Tag: benspænd 07-2010

Arroz de marisco – portugisisk skaldyrsret

Arroz de marisco – portugisisk skaldyrsret

Vi var i sommerhus med familien i sidste uge, og jeg kunne ikke dy mig og lavede derfor arroz de marisco – en portugisisk skaldyrsret, der blev serveret sammen med en portugisisk salat. Det er en forholdsvis simpel ret – det sværeste er at skaffe 

Ferskensuppe med kokosflager

Ferskensuppe med kokosflager

Senere i dag annoncerer jeg denne måneds benspænd (og der er noget at glæde sig til – det bliver sjovt!), men inden da vil jeg lige nå at vise den sidste af juli måneds påfund – en ferskensuppe med kokosflager. Den originale opskrift så jeg 

Frugtlæder

Frugtlæder

frugtlæder, ferskner, rørsukker, snackStatusrapport efter snart en uge med katte – her går det godt! De sorte slyngler er blevet rimelig selskabelige, og efter to dage begyndte de selv at komme og sige, når de ville lege, ligesom de også selv opsøger nus nu. Vi bliver godt nok vækket tidligt stadigvæk, men ikke alle dage – og vi får da lov til at falde i søvn igen.

Der bliver leget meget, og der bliver leget vildt! Kattene er helt syge med fjerdrillepinden, og de fik pelset den første i løbet af tre dage! Jeg havde heldigvis været forudseende nok til at købe to fra start, så pt. er vi ekstra forsigtige med nummer to, så den kan vare lidt længere. Måske jeg burde søge et sponsorat hos forhandleren, haha! Resten af legetøjet bliver også brugt, men det er helt klart dette stykke legetøj, som er überfavoritten! Jeg kunne jo ikke en gang få lov til at tage et billede i fred, uden at de skulle hen og napse i legetøjet!

Men ellers er destruktionsgraden er indtil ret lav. En af mine sko fik en lille ridse, som det kun er mig, der lægger mærke til, og så kom en af dem til at skubbe et par solbriller på gulvet i går, så de gik i stykker. Heldigvis var det et par, der alligevel snart skulle smides ud, men det fik mig da lige til at rydde skrivebordet for endnu flere ting…

De seneste dage har jeg gået og nippet til noget frugtlæder, som jeg lavede tidligere på ugen. Jeg fik ideen, da jeg havde set et af Camilla Plums geniale programmer på DR. Det er en lækker lille – og lidt fedtet – snack, som du kan gå og småspise af eller bruge som pålæg eller som små stykker på yoghurt eller i desserter.

Frugtlæder
2 bradepander

1 kg ferskner
300 g rørsukker
lidt vand

Fjern sten fra fersknerne, skær dem i både og put frugten i en gryde med rørsukkeret og lidt vand. Jeg brugte en dl, men vil nok bruge endnu mindre en anden gang, da mere væske blot forlænger tilberedningstiden. Kog frugten godt mør i løbet af 20 minutter og blend derefter massen. Smør det ud i et tyndt lag på to bageplader, der er dækket af bagepapir – sørg for, at det er et jævnt lag.

Lad det tørre langsomt i en ovn, gerne med varmluft, ved 50 grader i 10-12 timer. Det tog lidt længere tid for mit vedkommende, da jeg glemte at sætte varmluft til fra start og i øvrigt havde brugt rigelig med vand i forhold til hvor saftige, frugterne var.

Frugtlæderet er færdig, når det er tørt og sejt at røre ved. Det vil dog klistre lidt, men det skal være rimelig fast at prikke til. Du kan opbevare det på bagepapiret, der så pakkes ind i en plastikpose.

Note: Lækker lille intens snack. På et tidspunkt vil jeg prøve at lave det med tomater og evt. lidt krydderier – det må være super!

