Tag: æg

Blomme-bradepande

Blomme-bradepande

I sidste uge tog jeg denne blomme-bradepande med til mine kolleger, for ja – vi har stadig en hel del blommer på lager! Det er en kage, der er inspireret af en hindbær-bradepande fra kagebogen ‘Byens bedste kager’, men hvor jeg udskiftede hindbær med blommer 

Appelsinlagkage

Appelsinlagkage

Nå, men jeg medbragte ikke kun en pizzakage til nevøens fødselsdag denne gang – det blev også til en luftig appelsinlagkage… pyntet med vingummiburgere! Jeg havde også kort overvejet at udforme selve lagkagen som en burger, men droppede det. Jeg fandt en opskrift på appelsinmousse 

Pizzakage med jordbær

Pizzakage med jordbær

Denne pizzakage serverede jeg i går til min ene yndlingsnevøs fødselsdag! Jeg er nemlig så heldig at have to yndlingsnevøer, og nu var det den ældstes tur til at holde fødselsdag. Den mindste yndlingsnevø havde fødselsdag i starten af juli, hvor jeg medbragte en hindbærkage med pirat, og den ældste skulle naturligvis ikke snydes for en skør kage, og da jeg er ved, at han elsker pizzaer, så skulle han naturligvis have en pizzakage.

Selve kagen var en jordbærkage, som i bund og grund var min hindbærkage – blot med jordbær i stedet for hindbær. Derudover udelod jeg citron denne gang.

Jordbærkage

14-16 personer

450 g frosne jordbær
325 g smør
300 hvid chokolade
5 æg
250 g rørsukker
5 dl hvedemel
2 tsk vaniljepulver

Derudover:
200 g blødt smør
100 g flormelis
fondant
konditorfarve (hvid, rød, grøn, gul, orange)

Smelt smør og chokolade ved lav varme i en gryde og pisk det godt sammen. Tag gryden af varmen og rør derefter sukker, æg, vanilje og hvedemel i til en ensartet dej. Hæld dejen ud i en bradepande beklædt med bagepapir og fordel derefter jordbærrene ud over dejen. Bag kagen ved 180 grader i ca. 30 – 35 minutter, indtil den er gylden og fast.

jordbærkage, kage, dessert, jordbær, hvid chokolade, chokolade, æg, rørsukker, smør, vanilje, hvedemel

Nu skal kagen køle helt af. Hvis du vil servere den, som den er og ikke vil bruge den til en pizzakage, så foreslår jeg, at du drysser lidt flormelis på inden servering.

Jeg tog en stor tallerken, der passede med størrelsen på en pizza, og så brugte jeg den som skabelon, da jeg skulle skære jordbærkagen til. Jeg havde inden overvejet, om jeg skulle lægge jordbærrene i midten, så der kom en jordbærfri kant hele vejen rundt. På den måde kunne jeg bruge jordbærrene som ‘tomater’ til min pizzakage. Men jeg droppede ideen, for jeg ville hellere beklæde kagen med et tyndt lag fondant.

Derefter lavede jeg en smørcreme på 200 g blødt smør, der blev pisket med 100 g flormelis samt 1 tsk vaniljepulver. Nogle af jordbærrene havde lavet fordybninger i kagen. Jeg puttede derfor de jordbær, der var tilbage i den del af jordbærkagen, jeg skar fra, ned i de dybeste huller i jagen. Derefter dækkede jeg min pizzakage med smørcreme. Jeg brugte også lidt af jordbærkageresterne til at lave en kant på kagen, så det ville se ud som om, at kanten af ‘pizzabunden’ boblede op. Desværre fik jeg ikke skåret det nok til, så det kom til at se lidt kantet ud, da jeg lagde den tynde fondant oven på.

