Tag: hvidvinseddike

Pebersild til frokostbordet

Pebersild til frokostbordet

Da vi havde julefrokost i lørdags, serverede vi ikke blot en risalamande cheesecake til dessert – der var selvfølgelig også en masse kolde og lune retter inden da. En af dem var pebersild, som var mit forsøg på at lave endnu en spændende sildevariant til 

Grøn kage med flødeostecreme

Grøn kage med flødeostecreme

Det er Halloween, og det skal selvfølgelig fejres med en funky grøn kage! En rigtig giftiggrøn sag, som dog er mild og saftig. Jeg tog udgangspunkt i opskriften på red velvet cake men lod mig også inspirere af de hindbær-chokolade brownies, jeg bagte tidligere på 

Hindbær-chokolade brownies

Hindbær-chokolade brownies

Jeg holder efterårsferie resten af ugen, så i går medbragte jeg virkelig syndige hindbær-chokolade brownies! Det er en kage med masser af smag, men som også mætter uforskammet meget, så vær opmærksom på at skære små stykker! Af samme grund strækker nedenstående opskrift sig også til mange – nærmere bestemt til 40-45 personer!

Du kan selvfølgelig lave en mindre portion af disse hindbær-chokolade brownies, men du kan evt. også starte med at lave brownie-laget lidt tyndere end i min version (i så fald skal du blot følge denne opskrift på brownies). Den gode nyhed er dog, at får du lavet for meget kage (… haha, som om det findes!), så egner hindbær-chokolade brownies sig fortrinligt til at komme i fryseren, så du blot skal tage den ud nogle timer før, at den skal serveres.

Udover førnævnte brownie-opskrift så har jeg også baseret mine hindbær-chokolade brownies på en red velvet cake, hvor jeg dog har undladt kakaopulver og bagepulver (for at gøre kagen mere kompakt og klistret) og i stedet tilført hindbær for at give kagen noget mere smag. Du er velkommen til at putte bagepulver i, hvis du gerne vil have hindbærkage-laget lidt højere og mere luftigt.

Hindbærkage – aka red velvet cake med hindbær

350 g hvedemel
225 g rørsukker
(evt. 1 tsk bagepulver)
½ tsk salt
3 dl rapsolie
1½ dl kærnemælk
2 æg
300 g hindbær
rød pastafarve (kan købes hos kagebutikker)
1 tsk hvidvinseddike
3 tsk vaniljeekstrakt

Bland hvedemel, sukker, salt og vanilje grundigt i en skål. I en anden skål pisker du kærnemælk, rapsolie, æg, hvidvinseddike og rød farve (tilsæt farven lidt af gangen, så du selv kan justere farveintensiteten) sammen med en elpisker. Derefter tilsætter du stille og roligt lidt af melblandingen under fortsat piskning, indtil al melet er tilsat. Vend hindbærrene i den røde dej.

Hæld dejen ud i et bagepapirbeklædt fad på ca. 22 x 32 cm. Bag hindbærkagen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Stik i midten af kagen med en lille træpind for at teste, om den er gennembagt. Lad hindbærkagen køle af. I dette tilfælde kunne jeg ikke lade den køle helt af, da jeg skulle bruge samme fad til at bage brownies i, så jeg tog forsigtigt hindbærkagen ud af formen ved at løfte den op med bagepapiret.

Chokolade-brownie

500 g hakket mørk chokolade af god kvalitet
200 g smør
6 æg
150 g mørk farin
375 g lys rørsukker
1 tsk salt
2 spsk raw liquorice pulver fra Johan Bülow
4 dl hvedemel

Smelt smør og 400 g chokolade i en lille kasserolle ved middelvarme, rør godt rundt og tag kasserollen af komfuret, så snart det er blevet en ensartet masse. Rør æg, farin og sukker til en let og cremet masse. Tilsæt derefter mel, salt og lakridspulver og rør godt rundt, inden du tilsætter den smeltede chokolade. Vend resten af den hakkede chokolade i kagedejen og hæld dejen i det ildfaste fad, du brugte til hindbærkagen – HUSK at beklæde fadet med et nyt lag bagepapir og smør det evt. med smeltet smør, inden du hælder dejen i. Bag din chokolade-brownie ved 180 grader i 30-40 minutter – tjek om kagen er gennembagt ved at stikke i den med en tynd træpind. Hænger der ikke dej ved, når du tager pinden op, er kagen færdig.

