Daal med spinat
Jeg har lavet daal med spinat, for en af fordelene ved den klassiske indiske ret er, at man kan variere den utrolig meget. Og den er nærmest ikke til at komme uden om, nu hvor jeg har indisk mad som tema. Jeg har tidligere lavet …
Nye sjove madoplevelser
Jeg har lavet daal med spinat, for en af fordelene ved den klassiske indiske ret er, at man kan variere den utrolig meget. Og den er nærmest ikke til at komme uden om, nu hvor jeg har indisk mad som tema. Jeg har tidligere lavet …
Jeg fik en lille dyreryg fra min far for nylig, da han ind imellem får vildtkød fra jægerne i lokalområdet. Vildtkød er ret fedtfattigt, så det er ikke lige et stykke kød, man steger i ovnen – men man kan til gengæld sagtens bruge det …
Lam i spinat er en af de retter, jeg oftest har bestilt, når vi har spist på indiske restauranter. Derfor skulle jeg naturligvis lave det i forbindelse med mit indiske benspænd i denne måned. Jeg lavede retten for nylig, da vi havde gæster, og de syntes så godt om det, at et af børnene bad om opskriften bagefter! Det må da kaldes en succes.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen ‘Vores indiske køkken’, men skar blandt andet kraftigt ned for kødmængden. Kogebogen er ca. 15 år gammel, og det er ret tydeligt, at man var vant til noget større kødmængder dengang. Jeg holdt lidt igen med chilien, da retten skulle serveres for børn, men det krydderi kan du godt skrue lidt op for, hvis du serverer retten for voksne.
Jeg har også skruet ned for vandmængden i nedenstående udgave, for jeg syntes, at den blev lidt for vandet, hvis man brugte så meget vand som i den originale opskrift.
ca. 8 personer
700 g lammekød, skåret i tern
rapsolie til stegning
1 spsk smør
2 mellemstore løg, hakkede
4-5 fed hvidløg, pressede
1 spsk finthakket frisk ingefær
6 kardemommekapsler
6 nelliker
1 tsk hele peberkorn
1½ spsk stødt koriander
½-1 spsk chilipulver eller cayennepeber
1½ spsk gurkemeje
1½ spsk garam masala
½ l vand
500 g frossen spinat
2 dl fløde
salt
Hæld olie og smør i en stor høj pande og brun lammekødet i det. Tag kødet op, hæld lidt mere olie i panden og svits løg, hvidløg, koriander, chili, gurkemeje og garam masala på panden, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt ingefær, steg i yderligere et minut og vand så lammekødet i blandingen. Tilsæt vand. Læg peberkorn, kardemommekapsler og nelliker i en lille krydderi-si eller tepose og læg den i panden.
Lad retten simre i en halv times tid uden låg. Hvis det er ved at koge tør, så tilsæt en smule vand. Rør spinat og fløde i og varm retten godt igennem. Tag krydderi-sien op og smag retten til med salt.
Lam i spinat spises med kogte ris, naanbrød og/eller tandoori-blomkål.
Note: Bortset fra at saucen blev lige lovlig vandet (hvilket du gerne skulle undgå, nu hvor jeg har skåret ned i vandmængden i retten) så var dette en succes.
Det er tid til en fish curry fra den indiske delstat Kerala. Staten ligger i den sydvestlige del af Indien, hvis retter er knapt så kendte i Danmark. Derfor er det jo ret oplagt, at jeg kigger nærmere på retter herfra i forbindelse med mit …
Her er en indisk aubergineret, som du bør prøve denne sommer! Brinjil er bagte aubergineskiver i en krydret tomatsauce. Den kendes også som baingan visse steder i Indien, hvor man moser de bagte auberginer undervejs i processen. Jeg faldt over retten i kogebogen ‘Dhaba Walla’, …
Ekuri er en indisk æggeret, der minder meget om røræg. Og så er det også en ret, jeg ikke kendte til, før jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd.
Du kan selvfølgelig servere den som morgenmad – gerne med lunt brød til – men du kan også servere den som mellemmåltid eller som en del af et hovedmåltid. Eller hvad med at være mere kreativ og for eksempel servere den sammen med lidt salat og måske lidt røget laks?
Jeg stødte på retten i den gamle Netto-kogebog ‘Indiens køkken’ og lavede nogle småjusteringer, da jeg eksperimenterede i køkkenet.
