STHLM Tapas i Stockholm
Jeg har tidligere fortalt om morgenmaden i Stockholm og om Restaurant TAK, og nu er jeg nået til STHLM Tapas, som vi også spiste på under vores ferie i det svenske.
STHLM Tapas er ikke en klassisk tapasrestaurant men nærmere en restaurant, der serverer et bredt udvalg af små retter, som man deler ved bordet. Man kan vælge snacks (det undlod vi), og ellers koster retterne mellem hvad der svarer til mellem 60 og 85 danske kroner. Så ret billigt.
Den utroligt søde og muntre tjener, der tog imod (og som måske var ejeren?) slog straks over i dansk, da hun opdagede, hvor vi kom fra. Og så jokede hun med, at så måtte de sætte noget Kim Larsen på lidt senere (… hvilket de øvrigt gjorde!). I det hele taget var indretningen med et glimt i øjet, og det var tydeligt, at folk nød at arbejde der.
Vi lagde ud med et par drinks, og jeg smilede, da jeg så, at min drink kom i et kartonformet glas! Nabobordet kunne da heller ikke få øjnene fra den! Den var lavet på gin, limoncello, citron, hibiskus, ginger beer samt naturligvis basilikum. Og det var en dejlig frisk og letsyrlig drink, mmm.
Vi havde spurgt hvor mange retter, de anbefalede, at man bestilte, og de sagde 3-4 per person. Vi valgte derfor tre hver og håbede, at der så også ville være plads til dessert til sidst.
Første ret var en saftig burrata på et leje af kraftig rød pesto og balsamicoeddike, toppet med grøn pesto og pinjekerner. Og den var lige, som den skulle være! Jeg kunne godt have brugt en lille tynd skive brød til, men så kombinerede jeg den blot med en af de andre retter …
… nemlig denne portobello carpaccio, der bestod af en svampecreme med trøffel, der var toppet med rucola, parmesanflager og trøffelolie. En dejlig ret med masser af smag og for en gangs skyld lidt velplaceret rucola, der gav et fint bittert modspil til svampecremen.
Vi delte også en yndlig tuntatar rørt med miso, soya, mirim, gochujang, sesam, rosmarinolie samt syltede sennepsfrø. En anderledes men bestemt lækker tatar-servering!
Der blev skruet ekstra op for farverne i den fjerde servering, der bestod af gule beer i gedeostesauce med hakkede valnødder, syltede sennepsfrø og strimler af rødbede. Gedeosten løftede retten, der ellers var ret mild i smagen, og sennepsfrø og nødder gav det nødvendige crunch.
Vi fik også en kyllingeret med dyppelse til. Den sprøde karrykylling blev serveret sammen med yoghurt, der var toppet med lidt mangochutney og koriander. Det fik mig til at længes efter det indiske køkken, så måske jeg snart lave mere af det. En skøn krydret ret.
Sidste salte ret var denne kække rejetaco (som var lidt svær at dele). Her var rejerne vendt i en sauce lavet på gochujang og honning og kombineret med koriander, avikado og forårsløg. En skøn og nuanceret smagsoplevelse.
Nu var der desværre sket det, at min drink var sluppet op, så jeg bestilte en ny. Jeg havde fra start af forelsket mig i beskrivelsen af en drink, som jeg dog ikke troede ville gå godt med de første retter, men nu passede den bedre ind. Den bestod af mørk rom, butterscotch, citron, sukker, æggehvide og chokoladedrys. Og den var aldeles fremragende! Sød og syrlig på samme tid.
Vi havde også valgt en dessert hver. Jeg begik den fejl ikke at få skrevet ned, hvad denne her indeholdt, men den bestod blandt andet af ribs, mangostykker og en marengs med limestøv. En frisk og sommerlig servering.
Gemalen var i det legesyge hjørne og tog tacoserveringen med nutellafyld! Så der var klassisk nutalle og nødder i den ene og hindbærnutella med friske bær i den anden. Nu bryder jeg mig ikke om almindelig nutella, men måtte naturligvis prøve hindbærudgaven, og den var interessant. Ikke en synderlig kraftig smag, så det var godt med de friske bær til.
Vi havde en på alle måder hyggelig aften hos STHLM Tapas. God stemning, hyggelig indretning, sjove tjenere (ok mest de ældste – teenagerne var lidt generte), skønne drinks og fremragende mad. Det var meget lidt, der kunne være bedre (lidt kuvertbrød – i hvert fald til burrataen – og måske lidt grønt til tataren), så det er helt klart et sted, jeg vil anbefale, selvom det ikke ligger så centralt.
Jeg slutter lige af med et foto af det videobånd, som indeholdt vores regning, for jeg synes, det viser meget godt den småskøre stil hos STHLM Tapas.
Jeg ender på fem stjerner med pil op til STHLM Tapas.
Du har ammeldt et par stokholmske steder og bemærket, at der ikke er (kuvert)brød, det synes jeg også er en trend i København. Og ikke kun, når der spises østligt eller sydamerikansk.
Når det er sagt, spiser jeg ingen brød, hvis alternativet er dårligt brød – eller jeg er ekstremt sulten, så tulipamen på bordet også er i farer 😉
Ja, jeg undrede mig over, at der ikke var det på de fleste restauranter, vi besøgte. Nu prøver jeg generelt ikke at spise så meget kuvertbrød (selvom det som regel smager fremragende), men det er en ret let måde for en restaurant at mætte de gæster, som har en (ekstra) god appetit.
Det er dog yderst sjældent, at der ikke er kuvertbrød i DK, når jeg spiser ude. Er helt enig i, at dårligt brød skal man bare generelt undgå. Heldigvis går mange restauranter i dag op i at servere saftigt, friskbagt brød 🙂