Tag: gulerødder

Hjemmelavet kimchi

Hjemmelavet kimchi

Kimchi er månedens første benspændsret. Hvis du ikke ved, hvad kimchi er, så kan jeg fortælle, at det er en koreansk ret, der består af fermenterede grøntsager. Retten laves typisk på kinakål og indeholder ofte gulerødder og/eller kinaradise, men som med så meget anden madlavning 

Hjemmelavet remoulade

Hjemmelavet remoulade

Så er det tid til en portion hjemmelavet remoulade i anledning af mit benspænd om hjemmelavede færdigprodukter. Jeg eksperimenterede med hjemmelavet remoulade for nogle år siden, men begik den fejl at lave mayonnaisen på olivenolie, og det fungerede ikke rigtig. Jeg vil derfor anbefale dig 

Fiskepakker med lyssej

Fiskepakker med lyssej

Et af de vennepar har flere gange forkælet os med fiskepakker med grøntsager, når vi har spist hos dem. Jeg synes, at fiskepakker er en let og lækker måde at tilberede fisk på, så nu fik jeg lyst til også at prøve, for det er efterhånden mange år siden, jeg sidst har lavet den ret.

Fiskepakker er som udgangspunkt en mild servering, og det er min version også, men du kan naturligvis altid tilføje flere krydderier (ingefær og/eller karry for eksempel). Jeg tilføjede noget tørret dild, da netop dild klæder lys fisk rigtig godt. Laver du denne ret om sommeren, kan du naturligvis bare bruge frisk dild. Jeg brugte i øvrigt lyssej, men du kan også lave denne ret med for eksempel torskefileter eller rødspættefileter.

Fiskepakker med lyssej

2 personer

300-400 g lys fast fisk – jeg brugte lyssej
1 stor gulerod, skåret i tynde stænger
1 porre, skåret i tynde strimler
2 spsk smør
2 spsk hvidvin
2 tsk tørret dild
salt og peber

Tilbehør:
Kogte ris
lidt citronsaft

Del fisken i to lige store dele. Tag to stykker bagepapir – husk at de skal være store nok til at kunne danne en pose omkring fisk og grøntsager – og læg halvdelen af porre- og gulerodsstykker i midten af det ene papir og den anden halvdel på det andet papir. Drys den ene side af hver fisk med dild, salt og peber og læg derefter fiskestykkerne på hver sin grøntsagsstabel. Læg en spsk smør på hver og hæld også hvidvin på. Saml dine fiskepakker – se nedenstående billede…

fisk i papirpakke, fiskepakker, lyssej, gulerødder, porre, hvidvin, smør

… og bind et stykke bomuldssnor om hver samling, så det ligner en lille sæk. Stil dine fiskepakker i et ildfast fad i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter.

Du kan enten sætte dine fiskepakker direkte på bordet sammen med kogte ris, eller du kan vælge at anrette hver portion, inden du serverer dem. Husk at bruge væden i dine fiskepakker som sauce. Slut af med at presse lidt frisk citronsaft ud over fisken, inden du kaster dig over den.

Note: Mild og frisk fiskeanretning, som er så let og hurtig, at den sagtens kan laves på en hverdagsaften. Kan anbefales.

Oksestuvning med kaffe og øl

Oksestuvning med kaffe og øl

Kan man bruge kaffe i det salte køkken? Selvfølgelig kan man det! Jeg har før brugt kaffe i en cowboystuvning (dog uden cowboys), så det var meget naturligt at eksperimentere med en oksestuvning med kaffe… og øl! Simremad med øl er nemlig lige så godt 

Stolichny salad – en russisk salat

Stolichny salad – en russisk salat

Du kender sikkert russisk salat – altså den danske udgave af russisk salat med rødbeder. Men skeler du til udlandet, så består russisk salat – også kendt som Olivier salad eller Stolichny salad – dog på ingen måde af rødbeder. En Stolichny salad er en 

Zharkoe – russisk simreret

Zharkoe – russisk simreret

Efterårets regn og rusk giver lyst til simremad, så da jeg faldt over zharkoe – en russisk simreret – passede den både til årstid og til månedens benspænd. Du kan godt tilberede retten på kortere tid, hvis du bruger oksekød, der ikke kræver nær så megen tilberedning, men nu er oksebov en dejlig og tilmed billig udskæring, som egner sig fortrinlig til en simreret, så det var det, jeg valgte. Jeg har set meget enkle opskrifter på zharkoe med lidt færre grøntsager og uden dild og creme fraiche, men jeg foretrak at lave versionen med disse to ingredienser, og så skruede jeg ekstra op for grøntsagerne.

