja til at afslutte aftenen med lidt varmt og sødt, og her kunne vi nyde hjemmelavede flødekarameller med solsikkekerner samt små tærter med pærer og geranium.
Hvis du læste min meget positive anmeldelse af Restaurant Nam, så husker du måske, hvor begejstret jeg var. Restaurant Alimentum spiste vi på dagen efter, og her var vi mindst lige så begejstrede! Stedet levede fuldstændig op til vores tårnhøje forventninger. Maden var velsmagende, fantasifuld og lavet med kærlighed til råvarerne. De søde kokke var gode til at præsentere maden, og vores tjener var fænomenal. Virkelig god til at skabe en hyggelig stemning og meget vidende om vinene. Vi følte os i den grad i trygge hænder.
Hvis jeg endelig skal kritisere Alimentum for noget, så er det, at restauranten ikke ligger på Sjælland, så det ville være lettere at kigge forbi igen. Men ok – så er der en virkelig god grund til at komme forbi Aalborg igen i overskuelig fremtid.
Restaurant Alimentum får mine varmeste anbefalinger og seks skinnende stjerner. Hold op en oplevelse!
Da jeg skulle booke restaurantbesøg til vores dage i Aalborg, var det meget svært at vælge blandt de mange spændende spisesteder, men jeg endte med at vælge Restaurant Nam til den første aften. Og det kom vi ikke til at fortryde! Restaurant Nam serverer – …
Vores roadtrip i Danmark fortsatte fra Samsø til Aalborg, hvor vi startede med at spise en hurtig frokost på Restaurant Struktur. Da jeg skulle planlægge vores dage i Aalborg, var jeg meget udfordret i forhold til at vælge blandt de mange spændende restauranter, for der …
I den sidste uge af vores sommerferie tilbragte gemalen og jeg et par dage på at suse rundt i Nordjylland. Den sidste aften spiste vi i Aalborg, hvor vi besøgte Restaurant Fusion, der ligger ved havnefronten. Restauranten lever fuldt op til sit navn, da der serveres fusionsmad inspireret af både Europa og Asien, og det var lige præcis det, der lokkede os til.
Restauranten har både et a la carte menukort, herunder også en del sushi-retter, samt en menu, hvor du kan vælge 2, 3 eller 4 retter. Efter lang betænkningstid valgte vi at gå efter treretters menuen.
Mens vi ventede på forretten, kiggede tjeneren forbi med denne lille anretning – et lillebitte stykke stegt multe sammen med en creme og lidt frisk salturt. En fin servering, der forsvandt alt for hurtigt 🙂
Forretten var den mest asiatisk-inspirerede af de retter, vi fik. Den bestod af havbars-sashimi med ponzu, agurk, rød karse og ørredrogn og havde fået et snert røg lige inden serveringen. Forretten var dog kold og var en frisk mundfuld med den milde fisk, der fungerede rigtig godt med ponzusaucen.
Jeg havde valgt vinmenu til de to første retter og fik her en dejlig hvidvin, hvis navn jeg desværre ikke fik nedfældet. Det var i øvrigt her, tjeneren imponerede, da han åbnede vinen ved bordet, hældte lidt af vinen over i et glas, snusede til det for at tjekke, om vinen var i orden og først derefter hældte vin op i mit vinglas. Det er et tydeligt tegn på, at tjeneren ved, hvad han/hun laver, for det er restaurantens ansvar, at vinen er i orden, inden den bliver serveret. Den der mærkelige vane med, at tjeneren hælder vinen op til gæsten for at få vedkommende til at smage først på vinen – det er jeg slet ikke til. Det bør være restauranten, der tjekker og kvalitetsstempler vinene, og mener de, at man vælger en helt forkert vin til den mad, man har bestilt, så bør de også sige det.
Der var ikke så meget asiatisk over hovedretten. Her fik jeg kalveryg, der blev serveret sammen med brændt løg, grillet mini-squash og galangasauce. Kødet var tilberedt helt perfekt, og grøntsagerne supplerede det møre kød med en fin, mild smag, der ikke kom til at virke tung i sommervarmen. Med få ændringer kan denne ret hurtigt gøres til en vinterret, men denne friske, sommerlige version faldt i vores smag.
Som I nok kan gætte, fik jeg et glas rødvin til denne ret – og nej, navnet på den fik jeg desværre heller ikke skrevet ned.
Vi nød udsigten ud over vandet og hele havnefronten, hvor der tilsyneladende er mange mennesker en helt almindelig tirsdag aften. Der var i hvert fald mange, der benyttede den lune aften til at løbe eller gå en tur langs vandet.
Mens vi kiggede ud, dukkede tjeneren pludselig op med en lillebitte servering, der viste sig at være en pre-dessert bestående af mangosorbet og pufsukker. En sjov lille mundfuld, hvor pufsukkeret ganske vist ikke var revolutionerende – det trick er blevet brugt på mange restauranter de senere år – men der var stadig en vis barnlig glæde over den sprøde, poppende fornemmelse i munden.
Aftenens sidste servering var denne æbleservering bestående af æbleiscreme, æblesifon, tynde skiver af æble, sprøde – nærmest brændte – makroner og citrongræs. Både æblestykkerne og de meget sprøde makroner var med til at give desserten struktur, så den ikke blev for blød, og især æbleisen var blid som silke. Meget fin dessert.
Jyderne kan bare noget med service – eller også har jeg bare været meget heldig med de restauranter, jeg har spist på, når jeg har været i Jylland. Jeg synes i hvert fald altid, at jeg får en utrolig god, behagelig og hyggelig betjening, når jeg spiser på jyske restauranter, og Restaurant Fusion var ingen undtagelse på dette punkt. Servicen var professionel, opmærksom og med et smil på læben, og vi følte os godt behandlet.
Maden var der ikke noget at udsætte på. Den var vellavet, og råvarerne var nøje afstemt med hinanden, så de komplimenterede hinandens smag og gik op i en højere enhed.
En treretters menu koster 405 kroner, så maden er ikke helt billig, men pris og kvalitet passer ikke desto mindre godt til hinanden. Der var meget at vælge imellem, når man kiggede på vinkortet, men det stod noget sløjt til, hvis man blot skulle have et enkelt glas vin – her prioriterede restauranten at sælge vin per flaske, og det går altså ikke, når vi kun er to personer, og den ene skal køre bil bagefter.
Restauranten får fem stjerner med en pil op. Det er kun manglen på vin på glas, der trækker ned, for alt andet fungerede til UG den aften. En varm anbefaling herfra.