Det der benspænd med texansk mad, som jeg havde i august? Det blev jeg ikke helt færdig med! Jeg glemte nemlig at blogge om denne cowboystuvning, som jeg lavede i slutningen af måneden, og det er lidt synd, for det er nemlig rigtig cowboymad! Jeg …
Jeg kan ikke have et benspænd med texansk mad uden at lave en af de mest klassiske texanske retter – Texas Brisket! Problemet er blot, at den kødudskæring, man bruger til denne ret, er virkelig svær at skaffe i Danmark. Det skyldes, at der er …
Hvad er True Texas Chili? Det er sådan set chili con carne, men i modsætning til, hvad de fleste danskere tror, så er der ikke bønner i en rigtig texansk chili con carne. Der skal jo være plads til masser af kød!
I chiliretter som Texas Chili spiller chilien selvfølgelig en stor rolle, og jeg valgte derfor to slags chili, der supplerer hinanden godt – pasilla chili, der er en mild chili, som giver en skøn dybde og fylde i smagen (uden dog at være stærk) og arbol chili, som er langt stærkere og giver varmen! Desuden kunne jeg ikke nære mig og tilføjede også lidt chipotle, som også er ret stærkt.
Jeg er ikke vant til at spise store mængder kød, så derfor kan denne ret strække sig til 4-5 personer hjemme hos mig. Er du dermed vant til at spise store portioner kød (eller bare har en god appetit), så rækker den knapt så langt. Chilistyrken i denne ret vil jeg vurdere som medium – den varmer og prikker lidt, men med mindre du er meget chili-sart, så kan den godt spises. Er du hardcore chilispiser, så kan du roligt smide mere chili i retten.
True Texas Chili
4-5 personer
700 g hakket oksekød, 5-9% en god sjat rapsolie 1 stort løg, hakket 3 fed hvidløg, hakket 1½ spsk tørret pasilla chili ½ spsk arbol chili 1 dåse flåede tomater 1 dåse tomatpuré 1 stor dåse Budweiser (½ l) ½ spsk røget paprika 1 tsk chipotle ½-1 tsk stødte nelliker salt og peber
Varm olien i en dyb gryde og svits løg, hvidløg, pasilla chili og arbol chili ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt kødet og brun det. Tilsæt resten af ingredienserne undtagen salt og peber. Hold lidt igen med de stødte nelliker – det smager kraftigt, så nøjes med ½ tsk først og tilsæt eventuelt resten i slutningen af kogetiden. Læg låg på gryden og lad retten småsimre ved lav varme i 2-3 timer. Tjek konsistensen – hvis den er for tyk, tilsætter du lidt vand, og hvis den er for tynd, så lad det koge videre uden låg. Smag til med salt og peber.
Jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg burde servere Texas Chili sammen med, men jeg endte med revet cheddar, frisk tomat, agurketern og majskorn. Så var der også lidt modspil til den solide kødret.
Note: En kødsauce har altid godt af at simre i et par timer, og Texas Chili var ingen undtagelse. Jeg kunne godt lide den varme og spicy chilismag, der dog ikke blev så voldsom, at mine smagsløg blev brændt af.
Retten blev selvfølgelig serveret sammen med et par amerikanske øl – denne gang to forskellige fra Samuel Adams. De var sådan set ok, men lige lovlig anonyme, og lageren var lidt for sød til min smag.
I går inviterede jeg træningsmakkeren med hjem efter træning, for gemalen og jeg havde tænkt os at udsætte ham for en omgang texansk mad. Denne gang stod den på røget kalvemørbrad, for vi havde stadig et stykke tilbage af den kalvemørbrad, som også blev brugt …
Da jeg så denne ret i kogebogen ‘Texas Favorites’, hvor den var beskrevet som en meget udbredt partysnack til fester i Texas, vidste jeg, at den ville jeg prøve! Den kom på bordet i går, da vi havde gæster, og da der var små børn …
Intet Texas-benspænd uden steaks på grillen! I går fyrede vi godt op for grillen, gnubbede nogle gode steaks med en BBQ-rub og gav kødet en hurtig tur over gløderne. En supersimpel tilberedning, der kræver godt kød for at blive optimal.
Så hvad skal du bruge til disse lækre steaks? Vi fandt en økologisk oksemørbrad på tilbud til halv pris hos Irma – et virkelig godt fund, eftersom økologisk oksekød er dyrt, og supermarkederne sjældent har særlig mange udskæringer at vælge imellem. Et stykke af kødet blev skåret i skiver, så vi kunne bruge det til steaks. Her er det vigtigt – især i Texas-sammenhæng – at du skærer nogle solide skiver, så du kan få tykke, saftige og smagfulde steaks. Alt under 3 cm tykkelse er et hån mod kødet. Jo det er. Basta.
Vi havde valgt en smal mørbrad, så vores steaks blev ikke så bredde, hvilket selvfølgelig ikke ville gå an, hvis vi var i Texas. Nu er vi dog i Danmark, og her er vi (læs: jeg) ikke vant til at spise så store mængder kød, så det var helt overlagt.
Sørg for at tage kødet ud af køleskabet mindst et kvarter før, at du skal grille det.
Oksemørbrad er et meget mørt stykke kød med en fin fedtmarmorering, men det har ikke så megen smag i forhold til en række andre oksekødsudskæringer. Derfor er det en god idé at gnide kødet ind i en BBQ-rub, inden du steger det.
BBQ-rub:
2 spsk sød paprika 1 tsk røget salt 1 spsk rørsukker 1 tsk røget paprika 1 tsk salt ½ tsk sorte peberkorn en kvart tsk stærk chilipulver (købt i Torvehallerne)
Kværn ingredienserne i en morter, indtil du har en jævn blanding og gnid derefter kødet ind i det.