Zharkoe – russisk simreret

3 personer

450 g oksebov, skåret i mundrette tern
smør eller olie til stegning
1 løg, skåret i tynde både
6 mediumstore kartofler
3 mediumstore gulerødder
2 laurbærblade
1 tsk peberkorn
5 dl vand
2 spsk frisk dild
1½ dl creme fraiche 18%
salt

Hæld fedtstof i en gryde og svits løg, kartofler og gulerødder i det ved mediumvarme, indtil løget er mørt. Hæld grøntsagerne over i en skål og tilsæt lidt mere fedtstof i gryden. Brun nu kødet på alle sider, inden du hælder grøntsagerne tilbage i gryden sammen med laurbærblade, peberkorn og vand. Læg låg på gryden og lad det simre i ca. 75 minutter – måske lidt mere. Smag på kødet – det skal være mørt og lækkert. Rør dild, lad det simre et par minutter og rør så creme fraiche i. Smag til med salt og servér din zharkoe med det samme.

Note: Zharkoe er en rimelig mild russisk simreret, der tilmed har den fordel, at du tilbereder det hele i samme gryde.

Shuba – russisk sildesalat

Shuba – russisk sildesalat

Trænger du til lidt fornyelse til frokosten, så er det måske på tide at prøve shuba – en russisk sildesalat, som også vil fungere fint på det danske frokostbord. Den russiske sildesalat serveres som regel på en stor tallerken eller fad. Jeg har umiddelbart indtryk 

Borstj eller borscht – russisk rødbedesuppe

Borstj eller borscht – russisk rødbedesuppe

Jeg er allerede godt i gang med månedens russiske benspænd, og den første ret, jeg kastede mig over, var naturligvis den russiske klassiker borstj (eller borscht som den oftest staves på engelsk). Hvis man nu skal være helt korrekt, så stammer borstj faktisk fra Ukraine 

Airsju – sønderjysk ret med kød og kål

Airsju – sønderjysk ret med kød og kål

Man skulle tro, at månedens benspænd var sønderjyske egnsretter, for med denne opskrift på airsju er jeg nu oppe på tre sønderjyske egnsretter i træk! Men sønderjyderne har bare mange spændende og sjove egnsretter. Jeg kan desuden afsløre, at dette ikke bliver den sidste sønderjyske ret, jeg vil blogge om i denne måned. Jeg lover dog, at der inden længe også kommer egnsretter fra andre dele af Danmark 🙂

Men tilbage til airsju. Det er som sagt en sønderjysk ret, hvor hovedbestanddelen er kål og kød. Det er solid bondemad, og da det er gammeldags mad, så bruges der ikke så mange forskellige slags krydderier. Det er derfor ekstra vigtigt, at du husker at smage retten til med salt og peber til sidst.

Jeg skelede til en opskrift af brødrene Price på dr.dk, men justerede dog på en række af målene samt forsimplede fremgangsmåden.

Airsju

ca. 3 personer

100 g bacon, skåret i tern
300 g røget skinke, skåret i tern
1 spsk smør
200 g kartofler, skåret i mundrette stykker
2 gulerødder, skåret i skiver
300 g fintsnittet hvidkål
1 løg, hakket
4 dl svine- eller grøntsagsbouillon
½ tsk peberkorn
2 laurbærblade
salt og peber

Smelt smør i en gryde og brun bacon og skinke i det. Hæld løgternene i sammen med kål, kartofler og gulerødder og rør godt rundt. Tilsæt bouillon, peberkorn og laurbærblade og lad det simre, indtil kartoflerne er møre – det tager 40-50 minutter. Smag til med salt og peber.

Note: Airsju er en god, fyldig ret, og så er det smagsmæssigt en rimelig mild ret. Det er samtidig også en perfekt efterårs- og vinterret, så når efteråret kommer, er dette en dejlig ret at sætte på bordet. OBS – det er muligt, at der kun er til to personer i denne opskrift, hvis du/I har en god appetit. Personligt syntes jeg dog, at den mættede ganske godt og kunne derfor strække den til tre personer.

Snysk – sønderjysk grøntsagsstuvning

Snysk – sønderjysk grøntsagsstuvning

Benspændet for september måned er egnsretter, og i første omgang skal vi til Sønderjylland, hvor snysk kommer fra. Snysk er en grøntsagsstuvning, som ofte serveres med flæsk men kan dog også serveres med røget skinke eller stegte rødspætter. Det er i øvrigt ikke et tilfælde,