Du får sandsynligvis noget smørcreme til overs – det kan du senere ælte sammen med resterne af den jordbærkage, der blev skåret fra, og så ælte noget sprut i – ligesom med romkugler.

pizza-kage, pizzakage, fødselsdagskage, fondant, jordbærkage, kage, dessert, jordbær, hvid chokolade, chokolade, æg, rørsukker, smør, vanilje, hvedemel, smørcreme, konditorfarve

Og så er det ellers bare om at dekorere kagen. Den orange farve, jeg brugte, var desværre lidt hidsig, så det blev en ret pangfarvet pizzakage, men skidt med det – funky blev den i hvert fald! Jeg lavede en knaldrød glasur på flormelis, som udgjorde ‘tomatsaucen’ på kagen, og dernæst lavede jeg revet ost, pepperoni og basilikumblade i farvet fondant.

Min pizzakage vakte heldigvis lykke. En af gæsterne udbrød, at det var den bedste pizza, han nogensinde havde fået! – og det er jo ikke så ringe endda 🙂

Minilagkage med marengs og sommerbær

Minilagkage med marengs og sommerbær

I torsdags havde jeg besøg af Bedstevennen, og udover en indisk ret, som jeg vil blogge om i næste uge, så fik han også en minilagkage! Ok, det gjorde gemalen og jeg også. Jeg lavede tre stk. minilagkage ud fra nedenstående opskrift. Vil du lave 

Røget chokolademousse

Røget chokolademousse

En røget chokolademousse?! Eller rettere en chokolademousse lavet på røget chokolade. Se, det var, hvad jeg besluttede mig for at lave, da madbloggeren Foodgeek var så venlig at sende mig et par smagsprøver på den røgede chokolade, han havde eksperimenteret med at lave. Inden da 

Koriandersorbet

Koriandersorbet

Jeg holder lige en pause fra fortællingen om den japanske middag og hopper tilbage til månedens benspænd for at præsentere denne koriandersorbet. Det er en funky lille sorbet, der har en fin sødme, uden at den dog hviner af sukker, og som samtidig har en tydelig koriandersmag. Jeg vil anbefale at bruge den som en lille mundrenser mellem to retter – for eksempel hvis du serverer indiske retter.

Koriandersorbet

25 g frisk koriander (svarer til 1½-2 potter koriander fra supermarkedet)
3 dl sukkersirup (se her hvordan det laves)
1 æggehvide
evt. ½-1 dl vand

Skyl og hak koriander og blend det derefter med sukkersirup (og evt. lidt vand – læst mere om det under noten til sidst). Stil blandingen i køleskabet et par timer, så det kan trække smag og pisk derefter en æggehvide i. Kør din koriandersorbet på en ismaskine, indtil du får en fløjlsblød sorbet. Spis med det samme eller put det i fryseren.

Note: Som sagt – denne koriandersorbet har en fin frisk koriandersmag og en behagelig sødme. Sukkermængden gør dog også, at den allerede er ret cremet, når den bliver taget ud af fryseren, så jeg spekulerer på, om den vil blive endnu bedre af at blive fortyndet lidt – deraf det ekstra vand. Det vil jeg eksperimentere med på et tidspunkt.

Takoyaki – indbagt blæksprutte

Takoyaki – indbagt blæksprutte

Takoyaki er japansk streetfood – det var i hvert fald i en japansk foodtruck, jeg stødte på retten første gang. Det skete, da en japansk bekendt lokkede mig til at prøve takoyaki under en rejse i Japan, og selvom jeg fik brændt tungen (da midten 

Ramen med oksekød og svampe

Ramen med oksekød og svampe

Som jeg afslørede i går, så havde vi gæster i lørdags. De blev først udsat for en sake-drink, inden vi gik i gang med første ret – en ramen med oksekød og svampe. Jeg er ved at blive fan af hjemmelavet ramen, for her kan 

Hindbærkage med flødeostecreme

Hindbærkage med flødeostecreme

Nu tænker du måske, at billedet herover da ikke viser en hindbærkage – men det gør det! Jeg brugte nemlig en hindbærkage som lagene i en fødselsdagslagkage til mindstenevøen, der fyldte år tidligere på ugen. Det er selvsamme guttermand, der tidligere har fået en minions-kage og en fødselsdagslagkage med jordbærmousse og chokolademousse.

