Tag: gulerødder

Indiske dorader

Indiske dorader

Jeg var ret begejstret for den indiske fiskeret, jeg lavede til gemalen og jeg, så da jeg dagen efter havde besøg af Bedstevennen, besluttede jeg mig for at lave indiske dorader. Det er en ret, der er baseret på en opskrift fra Smart Cooky, hvor 

Karē – japansk karryret

Karē – japansk karryret

En af de mange ting, der overraskede mig, da jeg besøgte Japan for en række år siden, var hvor populære karryretter var! Karry er ellers ikke et krydderi, jeg forbinder med det japanske køkken, men ikke desto mindre stødte vi konstant på take-away-steder med fokus 

Grydestegt kalveklump med rodfrugter

Grydestegt kalveklump med rodfrugter

Selvom vejret har været liiiige til den kolde side de seneste uger, så er det jo forår, og derfor er det på tide at få udryddet de sidste vinterråvarer i fryser og forrådskammer. Derfor valgte jeg at lave grydestegt kalveklump i sidste uge, da jeg fandt en kalveklump i fryseren. Den kunne meget passende serveres sammen med ovnstegte rodfrugter samt en sauce lavet på væden fra grydestegningen.

Kalveklump er et stykke kød uden særlig meget fedt, og det betyder, at kødet let bliver tørt. Det er derfor en god idé at lave en solid sauce til, for selvom grydestegningen er med til at holde på kødets væde, så er det bare ikke lige så saftigt som andre typer kalveudskæringer.

Grydestegt kalveklump

ca. 4 personer

1 kalveklump
en god klat smør
2 løg, hakkede
1 spsk timian
1 flaske rødvin
4 gulerødder, skåret i tykke skiver
3 laurbærblade
6 peberkorn

Til sauce:
25 g smør
2 spsk hvedemel
væde fra grydestegningen
salt og evt. ribsgelé eller blommesyltetøj

Smelt en klat smør i en stor gryde og brun kalveklumpen på alle sider. Tag kødet op og svits derefter løg og timian i gryden. Læg kødet tilbage i gryden og tilsæt dernæst rødvin, gulerødder, laurbærblade og peberkorn. Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme i ca. 2 timer.

Så er det snart tid til at servere grydestegt kalveklump! Tag kødet op og læg det på et stort spækbræt.

Si grøntsagerne fra og put dem i en lille skål. De kan serveres som tilbehør til retten.

grydestegt kalveklump, oksekød, rødvin, løg, laurbærblade, gulerødder, timian, sauce, rødvinssauce, hvedemel, smør, ribsgelé

Lav en sauce baseret på væden fra gryden. Tag en kasserolle og smelt 25 g smør i den. Tilsæt 2 spsk hvedemel og pisk grundigt. Tilsæt derefter lidt væde fra gryden, pisk det ind i melblandingen, tilsæt mere væde og fortsæt sådan, indtil du har den konsistens på saucen, du ønsker. Får du lavet saucen for ‘vandet’, lader du den blot koge et par minutter, så noget af vandet fordamper. Smag til med salt og peber. Jeg havde brugt en meget mild rødvin, så jeg tilsatte også lidt sødme i form af et par tsk blommesyltetøj. Du kan også sagtens bruge ribsgelé.

grydestegt kalveklump, oksekød, rødvin, løg, laurbærblade, gulerødder, timian, sauce, rødvinssauce, hvedemel, smør, ribsgelé

Derefter er det blot om at skære kødet ud.

Grydestegt kalveklump serveres med kartofler – i dette tilfælde kartofler stegt i ovnen sammen med pastinakker – sauce og grøntsager.

Note: En god, solid vinterret, der egner sig fint som gæstemad, eftersom maden passer sig selv det meste af tiden.

Gulerodskage-whoopies

Gulerodskage-whoopies

Påskeferien er startet for mit vedkommende, men lige inden nåede jeg at tage feriekage med til kollegerne, og det blev til disse gulerodskage-whoopies. En whoopie – eller whoopie pie – er to småkageformede kager, der er lagt sammen med fyld i midten. Jeg faldt over 

Spicy boller i karry

Spicy boller i karry

I søndags var der godt gang i gryderne i mit køkken. Jeg havde nemlig besluttet mig for at fylde fryseren med en masse hjemmelavet fastfood, så det er let at tage lidt gode sager ud af fryseren en travl hverdagsaften. Jeg spurgte på bloggens Facebookside, 

Lårtunge i stegeso

Lårtunge i stegeso

Sidste weekend havde vi gæster, og i den forbindelse fandt jeg en lårtunge frem fra fryseren. Lårtunge er ikke en udskæring, jeg støder på særlig tit, så jeg surfede lidt på nettet for at få inspiration til tilberedningen. Det viste sig, at der både er folk, der sværger til korttidstilberedning og folk, der sværger til langtidstilberedning, når det gælder lårtunge. Jeg valgte sidstnævnte. Jeg tilberedte denne lårtunge i stegeso, men du kan også sagtens tilberede den i en stor gryde.