Så er kødet klar til grillen. Sørg for at fyre grillen godt op. Kødet skal steges på direkte varme i meget kort tid. Smid dine steaks på grillen og vend dem efter et minut. Når kødet har fået et minut på den anden side, vender du kødet igen. Giv atter første side et minut på grillen, inden du vender det og giver dem et minut på den anden side. Kødet får i alt fire minutter. Hvis du holder dig til steaks på ca. 3 cm tykkelse, bør det være nok. Hvis du er i tvivl, kan du evt. tage en af bøfferne fra og snitte i for at tjekke, om kødet er, som du ønsker det.
Det er selvfølgelig smag og behag, hvor rød du vil have din steak, men er det godt kød, så vil jeg anbefale dig at stege kødet i kort tid, så saft og smag bevares. Det er spild af godt kød at gennemstege det, for kødet taber rigtig megen smag og saft på det.
Sådan foretrækker jeg steaks – grillstriber på ydersiden og en saftig rødlig midte. Mmm!
Kødet kan jo ikke spises alene…. hvilket er løgn. Ok, for en god ordens skyld bør du servere lidt grøntsager til dine grillede steaks. Jeg serverede en konfettisalat, som jeg faldt over på Texan Department of Agriculture (…!). Jeg går ud fra, at navnet er opstået, fordi grøntsagerne snittes i små stykker, så salaten kommer til at fremstå som en skål fuld af konfetti. Nedenstående opskrift er løseligt bygget på opskriften, jeg faldt over, men jeg ændrede på målene og undlod et par ting – deriblandt gulerødder, som også vil se funky ud i denne lune salat.
Konfettisalat
2-3 personer
1 frisk majskolbe 1 rød peberfrugt, skåret i små tern 2 dl squash, skåret i små tern en stor håndfuld friske grønne bønner 2-3 spsk smør ½ tsk chilipulver fra supermarkedet salt
Fjern bladene fra majskolben – du kan evt. gemme dem til en anden ret, som jeg blogger om senere på måneden. Skær majskornene fri fra kolben og læg majskornene til side. Nip spidserne af bønnerne med en skarp kniv og kog bønnerne i 1-2 minutter i letsaltet vand. Hæld det varme vand fra og skyl bønnerne et øjeblik i koldt vand. Skær bønnerne i små stykker. Smelt smørret i en gryde og tilsæt chilipulveret. Hæld derefter alle grøntsagerne i gryden og rør dem godt rundt. Lad grøntsagerne simre i ca. 5 minutter. Husk at røre i dem med jævne mellemrum. Smag til med salt og servér med det samme.
Og hvad skal du så drikke til, når du griller Texan-style? Du skal naturligvis have øl! Det er dog lidt svært at finde ordentlige amerikanske øl i de danske supermarkeder, men jeg fandt da en Brooklyn lager i Føtex, som vi nød til maden. En ret mild og uskadelig øl – men måske lidt frækt at servere en NY-øl til Texas-mad 🙂
Det var ikke kun røget laks, der blev fremtryllet på grillen i sidste uge, da vi havde gæster – en lille cuvette fik også en halv times tid på grillen, inden den blev serveret sammen med kold bearnaisesauce, kogte bønner og nye kartofler. Kold bearnaisesauce …
Her kommer et par traditionelle tapas-retter, som vi spiste i weekend. Den ene – albóndigas – er jo egentlig bare den spanske version af kødboller i tomatsauce, en ret som mange kulturer har i en eller anden udgave. Jeg har set mange forskellige versioner på …
Tænk praktisk når du planlægger madpakken – især hvis du skal spise måltidet et sted, hvor det vil være alt for besværet at bruge kniv og gaffel. Jeg lavede derfor ‘pindemadder’ den anden dag – aka oksekødsspyd. Du kan bruge forskellige krydderier til farsen, ligesom du selvfølgelig kan udskifte oksekødet med hakket lammekød, kyllingekød eller svinekød, hvis du foretrækker det.
Oksekødsspyd
2 personer
300 g hakket oksekød 3-7%
2 spsk friskhakket oregano
1-2 spsk balsamicoeddike
evt. lidt hvedemel
lidt salt og peber
smør til stegning
Rør oksekødet sammen med balsamicoeddike, oregano, salt og peber. Hvis farsen er meget våd – det kan hænde, hvis du bruger oksekød, der er tøet op – kan du evt. tilsætte lidt hvedemel, så farsen hænger bedre sammen. Form farsen til fire lange pølser og steg dem på en pande i smeltet smør.
Tag forsigtigt oksekødspølserne af panden, når de er gennemstegte. Tag fire tynde træpinde – gør dem evt. lidt kortere – og stik en pind i hver oksekødspølse. Vupti – oksekødsspyd! Du skal også bruge en creme til…
Rør ingredienserne sammen til en creme. Mængden af hvidløg afhænger af, hvor meget du vil genere dine kolleger/studiekammerater/familie resten af dagen 😉
Oksekødsspyd dyppes i cremen, inden du spiser dem. De kan kombineres med grøntsager – for eksempel en spidskålssalat, men så skal du selvfølgelig huske at medbringe en gaffel.
Kan den spises med én hånd? – Ja. Husk dog en gaffel, hvis du spiser salat til. Skal den opbevares på køl? – Ja. Kan den laves dagen før? – Ja.
I fredags fik jeg brug for et par madpakker, for der susede gemalen og jeg til Bornholm, hvor vi tilbragte noget af weekenden. Jeg besluttede mig derfor for at genoplive en klassiker fra min barndom – pirogger! Pirogger er et madbrød, der oprindeligt stammer fra …