Mine nevøer kan godt lide bær, så jeg besluttede mig for at bage en hindbærkage, som jeg kunne bruge som ‘lagkagebunde’. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på rabarberkage, men udskiftede rabarberne med hindbær og justerede en smule på chokolademængden.

Hindbærkage med flødeostecreme

16-18 personer

450 g frosne hindbær
325 g smør
300 hvid chokolade
5 æg
250 g rørsukker
5 dl hvedemel
2 tsk vaniljepulver
saften og den revne skal fra 1 øko-citron

Smelt smør og chokolade ved lav varme i en gryde og pisk det godt sammen. Tag gryden af varmen og rør derefter sukker, æg, citronskal, citronsaft, vanilje og hvedemel i til en ensartet dej. Hæld dejen ud i en bradepande beklædt med bagepapir og fordel derefter hindbærrene ud over dejen. Bag din hindbærkage ved 180 grader i ca. 30 – 35 minutter, indtil den er gylden og fast.

Så er der en hel pladefuld hindbærkage! Den kan spises, som den er – evt. kombineret med vaniljeflødeskum eller creme fraiche – men her blev den som sagt brugt i en fødselsdagslagkage.

Flødeostecreme

400 g flødeost – IKKE LIGHT
25 g blødt smør
300-350 g flormelis
3 tsk vaniljepulver
saft fra ½ citron

Pisk flødeostecremen grundigt sammen.

hindbærkage, fødselsdagskage, kage, dessert, lagkage, hindbær, smør, hvid chokolade, chokolade, æg, rørsukker, hvedemel, vanilje, citroner, flødeost, flormelis

Nu skal kagen samles. Skær hindbærkagen over på midten (mål gerne op). Læg den ene halvdel på et fad og fordel flødeostecremen ud over den. Har du noget til overs, kan du fryse det ned og bruge det i romkugler en anden god gang.

Jeg smurte toppen af kagen med en smørcreme lavet på 150 g blødt smør, der var pisket sammen med 50 g flormelis. Det gjorde jeg dels for at glatte overfladen og dels sørge for, at der var et beskyttende lag mellem de fugtige bær i kagen og selve sukkerpynten.

Da min mindste nevø godt kan lide pirater (aaaaaarhh!), så skulle kagen selvfølgelig pyntes derefter. Jeg startede med at farve en klump fondant blå men undlod at ælte farven helt ud, så der stadig var striber (marmorering), da jeg rullede fondanten ud. Jeg havde en teskefuld smørcreme tilbage, som jeg smurte i det ene hjørne og dryssede med rørsukker, så det lignede en ø midt i et stort hav.

hindbærkage, fødselsdagskage, kage, dessert, lagkage, hindbær, smør, hvid chokolade, chokolade, æg, rørsukker, hvedemel, vanilje, citroner, flødeost, flormelis

Og så var det tid til at gøre kagen mere pirat-agtig. Jeg formede en lille pirat af sort, rød og gul-orange fondant og tegnede ansigt på ham med to madlavnings-tuscher. Jeg dryssede et par sukker-knogler på øen (købt i kagebutik) og stak et piratflag samt et par rosmarinkviste i, så han havde lidt grønt at se på, mens han var strandet på den øde ø. Sidst men ikke mindst skar jeg to trekanter af lysegråt fondant og brugte dem som hajfinner på ‘havet’.

Og sådan blev en fredelig hindbærkage til en festlig fødselsdagskage med pirat og hajer 🙂

Hjemmelavede blæksprutteringe

Hjemmelavede blæksprutteringe

Disse hjemmelavede blæksprutteringe bliver den sidste snack, jeg når i løbet af mit snack-benspænd. Det var egentlig en ret, jeg havde tænkt mig at lave i løbet af mit friterings-benspænd, men der nåede jeg desværre ikke at få fat i blæksprutter. Heldigvis er der i