Jeg havde fundet en and på tilbud, da vi handlede i forgårs, så den skulle i ovnen i dag, da vi fik gæster til aften. Jeg plejer kun at stege and juleaften, så jeg tænkte, det var en god mulighed for at være lidt kreativ, …
Denne kartoffelomelet lavede jeg også på vores ferie i Frankrig. Det var efter en dejlig lang gåtur i det smukke solskinsvejr, hvor alle de franskmænd, vi mødte, hilste pænt. Det er noget lidt andet end at gå tur herhjemme… Inspirationen til denne kartoffelomelet har jeg …
Gedeost med honning og valnødder er en familieklassiker, og den fik vi selvfølgelig også i Frankrig! Om søndagen fik vi handlet en del ind – jeg fik købt en del delikatesser, der skulle med hjem til Danmark – og bagefter tog vi til Cannes. Der var overskyet og en smule kølig vind, men vi fik da set lidt af byen – herunder et af de områder, hvor Cannes-festivalen snart finder sted.
Vi fandt en restaurant nede ved stranden, hvor vi spiste frokost, og jeg benyttede lejligheden til at prøve muslinger – noget jeg aldrig har smagt før (ja, så kom den tilståelse frem).
Jeg havde kapret aftensmadstjansen og så frem til at afprøve en række opskrifter, som jeg havde medbragt hjemmefra, så der blev kreeret en treretters menu.
Smørret smeltes på panden, og flutes-stykkerne lægges på. De tages af, når de har fået lidt farve. Gedeosten smøres på, og brødene arrangeres på en hver deres tallerken. Valnødderne hakkes og drysses på, og en spsk honning hældes over hvert stykke flutes.
Note: Dette er en variation over en velkendt forret her i huset. Normalt laves forretten med den type gedeost, som herhjemme kan købes i ruller. Her smøres en skive flutes med smør, inden en skive gedeost lægges på, og der hældes lidt sirup eller honning på. Derefter lunes brødet med gedeosten i ovnen, indtil gedeosten er halvt smeltet. Brødet tages ud, og hakkede valnødder samt lidt mere sirup/honning hældes over.
Italiensk lammekølle
4 personer
1 kg udbenet lammekølle 600-800 g små, faste kartofler med skræl ca. 600 g tomater, en blanding af gode, aromatiske blommetomater og cherrytomater 1 bundt bredbladet persille, finthakket saft og skal af 1 citron 50 g frisk, revet parmesanost olivenolie smør 4 spsk. rasp 6 fed hvidløg, meget finthakket 4-5 spsk. olivenolie groft salt, friskkværnet peber
Halvér kartoflerne hvis de er meget små, eller skær dem i ca. ½ cm. tykke skiver. Halvér cherrytomater og skær blommetomater i tykke skiver. Pensl en bradepande med olivenolie og læg først et lag kartofler, krydr med salt og friskkværnet peber. Så et lag tomater (de behøver ikke at ligge tæt, bare de er ligeligt fordelt) og fortsæt indtil kartofler og tomater er brugt. Husk at krydre hvert lag med salt og friskkværnet peber.
Riv skallen af citronen og pres så citronsaft ud over lammekøllen, sørg for at gnide det godt ind i over det hele. Finthakket persille og hvidløg blandes med rasp og citronskal, krydr med salt og friskkværnet peber. Tag ca. 2/3 fra og rør det med 4-5 spsk. olivenolie til en tyk pasta. Den sidste 1/3 blandes med parmesan, lidt salt og friskkværnet peber og stilles til side.
Forvarm ovnen til 175 grader. Krydr lammekøllen med salt og friskkværnet peber over det hele og gnid så persille-pastaen godt ind på alle sider. Læg stegen øverst på kartoffelskiverne og sæt den i ovnen i ca. 1½-2 timer (alt efter hvor tyk stegen er og hvordan den ønskes stegt). Efter ca. 1 times tid lægges et par klatter smør på stegen, så den ikke bliver alt for tør ovenpå.
