Recent Posts

September: Burgere!

September: Burgere!

Det er efterhånden blevet tid til at præsentere månedens benspænd – burgere! Det er ellers ikke en ukendt ret her på bloggen – gennem årene har jeg eksperimenteret med mange forskellige udgave af burgere – så hvordan skal jeg dog køre en hel måned med …

Beignets fra cajun-køkkenet

Beignets fra cajun-køkkenet

Her kommer sidste ret i cajun-benspændet – nemlig beignets! Jeg har forsømt desserthjørnet i cajun-køkkenet, men jeg nåede lige at lave beignets på falderebet. Beignets består af dej, der friteres i palmin og drysses med flormelis. Jeg har set en del opskrifter, hvor der indgår …

Iranske pandekager med aubergine

Iranske pandekager med aubergine

Disse iranske pandekager blev jeg tippet om af Dalsgaard i Skivholme dengang, jeg havde mynte- og koriander-benspænd. Jeg nåede desværre ikke at prøve dem under det benspænd, men da vi pt. har en del mynte, der trænger til at blive brugt, så tænkte jeg, at det var en glimrende anledning til at prøve de iranske pandekager.

Retten fik dog et twist, da jeg valgte at bruge tykke fuldkornspandekager, og så toppede jeg også pandekagerne med stegt aubergine.

Iranske pandekager med aubergine

let aftenmåltid til to personer

2 tykke madpandekager
1 aubergine, skåret i 1 cm tykke skiver
groft salt
olivenolie til stegning
100 g blød feta
100 g flødeost
3 spsk olivenolie
1½-2 spsk finthakket mynte
1 dl frisk koriander
1 håndfuld valnødder eller pekannødder – gerne ristet på tør pande

Drys salt på en tallerken, læg aubergineskiverne på den og drys salt over dem. Lad dem trække en halv time, inden du børster saltet af og steger dem i nogle minutter i olie på en pande. Rør feta, flødeost og olivenolie sammen og smør det på pandekagerne. Drys mynte ud over og fordel aubergineskiverne på de to pandekager. Drys nødder og koriander over og servér dine iranske pandekager med det samme.

Note: De iranske pandekager – med et twist – er en lækker vegetarret, som kødspisere også sagtens kan nyde. Nu lavede jeg en let aftensmad denne aften, men beregn dobbeltportion hvis det skal udgøre et almindeligt måltid.

Skaldyrsgumbo

Skaldyrsgumbo

Gumbo er en af de essentielle retter, når man taler om cajun-køkkenet, så selvfølgelig skulle jeg prøve at kokkerere en skaldyrsgumbo. Jeg har tidligere blogget om gumbo med kylling (som jeg i øvrigt kan anbefale), men der findes også en skaldyrsversion, hvor man typisk kombinerer …

Muffuletta sandwich

Muffuletta sandwich

Da jeg researchede mit cajun-benspænd, faldt jeg over New Orleans-klassikeren muffuletta sandwich. Nu kunne jeg selvfølgelig ikke stå for navnet, men det gør heller ikke noget, at muffuletta indeholder en del ost, og det kan sådan en ostehapser som mig slet ikke stå for! Såeh… …

Blackened fish – krydret cajun-fiskeret

Blackened fish – krydret cajun-fiskeret

Da jeg researchede til mit cajun-benspænd, studsede jeg lidt over navnene på nogle af retterne – blandt andet dirty rice og blackened fish. Førstnævnte var et stort hit her i huset, så jeg tænkte, at blackened fish måske også ville være det og lokkede derefter gemalen til at lave det her til aften.

Blackened fish har sit navn fra selve tilberedningsmetoden, hvor man smører fisken med smeltet smør og derefter vender den i en krydderiblanding. Fisken steges dernæst ved høj varme i få minutter, så den får en sprød og mørk overflade (på grund af kombinationen af smørret og krydderierne). I cajun-køkkenet bruger man ofte ørred, men man kan også sagtens bruge andre faste fiskearter – for eksempel laks, som jeg tyede til.

Denne  udgave fulgte ikke nogen bestemt opskrift på blackened fish men blev freestylet ud fra en række opskrifter, jeg inden havde skimmet igennem.