Jordbærlækkerier

Jordbærlækkerier

Jordbærsæsonen synger på sidste vers (forestil jer en af de tragiske arier fra Phantom of the Opera. Musicalen har godt nok ikke noget med jordbær at gøre, men den er sk*degod!), og derfor skyndte jeg at købe en bakke flotte danske bær, da jeg havde 

Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder

Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder

Vores frugtfad bugner for tiden – og ikke kun på grund af månedens benspænd – så til aftensmaden var det tid til at udrydde nogle bananer, og de kunne meget passende få følgeskab af noget karry, kylling og jordnødder i denne kyllinge-karryret! Jeg havde tænkt 

Jordbær-jordnøddesalat og quorn

Jordbær-jordnøddesalat og quorn

jordbær-jordnøddesalat, jordbær, salat, jordbærsalat, peanuts, jordnødder, koriander, hindbæreddikeI går stod den på sjov og spas i køkkenet. Jeg ville lave noget frokost ud af et Quornprodukt, jeg havde modtaget dagen før. Nu elsker jeg jo at prøve nye ting, så da jeg fik tilbuddet om at prøve nogle Quornprodukter, så slog jeg til.

Quorn består af svampeprotein og er en slags kød for vegetarer. Produktet efterligner kyllingekød og duftede da også lidt kyllingeagtigt, da det kom på panden. Det er et produkt, som har et lavt fedtindhold, få kalorier og ingen kolesterol – kort sagt næsten for godt til at være sandt! Jeg læste lidt om det for et år siden i forbindelse med en vegetarblog, jeg fulgte, og jeg syntes, det lød ret interessant. Nu kan jeg vældig godt lide kød, så det er ikke fordi, jeg som sådan leder efter et alternativ, men det er jo godt at vide lidt om, hvad man kan købe af spændende ting og sager.

Quornfileterne blev smurt med lidt sød bornholmsk sennep og stegt på en pande. De blev serveret sammen med noget lækkert pasta (hjembragt fra Italien) samt en jordbær-jordnøddesalat.

Jordbær-jordnøddesalat
2 personer

250 g jordbær
1 dl saltede jordnødder
5 g frisk koriander, hakket
1 spsk hindbæreddike
lidt salt og peber

Jordbærrene renses og skæres i halve (eller kvarte, hvis de er meget store). De blandes med de øvrige ingredienser.

Note: Jeg var fint tilfreds med salaten, men det var ikke lige noget for gemalen. Quornfileterne var meget milde og svage i smagen. Strukturen mindede en del om kylling, så det føltes som at skære i kød, men det var ikke så trævlet, som kyllingekød plejer at være. Det skal helt sikkert krydres mere en anden gang for at tilfredsstille min trang til kapaaw i smagen, men indtil videre er jeg positivt stemt over for produktet.

Spinattzatziki, svampe-bønnefad, kirsebærsuppe, syltede kirsebær – og det løse

Spinattzatziki, svampe-bønnefad, kirsebærsuppe, syltede kirsebær – og det løse

  Jeg fandt nogle tomater i det franske supermarked i ferien, som jeg slet ikke kunne stå for, og så stod den ellers på spinattzatziki, som jeg fandt inspiration til fra ‘Flere suveræne salater…’, kød marineret i lidt olivenolie, citronsaft og et stort bundt friskplukket 

Jordbærtzatziki og pesto med røgede mandler

Jordbærtzatziki og pesto med røgede mandler

I går aftes havde vi svigerforældrene på besøg til en omgang aftensmad, og her var jeg lidt kreativ i køkkenet. For nylig så jeg en sjov opskrift på jordbærtzatziki i ‘Genial grill’, og den måtte jeg prøve at efterligne. Jeg brugte dog en græsk yoghurt 

Cookies og to slags abrikosmarmelade

Cookies og to slags abrikosmarmelade

chokoladesmåkage, cookie, cookies, chokoladecookies, småkage, kage, bagepulver, smør, rørsukker, mørk farin, vaniljesukker, vanilje, æg, mørk chokolade, nødder, chokolade, hasselnødder, hvedemel, rugmel
Jeg havde nogle friske abrikoser, som jeg ville eksperimentere lidt med, så i dag lavede jeg to slags abrikosmarmelade – en med vanilje og stjerneanis i og en, hvor jeg også tilsatte lidt tørrede lavendler! (den idé havde jeg fra en syltebog, jeg købte for nylig, hvor der blandt andet var abrikosmarmelade med lavendler).