Lårtunge i stegeso

4-5 personer

750 g lårtunge
salt og peber
smør til stegning
1 løg, skåret i både
4 gulerødder, skåret i mundrette stykker
2-3 tsk timian
2 laurbærblade
5 nelliker
3-4 dl rødvin

Smelt smør på en pande og brun kødet på alle sider. Krydr det med salt og peber og læg det i en stegeso (eller gryde). Smelt lidt mere smør på panden og steg løg, gulerødder og timian ved mediumvarme nogle minutter, indtil løgene bliver bløde. Hæld det i stegesoen sammen med rødvin og krydderier. Stil stegesoen i ovnen ved 160 grader. Normalt bruger jeg stegetermometer, men vores er desværre afgået ved døden. Jeg vidste, at gæsterne er til gennemstegt kød, så lårtungen fik en time og tre kvarter. Hvis du er til rosa kød, skal den nærmere have en time og et kvarter eller halvanden time. Lad kødet hvile i ti minutter, inden du skærer det ud.

Servér lårtungen med kartoffelmos.

Note: Lårtunge i stegeso er ligesom andre retter i stegeso/römertopf ganske let gæstemad. Kødet har en mild smag. Det er også ret fast, og derfor vil jeg personligt foretrække at tilberede det i kortere tid, så det er mere mørt, for ved gennemstegning bliver kødet ret kompakt og bliver let tørt. Her hjælper det dog at tilberede det i en stegeso, så kødet lettere holder på saften.

Kanin med pinjekerner

Kanin med pinjekerner

Siden Irma begyndte at have kanin i køledisken (eller måske hedder det – siden jeg opdagede, at de førte det), har jeg flere gange hamstret et par pakker til fryseren, og det var netop sådan en pakke kanin, jeg fandt frem for nylig, da jeg 

Grillet tyksteg med grøntsagsfad

Grillet tyksteg med grøntsagsfad

I weekenden havde vi gæster på besøg, og de blev naturligvis udsat for stop-spild-af-mad-konceptet i form af et grøntsagsfad med alskens godt fra grøntsagsskuffen samt en grillet tyksteg. Ja, du læste rigtigt. Nu har vi efterhånden ryddet så meget ud i fryseren, at vi primært 

Sesamrejer med nudler

Sesamrejer med nudler

Sesamrejer? Jeps, jeg fandt nemlig en halv pose store rejer i fryseren den anden dag, da jeg ledte efter nye stop-spild-af-mad-projekter til madlavningen. Jeg undgik store rejer gennem en årrække, da en del af dem, der er blevet solgt i supermarkederne, efter sigende blev opdrættet på tvivlsomme kemikalieinficerede dambrug i Kina. Men siden jeg opdagede, at man kan få ASC-mærkede store rejer i Føtex og Irma, så er jeg begyndt at købe dem igen (underforstået – de ASC-mærkede ;)).

De store rejer blev brugt til en omgang sesamrejer – dvs. rejer vendt i rasp og sesamfrø og derefter stegt i olie. Jeg skelede lidt til en opskrift i kogebogen ‘Snacks og Fastfood’, men lavede en række ændringer.

Sesamrejer med nudler

2 personer

175-200 g store rejer
1 æg, pisket
2 dl rasp
1 dl sesamfrø
½ l rapsolie

Nudler med grøntsager:
To gulerødder, skåret i små tynde stikker
et løg, skåret I både
2 fed hvidløg, finthakkede
2 tsk knust ingefær
rapsolie
kogte nudler
salt og peber

Tilbehør: Sød chilisauce

Start med tilbehøret, hvor du først koger nudler til to personer (jeg brugte 2-3 nudelreder). Hæld lidt olie i en wok og varm det op. Svits løg og hvidløg i et minuts tid, inden du tilsætter ingefær. Steg det i yderligere et minut, inden du tilsætter gulerødder og lidt mere olie. Lad det stege i nogle minutter. Du kan evt. gå i gang med rejerne på dette tidspunkt. Når gulerødderne også er blevet stegt i nogle minutter, smager du til med salt og peber og tager wokken af komfuret.

Rejerne pilles – behold dog halespidserne. Vend rejerne i æg og derefter i en blanding af rasp og sesamfrø. Hæld rapsolie i en lille kasserolle og varm den godt op. Stik den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien for at tjekke, om den er varm nok. Hvis det bobler omkring tændstikken, er olien klar. Steg tre sesamrejer ad gangen i den varme olie. De skal have nogle få minutter, indtil de er gyldne på hver side. Læg dem på to stykker køkkenrulle og fortsæt stegningen.

Servér dine sesamrejer sammen med nudlerne og lidt sød chilisauce.

Note: Mmmm… dejligt sprøde sesamrejer, der smager skønt med lidt chilisauce og grøntsags-nudelblandingen.

Stop-spild-ad-olie-tip: Når du steger mindre portioner som denne i rapsolie, kan olien godt genbruges. Efter endt stegning lader du olien køle ned, inden du sier den. Jeg hældte min siede olie på en flaske og satte den i køleskabet (er dog ikke 100% sikker på, at den behøver at stå i køleskab, men bare for en sikkerheds skyld…).

Kalvekoteletter med gulerodssauce

Kalvekoteletter med gulerodssauce

Jeg lavede lidt enkel vintermad i weekenden, da jeg fiskede et par kalvekoteletter ud af fryseren og kombinerede dem med stegte champignons, rösti samt gulerodssauce. Umiddelbart skulle man tro, at jeg ville lave gulerodssauce på rå gulerødder, men jeg havde en flaske gulerodssaft stående i