Recent Posts

Praliné med pekannødder

Praliné med pekannødder

I forbindelse med cajun-benspændet skal jeg naturligvis også lave lidt søde sager, og det er i første omgang blevet til denne praliné med pekannødder. Det egner sig fortrinligt som konfekt til eftermiddagskaffen/teen, i hakket udgave oven på vaniljeis eller som værtindegave – eller bare når …

Kreolsk aubergine med rejer

Kreolsk aubergine med rejer

Se, jeg fortalte jo om, at der er forskel på cajun-køkkenet og det kreolske køkken, og det opdagede jeg blandt andet, da jeg så kreolsk aubergine optræde på flere cajun-køkken-sider. Så vidt jeg har forstået er aubergine ikke en del af cajun-køkkenet men hører til …

Sunshine Dreamer – hindbær-cocktail

Sunshine Dreamer – hindbær-cocktail

Vores hindbærbuske giver en masse dejlige søde bær for tiden, så det var jo oplagt at lave en hindbær-cocktail. Jeg hentede lidt inspiration i Netto-kogebogen ‘Bær’, men justerede dog nogle af ingredienserne. Jeg skruede godt op for hindbærsmagen ved at bruge både bær og hindbærlikør i drinken, og det blev til en sødmefuld og cremet hindbær-cocktail med et strejf af appelsin.

Sunshine Dreamer

1 drink

1 dl frosne hindbær
2 cl hindbærlikør (kan evt. erstattes af lys rom)
2 cl lys rom
2 cl appelsinjuice
2 cl fløde

Pynt:
Hindbær og estragon

Hæld hindbær, likør, rom, appelsinjuice og likør i en blender og blend det til en ensartet masse. Hæld det over i et cocktailglas og pynt det med hindbær og estragon.

Note: En lækker og forholdsvis mild hindbær-cocktail, som vil egne sig til en sommeraften – med eller uden sol.

Hjemmelavet yoghurt

Hjemmelavet yoghurt

Jeg har endelig fået eksperimenteret med hjemmelavet yoghurt! Når jeg skriver endelig, så skyldes det, at jeg oprindeligt havde planlagt det i forbindelse med mit hjemmelavede færdigprodukter-benspænd. Det nåede jeg desværre ikke, men så havde jeg jo chancen måneden efter, hvor jeg eksperimenterede med gæring …

Po’ Boy sandwich

Po’ Boy sandwich

En af de retter, jeg har glædet mig mest til at prøve i forbindelse med cajun-benspændet, er en Po’ Boy sandwich. Der indgår dog tomater i denne sandwich, og derfor er den vel egentlig kreolsk, men som tidligere nævnt – jeg kommer også til at …

Gumbo med kylling og pølse

Gumbo med kylling og pølse

En af de mest kendte retter fra cajun-køkkenet er gumbo. De mest almindelige versioner er henholdsvis gumbo med kylling og gumbo med skaldyr, og i sidste uge prøvede jeg kræfter med kyllinge-udgaven.

Gumbo er en tyk stuvning lavet på kød eller skaldyr samt grøntsager, og den serveres sammen med kogte ris. Retten tager ofte lang tid at lave, da man – i tilfældet med gumbo med kylling – starter med at lave en bouillon på en kylling, inden man laver resten af retten. Jeg har dog snydt og brugt hjemmelavet kyllingebouillon fra fryseren, og så mindskes tilberedningstiden betydeligt. Gumbo med kylling indeholder ofte røgede pølser. De kan være svære at finde, men jeg fandt en pakke fra Aalbæk, som jeg brugte nogle af i min udgave.

Gumboen bliver jævnet til sidst med enten okra eller roux (en opbagning af fedtstof og hvedemel). Jeg brugte sidstnævnte.

Gumbo med kylling og pølse

3-4 personer

1 løg, skåret i tern
2 kyllingebryster, skåret i tern
olie til stegning
½ l kyllingebouillon
1 rød peberfrugt, skåret i tern
1 stykke bladselleri, skåret i skiver
2 røgede pølser
1½-2 tsk sambal oelek
½ dl hvedemel
½ dl rapsolie
salt og peber
evt. vand

Varm en sjat olie op i en gryde og svits løgternene i det ved mediumvarme. Tilsæt kyllingestykkerne og sørg for at brune dem på alle sider. Tilsæt så pølsestykkerne og steg yderligere et par minutter. Tilsæt nu bouillon, peberfrugt og bladselleri og lad det simre en halv times tid. Hæld hvedemel og rapsolie i en kasserolle og varm det op. Lad det simre et par minutter, inden du tager kasserollen af varmen. Hæld indholdet i gryden – vær forsigtig, da olien kan sprutte, når den rammer den varme væde. Rør det godt sammen og lad det simre i yderligere 5-10 minutter. Synes du, at din gumbo bliver for tyktflydende, tilsætter du blot lidt vand. Smag til med sambal oelek, salt og peber.

Servér din gumbo med kylling sammen med kogte ris.

Note: Oh my – gumbo med kylling er virkelig comfort food! Fyldig, cremet ret med masser af smag. Gumbo med kylling smager i øvrigt endnu bedre dagen efter, hvor retten har trukket smag henover natten, så gør dig selv en tjeneste og lav en ekstra stor ret, når du prøver denne ret!

Hjemmelavet agurkesirup

Hjemmelavet agurkesirup

I sommerferien kastede gemalen sig over et sjovt projekt, som jeg fulgte spændt med i – nemlig hjemmelavet agurkesirup. Han afprøvede to forskellige metoder, og begge resultater blev ganske vellykkede. Agurkesirup – version 1 ½ agurk, skrællet og skåret i mindre stykker1½-2 spsk sukker – …

Restaurant Mangal

Restaurant Mangal

I sommerferien tog gemalen og jeg en tur til København for at købe en gave, og i den forbindelse kiggede vi også forbi Restaurant Mangal i Kødbyen. Mangal er en tyrkisk restaurant, der fortolker og fornyr det tyrkiske køkken, og det syntes vi lød ret …

Hindbærmilkshake

Hindbærmilkshake

Denne hindbærmilkshake fik vi som dessert i går. Gemalen havde nemlig besluttet sig for, at vi skulle have en milkshake i løbet af sommerferien, og da den snart slutter – altså sommerferien – så var det ved at være på høje tid med den milkshake.

Jeg har tidligere lavet jordbærmilkshake på egen jordbæris, så det var nærliggende også at prøve en hindbærmilkshake lavet på egen is. Har du ikke mod på at lave hindbæris selv, kan du naturligvis bruge en fra supermarkedet, men så skal du være opmærksom på, at blandingsforholdene herunder kan være lidt anderledes.

Hindbærmilkshake

2 personer

300 g hindbæris – gerne hjemmelavet
3 dl friske hindbær
2-2½ dl sødmælk
1 tsk vanilje
et par spsk sirup

Hæld hindbæris, hindbær, mælk og vanilje i en blender og kør det til en ensartet milkshake. Smag den evt. til med sirup, hvis du vil have den sødere. Smid et sugerør i og pynt den med hindbær og lidt evt. lidt estragon.

Note: Frisk og lækker hindbærmilkshake. Den version, jeg har lavet, er ikke voldsomt sød, men du kan altid smage den til med lidt ekstra sirup.

Is-te med appelsin og mynte

Is-te med appelsin og mynte

Is-te er ret populært i det sydlige USA og selvfølgelig også i Louisiana, hvor den kolde søde drik nydes i løbet af den varme sommer (og sikkert også på andre tidspunkter af året). I anledningen af månedens cajun-benspænd ledte jeg efter en cajun-inspireret drik og …