Lad chokoladekagen afkøle helt – gerne så den er køleskabskold – inden du tager den op af fadet. Det kunne jeg desværre ikke vente med, da jeg skulle bruge fadet til noget andet, så jeg puttede fadet + kage i køleskabet, indtil kagen var håndvarm, og så lirkede jeg forsigtigt kagen ud af fadet ved hjælp af bagepapiret. Jeg kunne desværre ikke helt undgå, at kagen gik lidt i stykker, men den var heldigvis let at reparere, da jeg skulle lægge kagen sammen.

Nu skal du lave ‘limen’ til kagen – aka en tyk chokoladecreme, som skal smøres imellem lagene og oven på dine hindbær-chokolade brownies.

Chokoladecreme:
300 g hakket mørk chokolade af god kvalitet
2½ dl fløde

Hæld chokoladen i en ildfast skål. Varm fløden op, til den når kogepunktet. Hæld den straks over chokoladen og lad den stå i fire-fem minutter, inden du rører fløde og chokolade sammen til en chokoladecreme.

Nu er det tid til at samle dine hindbær-chokolade brownies. Læg hindbærkagen på et fad og smør en tredjedel af chokoladecremen på. Læg forsigtigt brownieskagen oven på. Panik ikke, hvis chokoladekagen knækker – du kan trykke den sammen oven på hindbærkagen og derefter reparere den med den resterende chokoladecreme, som du skal fordele oven på brownies-laget. Pynt evt. dine hindbær-chokolade brownies med krymmel og stil derefter kagen i køleskabet i minimum tre timer – og gerne mere – så den kan samle sig.

Skær derefter kagen ud i lige så mange hindbær-chokolade brownies, som du har lyst til – jeg anbefaler dog meget små stykker, da kagen mætter ret meget.

Note: Mine hindbær-chokolade brownies blev godt modtaget, og kombinationen hindbær-chokolade er da også en kombination, man sjældent går fejl af. Som sagt kan brownielaget godt være lidt tyndere, men til gengæld overvejer jeg fremover konsekvent at lave red velvet cake med hindbær i – det er en klar forbedring af den kage!

Peberfrugtdip

Peberfrugtdip

Da vi havde gæster sidste weekend (dem, der blev udsat for langtidsgrillede revelsben), startede vi med lidt chips og øl på terrassen. Jeg eksperimenterede med at lave en peberfrugtdip til chipsene, og den blev ganske god, så nu får du også opskriften på den. Peberfrugtdip 

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

I lørdags var det atter tid til at grille! Da vi så, at vejret ville være tørt og solrigt hele weekenden, skyndte vi os at invitere et vennepar, for nu skulle der grilles! Denne sommer har budt på alt for få grillaftener, så vi følte, 

Græsk fetadip – tirokafteri

Græsk fetadip – tirokafteri

Ok, jeg må indrømme, at jeg bliver mere og mere vild med mit græske benspænd for denne måned. Der er bare så mange skønne græske retter, der emmer af sommer og solskin! Nu er feta jo en af de mest græske råvarer, man kan få fat på, så det indgår selvfølgelig i en række retter denne måned – blandt andet denne græske fetadip.

Jeg fulgte ikke en bestemt opskrift, da jeg tilberedte min fetadip men blandede ideer fra forskellige udgaver. Jeg valgte blandt andet at lave en ret stærk udgave – normalt ville man nok kun bruge en tredjedel af nedenstående chilimængde i en græsk fetadip, men da gemalen og jeg godt kan lide mad med spark i, så skruede jeg godt op for chilien, og det kom jeg bestemt ikke til at fortryde.

Græsk fetadip

150 g feta
1 frisk rød chili
½ dl letmælk
1 spsk hvidvinseddike
2 spsk olivenolie
salt

Smuldr fetaen i mindre stykker i en skål og overhæld den med iskoldt vand. Lad det trække i 15-30 minutter og hæld så vandet fra. Skær den grønne stilk af chilien og blend resten med feta, mælk, hvidvinseddike og olivenolie. Smag til med salt. Lad gerne din fetadip trække i en halv times tid, inden du serverer den.

Du kan bruge fetadip som tilbehør til kød- eller vegetaretter, men den vil også være god som dip til chips eller gulerodsstænger – eller som pålæg på et stykke flute.

Note: Denne fetadip var en dejlig positiv overraskelse – måske især fordi jeg lavede en god, stærk udgave, hvor chilien fik lov til at bide lidt. Husk i øvrigt, at den bliver stærkere, jo længere tid, den får lov til at trække.