Ca. 15 minutter FØR stegen er færdigstegt, hæves temperaturen til 225 grader. Den gemte persilleblanding (den med parmesanosten) drysses over lammesteg og kartofler, dryp lidt olivenolie over og sæt i ovnen igen i de sidste 15 minutter, så den kan blive gratineret og sprød. Tag stegen ud og lad den hvile i ca. 10-15 minutter, inden den skæres i skiver, som lægger ovenpå kartoffelfadet.
Note: opskriften er fra Newyorkerbyheart, og den kan virkelig anbefales – lækker, lækker måde at få lammekølle på!
Rødvinssauce
4 personer
2-3 dl rødvin ½ grøntsagsbouillontern 1½-2 dl madlavningsfløde maizena til jævning salt og peber brun kulør
Hæld rødvinen i en lille gryde sammen med madlavningsfløden og varm op. Smuldr boullionterningen i, når saucen er på kogepunktet og lad det simre lidt. Krydr med salt og peber og tilsæt evt. lidt mere rødvin. Jævn saucen og tilsæt madkulør.
Note: som det kan ses havde jeg ikke lige madkulør til rådighed i Frankrig, men da lilla også er en påskefarve, så blev saucen blot et ekstra festligt indslag!
Limefromage
6 personer
8 pas. æggeblommer 8 pas. æggehvider 200 g sukker 2 dl limesaft reven skal af 2 lime 8 stk. husblas 2 dl fløde
Pisk æggeblommerne hvide med sukker. Tilsæt limesaft og skal. Udblød husblassen, tryk den fri for vand og smelt den over vandbad. Hæld den i æggeblommerne under omrøring, vend stiftpiskede æggehvider og til sidst letpisket fløde i. Stil fromagen på køl i mindst 2 timer inden servering.
Note: I Frankrig har de ikke pasteuriserede æg, så jeg skoldede æggene, inden jeg brugte dem (og krydsede fingre). Jeg skalerede portionen ned til 4½ personer, men skal du lave fromagen til fire personer, så kan du med fordel halvere den ovenstående opskrift, da portionerne er ret store. Bortset fra det – er den ret lækker og luftig!
Rejer i pastis må da være en fransk ret? Jeg blev i hvert fald inspireret af omgivelserne, for jeg lavede denne ret, efter vi landede i Frankrig ved frokosttid. Vi skyndte os at købe ind, så snart vi havde lejet en bil og var på …
Da jeg den anden dag sad og kiggede i de opskrifter, jeg for længe siden samlede i et Word-dokument, faldt jeg over en opskrift på porre-kartoffelsuppe. Jeg kan ikke helt huske, hvor jeg har den fra – tror måske den er fra et netforum – …
Jeg havde fundet en opskrift på grøntsagsmoussaka frem, som jeg ville udsætte min vegetarven for i dag, men desværre meldte hun fra få timer inden, så jeg skyndte mig at invitere et vennepar, der bor tæt på mig, og de kunne heldigvis godt komme og hjælpe mig med at teste opskriften 🙂
Opskriften er en fotokopi, som jeg har haft i lang tid – måske endda i en del år? – men nu skulle det altså være!
Grøntsagsmoussaka
4 personer
500 g kogte kartofler i skiver
1 aubergine i skiver
1 squash i skiver
3 spsk olie
2 hakkede løg
250 g champignon i skiver
4 tomater i både
2 fed presset hvidløg
salt og peber
3 æg
1 lille bæger creme fraiche
4 spsk revet ost
4 spsk rasp
Squash og aubergine svitses i lidt af olien. Løg, champignons, tomater, hvidløg og persille svitses i resten af olien og krydres med salt, peber og kanel. Halvdelen af kartofler, squash og aubergine lægges i et smurt, indfast fad. Tomat-løg-champignon-blandingen hældes over, og resten af kartoffelskiver, squash og aubergine lægges ovenpå. Æg, ost og creme fraiche røres sammen, hældes over, og der drysses med rasp.
Fadet med grøntsagsmoussaka sættes i en kold ovn, der indstilles på 200 grader og bager i 40 minutter + 15 minutter ved eftervarmen. Serveres med groft brød og tzatziki.
Note: Det blev en ret vellykket grøntsagsmoussaka. Det er en rigtig god måde at få brugt en rest kogte kartofler på, men det er også en rigtig god og mættende vegetarret. Kan anbefales.