Blackened fish

2 personer

2 stykker fast og ikke alt for tyk fisk – gerne ørred. Jeg brugte dog laks
3 spsk smeltet smør

Krydderiblanding:
½ tsk løgpulver
½ tsk sød paprika
½ tsk timian
½ tsk spidskommen
½ tsk sennepspulver
½ tsk røget paprika
1 tsk hvidløgssalt
Friskkværnet peber

Tilbehør:
Kogte ris vendt med letkogte majskorn

Smør laksestykkerne med smeltet smør. Vend fiskene i krydderiblandingen og steg dem ved høj varme i et par minutter på hver side. OBS – lad fiskene være, når de ligger på panden – ikke noget med at skubbe dem rundt undervejs, da det ødelægger den krydrede overflade. De skal kun lige vendes en enkelt gang undervejs.

Servér din blackened fish med en blanding af kogte ris og letkogte majs.

Note: Krydderiblandingen viste sig at sidde lige i skabet – den var tilpas krydret uden at blive for stærk eller skarp og fungerede godt sammen med den milde, fede fisk. Meget lækker ret. Jeg pønser på at prøve tilberedningsmetoden af på andre fiskearter ved lejlighed.

Dirty rice – en cajun-risret

Dirty rice – en cajun-risret

Dirty rice!? Hvad er det? Jamen, det er skam en ret fra cajun-køkkenet, som jeg eksperimenterer med i denne måned. Dirty rice har fået sit navn efter udseendet på retten, for den består typisk af ris iblandet finthakket kyllingelever sammen med enten hakket svinepølse eller …

Agurkehapser med ricotta og cashewnødder

Agurkehapser med ricotta og cashewnødder

Har du brug for en hurtig lille appetizer eller snack til en fest, så er denne agurkehapser din ven! Denne appetizer meget enkel og kræver kun ganske få ingredienser, så du kan sagtens lave den lige inden, at gæsterne kommer. Den kan dog også sagtens …

Krebsestuvning – Crawfish Étouffée

Krebsestuvning – Crawfish Étouffée

Denne smukke, farverige ret er selvfølgelig endnu en del af mit cajun-benspænd – nemlig en krebsestuvning eller en crawfish étouffée, som den originalt hedder. Den tager ca. en halv time at lave, så hvis du trænger til noget festlig og farverig mad i hverdagen, kan du jo prøve at snige denne ind i madplanen en af dagene i næste uge.

Jeg skelede til en opskrift på krebsestuvning fra My Recipes, men skruede op og ned for en række af ingredienserne, og så udskiftede jeg den grønne peberfrugt med en rød – det gav også et flottere farvespil i retten.

Krebsestuvning – crawfish étouffée

2 personer

2-3 spsk smør
½ løg, skåret i tern
2 bladselleri-stængler, skåret i skiver
½ peberfrugt, skåret i tern
1 fed hvidløg, finthakket
ca. 150 krebsehaler fra frost
½ tsk peber
1 tsk løgpulver
½-1 tsk sambal oelek
1 spsk hvedemel
1 dl vand
2 spsk finthakket forårsløg
1 spsk friskhakket persille
salt

Smelt smørret i en gryde og svits løg, bladselleri og peberfrugt i det ved mediumvarme i 4-5 minutter. Tilsæt hvidløg, peber, løgpulver, sambal oelek og hvedemel. Rør grundigt rundt og tilsæt så krebsehaler og vand. Læg låg på og lad det simre ved lav varme et kvarters tid. Tilsæt forårsløg og persille, lad det simre i et par minutter og smag så din krebsestuvning til med salt.

Servér det med kogte ris.

Note: Denne krebsestuvning er en dejlig, mediumkrydret ret. Pas på, at du ikke får brugt for megen sambal oelek, da det vil overdøve den fine krebsesmag. Retten har en fin, let-cremet konsistens, som får den til at føles en anelse syndig, men det skal der jo også være plads til 🙂

Krydrede kogte krebs med majskolber

Krydrede kogte krebs med majskolber

Jeg serverede disse krydrede kogte krebs for vores gæster sidste weekend. De kogte krebs er naturligvis en del af mit cajun-benspænd, og den originale ret hedder crawfish boil. Den består ganske enkelt af krebs, der koges i en velkrydret vand sammen med blandt andet dild, …