2 personer
2 æg
lidt smør til stegning
1 spsk finthakket løg
½ finthakket grøn chili (gerne uden kerner)
½ spsk frisk koriander, hakket
lidt salt
Smelt smør på en pande ved mediumvarme og steg løg og chili, indtil de bliver bløde. De skal ikke tage farve. Pisk æggene, rør salt i og hæld æggemassen på panden. Skru samtidig lidt ned for varmen. Sørg for at vende hele tiden i æggemassen, indtil den er størknet.
Servér din ekuri med det samme.
Note: Jeg kan godt lide, at den er lidt mere krydret end traditionelle røræg. Du kan selvfølgelig bruge mere chili, hvis du vil have en kraftigere smag.
Denne kokoskylling stammer fra det indiske køkken og er derfor naturligvis en del af månedens indiske benspænd. Jeg har været så heldig at låne en spændende indisk kogebog – ‘Dhaba Walla’ af en kollega, og her faldt jeg over en opskrift på kokoskylling (eller coconut …
Denne kartoffelpuré kan du bruge som vegetarpålæg, som creme i en sandwich eller burger eller som tilbehør til en lun ret. Det er egentlig en ret, jeg normalt ville forbinde med efterår og vinter, men nu havde jeg lige et par søde kartofler, der lå …
Stegte nudler er ret oplagt at lave i forbindelse med mit wok-benspænd. Måske især fordi det ikke er noget, jeg normalt laver og derfor gerne ville eksperimentere med.
Jeg har ellers altid ment, at det var lidt overflødigt at stege nudler, og det er derfor heller ikke en ret, jeg normalt vælger, når vi spiser på asiatisk restaurant. Men det er samtidig en så populær ret, at jeg følte, at jeg måtte give den en chance.
Nu skal det selvfølgelig siges, at stegte nudler kommer i virkelig mange varianter, og du kan både lave retten med kød, fisk, skaldyr eller rent vegetarisk udgave. Jeg valgte det sidste i denne ombæring.
2 personer
180-200 g æggenudler, tørrede
vand til kogning
lidt salt
2-3 forårsløg
Sauce:
2 spsk rapsolie
1 lille løg, skåret i tynde både
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk skrællet og finthakket frisk ingefær
0.75 dl soyasauce
1 spsk hoisinsauce eller 1 spsk mørk farin
evt. ½ tsk chiliflager
lidt vand
200 g frosne grønne bønner
evt. salt
Derudover:
lidt fintsnittet forårsløg til pynt
Sæt to gryder vand over – en til nudler og en til de frosne bønner. Når de kommer i kog, smider du nudler i den ene (sammen med lidt salt) og bønner i den anden. Bønnerne skal kun have et par minutter, inden de er møre. Derefter hælder du vandet fra og skyller bønnerne kort i vand, der er lidt koldere end spidsen af din lillefinger (så stopper du kogningen i bønnerne, og de bliver ikke for bløde). Lad dem dryppe af. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og lad dem dryppe af.
Sideløbende med dette (!) hælder du rapsolie i en wok og varmer det op. Svits løg, hvidløg og ingefær i olien et minuts tid, inden du hælder soyasauce og hoisinsauce eller farin i. Du kan også tilsætte chiliflager, hvis du ønsker en lidt stærkere ret, men det undlod jeg denne gang. Tilsæt også gerne et par spsk vand. Lad det simre i nogle minutter, inden du tilsætter de kogte nudler og vender dem grundigt i saucen. Du kan eventuelt tilsætte lidt mere vand, hvis du ikke synes, at der er sauce nok. Steg nudlerne i fire til fem minutter, og vend så de grønne bønner i de stegte nudler. Smag til med salt, hvis der er brug for det – det afhænger af hvor salt din soyasauce er.
Servér de stegte nudler som de er – gerne pyntet med lidt fintsnittet forårsløg.
Note: Jeg er faktisk positivt overrasket! Nu lavede jeg en ret enkel udgave af stegte nudler – normalt ville jeg putte flere grøntsager i maden. Men det var en ret lækker ret! Et rigtig fint alternativ til hurtig aftensmad og som sagt en ret, som man kan lave virkelig mange varianter af.
Jeg blev nødt til at lave en wokret med peanutsauce, da jeg faldt over konceptet hos Lodge Cast Iron. Jeg har selvfølgelig før lavet wokretter, der efterfølgende har fået et drys hakkede peanuts inden servering, men ikke en decideret wokret med peanutsauce. Det skulle da …