Lun squashsalat

Lun squashsalat

Denne squashsalat ligner næsten pappardelle… men det er nu en lun salat, som vi spiste som tilbehør til æggeraviolien sidste weekend. Jeg så en opskrift på squashsalat i ‘Mit italienske køkken’, som jeg legede videre med. Det er en lille portion, så hvis du er 

Tandoori kylling på grill

Tandoori kylling på grill

Kan I huske, da det var godt vejr for et par uger siden? Ahja, det var tider… Nå, men denne aften stod gemalen for madlavningen, og da det var alt for længe siden, vi sidst havde spist indisk mad, så lavede han en dejlig omgang 

Mexicanske hotdogs

Mexicanske hotdogs

Da jeg bagte hotdogbrød for nylig, puttede jeg halvdelen i fryseren, så jeg havde til et par hurtige omgange aftensmad på en travl hverdag, og det belønnede sig tidligere på ugen, da jeg havde lyst til at lave mexicanske hotdogs. Ok, jeg burde måske kalde dem mexicansk-inspirerede, men ikke desto mindre tror jeg, at mexicanere vil kunne lide min fortolkning af mexicanske hotdogs (omend de sikkert ikke er stærke nok… men nu kan mexicanere selvfølgelig også tåle langt større mængder chili end jeg kan).

Jeg havde fundet nogle gode økologiske merguez-pølser i Irma. Merguez er ganske vist nordafrikanske pølser lavet på oksekød og lammekød, men de er dejlig krydrede og passede dermed godt til de mexicanske hotdogs. Jeg vil i øvrigt benytte lejligheden til at udtrykke min begejstring for alle de spændende og lækre økologiske og frilandspølser, der er dukket op i køledisken hos Irma de seneste uger. Det er virkelig tydeligt, at grillsæsonen starter nu, for i løbet af vinteren har det stort set været umuligt at finde økologiske pølser i supermarkederne (bortset fra Hanegal). Tror jeg skal hamstre pølser i slutningen af sommeren…

Tomatsalsaen er en simpel fortolkning af denne tomatsalsa, jeg lavede i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og det samme gør sig gældende for majskompotten fra samme måned.

Mexicanske hotdogs

4 stk

4 merquez-pølser (kan erstattes af andre kraftigt krydrede pølser)
4 hotdogbrød
½ avokado, skåret i tern

Tomatsalsa

120 g cocktailtomater
1 spsk chipotle
1 tsk arbol chili
2 tsk røget paprika
rapsolie
2 fed hvidløg
250 g cocktailtomater
½ dl hvidvinseddike
lidt vand
evt. rørsukker
salt

Svits chipotle, chili, røget paprika og hvidløg i lidt olie i en gryde. Hak tomaterne og vend dem grundigt i krydderierne i gryden. Lad dem simre ved mediumvarme – evt. under låg – indtil tomaterne er møre. Tilsæt hvidvinseddiken og lad det simre videre i ti minutter. Blend det og tilsæt evt. lidt vand for at gøre tomatsalsaen lidt mere lind. Smag til med rørsukker og salt.

Majskompot

2 dl majskerner fra frost
lidt rapsolie
1 fed hvidløg, presset
1 spsk pasilla chili (eller en anden mild chili)
1 tsk arbol chili
1 dl fintrevet parmesan
1 spsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
saften fra ½ citron
salt

Steg majskernerne og de to slags chilier i olie ved mediumvarme i ca. 15 minutter. Husk at røre jævnligt i blandingen. Tilsæt hvidløg, vend det grundigt i majsene og tag så panden/gryden af komfuret. Lad majskornene køle af et par minutter, inden du tilsætter revet ost, mayonnaise og citronsaft. Blend det – tilsæt evt. lidt vand – men sørg for, at det stadig har en lidt grov struktur. Smag til med salt.

Når du samler dine mexicanske hotdogs, luner du først hotdogbrødene og steger pølserne. Derefter skærer du en dyb ridse i et hotdogbrød, inden du smører det med en god klat tomatsalsa. Læg en stegt pølse i og top den med majskompot og avokadotern. Vupti – så er du klar til at spise mexicanske hotdogs!

Baconmarmelade

Baconmarmelade

Se, nu var den beskidte chokoladekage med peanutbuttercreme og bacon ikke det eneste søde, vi fik til gemalens fødselsdag sidste weekend. Der var faktisk også en osteanretning inden, hvor jeg blandt andet serverede baconmarmelade som tilbehør. Baconmarmelade er nok nærmere en relish frem for en