Tag: chokolade

Rensdyrkager

Rensdyrkager

Du ønskes rigtig glædelig jul med disse festlige rensdyrkager, som jeg hyggede mig med at lave i går! Er de ikke kære? Og lige til at spise? Altså hvis man nænner det… Jeg ville afprøve en opskrift, jeg fandt på nettet, men den viste sig 

Santa’s Trash Cookies

Santa’s Trash Cookies

Hvem kan stå for en opskrift med navnet Santa’s Trash Cookies?! Jeg kunne i hvert fald ikke, da jeg så en opskrift hos Delish, og som jeg tog udgangspunkt i, da jeg lavede disse farvestrålende småkager. Og er de så trashy? Ja, det kan man 

Hindbærmuffins med lakridscreme

Hindbærmuffins med lakridscreme

Vi havde gæster i søndags – de selvsamme der blev udsat for fuldkornsvafler – og de skulle selvfølgelig have hindbærmuffins om eftermiddagen.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på hindbærkage men serverede mine muffins med lakridscreme oven på. Opskriften på cremen sjussede jeg mig frem til, så det er cirkamål.

Hindbærmuffins med lakridscreme

6 stk.

100 g frosne hindbær
75 g smør
75 hvid chokolade
1 æg
75 g rørsukker
1 dl hvedemel
½ tsk vaniljepulver

Smelt smør og chokolade ved lav varme i en gryde og pisk det godt sammen. Tag gryden af varmen og rør derefter sukker, æg, citronskal, citronsaft, vanilje og hvedemel i til en ensartet dej. Fordel dejen i 5-6 muffinforme og bag dine hindbærmuffins i ca. 25 minutter ved 180 grader. Lad kagerne køle af.

Lakridscreme

80 g flødeost
25 g blødt smør
2 tsk lakridspulver
½ dl flormelis

Rør ingredienserne til lakridscremen sammen og fordel den over dine muffins.

Note: Saftige hindbærmuffins der suppleres fint af lakridscremen. Kagerne kan dog også sagtens spises uden.

Halloween-øjne

Halloween-øjne

Så er der lækre, saftige Halloween-øjne til alle lækkermunde! Hehe. Det er selvfølgelig ‘bare’ chokoladekugler lavet i samme stil som jeg laver romkugler – dog med den undtagelse, at jeg her har brugt Cointreau i stedet for rom. Så til disse Halloween-øjne skal du altså 

Burgerkager med chokoladebøffer

Burgerkager med chokoladebøffer

Burgerkager. Yes. Det er nemlig den tid på året, hvor nevøerne har fødselsdag, og så har jeg en god anledning til at lave nogle skøre kager. I år blev det så små burgerkager, for som så mange andre børn (og voksne) så er nevøerne glade 

Hjemmelavede chokoladekiks

Hjemmelavede chokoladekiks

Jeg er fortsat i gang med min mad-på-farten-benspænd, og denne gang er vi over i en hurtig snack-genren. Min bedre halvdel kan godt lide chokoladekiks (… hvem kan ikke det?), så jeg måtte selvfølgelig forsøge mig med en hjemmelavet version.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Frøken Kræsen, men undlod mandelmel oog justerede nogle af målene. Derudover tilføjede jeg lidt kaffepulver i chokoladen for at give cremen lidt ekstra dyb smag.

Hjemmelavede chokoladekiks

ca. 15 chokoladekiks

Dej:
225 g hvedemel
1 tsk vaniljepulver
70 g flormelis
150 g smør
1½ tsk bagepulver
2-3 spsk vand

Pensling:
1 æg
½ spsk rørsukker

Chokoladefyld:
200 g mørk chokolade
2 dl fløde
et lille knips salt
evt. 1-2 tsk instant kaffepulver

Rør mel, vanilje, flormelis og bagepulver sammen. Gnid smørret ud i blandingen og tilsæt så vand, så dejen kan samles. Læg dejen i køleskabet i 20-30 minutter.

Rul dejen tyndt ud (2-3 mm) på et meldrysset bord og bruge en kageudstikker eller et smalt glas til at udstikke ca. 30 kager. De skal være ca. 5 cm i diameter. Læg kiksene på to bagepapirbeklædte bageplader. Pisk æg og sukker sammen og pensl kiksene. Bag dem derefter i 7-8 minutter ved 200 grader og lad så dine kiks afkøle.

Hak chokoladen og hæld det i en tykbundet skål. Varm fløden op i en kasserolle. Inden den når kogepunktet, tager du kasserollen af varmen og hælder fløden over chokoladen. Lad det stå et minuts tid. Tilsat salt og evt. knust kaffepulver og rør derefter chokoladecremen sammen. Lad den køle af, indtil den er håndvarm og fordel den så på halvdelen af kiksene, inden du lægger en en anden kiks oven på, så du får ca. 15 chokoladekiks.