Derudover bagte jeg også nogle cookies i fredags, da jeg skulle bruge noget bestikkelse (!). Opskriften fandt jeg hos Linebine, og jeg lavede enkelte ændringer. Jeg brugte lidt mere farin og lidt mindre sukker, da jeg godt kan lide en lidt mørkere smag, jeg brugte lidt mere vanillesukker, da jeg elsker vanilje, jeg brugte lidt færre hasselnødder (da jeg var doven ikke gad at hakke flere), og jeg erstattede 100 g af hvedemelet med rugmel (da jeg stadig var doven og ikke gad at gå i viktualierummet for at kigge efter mere hvedemel).

Cookies med chokolade og hasselnødder
80-100 stk.

2 tsk bagepulver
1 tsk salt
450 g blødt smør
300 g sukker
250 g mørkt farin
3 tsk vaniljesukker
4 æg
400 g grofthakket mørk chokolade
200 g grofthakkede hasselnødder
450 g hvedemel
100 g rugmel

Pisk smør, sukker, farin og vanijle til en cremet masse. Pisk æggene i. Rør herefter hvedemel og rugmel, bagepulver og salt i. Tilsæt til sidst chokolade og nødder. Form dejkugler på størrelse med bordtennisbolde og læg dem på en bageplade – der kan godt være 4×4 stk. Bag småkagerne ved 175 grader i ca. 15 min.

Note: Fine cookies. Jeg er ikke så god til småkager, men de her går an. Der kommer jo temmelig mange af sådan en portion, men jeg havde heldigvis også flere, der skulle bestikkes, og de første, der blev givet væk i fredags, forsvandt da hurtigt fra jordens overflade!
abrikosmarmelade, marmelade, abrikoser, rørsukker, vaniljestang, vanilje, stjerneanis, lavendlerAbrikosmarmelade

480 g friske abrikoser
400 g sukker
½ vaniljestang
2 stjerneanis
½ tsk tørrede lavendler

De friske abrikoser skoldes et par minutter i en gryde med kogende vand. Tag dem op med en grydeske og læg dem et øjeblik i en skål med koldt vand. Pil forsigtigt skindet af dem. Halvér abrikoserne, tag stenene ud og skær frugterne i både. Put dem i en gryde sammen med sukkeret og stjerneanis. Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud og put både dem og vaniljestang i gryden. Lad det koge op, og så skal det ellers bare stå og simre, indtil din abrikosmarmelade har den konsistens, du ønsker. Jeg gav det ca. en halv time, hvor det så også var helt gennemkogt, men mindre kan også gøre det.

Jeg fyldte min abrikosmarmelade i to glas – i det mindste tilføjede jeg lidt tørrede lavendler.

Note: En mild og lidt anderledes abrikosmarmelade, som jeg glæder mig til at nyde de næste måneder. Jeg elsker abrikosmarmelade, så det føltes en smule blasfemisk at eksperimentere med det, men især lavendel-udgaven var interessant – der var en meget intens smag i de små tørrede blomster! Det bliver interessant at smage, hvor meget denne abrikosmarmelade vil blive påvirket af de tørrede blomster på længere sigt.

Kokosmuffins med bær

Kokosmuffins med bær

Jeg bagte kokosmuffinsmuffins den anden dag. Opskriften er oprindeligt fra Diabetesforeningens hjemmeside, da jeg godt ville bage en kage, som kunne spises af folk med sukkersyge. Desværre var den nys indkøbte flaske med sødemiddel pist forsvundet, da jeg skulle bruge den! Absolut elendig timing. Jeg