De nybagte chokoladekiks er bedst, når de stadig er sprøde men kan også sagtens spises dagen efter, hvor de begynder at blive lidt bløde. Efter to dage er de dog lidt for bløde til min smag, men så længe holder de næppe i de fleste hjem!

Note: Disse chokoladekiks er ikke helt så sprøde som dem, du køber i supermarkedet – til gengæld er der en dejlig tydelig chokoladesmag, som lige har fået lidt ekstra dybde fra kaffepulveret.

Franske vafler med kaffecreme

Franske vafler med kaffecreme

Vi fik havehjælp i påsken af mine søde svigerforældre, og de skulle selvfølgelig trakteres med god mad, så vi lavede pizzaer på grillen samt fik disse franske vafler med kaffecreme til dessert. Den kaffecreme, der var i den oprindelige opskrift fra Netto-kogebogen ‘Desserter’, var dog 

Nøddekage med hvid trøffelcreme

Nøddekage med hvid trøffelcreme

Vi har haft gæster flere gange i påsken, og de skulle selvfølgelig have dessert, så jeg bagte denne nøddekage, som jeg fandt i ‘Trine Hahnemanns Køkken – morgen middag aften’. Jeg lavede en række ændringer såsom at udelade smørcreme, øge ganachemængden samt tilføje salt. Nøddekage 

Hindbær-macarons med creme

Hindbær-macarons med creme

Kagepynt kan selvfølgelig også være små kager, der bruges til at dekorere større kager – mere dekadent kan det næsten ikke blive, men ikke desto mindre vil jeg rask foreslå dig at bruge disse hindbær-macarons som kagepynt. Jeg brugte dem ganske vist som pynt på en isdessert, da jeg lavede den for et stykke tid siden, men jeg kunne snildt finde på at bruge macarons som kagepynt.

Disse hindbær-macarons er en hindbærudgave af disse blå macarons med lakridscreme, som jeg bloggede om i starten af året. De er lette at lave og smager skønt. Du skal dog være opmærksom på, at cremen let bliver hård af at stå i køleskabet i længere tid end de anbefalede timer herunder, så du skal helst samle dem få timer efter, at cremen er rørt.

Hindbær-macarons med creme

ca. 22 macarons (dvs. 44 halve)

90 g mandelmel
90 g flormelis
35 g æggehvide
lidt rød pastafarve
2 spsk tørrede hindbær, knuste
90 g sukker
½ dl vand
35 g æggehvide

Sigt mandelmel og flormelis i en skål – obs: Du kan lave dit eget mandelmel ved at blende mandler meget fint. Rør æggehvide, hindbærpulver samt og pastafarve i mandelmelsblandingen.

Pisk det sidste æggehvide stift. Hæld dernæst sukker og vand i en kasserolle og varm det op til 118 grader. Pisk nu den varme sukkerlage ind i den stive æggehvidemasse – sørg for at tilsætte sukkerlagen i en tynd stråle, mens du pisker æggehvidemassen. Fortsæt piskningen, indtil du får en sej og blank marengsmasse.

Vend marengsen i mandelblandingen, så dejen bliver smidig. Overfør dejen til en sprøjtepose og sprøjt små runde klatter ud på en bagepapirbeklædt bageplade. Jeg anbefaler, at du tegner cirklerne på bagepapiret inden, så du har noget at tegne efter (husk at vende siden med blyant/tusch nedad, så dejen ikke rører ved det). Bag dine lilla macarons i 12-15 minutter ved 150 grader varmluft og lad dem køle helt af, inden du vipper dem af bagepapiret og lægger dem i en lufttæt plastboks, indtil du skal bruge dem.

Hvid chokoladecreme med hindbær

150 g hvid chokolade – jeg foretrækker Opalys fra Valrhona
½ dl fløde
3 tsk tørrede hindbær, knuste

Hak chokoladen og varm den langsomt op i en kasserolle sammen med fløden og hindbærpulveret, husk at røre med jævne mellemrum. Når chokoladen er næsten smeltet, tager du kasserollen af varmen og rører godt i chokoladen, indtil den er smeltet helt. Stil kasserollen i køleskabet i 2-3 timer. Når du skal bruge cremen, tager du kasserollen ud af køleskabet og pisker chokoladeblandingen med en elpisker, så den bliver let og cremet. Fyld dine hindbær-macarons med creme og servér med det samme.

Note: Sprøde, søde hindbær-macarons med fin hindbærsmag. De kan sagtens spises, som de er, så synes du, at det bliver lidt for overvældende at bruge macarons som kagepynt, så kan du selvfølgelig blot holde dig til at bage en portion macarons og servere dem, som de er.

Rugbrødslagkage med karamelcreme

I går havde svigerfar fødselsdag, og så var det jo meget oplagt, at jeg medbragte en kage, nu hvor jeg har kagepynts-benspænd. Da jeg ved, at han godt kan lide karamel, så blev det til en rugbrødslagkage med karamelcreme. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift